En klog mand sage..

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2015
  • Opdateret: 15 aug. 2015
  • Status: Færdig
Den er real life. Det her, er blevet mit liv.

0Likes
1Kommentarer
225Visninger
AA

1. ’’Når livet slutter, vil du have ligeså mange gode ting med dig – som dårlige’’

En klog mand, sagde engang ’’Når livet slutter, vil du have ligeså mange gode ting med dig – som dårlige’’.
 

Det var en varm sommerdag. Hun var stadig øm og træt, fra de slagsmål hun havde haft med sin psyke, natten over. Hun tænkte meget over de sidste år af hendes liv. Prøvede desperat, at finde en grund til at kæmpe videre, for en glæde hun aldrig havde følt. Hun prøvede at finde en mening, ved det hele. Hvorfor hun skulle se alt hvad hun havde set, gøre alt hvad hun havde gjort, og føle alt hvad hun havde følt. Men det var alle spørgsmål, som ingen kunne besvare. Hun var tvunget til at have håb, for at alt en dag ville blive anderledes.

Hun var kommet aftnen før, for at være blandt de mennesker, der gav hende håb, og omsorg. Hun var glad der. Men der lå alligevel en byrde, over hendes skuldre. Hun skulle holde hovedet oppe, og et smil på læben, og det havde aldrig været så svært, som det nu var blevet. Flere gange tog hun sig selv i, at kigge ned i gulvet, og holde op med at trække vejret. Hun var ikke bevidst om, at hun stoppede, før hendes hjerne gik lidt i panik, men hun vidste godt, hvorfor hendes krop var sat på, at give op.
Hun holdte sig selv i gang, selvom det virkede umuligt. Hun fortalte om de ting, der var sket, siden sidst de sås – og han lyttede åbent.
Hun var ivrig for at diskuterer, vel fordi hun diskuterede med sig selv. Hun ville så gerne fortælle ham, at hun var fortabt og så løbe i hans favn, men hun var også nød til, at holde det for sig selv. Ingen skulle se hendes svaghed, fordi det kunne bruges imod hende. Men til sidst, blev det for svært at holde diskussionen ved emnet, så før hun vidste af det, var det et skænderi.
Hun blev bange for sig selv igen, for hun havde følt den slags vrede et par gange før – og hun vidste, at den var farlig. Hun stormede ud af rummet, og gemte sit hoved i sin arm, og pressede tårerne ind igen og valgte at lade hendes vrede kontrollerer situationen.
Før hun vidste af det, sad hun på forsædet at bilen, med tasken ved fødderne og hendes spil på skødet. Nu handlede det om, at lukke verdenen ude, blot et par minutter. Men tårerne var på vej. De klemte sig på, imens hun kvaltes i klumpen, der nu sad fast i hendes hals. Hun vidste godt hvor dette ville havne, men hun havde ikke kontrollen mere. Det havde stemmen. Og der var den. Stemmen. Den hviskede noget, hun ikke ville hører, og som en person trådte ind i bilen og lukkede døren, råbte stemmen ’’de hader dig’’ om og om igen, og så skete det. Hun eksploderede.

 

Alt hvad hun havde kæmpet for, faldt fra hende. Alle billederne i hendes hoved, af hendes fremtid, faldt på gulvet og smadrede i millioner af stykker. Alt håbet forlod hendes krop, i det split sekund, det tog for hende at reagere. Nu slog hun fra sig, og krøb sammen i frygt, for hendes personlighed der nu overtog hendes krop. Hun havde aldrig mærket, hvor stærk den var. Hun havde aldrig følt sig så lille, som hun gjorde da den overtog kroppen. Hun havde aldrig vidst hvad frygt i virkeligheden var, før dette sekund.
I de få sekunder, den havde overtaget, så hun hver eneste dårlige ting, hun nogensinde havde gjort. Hun så det hele flyde igennem hendes hjerne, og smerten var ulidelig. Hun troede at hun ville dø. At den nye personlighed, ville tage over, og hun ville være væk for altid. Men, da han kom hen til hendes dør, og rørte hendes arm, kunne hun mærke det. Hun vidste ikke hvad det var, men det føltes som håb. Hun rejste sig fra bilen, så ham i øjnene og krammede ham. Og i det sekund, han lagde sine arme om hende, kom hun tilbage i hendes krop. Hun kunne aldrig forklare hvad der skete i hende, i det sekund, men hun vidste at der var en mening med dette. Hun valgte at slippe tankerne og frygten, og nyde følelsen af hans omsorg, indtil tomheden ville vende tilbage. Og så sagde han til hende ’’Når livet slutter, vil du have ligeså mange gode ting med dig – som dårlige’’. Nu ved jeg, at der er et håb for mig, et sted. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...