You saw nothing!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2015
  • Opdateret: 1 aug. 2016
  • Status: Igang
Maria er 15 år og går i 9' klasse. Hun har fået et forhold med hendes lærer, Søren. Hun begynder at få stærke følelser for ham og ved ikke om hun skal fortælle sin mor om det eller ikke. Hun finder ud af at hun er gravid og fortæller hendes mor om det, men hun kan ikke fortælle noget om Søren og hende. Hvad gør hun med barnet, og hvor ender det med hende og Søren?

6Likes
2Kommentarer
943Visninger
AA

4. kapitel 3

Jeg kom derom, han stod der allerede. Han smilte og tog min hånd, da jeg kom hen til ham. - Ved du hvor dejlig du er? Og ved hvor meget jeg holder af dig? Jeg ved godt at vi kun har været sammen i tre måned, men det føles som hele livet. Han stoppede kort. jeg ser at han sætter sig på knæ. Jeg flipper lidt ud, men prøver og bevare roen. - Maria, har du lyst til at tilbringe resten af dit liv med mig? Han tog en lille rød æske frem med en meget flot, men enkelt ring. Jeg sagde intet, men kyssede ham bare på munden. - Det tager jeg som et ja? han smiler og jeg nikkede, og lod ham give mig ringen på. - Selvfølgelig vil jeg tilbringe mine dage med dig, dig og ingen andre, jeg kyssede ham igen og nussede ham på kinden.

Jeg kom ind igen. Gik ud som hans kæreste, kom ind som forlovet. Jeg tænkte aldrig rigtigt over konsekvenserne. Jeg beundrede meget min ring, jeg fandt Maia. - Hej søde, jeg ledte efter dig, Maia så på mig og smilte. - Har du? Jeg så dig ellers oppe bag hallen kysse med en eller anden. Hvem er han? Jeg tog hende med ind i et tomt lokale. - Kan du holde på en meget stor hemmelighed? Hun nikkede og jeg sukkede svagt. - Ham jeg kyssede med, ikk? Det er Søren... Jeg så på hende. - Så det kunne godt passe at jeg så dig kysse ham i morges, ikk? Jeg nikkede til hende og viste hende ringen. - Vi er forlovet. Hun så overrasket på mig. - Hvor lang tid har i været sammen seks måneder, løj jeg, for at hun ikke skulle synes at det var for hurtigt. - SEKS MÅNEDER?! hun var i chok. - Har du holdt det fra min i så lang tid? Jeg nikkede, - Men kun fordi jeg er bange for hvad der sker hvis min mor finder ud af det, hun forstod mig godt. - Men er det okay, at jeg er sammen med ham? hun nikker. - Har i haft sex? jeg griner da hun spørger. - Ja, et par gange, jeg rødmede og så på hende. - Er han god? Jeg nikkede og smilte til hende. - Kom, lad os gå ud igen, men prøv og lægge mærke til hvordan han kigger på mig, når vi går forbi ham. Hun nikker og smiler, og lige som vi har snakket om ham kommer han. - Hej i to, han smiler til mig og kigger ned ad min krop og bider sig i læben. - Han kigger meget ned ad din krop og han smiler meget, det så tydeligt, hun hvisker det og griner svagt.

Jeg sad i klassen og var den eneste derinde, da jeg ikke havde det særlig godt. Jeg havde kvalme og ondt i maven, Søren kom ned i klassen til mig, da jeg havde skrevet til ham. - Hej skat, hvordan har du det? Han satte sig ved siden af mig og nussede mig på låret. - Nej skat, jeg har det virkelig dårligt, både kvalme og ondt i maven. Jeg tog mig til maven og så på ham, han krammede mig og kyssede mig på halsen. - Av, jeg trak mig fra krammet og så på ham. - Jeg skal lige tjekke noget, jeg tog min mobil frem og søgte på tegn på at man er gravid. - Jeg skal til lægen nu! Men min mor må ikke vide noget om det, kan vi nå det inde næste time? Han så på mig og så på min mobil. - Tror du at du er gravid? Han så chokerende på mig. Jeg nikkede og trak lidt op i min trøje. - Ser jeg ikke større ud? Du skal sige din ærlige mening, skal virkelig vide det! Han så på mig og lagde en hånd på min mave. - Jo skat, du har fået en større mave, tror godt vi kan nå det, skal vi smutte? Jeg nikkede og trak min trøje helt ned igen, vi gik ud i bilen.

Vi kom ind til lægen og satte os ned. - Nå Maria, hvad skal vi se på denne gang. Jeg så på ham og så over på Søren. - Jeg vil gerne have at du laver en ultralyds skanning, jeg tror jeg er gravid. Han så på mig og nikkede svagt. Han fandt geléen og stillede maskinen klar. - Du kan lægge dig op på briksen, du må meget gerne tage din bluse af. Jeg tog den af og kunne se på Søren at han var lidt jaloux over at jeg skulle have trøjen af, så jeg grinte lidt af ham og han tog min hånd. Lægen kom geléen ud på min mave og derefter skanneren. Kort efter kunne jeg hører en hjertebanken, som ikke var mit eget. - Jeg kan allerede høre det, jeg så på søren og han var helt væk. - Tillykke i to, i skal være forældre, kønnet kan ikke identificeres endnu, men du er 14 uger henne, hvilket vil sige at det er forsent med en abort, så du er nød til at få barnet og derefter vælge hvad der skal ske. Jeg så på Søren og bed mig i læben. Lægen gav mig et håndklæde til min mave, jeg tørrede den og tog min trøje på igen. - Tak doktor, men please sig ikke noget til min mor, jeg vil helst selv fortælle hende om det. Han nikkede og gav mig hånden. Vi gik ud til bilen igen og satte os ind. Jeg begyndte at græde og kunne slet ikke klare det. - Hvad er der galt skat? han tog min hånd. - Min mor dræber mig, hun vil da slet ikke have at hendes 15 årig datter er gravid, og at faren var hendes kollega. Jeg kunne ikke stoppe med at græde. - Skat, vi behøver ikke fortælle hende at det er mit, men du bliver nød til at fortælle at du er gravid, det er det mindste du kan gøre, ikke for min skyld, men for din mor og dig. 

Vi kom tilbage på skolen, dog ikke i tide til time, men jeg måtte finde min mor og fortælle hende at jeg havde det dårligt. - Jeg må finde min mor, hun bliver nød til at vide det nu, inden man kan se det mere tydeligt, Jeg stod ud af bilen og gik ind på kontoret. - Har Mariane time nu? Jeg så på sekretæren. - Nej, hun er vist på lærerværelset. Jeg nikkede som en tak og gik derind. - Maria, hvad laver du her? Mariane så på mig og trak en stol ud. Jeg satte mig ned. - Jeg bliver nød til at komme hjem, jeg har det dårligt, ondt i maven, kvalme, ømme bryster og så er jeg virkelig træt, den sidste del hviskede jeg til hende. - Hvad er det du siger? Mariane var lidt chokeret, da hun jo har været gravid et par gange. - Kom, vi går herind. Hun rejste sig og gik ind i et mødelokale, jeg gik bare med. - Jeg kender de symptomer, og vil du fortælle mig, hvad de er symptomer på? Jeg så på hende og sukkede. - De er symptomerne på at man er gravid, jeg sank en klump. - Hvorfor har du dem så? Maria, du er kun 15 år og du burde ikke kende de symptomer! Jeg sukkede svagt. - Mor, dette skulle aldrig ske, men ja, jeg er gravid i uge 14, hvad vil du gøre ved det? Hun satte sig ned af chok. - Jeg kan ikke gøre noget, sket er sket, og jeg vil hjælpe dig! Jeg vil gerne hjælpe dig min pige, og det er jeg sikker på at far også vil, det skal nok gå skat. Jeg krammede hende og begyndte at græde. - Jeg er ked af det mor, jeg kommer aldrig til at blive en del af de andre længere, jeg holdte bare om hende og ville ikke slippe. - Skriv til Maia at du er blevet dårlig og du var nød til at tage hjem, jeg nikkede og skrev til hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...