Don't get too close / FÆRDIG

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2015
  • Opdateret: 25 okt. 2015
  • Status: Færdig
Emma McKenzie og Kyle Hood er bedstevenner, og går på high school i Sydney. De er stræbere og arbejder godt i skolen.
Men da årets store skoleprojekt skal til at gå igang, får deres klasse afvide, at de ikke må vælge deres partnere selv. Emma bliver sat sammen med Luke. Luke Hemmings. En dreng hun ikke snakker med, som måske er flink nok. Men Luke er ligeglad. Ligeglad med skolen og fremtiden, præcis som hans tre bedstevenner, Ashton, Calum og Michael. De satser alle tre på musikken.
Emma er bange for at få dårlige karakterer for projektet, fordi Luke er så ligeglad.
Da de langsomt begynder på projektet, og faktisk begynder at snakke sammen, bliver de begge to overraskede over hinanden. De er ikke som de havde troet.
Men vil det overhovedet blive til noget? Vil de forblive venner efter projektet? Hvad vil der ske med dem? Og hvad med Kyle? Hvordan har han det med projektet og Luke?

Find ud af det i; Don't get too close.

*STØDENDE SCENER OG SPROG KAN FREMKOMME*

47Likes
48Kommentarer
22581Visninger
AA

2. PROLOGUE

PROLOGUE

 

 

”Jeg forstår det ikke.” hulkede hun foran mig. Det gjorde ondt at se min tætteste, min skat, mit et og alt, lide på denne måde. Hendes forældre havde ringet til mig og bedt mig om at komme, fordi de måtte ikke komme op til hende, og de var ved at blive bekymrede. ”Vi var så tætte, alting var så.. Unormalt på en normal måde. Og så forlader han mig bare?” hun græd endnu mere. Emma græd aldrig, kun når hun fik de breakdowns som hun fik som et ar, efter at have været deprimereret og stresset efter 3-4 år.
”Det er okay, bare græd.” hviskede jeg og strøg min hånd igennem hendes bløde hår.

”Var jeg så nem at glemme? Jeg troede, at jeg var vigtig.” Det her havde virkelig såret hende. Hun tog sig til maven og skreg. Skreg af smerte, fordi hun var så såret.

 Jeg ville gøre alt for, at det skulle være mig der led på den måde og ikke Emma. Emma var det mest perfekte menneske, både personligheds- og udseendemæssigt. Hun fortjente ikke denne uudholdelige smerte.
Jeg fældede nogle tårer. Det gjorde ondt på mig. Jeg følte, at for hver en enkel tårer der flød nedover hendes kind, gav mig et stik i hjertet. Og det var mange tårer. ”Alting skal nok gå, min skat.” hviskede jeg og trak hende ind til mig. Hun græd ned i mit bryst. ”Alting skal nok gå. Everything’s gonna be okay in the end. And if it’s not okay, then it’s not the end.” hviskede jeg. Det var hendes quote. Hendes citat. Det sagde hun altid til mig, når jeg var ked af det.

For at være helt ærlig, så kunne jeg ikke kende Em. Hun plejede at være smilende, glad, og nu..  Nu lå hun i mine arme, med et knust hjerte, et stort hul i maven og skreg af sorg. Hun skreg af smerte. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...