Er det stadig voldtægt?

De tre piger, Madeline, Line og Sara er voldtægtsofre. De flytter by, og fritidsaktiviteter i frygt. Her møder de alle tre den charmerende Austin, det er først da pigerne mødes til en fest, at i de hemmelighed afslører voldtægtsmanden.

3Likes
1Kommentarer
568Visninger
AA

1. Madeline's Historie

Jeg var på hjem, efter at besøgt min veninde. Mor havde fortalt mig, at jeg ikke måtte skyde genvej gennem smågaderne. Men hvis jeg tog dén vej, ville jeg spare 20 min. Jeg kunne se den anden side af vejen, så selvom der var mørkt måtte det gå. Jeg satte i løb hen af den lille sidegade. Jeg var nået halvvejs og snart ude i gadelygternes skær da.. Da en hård hånd holdte mig for munden, jeg forsøgte at bide men opdagede en handske, mellem mig og hånden. Jeg blev trukket baglæns, ind gennem en døråbning. Jeg forsøgte at skrige, men fik en bump i maven. Jeg ville sparke bagud efter personen, da jeg blev fulgt ned af en trappe. Her var helt mørkt nede, utroligt at personen bag mig kunne se i dette mørke. Jeg blev forsat hæflet ned af en gang, for omsider at komme ind i rum, hvor jeg blev dumpet ned i sengen. Døren blev smækket bag mig, men lige nu havde jeg mere travlt med at tjekke mig selv om jeg var okay. Det virkede ikke til at der var sket andet, end mavepumperen og anbringelsen her. Hvornår mon nogen fandt mig? Jeg tjekkede min mobil, ingen dækning. Det måtte derfor jeg var så langt nede, så stor ørken effekt i hjertet af byen.

Jeg blev vækket af en mærkelig lyd, som viste sig at være døren der blev åbnet. Personen trådte ind. Jeg satte mig op i et ryk, hvis der skulle være kamp, skulle jeg være klar. Det tydede ikke på at det var det personen ville, den ville nok nærmere tale. "Du ser bange ud.. Det kan vel ikke være sandt? Jeg troede du var Modige Madeline" Det lød som en ung mand, og han kendte mit navn. Dér sad jeg, og nærmest rystede af skræk, og så kaldte ham mig modig? "Hvordan kan du se?" Jeg lød mere bange end det var meningen, min stemme var en andens. "Det vil du også komme til, det handler om tid" Tid.. Skulle jeg være her længe? Det håbede jeg ikke. Jeg forsøgte at holde min stemme i ro da jeg spurgte "Hvad vil du med mig?" Der kom et grin, et sted fra mørket. "Når unge piger bliver kidnappet, hvad sker der så oftest?" Jeg fik en klump i halsen, og et sug i maven. Han ville ikke bare opbevare mig, han ville voldtage mig.

Han kom over mod den seng, jeg lå på. Hans dovne fortrin, der slæbte hen over gulvet. Som om dette var lige gyldigt. 
Jeg kunne mærke en hånd der satte sig ved siden af mit lår, og en på den anden side. Jeg lænte mig afvisende tilbage, men han fulgte bare efter. Han tog mine hænder, og fik dem til at knappe hans skjorte op, hvorefter han lod dem glide ned af hans mave. Han havde en ret god mave måtte jeg indrømme, det burde da ikke være svært for ham at skaffe frivillige? Han knappede også min skjorte op, og lod hænderne glide ned langs min talje. Han forsøgte at skubbe mine jeans af, men jeg vred og drejede mig alt hvad jeg kunne. Jeg forsøgte at sparke ud efter ham, jeg må have ramt ham. Der kom et højlydt grynt fra ham, og derefter svingede han mig rundt så jeg lå i sengen, med ham ovenpå mig. Han åbnede mine jeans og lod dem glide ned over mine hofter. Det var tydelig, at han nød min bare hud. Han knappede sine egne bukser op, og lod dem dumpe ned på gulvet. Han lagde hovedet ned til mit øre. "Lille ven da, tag det nu roligt, så vil det ikke gøre ondt." Jeg skreg, af mine lungers fulde kraft. Han skulle ikke få lov at røre mig, ihvertfald ikke uden kamp. Han forsøgte at holde mig nede, men jeg ville ikke give mig. Han gav mig en lussing, den sved helt ind til kraniet. "Se. Det gør ondt når du stritter imod, og det han vi jo ikke have vel?" Han lagde en hånd mod mod min kind, den han lige havde slået. Jeg kunne mærke de varme tåre, der forsøgte at presse sig frem. Men de skulle ikke have lov, jeg skulle være stærk. Jeg lå stille, jeg kunne ikke mere. Jeg var træt, det var hårdt at kæmpe imod. Han udnyttede situationen, til at tage bh'en af mig. Tårene maste sig igennem, og flød ned af min kind. Han må have set det. "Lille pus, græder du? Sådan skal det da ikke være." Han rejste sig, og gik?

Jeg kunne høre han skramlede med døren, det måtte være en stor tung dør. Han havde taget mit tøj med sig, sidste gang han gik. Han havde ret i at man vænnede sig til mørket, for jeg kunne skimte hans bare mave, og ansigtsform desværre ikke hele ansigtet. Han kom traskende hen mod mig, med sine dovne skridt. "Er du vågen?" Det lød helt venligt, som en noget en kæreste ville sige. "Jaa. Må jeg vide hvad klokken er?" Han kom med et lille grin. "Jaa, det kan vist ikke skade. Har du en idé om hvad den er?" Jeg rystede på hovedet, og kom i tanke om han jo ikke kunne se det. "7?" Han grinte helt oprindeligt "Nej den er halv tolv" wow det var en stor forskel, jeg måtte have sovet. 4 en halv time forkert? Jeg rejste mig forsigtigt fra sengen, for første gang siden jeg var smidt i den. Jeg trådte på noget og mistede balancen, men inden jeg nåede at falde mærkede jeg nogle arme gribe om mig. "Har du noget jeg kan kalde dig, eller skal jeg finde på noget?" Han holdte mig tæt ind til ham "Du kan kalde mig hvad du vil, men mine venner kalder mig Dolphin, fordi de mener jeg er klog" Jeg havde læst et sted at delfiner var venlige, og reddede andre skabninger i nød, det var vist ikke beskrivelsen på ham her. Han greb mig hårdere om livet, så mine bryster blev trykket mod hans brystkasse. Jeg kunne mærke han ville til at gøre det, men denne gang for alvor. Han førte mig over mod sengen, stadig i hans favn. Han fik mig sat langt inde, og svingede mine ben op. "Nej, nej du må ikke. Du må ikke!" Jeg var bange, han manglede kun at tage trusserne af mig, så var jeg nøgen. "Shh, lad nu vær at kæmpe imod ik? Vi skal jo ikke have det gør ondt vel?" Tårene begyndte at presse sig på igen. "Dolphin.. Please, du kan ikke gøre det imod mig" Han kyssede mig på kinden, og lod hænderne glide ned. "Rolig søde ven, jeg skal nok være forsigtig" Jeg begyndte bare at skrige, da han fik fat i elastikken i trusserne. "Nej! Gå væk!" Jeg skreg så det rev i halsen. "Madeline vær nu stille, jeg får ondt i hovedet" "Stop! Gå  væk!" Jeg gav ham en lussing, og blev selv mest forskrækket. Jeg kunne mærke han kiggede sært ned på mig. "Madeline? Er du jomfru?" "Det rager ikke dig!" Et kort sekund lå han stille, og hurtigt i et tag tog han trusserne af mig. Jeg skreg. "Det var jo ikke så slemt?" Jeg undrede mig, over han ikke lagde sig på mig igen. "Hvis jeg havde været ond havde jeg lagt mig ned, men jeg har bælte på så det ville gøre frygtelig ondt." Han tog mine hænder, og åbnede hans bælte og bukser med. Derefter lod han dem glide ned, langs min hofte. "Når det nu er første gang, skal du selv have lov at mærke" Mærke? Hvad mente han nu med det? Han lod min ene hånd være, men førte den anden ned til min skede. "J-jeg har ikke lyst.." Han fnøs "Det har jeg bemærket" Han foldede min fingre, udtaget pegefingeren. "Har du prøvet at give dig selv finger før?" "Nej! Det ulækkert!" Han kom med en af hans korte grin. "Nej min ven der har du misforstået, det naturligt og dejligt, hvis du gør det rigtigt" "Og hvordan ved du da det?!" Han ignorerede spørgsmålet og kyssede mig på panden. Han lod min pegefinger glide ind i skeden, jeg forsøgte at vride mig fri. Jeg mærkede Hvordan jeg fik ristet hul. "Avch" "Det dét jeg siger, ikke kæmp imod det gør ondt." Han lod den glide ind igen. Men denne gang kæmpede jeg ikke, det var faktisk dejligt, selvom det var vildt akavet. Han begyndte at kysse mig, på halsen. Jeg ville helst ikke indrømme det, men jeg nød det. Han slap min hånd, og gled af mig. Han trak bukserne af, jeg fortsat. Han kom tilbage, og lagde sig tæt op og af mig. Han trak min hånd ud, og satte sin egen ind. Hans finger var længere, og et støn undslap. Han grinte, "Jeg kan høre hvor skrækkelig det er." Han bukkede sig ned mod mig og kyssede mig, det var et så perfekt kys jeg næsten glemte han voldtog mig. "Hvorfor voldtager du mig?" Han gav mig en lussing, ikke en hård bare en vap. "Undskyld, men hvorfor i hede hule spørger du om det?" Var det ikke et dumt spørgsmål? Fordi jeg ville vide det. "Ik for noget.. Du.. Du virker bare som drømmefyren, du må da have let ved at score piger?" Han sukkede "Det er ikke det det handler om, og jeg vil ikke tale om det." Det sidste var sagt meget skarpt, det var tydeligt at det var på tide at stop. Han begyndte at kysse mig på halsen igen, han gled længere ned af. Da han kyssede mig på brystet, kunne jeg mærke jeg blev varm i skødet. Han tungen, og legede med min brystvorte. Han kyssede mig ned langs siden, følelsen af hans ånde mod min skind var underlig rar. Da han nåede hofte benet var det nok. "Stop, pause" Overraskende nok holdte han. "Er jeg for tæt på?" Jeg nikkede, ligeglad med om han så det. Han begyndte i stedet at kysse mig ned langs armene, nogle af gangene stak han tungen let ud. "J-jeg kan ikke" Jeg begyndte at gå i panik, det var så forkert og et føltes det rigtigt. "Det bliver du nødt til, vi kan ikke holde nu." Jeg begyndte at vride mig, jeg måtte have ham af mig. "Slip mig!" "Jeg holder dig ikke?!" " af mig! Gå! Lad mig være! Skrid!" Han vendte på rundt så jeg lå på maven, holdte mine arme og lagde sig tungt på mig. "Roolig, hvad sker der?" Jeg græd, de store varme tåre trillede ned af mine kinder og ramte puden. Jeg hulkede, og fik efterhånden svært ved at få vejret. "Madeline, rolig. Slap af, træk vejret dybt." "Nej.." Jeg ved ikke hvorfor jeg sagde nej, det fik jeg bare brug for. Han slap det hårde greb, det udnyttede jeg til at dreje mig, og sætte et knæ i nosserne på ham. Der kom et hyl, der lød som et såret dyr, hvilket det muligvis også var. "Hvorfor.. Gjorde... Du.. dét?! " Jeg blev bange, han sagde det så... Ondt. "U-undskyld, j-jeg blev bange." "Bange?! Du blev bange?! Siden hvornår er det en undskyldning for at sparke folk i skridtet?!" Han samlede kræfterne sammen, og satte sig overtværs på mig. Han samlede bæltet på fra gulvet, og bandt mine hænder til sengekanten. "Hvad laver du?" Jeg vidste godt at det var tydeligt, men jeg skulle lige vide. "Jeg blir' nød til det, det er jeg ked af." Han kyssede mig omkring navlen, og førte sig selv ned af. "Der har jeg sagt du ikke må!" Jeg følte mig usædvanligt lille, følelsen af at jeg ikke havde kontrol. Han kyssede mig mellem benene. Jeg forsøgte og vride mig, og samle benene. Men han holdte dem, og han var stærkere end jeg. Han stak tungen ind, og jeg kunne mærke den kom ind. "Nej.. lad vær'" Han slikkede lidt endnu, før han holdte. "Jeg gætter på du snart gerne vil være færdig? "Mhm" Jeg mærkede hvordan han løftede underkroppen, og trak underbukserne af. "Nej!" Det var først nu han var kommet til den part han havde ventet på. Jeg fornemte han rodede omkring mit skød, og derefter mærket jeg den. Først gjorde det ondt, det føltes som om der ikke var plads, og alligevel gled den længere ind. Han begyndte at køre den ind og ud, jeg forsøgte at tage smerten i mig. Jeg begyndte at bløde fra skødet, og blev straks bange. "Nej vent! Jeg bløder!.. Stop!" "Det er okay, det er fordi det er første gang. Jeg sprang din mødom." "Nej!" "Jo" Jeg fornemmede hvordan der kom noget ind i mig, og så forstod jeg det. Han kummede inde i mig. "Du cummer..." "Ja, kan du lide det?" "Nej.." Han kørte hurtigt frem og tilbage. Han kyssede mig. "Godnat mussar" Han rejste sig og gik, uden at binde mig op.

Jeg vidste at tiden var svær at vudere, men det var lang tid siden jeg havde set ham. Så tanken om at sidst jeg gættede, var jeg 4 timer bagude. Var foruroligende, og jeg var sulten. Jeg hørte nogle kalde mig ikke, kaldte generelt. Jeg råbte, jeg skreg. Der blev hæflet med døren, det kunne ikke være ham, det tog for lang tid. Efter formen vuderede jeg det som en kvinde, en kvinde med pistol. "Er du okay?" "D-det ved jeg ikke, j-jeg er bundet." Hun kom hen mod mig. "Jeg hedder Maria, og er fra politiet." Hun begyndte at binde mig op. I det samme jeg var fri sprang jeg op, og viklede sengetæppet omkring mig. Jeg begyndte at græde, og gik ud. Hun fulgte efter mig, forsøgte at finde ud af hvad der var sket, men jeg kunne ikke. Jeg blev kørt på skadestuen, og derefter på politistation for at vidne.

En anonym havde ringet ind, og fortalt at personen havde hørt lyde derfra.
De fandt ikke telefonen, da det var taletidskort. 
DNA sporet var ikke i systemet. 
De fandt aldrig mit tøj

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...