No control - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2015
  • Opdateret: 20 sep. 2015
  • Status: Igang
Abby Blake er en 16-årig pige, som elsker at bruge tid på at skate med sine venner.
Hun bor i Danmark med sin far, men det ændres pludseligt, da hendes far fortæller de skal flytte til England.
Lige pludselig havner Abby på forsiden af diverse blade, og medier, men hvorfor mon?

52Likes
27Kommentarer
17539Visninger
AA

16. Kapitel 14

Louis synsvinkel:

’’Hej moarrr!’’ Sagde Harry, da vi kom ind af døren, og jeg morede mig over måden han lyd, som en lille dreng på.

Touren var slut, hvilket vil sige det er et godt stykke tid siden mit break up med Abby. Jeg havde været lidt usikker på at tage med Harry hjem i dag, for jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle reagere, når jeg ser hende. ’’Hej Louis, godt at se dig igen!’’ Abbys far gav mig hånden, og jeg tog i mod den. ’’I lige måde. Går det godt?’’ ’’Helt udmærket!’’ Jeg smilede og krammede derefter Anne. Alice var også kommet, og jeg spottede hurtigt hende og Harry kysse, aw.

’’HARRY!’’ En stemme jeg ikke havde hørt i lang tid bredte sig i rummet, og en pludselig form for savn opstod inde i mig, hvilket jeg tror Anne kunne se på mig. Hun lagde en hånd på min  ryg. ’’Hun savner også dig, Louis.’’ Et smil fandt frem over mine læber, og jeg gik hen mod hende og Harry. Jeg hilste på Alice, og fik så øjenkontakt med Abby – hun sendte mig et usikkert smil. Jeg gik hen og trak hende ind i et kram. ’’Godt at se dig igen, smukke’’ ’’i lige måde, Louis!’’ Hun havde egentlig ikke rigtig forandret sig siden sidst jeg så hende – hendes hår var dog blevet en del længere og gik nu næsten til lige over hendes røv. Hun var også begyndt at gå med makeup, sådan så det i hvert fald ud. Det gjorde hun jo ikke rigtig før, for hun er jo ikke lige frem den mest pigede pige.

Ingen tvivl om hun stadig så fandes godt ud!

Vi satte os alle ind i stuen. ’’Fortæl så om touren!’’

 

Abbys synsvinkel:

Harry og Louis var i fuld gang med at fortælle omkring højdepunkterne fra touren, og det lød virkelig som om det havde været fucking fedt! Jeg kunne ikke få mine øjne fra Louis – han havde ændret sig så meget.

Hans hår var blevet en lille smule længere, men det sad også på en anden måde, han havde fået lidt skæg også, og det klædte ham faktisk. Han var også blevet tyndere, ikke at han var tyk før, for det er nok det sidste man kalde Louis, men han var virkelig blevet tynd. Hans kindben var også blevet fucking tydeligt, og det er pisse lækkert.

Louis så ud til at virkelig glad, og det gjorde egentlig lidt ondt. Tanken om at han var videre, og jeg stadig sad fast efter flere måneder. Jeg havde snakket meget med Anne om det, og i starten havde jeg haft alt for travlt med skolen, så jeg havde ikke tid til at tænke over det, og først efter noget tid kom sorgen, sådan virkelig. Jeg var begyndt at bruge makeup, for jeg var efterhånden begyndt at ligne mere og mere lort efter at havde grædt så meget.

Jeg havde taget alt det på jeg skulle igen, og var normalvægtig igen, hvilket jeg var glad for, men det er sgu også lidt svært at jeg nu skal vænne mig til den her krop, og jeg føler mig helt forkert, og egentlig lidt tyk, selvom jeg godt ved jeg ikke er det..

’’Jeg smutter ovenpå,’’ jeg kiggede på min far, som bare nikkede. Jeg magtede ikke rigtig at sidde nede i stuen mere, og jeg savnede min elskede seng.

Efter at have lagt og chillet med noget musik i baggrunden i ca. en time bankede det på døren. ’’Kom ind!’’ Døren åbnede sig, og til min overraskelse var det Louis, som stod i døren. ’’Jeg ville bare..’’ Han afbrød sig selv, og tog akavet sin hånd op til nakken, og lo kort. ’’Jeg savner dit værelse,’’ jeg kunne ikke undgå at bryde ud i grin over, hvor akavet og underlig han er. Han gik hen og satte sig i sengen. ’’Hvad laver du?’’ ’’Chiller,’’ han mumlede noget, og kiggede rundt på værelset. ’’Du har nok det hyggeligste værelse jeg nogensinde har været i,’’ jeg sendte ham et lille smil, og kunne ikke lade være med at tænke på nogle af de minder vi havde fra mit værelse. ’’Men jeg har ikke kun savnet dit værelse..’’ ’’Ja sååå?’’ Han trak op i dynen. ’’Må jeg?’’ jeg nikkede, og lod ham komme under dynen. Jeg vendte mig på siden, så vi kunne se hinanden i øjnene. ’’.. Jeg har også savnet dig,’’ han fjernede en tot hår og satte den bag mit øre. ’’Det i den grad gengældt!’’ ’’Jeg ville ønske vi bare kunne starte forfra. Det var en dårlig grund til at ende hvad vi havde sammen, og det er så svært at gå hver dag, og vide du ikke er min..’’ ’’Jeg har det på samme måde, Louis, men jeg ved bare ikke om det er en god ide, at starte helt forfra.. Jeg tror bare ikke at det vil være en god ide bare at finde sammen igen. Og det gør virkelig ondt at sige, for jeg elsker dig så højt, men.. Det er bare svært for mig at få det til at hænge sammen i mit hoved, at være kærester med en, som rejser jorden rundt, og er 6 år ældre. Som du har sagt, så tænker du på børn osv., jeg tænker på at skate med mine venner, feste og passe min skole, jeg tror virkelig ikke det kan komme til at gå..’’ Han havde helt våde øjne, og knuden i min mave voksede mere og mere – det var pisse hårdt at se ham sådan. ’’Du har vel nok ret..’’ Han rejste sig fra sengen, og sendte mig et lille smil. ’’Farvel Abby. Det har været noget af det bedste, som er sket for mig, at møde dig, og jeg er virkelig ked af at vi ikke kan få det til at fungere.’’ Med de ord gik han ud af døren.

Det var muligvis sidste gang jeg så Louis..

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...