Stemmerne

Bianca Hoffmann på 16 år, er psykisk syg. Hun høre stemmer. En dag starter der en ny fyr på navn Storm Green, i hendes klasse. Bianca finder ud af, at han ikke bare er en almenenlig fyr. Så hun vil prøve at finde ud af hvem han enlig er? Og hun vil også finde ud af hvorfor hun høre stemmer?

0Likes
0Kommentarer
419Visninger
AA

2. Kapitel 1. (Ny Fyr)

Ny fyr

Kapitel 1.

Psykologen førte mig hen til en stol, jeg satte mig ned på stolen.

”Bianca Hoffmann velkommen, mit navn er Hans Mortensen. Hvad er dit problem?” siger psykologen til mig. Selvom jeg ikke gad at fortælle ham det, blev jeg nok nød til det. Men det føleles bare forkert. For jeg ved godt selv at det ikke er normalt, og jeg er underlig.

”Mit problem er....” jeg har det svært ved at sige det, men prøver igen. ”Jeg høre stemmer!”.

Hans øjebryn bevæger sig.

”Kan du høre hvad stemmerne siger?”

”Ja! Stemmerne siger hele tiden til mig, jeg er i fare og at der er en der vil slå mig ihjel!”. Jeg kunne godt selv høre hvor dumt det lyd, men det skulle jo ud. Jeg synker længer ned i stolen.

”Er det en kvinde stemme eller en mande stemme, hvis du altså kan høre det?”

”Det er en mande stemme. Hør her er det okay, at jeg ikke er klar til at fortælle det her lige nu?!”. Jeg kunne nemlig ikke klare at tale om det her lige nu.

”Øm... Ja selvfølelig, så ses vi på torsdag”.

 

Jeg kom for sent i skole. Alle vender deres hoved over på mig, i stedet for læren.

”Bianca, er du klar over hvad klokken er!?” siger min lærer og sender mig dødeblikket.

”Undskyld, skulle bare lige noget imorges. Har min mor ikke sendt dig en mail?”. Min mor havde lovet at hun skrev en mail. Men ja hun holde aldrig hvad hun lovede, hun laver ikke andet end at drikke.

”Nej det har hun ikke, sæt dig ned. Og forresten vi har fået en ny elev, hans navn er Storm. Du skal sidde ved sidden af ham”.

Storm havde en sort læder jakke på, hvid T-shirt og stramme sorte cowboybukser på. Han havde vundet over Mads, i at være den mest lækreste fyr på hele skolen.

Jeg sætter mig ved siden af ham. Storm kigger på mig med et smil på læben. Der er ikke et glad smil, det er et smil der viser at han er ude på noget.

”Hvad var grunden til du kom for sent?” siger han til mig.

”Hvad raver det dig!”. Jeg ved godt, at det var lidt ondt sagt. Hans smil bliver større.

”Du var sikkert til psykolog”. What hvordan kunne han gætte det? Der var noget mærkeligt ved ham.

 

På vej hjem, får jeg øje på Storm. Jeg beslutter mig for, at løbe over til ham. For jeg vil gerne vide hvordan han viste at jeg var til psykologen?

”Storm...Vent på mig!” råber jeg efter ham. Han vender sig imod mig, og griner.

”Du kan virkelig godt lide mig, før du følger efter mig. Jeg troede at det var nok at vi var sidemakkere”. Hvor var han dog dum at høre på, jeg kan virkelig ikke holde sådan nogle typer ud som ham! Han tror han ejer hele verden.

”Hvordan viste du at jeg var hos psykologen? Du kender mig jo ikke, det er først nu her vi har mødt hinanden!”. Han læner sig op af et træ.

” Bianca der er så meget du ikke ved...” siger han med en rolig stemme.

”Hvad mener du?”

”Du er noget helt særligt”. Der kommer et bad-boy smil frem på hans læber. Jeg blev mere forvirret end jeg var i forvejen.

”Du er underlig, glem at jeg spurgte dig!” siger jeg meget surt, For han svaret ikke på mit spørgsmål.

 

Jeg var helt alene hjemme, mine forældre kom først sent hjem i aften. Jeg beslutter mig for at lave mine lektier. Jeg åbner min bog, og går i gang med at læse. Lige pludselig når jeg vender siden. Ligger der et brev. Hvem har lagt et brev ind i min bog? Der var kun en måde at finde ud af det på, og det var at læse det.

Pas på hvad du roder dig ind i!

Der står ikke mere end det. Hvem er det? Hvad mener det med, at jeg skal passe på hvad jeg roder ind i? Jeg havde en tanke om det var Storm, som havde skrevet det. For han var vildt underlig.

Jeg vil finde ud af hvem han enlig er?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...