Failed again [Louis Tomlinson]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2015
  • Opdateret: 17 nov. 2015
  • Status: Igang
Eva's forældre døde da hun var lille, og hun flyttede ind hos sin onkel der bruger al sin tid på at rejse jorden rundt med sit arbejde.
Eva bruger det meste af tiden på at blogge, og udleve sin drøm om at blive journalist gennem tastaturet.
Udover blogging går fantastisk, er Eva's liv langt fra en dans på røde roser.
Hun kæmper med lavt selvværd, bulimi og ikke mindst mobning. Ord som fed, grim, klam....er daglige ord at få smidt i hovedet for Eva.
Men en dag da et fremmed ansigt dukker op på skolen, forandres det hele.
**kan indeholde anstødelige scener og sprog**
DRENGENE ER IKKE KENDTE!

64Likes
18Kommentarer
14894Visninger
AA

8. akward..

Han fulgte efter mig ind i stuen, hvor han satte sig i sofaen. Jeg løb hen til hjørnet hvor kniven lå og smed min grå cardigan hen over den og den smule blod der også lå der.

Kunne han ikke være kommet på et lidt mere passende tidspunkt?

Eller bare lade helt være med at komme..

*****LOUIS'S SYNSVINKEL*****

Jeg kiggede mig omkring i rummet, der hang et par gamle fotos på en væg. Samt nogle indrammede billeder.

Eva smed sin grå strikcardigan i et hjørne, og stor nu kun i en sort oversize t-shirt der gik hende til midt på låret.

Hun fortsatte videre over mod køleskabet.

"Er du sulten?" Spurgte hun og rettede blikket mod mig.

"Nej, har lige spist" svarede jeg, hun nikkede og tog en flaske vand ud.

"Så du bor her alene?"

Spørgsmålet gentog sig i mit hovede, det lød dumt.

"Ja, eller det er min onkels hus" sagde hun uden at fjerne blikket fra bordet. Det brune hår hang ned over hendes skuldre, som da hun åbnede døren.

"Hvor er din onkel?"

Hun så tomt på mig.

Hvorfor skulle jeg være så fucking dum at spørge?!

Louis du er en idiot!

Hun vendte igen blikket mod bordet.

"Han er i Australien" svarede hun og smilede.

"Hvor længe skal han være der?"

"Et par år, hans firma har flyttet ham derhen. Jeg er så stolt af ham"

Hun satte sig over i enden af sofaen, et stykke fra mig og begyndte at pille ved sit hår.

"Hvad med dine forældre?"

Hun kiggede et øjeblik helt koldt på mig, og jeg fik en ide' om at jeg nok ikke skulle have spurgt. Hun sank en gang.

"De..de døde da jeg var lille, et flystyrt" sagde hun med lidt grødet stemme. En klump samlede sig i min hals, og jeg havde lyst til at omfavne hende.

"Det må du virkelig undskylde!" Skyndte jeg mig at sige.

"Det gør ikke noget, hvor skulle du vide det fra.."

Okay, det kunne være værre. Hun kunne have flippet ud og skåret mine arme af.

Ej okay, hun virkede ikke som typen der gjorde den slags.

Folk i skolen kunne godt lide hende, hun var smuk, havde en perfekt krop...

Okay nu går der Tomlinson i den, liiiidt for tidligt.

Men hun virkede bare som enhver fyrs drømmepige.

"Det her er pænt akavet" sagde hun, et grin forlod mine læber.

"Jamen så sig noget"

Hun grinede lidt.

"Det har jeg lige gjort"

"Det har jeg også lige" sagde jeg.

Vi sad igen uden at sige noget.

"Hvad var det egentlig du ville?"

Det fik mine tanker til at gå amok, hvad var det jeg ville?

*****

Jeg var omsider kommet ud af Eva's hus og hjem til mig selv. Det sidste stykke tid jeg var hos hende, sad vi i akavet stilhed. Jeg var fuldstændig lost

Indtil jeg brød ud i grin og faldt ned at sofaen (med vilje) så vi kunne få brudt stilheden.

Min skulder gør stadig herre ondt efter mit stunt. Men jeg fik hende til at grine, og det var det værd.

Min mor va der da jeg trådte ind af døren.

Hun spurgte mig om hvor fanden jeg havde været, og før jeg nåede at svare på hvor fanden jeg egentlig havde været, var jeg blevet sendt på mit værelse. Typisk forældre

Jeg trampede ind på mit værelse og lukkede døren bag mig. En duft af min One million parfume hang i luften, og jeg inhalerede den. Min mobil begyndte pludselig at bibbe helt voldsomt i min baglomme. Jeg tog den op og så at det væltede ind med beskeder og opslag jeg var blevet tagget i.

Jeg gik ind på en af beskederne som var over Facebook, den var fra Britany.

Britany var blevet en af mine gode veninder, hun modtog mig rigtig godt og gav mig en god plads i klassen. Og udover det, var hun pisse lækker.

Jeg læste beskeden inde i mig selv.

'Hej louu, har du set det på Instagram?!' Jeg skævede og gik hurtigt ind på Instagram. Billederne jeg var blevet tagget i, var hvor jeg stod ude foran Eva's dør. Det var zoomet ind, så man tydeligt kunne se riften på hendes ben. Der stod.

'Omg! Hvad vil han dog hos hende, btw tjek lige hendes lår ud #cutting'. Hvorfor ville nogen dog skrive det om så dejlig en pige som Eva? Det var jo sygt.

Jeg trykkede ind på profilen, som åbentbart var en hateside om Eva. Siden havde over tusind følgere. Det her var jo forrykt, det gav absolut ingen mening.

Jeg gik tilbage til billedet jeg var tagget i, og gik ned i kommentarfeltet. En masse mennesker havde kommenteret smileyer der grinte og tagget deres venner. Jeg trykkede på kommentaren og skrev.

'Jeg har da aldrig set noget så plat som en hateside om en person som halvdelen af jer sikkert ikke engang kender, tag jer dog sammen og luk profilen!'

Mobilen bibbede igen, en messenger besked. Den var fra Eva, intet filter eller noget, bare et 'tak'.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...