Between us ~ One Direction

Emmely som nu er kendt som Melissa er en pige med en lang historie. Hendes fortid gør det sværere for hende at være en ung 20 årig fotograf uden karriere. En photoshoot som er et gennembrud i hendes karriere ender med at vende hele hendes verden om og minder fra fortiden følger hende, bogstavelig talt.

Hejsa, det skal lige siges at den er skrevet som om det 2013 og inde i historien er der til vært kapitel hovedpersonens P.o.v og så to andre men det er kun en gang imellem de to ekstra er der og det skifter mellem dem.
Kapitlerne er heller ikke allesammen så lange men der kommer så rimelig mange kapitler. Der er nogle tekniske problemer på tablets så den skal foreløbig læses på internettet og ikke appen på tablets. Håber i kan lide den. Byee. :D
Alder. 12+

16Likes
6Kommentarer
4840Visninger
AA

10. Kapitel 8- It's you

Louis' P.o.v

Vi står allesammen ud af bilen og løber ind i studiet. ''1, 2, 3, 4 og det var den sidste. Så har vi dem allesammen med.'' Paul lukker dørene og går med os. Vi kommer ind, vi får tildelt et sæt tøj og så er dagen ellers i gang. Jeg kigger på uret, som hænger på væggen. Der går noget tid før fotografen kommer, så jeg kigger på alt tøjet for idag. Det jeg elsker ved vores stylister er at de virkelig sætter sig ind i vores stil og finder tøj som vi faktisk føler os tilpas i. ''Please sig i laver sjov med mig!'' Niall råber inde fra hans omklædningsrum. Vi går allesammen ud uden at snakke om det. ''Hvad er der Niall?'' Kommer det fra Harry. Niall kommer ud af døren. ''Jeg tager altså ikke den her på.'' Han peger på den store, puffede og lyserøde balkjole, han har i hånden. Jeg kigger rundt, det er ikke kun mig. Alle andre end Niall står og smiler, man kan se, hvor meget vi virkelig prøver på ikke at grine. Der går ca. 3 sekunder inden Liam fniser, hvilket udløser os allesammen til at grine. 

Vi sidder i en cirkel og afprøver melodier til den nye sang. ''Det her er altså ikke en stille sang.'' Protesterer Zayn. ''Altså når jeg kigger på teksten, er det mere en lidt poppet sang, men med en smule romantisk i.'' Jeg kigger op på uret, fotografen burde være her nu. ''Hvad tid kommer fotografen?'' De andre kigger på mig. ''De er nok på vej.'' Siger Liam.

 

Melissa's P.o.v

''Hvad er klokken?'' Coop kigger på mig meget forpustet. ''13.04 og vi er der om fem minutter.'' Gud hvor er det egentlig uprofessionelt. ''Omg det her er mega pinligt. Melissa det er One Direction!'' Wow, hun er virkelig nervøs, hun kalder mig næsten aldrig mit rigtige navn. ''Bare rolig det er 10 minutter, så vigtigt er det vel heller ikke?'' Hun kigger på mig. ''Nu synes jeg lige at du skal overveje hvor vigtigt det er. Melissa, One Direction er sådan ca. tre gange så stort, som fotoshooten vi lavede i går.'' Jeg orker egentlig ikke snakke om det så jeg nikker bare bekræftende.

Vi løber ind i studiet alt hvad vi kan. ''STOP!'' Coop var faldet på trappen hvis jeg ikke stod bag hende. ''MEL! Du kan ikke bare stoppe op og råbe lige pludselig. ''Undskyld. Vi kan ikke løbe op ad trappen og ind i studiet, fordi du ved, det ser, du ved hvad jeg mener. Vi kan ikke bare brase ind.'' Hun ryster på hovedet i grin og begynder at gå stille op ad trappen. Vi når op til enden og står foran døren. ''Du skal åbne den. Det er din drøm at møde dem ikke min, så du skal åbne.'' Hun smiler og drejer sig hen mod døren. Ivrigt hiver hun håndtaget ned og åbner stille døren. Hun går ind og jeg følger med. Fem drenge står med ryggen til og snakke sammen. Jeg kan ikke rigtig se hvordan de ser ud, men jeg kan se en med brunt krøllet hår, en anden har sort hår som har en form for rampe, der er en der er blond, så er der en anden med kort brunt hår og den sidste. Alle min ting falder på gulvet med et dunk. De vender sig om. Alligevel efter tre år kan jeg kende ham. Inden de alle sammen får vendt sig helt om, løber jeg ud af døren og ned ad trappen.

 

Louis' P.o.v

Det var hende. Jeg er helt sikker på det var hende. ''Undskyld, men hvad hedder din kollega?'' Spørger jeg den anden pige som står i lokalet. ''Melissa, hun hedder Melissa Evans. Undskyld men kender i hinanden?'' Hun kigger spørgende på mig. Jeg har ikke rigtig tid til at svare så jeg løber ned ad trappen. Udenfor er der ikke en skygge af hende. ''Emmely? Nej undskyld du hedder vist Melissa nu.'' Jeg siger det ikke højt. Det kan godt være at jeg ikke kan se hende, men jeg ved at hun er her. Med forsigtige bevægelser sætter jeg mig på trappen. I et par minutter er der absolut stilhed, som til sidst bliver brudt af små lyde ude foran døren. Jeg kigger ned på mit ur, sekundet jeg løfter mit hoved står hun der. Med en fart som jeg selv blev overrasket over, kommer jeg op at stå.  Vi står der i stilhed. Hun kigger ned i jorden og jeg kigger på hende. ''Hvorfor?'' Nærmest hvisker hun og kigger op. Hurtigt fører hun hånden op til sit ansigt og tørrer en tåre væk. ''Vi var ikke klar. Du var ikke klar, jeg var ikke klar, faktisk var hele verden ikke klar til os.'' Hun forbliver i tavshed. ''Og vi holdt hinanden tilbage. Vi ved begge to at, hvis vi var blevet sammen, var ingen af os nået til, hvor vi er nu.'' En enkelt tåre falder ned af hendes kind. Hun kigger mig ind i øjnene og hendes øjne er fyldt med vand. Med en hurtig reaktion løber jeg, de to meter der er imellem os og krammer hende. Hun står helt stille. Jeg mærker hendes arme ind mod min mave, de rykker sig forsigtig om bag min ryg.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...