Between us ~ One Direction

Emmely som nu er kendt som Melissa er en pige med en lang historie. Hendes fortid gør det sværere for hende at være en ung 20 årig fotograf uden karriere. En photoshoot som er et gennembrud i hendes karriere ender med at vende hele hendes verden om og minder fra fortiden følger hende, bogstavelig talt.

Hejsa, det skal lige siges at den er skrevet som om det 2013 og inde i historien er der til vært kapitel hovedpersonens P.o.v og så to andre men det er kun en gang imellem de to ekstra er der og det skifter mellem dem.
Kapitlerne er heller ikke allesammen så lange men der kommer så rimelig mange kapitler. Der er nogle tekniske problemer på tablets så den skal foreløbig læses på internettet og ikke appen på tablets. Håber i kan lide den. Byee. :D
Alder. 12+

16Likes
6Kommentarer
4835Visninger
AA

11. Kapitel 9- You too?

Melissa's P.o.v

´´Kom lad os gå op til de andre igen.´´ Han tager min hånd og begynder at gå. Trapperne virker længere end da mig og Coop gik op ad dem. Halvvejs oppe stopper jeg, og hiver lidt i ham så han ved han skal stoppe. Han vender sig rundt og kigger mig i øjnene. ''Hvordan kan jeg komme igennem det her? Jeg har skrevet under på en kontrakt til et år. Louis et år.'' Han går et par trin ned indtil han står på det samme som mig. Han lægger sine arme om mig igen. ''Måske er det her en ny chance for os. Måske er det sådan her universet siger, vi er klar. Hvis det så ikke går, så finder vi en måde at være venner på.'' Siger han ind i min nakke. Jeg klemmer ham lidt hårdere ind til mig end før. ''Okay. Kom lad os gå.'' Siger jeg og tager hans hånd. 

Vi træder ind i lokalet. De andre drenge sidder i en rundkreds ved væggen og snakker. ''Hey. Bare gå over til dem, jeg skal alligevel tale med Katherine. Han går over til de andre og jeg går hen til Coop. ''Katherine?'' Hun drejer sig rundt. Uden nogen af os siger noget, tager jeg hendes hånd og hiver hende ud foran døren. Jeg lukker døren. ''Okay, hvad gik det der helt præcist ud på? Du kan ikke bare løbe fra en fotoshoot.'' Hun læner sig op ad væggen. ''I det her tilfælde kan jeg.'' Hun skubber sig væk fra væggen. ''Hvad mener du?'' Spørger hun. Nu er det mig der læner mig op ad væggen. ''Louis er min Louis.'' Jeg falder ned ad væggen, og sætter mig på gulvet.

''Hvad har du tænkt dig at gøre? Vi skal være sammen med dem allesammen et år.'' Spørger Coop. Vi sidder foran døren. ''Jeg ved det virkelig ikke. Men jeg må starte med at tage de her billeder.'' Vi rejser os op. ''Det er jo ikke fordi vi skal være sammen hele tiden.'' Siger jeg og rejser mig. ''Vent.'' Coop tager fat i min arm og hiver sig selv op. ''Tror du måske, at i kommer til at være sammen igen?'' Det ved ikke engang jeg. Hun ved også godt at jeg ikke ved det, hendes øjne siger at hun kan se det. ''Du får ikke lov til at tale mere med ham i dag.'' Siger hun. ''Hey! Det bestemmer du ikke.'' Siger jeg og smiler. ''Siger hvem?'' Vi begynder begge to at grine.

Jeg træder ind ad døren og Coop kommer lige bag ved mig. ''Lad os komme i gang.'' Siger jeg ud i lokalet. De 5 drenge vender sig mod mig. Der står han. Du må lave sjov med mig. Lige der midt i hele står ikke kun Louis men også Luke, eller vent nej det er ikke hans navn, ehh Niall må det være. Jeg ignorerer at han er der. ''Okay lad os bare komme i gang.'' Han kigger på mig meget klar over, at det er mig. Han begynder at sætte en fod frem mod mig. ''Nej gå tilbage.'' Det lød mere bestemt end det skulle. ''Undskyld.'' Mumler jeg og stiller mig bag kameraet. Han nikker til mig og smiler, inden han går tilbage. ''Inden vi starter, så er jeg nødt ti lat spørge; hvis kjole er det der?'' Jeg peger på en stor lyserød balkjole. De fniser allesammen. ''Det er Nialls.'' Siger en af drengene. Jeg regner med det er Liam. ''Okay så tager du den på ved næste tøjskift.'' Han kigger på mig chokeret. Jeg smiler til ham og han griner. Han smiler tilbage.

Niall's P.o.v

Melissa, Melissa, Melissa, Melissa. Hendes navn er det eneste der er i mit hoved lige nu. Næsten alle er gået, drengene venter i bilen, men Melissa og hendes veninde (Kathrine hed hun hvist) pakker deres ting sammen. ''Katherine gider du gå ned og vente på mig? Jeg skal nok ordne det sidste.'' Siger Melissa endelig. Så er det kun mig og hende.  ''Hej.'' Siger hun. ''Hej.'' Svarer jeg tilbage. Jeg rejser mig og går over til hende. ''Niall hør, jeg kan ikke huske meget fra her forleden, men jeg ved jeg kan huske dig. Det eneste jeg har tænkt på siden var at finde dig, og se her, det gjorde jeg. Men da jeg fandt dig fandt jeg noget andet som gør det svært at...'' Hun stopper fordi jeg afbryder hende. ''Uanset hvad du har tænkt dig at sige nu, ændrer det ikke noget. Vi skal være sammen det næste år. Og forresten det der skete med os her den anden dag. Det var ikke ligefrem de bedste odds der var for at vi ville mødes igen. Så jeg siger bare at det må være en form for skæbne.'' Hun kigger på mig. ''Hør Niall vi kender næsten ikke hinanden, og desuden tror jeg selv på, at man skaber sin egen skæbne.'' Hun smiler. Jeg smiler også. ''Du kan ikke ændre din skæbne, den er allerede skabt.'' Jeg rykker tættere på hende, og hun rykker sig ikke en millimeter. Jeg læner mig ind mod hende forsigtigt. 

Melissa's P.o.v

Han er så tæt på, at jeg mærke hans vejrtrækning i mit ansigt. Forsigtigt læner jeg mig også ind mod ham. ''MEL! Er du ikke færdig endnu?'' Jeg springer et skridt væk fra Niall, inden Coop kommer til syne i døren. ''Oh jeg faldt lige i snak med Niall så...'' Hun nikker ikke særlig overbevist. ''Okay men vi må afsted nu.'' Hurtigt har hun alle tingene i hånden. ''Bare gå ned jeg kommer om lidt, jeg siger bare lige farvel.'' Niall smiler. ''Okay, men skynd dig.'' Sekundet hun er langt nok væk løber jeg hen og låser døren. Niall kommer over til mig. Inden jeg når at gøre noget, er jeg presset op mod døren, med Nialls læber trykket blødt mod mine. ''Stop vent.'' Siger jeg. Han trækker lidt væk fra mig. ''Hvad er der?'' Han smiler. ''Dørhåndtag.'' Vi griner begge to. Lidt efter rykker vi os væk fra døren. Hans hænder har et blidt greb om min hofte. Mine hænder er ført om bag hans nakke og igen kysser jeg ham. Hans læber mod mine, mine hænder i hans hår, et tomt lokale. Bogstavelig talt det føles som om alt er forsvundet. Det er et øjeblik jeg aldrig vil have stopper, men det gør det så alligevel, da Nialls telefon ringer. Tilbage til virkeligheden. ''Det er Harry. Vi burde gå ned nu.'' Han smiler til mig. ''Det burde vi.'' Jeg smiler tilbage til ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...