No control - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2015
  • Opdateret: 20 sep. 2015
  • Status: Igang
Abby Blake er en 16-årig pige, som elsker at bruge tid på at skate med sine venner.
Hun bor i Danmark med sin far, men det ændres pludseligt, da hendes far fortæller de skal flytte til England.
Lige pludselig havner Abby på forsiden af diverse blade, og medier, men hvorfor mon?

52Likes
27Kommentarer
17442Visninger
AA

4. Kapitel 3

Abbys synsvinkel:

Jeg vågnede af en møgirriterende banken, som lød fra nedenunder. 

Halli hallo, var der så nogle der kunne åbne?!   Åh nej Jeg kom i tanke om Anne havde fortalt jeg ville være alene hele dagen, så uden så meget at tænke over jeg kun var iført en t-shirt med et sæt undertøj indenunder, begav jeg mig nedenunder i et sløvt tempo og åbnede døren.  Louis?  "Eh, Harry er ikke hjemme?" Sagde jeg en smule forvirret.  Jeg bemærkede at han langsomt gav mig et elevatorblik, og begyndte at trække lidt på smilebåndet.  "Det ved jeg, jeg er her faktisk for at snakke med dig." "Jamen øh, så kom ind, I guess,’’ mens han gik igang med at tage sin jakke osv. af, besluttede jeg mig også for at give ham et elevatorblik, for altså, Louis var jo ikke grim, tværtimod.  Han var jo vanvittig lækker! Og ja, mere end Jackson Louis var seriøst goals, altså, hvem kunne ham ikke!? Vi satte os i hver sin sofa overfor hinanden. "Abby. Jeg er ked af hvad jeg skrev i går, og min opførsel overfor Jackson, men jeg bryder mig ærligtalt ikke om at se jer sammen, og bliver måske en lille smule jaloux..” ‘’Jaloux? Hvorfor?’’ Hvorfor blev han dog jaloux? ‘’Well, fordi jeg savner en kæreste lidt, tror jeg’’ nurh, Boobear da! ‘’Aww, bette Tommoooo!’’ Jeg rejste mig og begyndte at rode i hans hår, og holy Johnny, hvor var det sygt blødt! Jeg valgte at sætte mig hans skød, da jeg ikke magtede at stå op.  Doven? Ja, lvl 100+ ‘’Hva’ har du ikke lidt for lidt tøj på i forhold til at du har en kæreste?’’ ‘’Vi er ikke kærester, jeg har ikke følelser for ham, endnu og omvendt. Desuden tror jeg ikke at jeg har noget, som du ikke har set før?’’ Røg det kækt ud af mig.  For helt ærligt - Louis var 23, og havde haft et par kærester før, mon ikke han har været i seng med et par stykker, ergo, han har set piger uden tøj på.  Jeg var nu heller ikke typen, som var flov over min krop, da den var ok veltrænet.  ‘’Ja okay, men jeg vil nu hellere end gerne se hvad der gemmer sig under trøjen,’’ Louis tog sine hænder indenunder min trøje, og lagde en hånd på hver sin side af min mave. ‘’U wish, det kommer ALDRIG til at ske, Tomlinson’’ ‘’ Det skal jeg nok minde dig om en dag efter vi har knaldet’’ jeg rystede på hovedet af ham, den dreng var skør.  Jeg skulle til at åbne munden, men blev afbrudt af min ringetone. ‘’Nåå, er det kæresten?’’ Drillede Louis, jeg gav ham fingeren og tog min mobil. Det var min daddy. ‘’Hej far!’’ Sagde jeg glad, da jeg tog den, dog kunne jeg høre et snøft, og blev hurtigt bekymret.  ‘’Abby.. Din mor er omkommet i en bilulykke..Skat.. Hun er ikke længere i blandt os..’’ HVAD!? Tårene stod med det samme ud af øjnene på mig, og jeg begyndte at hulke. Louis opfattede hurtigt at den var helt gal og stod henne ved mig, og holdt om mig. ‘’ Jeg er hjemme om 1 time, er du alene?’’ ‘’Nej, Louis er her?’’ Jeg kludrede en hel del i ordene - jeg var i så stort et chok.  Jeg skulle aldrig se min mor igen, aldrig.  Sidst vi så hinanden var for en måned siden, og der var vi uvenner over at jeg ikke måtte tage til en fest… ‘’Snak med ham så, min pige. Jeg skynder mig hjem!’’ Jeg lagde på om faldt med det samme ned på jorden, hvor Louis var hurtig til at trække mig op i hans skød, hvor han sad og vuggede mig fra side til side, mens han plantede små kys i min hovedbund, hvilket var beroligende.  ‘’Hvad sker der, smukke?’’ Hviskede han og fjernede en tot hår fra mit ansigt, hvor måtte jeg dog se forfærdelig ud lige nu.. ‘’Hun er død, jeg kommer aldrig til at se hende igen..’’ ‘’Hvem er død, love?’' Louis havde aldrig kaldt mig alle de søde ting før, og det gav mig en varm følelse indeni, når han gjorde det.. ‘’Min mor…’’ Louis øjne blev store, og fyldt med en smule vand. Han var tydeligvis også i chok.  Hele skænderiet med min mor kørte rundt i mit hoved..   ‘’Jamen mor!’’ ‘’Abby, drop det, du kommer ikke med!’’ ‘’Alle mine venner skal med! Du er så fucking unfair!!’’ ‘’Jeg er fuldstændig ligeglad, du bliver hjemme, slut.’’ ‘’Nogle gange, så hader jeg dig virkelig!! Jeg tager hjem til far!’’ Skreg jeg, og løb ud af døren. Hvorfor kunne hun ikke bare lade mig tage afsted?   ‘’Louis, jeg vil ikke mere!!!’’ Råbte jeg. Det gjorde helt forfærdelig ondt! ‘’Du må aldrig true med at sige sådan noget, Abby. Det hele skal nok gå. Tænk på dem som slet ikke har nogle forældre, tænk på hvor seje de er og lever deres liv videre helt normalt, det kan du også, for du er en stærk pige! Det kommer til at tage lang tid og komme over, men jeg lover at jeg hjælpe dig, så snart du vil have hjælp, vi vil alle hjælpe dig!''
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...