UNSKYLD VENTETIDEN - Essay

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2015
  • Opdateret: 13 aug. 2015
  • Status: Færdig
Dette er en skoleopgave, som jeg har besluttet at dele med Movellas. Den handeler om ventetid, som i nok kan læse på titler. //Det ser mega kort ud her, men på papiret er det en A4 side xD//

4Likes
3Kommentarer
369Visninger
AA

1. Undskyld ventetiden

Det værste ved ventetiden er at man ikke ved hvornår den høre op. At den bare kan fortsætte og man aner ikke hvornår den stopper. Det følelse som op at ens ben bliver fyldt med bly og ens hoved begynder at snurre. Eller sådan er det for mig...

     Når jeg venter på at møde nogen eller når man får en tid hos tandlægen, og de ikke overholder den. Det er det værste. Man sidder der på sin lille numse og venter på at det bliver ens tur. Man har intet at lave, man sidder bare og stirre ud i luften.

     Ligesom den gang hvor jeg var til tandlægen. Jeg havde fået en tid klokken 8.00 om morgen og det havde en mas-se andre mennesker så også. Jeg tror jeg sad i venteværel-set i en time. Jeg lavede ikke nogen, sad bare og stirrede. Og hver gang en persons navn blev kaldt over et anlæg, blev jeg mere utålmodig.

     Det med at en person normalt er utålmodig og så bliver udsat for lang en ventetid, er ikke en god kombination. Det er nok den værste efter min mening. Men min me-ning kan intet stille op på dette område. For ventetiden har sit eget liv.

     Det er der så mange beviser på. Man kan spørger hvem som helst, og de vil alle have oplevet ventetiden på et eller tidspunkt. Det er bare et spørgsmål om tid.

     Ligesom den gang hvor min lillesøster ventede på mig på hovedbiblioteket. Hun sad sikkert og skummede sig over mig. Fordi jeg havde ladet hende vente. Fordi jeg var kommet for sent. Igen...

     Jeg husker at hun fortalte hvordan det var at vente. At hun havde det som om at nogen trykkede noget ned mod hendes lunger, blodets brusende i hendes øre, at hun ikke hørte hvad andre sagde. Fordi hun ventede.

     Hun fortalte mig at hun ventede i en time. Jeg var kommet en time for sent. Hun sagde at hun var så vred, at hun kunne vride halsen om på mig, hvis jeg nogensinde lod hende vente i så langtid igen. Hun truede mig lige frem.

     Og mig? Jeg kunne ikke gøre andet end at se ned i gul-vet og pille ved sømmen af min sweater. Jeg vidste at jeg havde udsat hende for en ventetid hun havde, fordi hun havde sagt til sine venner at hun skulle følges med mig hjem. Og så kom jeg for sent, fordi jeg sad og spiste is med mine venner. Er jeg ikke bare en god søster?

     Jeg husker at hun gik og at jeg fulgte med. For det var jo mig der havde pas til bussen. Hun sagde intet og så ikke på mig. Og jeg forstår jo godt hvordan hun har det. For jeg har selv oplevet det.

     Men da hun så så mig i øjnene, kunne jeg se hvor vred hun var. Og jeg kan sige at det er sjældent at hun er så vred på mig. Det føltes som at blive stukket i hjertet med en kniv. Og det eneste jeg kunne sige var:

     ”Undskyld ventetiden” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...