No control - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2015
  • Opdateret: 20 sep. 2015
  • Status: Igang
Abby Blake er en 16-årig pige, som elsker at bruge tid på at skate med sine venner.
Hun bor i Danmark med sin far, men det ændres pludseligt, da hendes far fortæller de skal flytte til England.
Lige pludselig havner Abby på forsiden af diverse blade, og medier, men hvorfor mon?

52Likes
27Kommentarer
17543Visninger
AA

5. Kapitel 4

Abbys synsvinkel:

Et par uger var gået siden min mors død.. 

Jeg var selvfølgelig ikke kommet mig, overhovedet.  Det havde tydeligvis også ramt min far, men det var da klart.  Drengene havde været lidt forsigtige omkring mig, og det havde måske også ramt dem lidt, nok mest fordi der var en lidt trykket stemning i huset, men ja  Jeg havde droppet Jackson - ham var begyndt at blive lidt af en idiot overfor mig.  Louis forsatte stadig med at kalde mig alle de søde ord, og jeg rødmede hver gang! Louis og jeg var begyndt at være sammen alene en del - vi så film, spiste, lavede sjov, og snakkede om min mor.  Louis havde virkelig hjulpet mig med at få tankerne lidt væk fra det, selvom det selvfølgelig var svært.  Lige nu var jeg faktisk også hjemme ved Louis, og det var skide hyggeligt.  Klokken var 20.46 og vi var lige vågnet efter vi begge tog en morfar ved et uheld, haha  Men jeg kunne fandme godt vænne mig til at ligge i Louis' arme.  Han havde lagt og trøstet mig, og vi endte i ske, og faldt så i søvn, hihi  Louis var gået ud i køkkenet for at lave noget sent aftensmad. "Hvad har du lyst til, smukke?" Spurgte han og lagde armene om mig bagfra, da han kom ind i stuen igen. "Hmm? Du bestemmer," hans arme forsvandt og jeg kunne høre skridtene gå ind mod stuen.  Efter at vi havde spist, så vi en film, hvor det den her gang kun var Louis der faldt i søvn. Jeg tog min hånd op i hans hår, som jeg begyndte at nusse.  Jeg lukkede stille mine øjne og nød at ligge her.  Pludselig mærkede jeg tog utrolig dejlig bløde læber mod mine.  Louis lå på alle fire henover mig, med hans læber mod mine, og hans hænder, som udforskede min krop.  Kysset blev afbrudt af det bankede på hans dør og inden Louis nåede at fjerne sig stod Niall og kiggede på os.  Fuck

"Okayyy? Jeg forlanger en forklaring senere! Men Lou, jeg skal vise dig

noget!"  Ok  Jeg ligger bare her så  Jeg beundrede Louis, som han stod der lænet indover Niall og kiggede i hans telefon.  Hans hår var rodet pga. mine hænder havde kørt rundt i det, og hans tøj sad helt skævt.  Som jeg lå her og kiggede på ham, gik det op for mig, hvor sygt heldig jeg egentlig er! Jeg har lige lagt og kysset Louis Tomlinson - alle pigers drøm.  Louis var helt klart en sindsyg kysser.  Hold kæft hvor var det godt!  "Jamen, så vil jeg ikke forstyrre jer 2 mere. Skal du sove her?" Spurgte Niall, da han var færdig med vise Louis det fis der.  "Nej, jeg regner med at ringe til mig far, når jeg skal hentes." "Skal jeg ikke bare sætte dig af nu? Så skal han ikke til at ud og køre?" Niall var så sød og betænksom.  Han var min bff og alt det der shit "Jo tak!" Smilede jeg og rejste mig for at tage sko og jakke på.  Da jeg var på vej ud af døren tog Louis fat i min arm og plantede et blidt kys på mine læber. "Vi ses, smukke!" Jeg sendte ham et smil tilbage.  "Såe, dig og Louis?" Sagde Niall lumsk, da vi havde kørt i lidt tid.  Jeg rødmede og undlod at svare.  "Abby, ikke for noget - I er fucking søde sammen, men pas nu på hvad du roder dig ud i, ikke? Louis er 23, du er 16 - det er 7 års forskel + han er kendt, og der kommer til at gå de værste rygter og der kommer så meget hate, når man dater en kendt. Men han er virkelig vild med dig! Og hop så ud" sagde Niall og grinede dog ved den sidste sætning, da vi var ved mit hus. Jeg krammede ham, og sagde tak fordi han advarede mig og var sådan en god ven.    Da jeg kom op på mit værelse, tog jeg fat i det lille billede, der stod på mit skrivebord, som var af hende og jeg - det var fra min 15-års fødselsdag. Jeg savnede hende mere end alt.  Tårerne banede sig vej ned af mine kinder.  Jeg havde ikke været i skole, siden min mors død, jeg kunne ikke.  Jeg kunne ikke overskue alt den opmærksomhed, medlidenhed osv.  Det var nok med det fra drengene og mine tætteste veninder og resten af familien selvfølgelig.    Hvorfor var det altid de bedste først?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...