Stemmerne

Bianca Hoffmann på 16 år, er psykisk syg. Hun høre stemmer. En dag starter der en ny fyr på navn Storm Green, i hendes klasse. Bianca finder ud af, at han ikke bare er en almenenlig fyr. Så hun vil prøve at finde ud af hvem han enlig er? Og hun vil også finde ud af hvorfor hun høre stemmer?

0Likes
0Kommentarer
417Visninger
AA

4. Kapitel 3. (Søvnløs)

Søvnløs

Kapitel 3.

Hvorfor er der aldrig nogen som vil lytte til mig? Alle tror jeg er skør!

Det banker på døren. Jeg råber ”Skrid”, men personen lytter ikke efter og går ind. Det er min mor som står i døren, med en flaske vodka.

”Bianca min lille pige. Kan du ikke selv se hvor dumt det lyder. Hvem ville dog være udenfor vores hus, så sent om natten” siger hun og hikker.

”Det kunne være en tyv, eller det der er være en MORDER!”. Min mor begynder at grine højt. Jeg forstår virkelig ikke hvorfor min far, stadigvæk kan holde min mor ud? Hun er nemlig ikke særlig sød når hun er fuld og heller ikke sig selv!

”Skat du er syg i hoved. Lig dig nu til at sove!”. WTF er det normalt at ens mor kalder en ”syg i hoved”?

 

Jeg ligger og drejer og vender mig, men jeg kan altså ikke sove! Jeg ved at der var en udenfor! Jeg tænder min computer, og går på Netflix. Og det gør jeg så hele natten.

 

Det begynder at blive lyst. Jeg slukker min computer, og går udenfor og ligger mig på græsset. Jeg kigger op på himlen, for det gør at jeg føler mig afslappet. Der flyver fugle rundt, og piber. Det er rigtig lang tid sidden, at jeg har set noget så smukt som dette lige nu.

Min far råber ud af vinduet: ” Bianca hvad laver du udenfor så tidligt om morgen. Kom ind jeg har lavet morgenmad”. Jeg rejser mig op og sukker, imens jeg går indenfor.

 

Jeg sætter mig ved spisebordet, og svajer lidt efter at jeg ikke har sovet i nat. Min far kommer over med en tallerken med æggekage, til mig.

”Du ser godt nok træt ud. Har du slet ikke fået noget søvn i nat?” spøger min far bekymret.

”Nej det har jeg ikke! Tænk du kan holde mor ud, hun laver ikke andet end at drikke!” siger jeg surt.

”Din mor har det lidt svært fortiden. Jeg lover dig at hun nok skal blive sig selv igen”. Jeg har svært ved at tro på ham, men man kan da håbe?

”Er det hendes arbejde? hvorfor må jeg enlig ikke vide hvad mor arbejder som?”. Min far begynder at kigge underligt på mig.

”Bianca du ville blive ked af det hvis du fandt ud af hvad hun arbejder som. Men husk hun gør det kun for, at vi kan bo her”.

”Så sig mig hvad det er? Jeg er ligeglad hvad hun arbejder som”. Hvad kunne dog være så slemt at arbejde som, at man ikke turte at fortælle det?

”Din mor er narko sælger! Politiet er faktisk efter hende!”.What min mor? Jeg kan ikke fatte det. Jeg er helt stille, for jeg ved ikke hvad jeg skal svare til det. Alle de år hun har været det. Jeg troede at hun arbejdede for FBI for det var så hemmeligt.

 

Jeg skulle alligevel ikke til psykologen i dag, for min far gav mig lov til at slippe.

 

Jeg er kommet meget tidligere i skole i dag. Faktisk var jeg den første, så jeg sad helt alene i klassen, i et stykke tid. Men der gik ikke lang tig før, Storm kom ind af døren. Han satte sig ved sidden af mig.

”Du er tidligt på den i dag” siger han.

”Ja, det samme er du. Hvorfor kom du hjem til mig i går og ville du vide hvad stemmerne sagde til mig?”. Han læner sig tilbage i stolen.

”Hvorfor stiller du hele tiden spørgsmål til mig. Kan du ikke bare være som alle d andre piger, og spørger mig hvordan det går?”. Han er virkelig ikke til at holde ud. Nu siger han også at jeg er unormal! Jeg ruller med mine øjne og kigger den anden vej. Lige indtil jeg kan høre ham grine. Jeg rejser mig op, og råber ”Du er sindssyg, jeg kan ikke holde dig ud. Hvorfor skal du være så åndssvag!”. Han kigger op på mig, og har stadigvæk et smil på læben. Hvorfor smiler han hele tiden, det er lidt uhyggeligt.

”Mød mig efter skole ved parken”. Hver gang han sagde noget blev jeg bare mere forvirret, end jeg er i forvejen.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...