Don't get too close / FÆRDIG

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2015
  • Opdateret: 25 okt. 2015
  • Status: Færdig
Emma McKenzie og Kyle Hood er bedstevenner, og går på high school i Sydney. De er stræbere og arbejder godt i skolen.
Men da årets store skoleprojekt skal til at gå igang, får deres klasse afvide, at de ikke må vælge deres partnere selv. Emma bliver sat sammen med Luke. Luke Hemmings. En dreng hun ikke snakker med, som måske er flink nok. Men Luke er ligeglad. Ligeglad med skolen og fremtiden, præcis som hans tre bedstevenner, Ashton, Calum og Michael. De satser alle tre på musikken.
Emma er bange for at få dårlige karakterer for projektet, fordi Luke er så ligeglad.
Da de langsomt begynder på projektet, og faktisk begynder at snakke sammen, bliver de begge to overraskede over hinanden. De er ikke som de havde troet.
Men vil det overhovedet blive til noget? Vil de forblive venner efter projektet? Hvad vil der ske med dem? Og hvad med Kyle? Hvordan har han det med projektet og Luke?

Find ud af det i; Don't get too close.

*STØDENDE SCENER OG SPROG KAN FREMKOMME*

47Likes
48Kommentarer
22645Visninger
AA

7. Chapter 5 / the lovely place

Klokken er mange. Jeg er helt udmattet. ”Luke, jeg orker ikke mere. Vi kan arbejde videre i morgen.” siger jeg. Han kigger ned på mig.

”Er du træt?” spørger han dumt.

”Nej Luke, jeg er helt vildt frisk.” mumler jeg irriteret.
”Du kan bare lægge dig til at sove.”
”Nej, jeg skal hjem.”

”Sov nu bare. Jeg voldtager dig ikke.” griner han. Han griner all the time og jeg elsker det! Han er jo vildt positiv. ”Mine forældre er ikke hjemme før på tirsdag. ”

”Hvor er de?”
”De tog på arbejde og så derefter ud til vores lakehouse.”
”oh okaaay.” siger jeg, ”Og dine brødre?”
”Jeg tror de er taget med. Jeg er ikke helt sikker.” jeg nikker godkendende og bider i mine negle. ”Hold op med det.” siger han.
”Hey, why?”
”Det er sguda ulækkert.”
”What the hell, du gør det selv.” griner jeg.

”Jamen, alligevel.” siger han. Jeg hæver mit bryn og griner lavt. ”Du er seriøst så træt.”

”Nej jeg er ej.” siger jeg.

”Du har også lige hentydet til det.”
”Jaja.” mumler jeg. Jeg lægger mig ned på sengen. 
"Godnat." 
"Ja, godnat." mumler jeg og falder hurtigt i søvn.

 

NÆSTE DAG

 

 

Da jeg vågner, ligger Luke og sover. Hvorfor sover han på gulvet? Aw, sikkert for min skyld. Jeg tror godt, at han kunne mærke, at jeg var lidt usikker på at sove her. Jeg kigger ned på ham. Jeg tager min telefon for at tjekke  hvad klokken er.

Halv tre. Wow! Er den så mange? Skal jeg vække Luke eller lade ham selv vågne? Ej jeg vækker ham. Klokken er halv fucking tre! ”Lukeeee.” hvisker jeg og prikker til ham. ”Klokken er næsten tre, du skal op.” siger jeg.

”Hold kæft.” mumler han, ”Jeg var oppe halvdelen af natten for din skyld.” jeg hæver mit bryn.

”Hvad snakker du om?” han åbner øjnene og sætter sig op.

”Jeg tror du havde mareridt. Du rystede, og det var ikke fordi du frøs. Du snakkede om en eller anden, som skulle komme herhen og alt muligt. Så jeg lå hos dig, for at du ligesom skulle slappe lidt af, hvilket egentlig også hjalp ret meget. Jeg lå oppe hos dig i en time og da du egentlig sov trygt, så lagde jeg mig til at sove hernede.”
 ”What the hell.” siger jeg. Hvor underligt. ”Men hvorfor sov du på gulvet?”
”Det kunne være, at du ikke ville have, at vi sov i samme seng. Du var jo trodsalt rimelig usikker på om du ville sove her eller ej.” siger han. Jeg smiler.

”Sødt. Men du kunne bare have sovet her med mig.”
”Det skal jeg gøre næste gang.” siger han og griner.

”Hvis der bliver en næste gang.” griner jeg.

Vi spiser noget morgenmad, gør os klar og arbejder lidt videre.

 

*

 

 

”Luke, hvorfor gider du ikke i dag?” spørger jeg. Luke har været stille, vildt længe og han gider ikke rigtigt at arbejde.

”Jeg ved det ikke.” mumler han.

”Er du okay?”
”Ja Em.”
”Er du sikker? Fordi hvis der er noget du vil snakke om så kan vi sagtens ..” han afbryder mig hurtigt.
”Em, jeg dur bare ikke til det her.”
”Hvad mener du?”
” Jeg kommer ikke til at bestå, jeg skal ikke bruge det her til noget, og jeg forstår egentlig heller’ ikke hvorfor jeg arbejder på det. Jeg tror det er fordi det er dig jeg er sammen med, at jeg arbejder på det. Måske har du ikke helt opdaget det, men jeg er uklog, ligeglad og jeg når aldrig langt med skolen. Jeg kommer aldrig til at blive klog. Ligesom dig og Kyle.”
”Luke..” siger jeg og tager hans hånd, ”Det er okay. Ikke alle er lige kloge. Jeg ved godt, at du er fucking ligeglad med det her og du satser på musikken,” han afbryder mig igen.
”Hvor ved du det fra?”
”Det gør jeg bare. Men du skal ikke gøre det her, fordi du skal bestå. Du skal gøre det, for at vise, at du faktisk godt kan. At du dur til noget. Hvis vi ikke består, så fuck det. Vi alle fejler jo.” han smiler svagt.
”Jeg tror bare ikke, at jeg kan..”
”Men jeg tror på, at du kan. Jeg ved du kan det her. Du er klogere end hvad du tror og viser.” han smiler og trækker mig ind til ham, til et kram. Han trækker sig væk fra mig og rejser sig op fra sengen. ”Kom.” han rækker sig min hånd.
”Hvad skal vi?” spørger jeg og tager imod hans hånd. Han smiler og vi går ud. Ud fra værelset og ud fra huset. ”Vi trænger til en pause.” han holder stadig min hånd. Vi går og går og går.

”Luke, hvor skal vi hen?”

”Det får du at se.” jeg smiler. Vi går igennem en skov, hvor lyden af alt her, kan høres tydeligt.

Vi kommer til et vildt hyggeligt sted, hvor der ingen mennesker er. Der er en lille bro, meget lille, en å hvor lyden af strømmen høres tydeligt og nogle sten der ligger på noget sand. Vi sætter os på stenen og kigger bare ned i vandet. ”Hvor er det her? Like hvor er vi?” spørger jeg.

”Skal jeg være helt ærlig?” jeg nikker, ”jeg ved det ikke.” griner han. Jeg smiler. ”Men jeg kan godt lide at være her. Det er beroligende og alt ens stress forsvinder. Jeg føler, at her kan jeg trække vejret. Ånde ud agtigt.”
”Jeg kan godt følge dig.” siger jeg lavt. Han kigger på mig og smiler svagt. Han lægger en arm om mig. ”Vi burde komme her noget oftere.” siger han til mig. Jeg smågriner.

”Ved drengene det godt?”
”Nah. Ikke rigtigt. Det her er mere mit sted,” han kigger ned på mig ”Vores sted.”

”Vores? Luke, det er første gang jeg er her.” siger jeg og griner.

”Første og nok ikke sidste gang.” han trækker mig lidt ind til sig.

”Hvordan fandt du det her sted?” spørger jeg ham. Han tager en dyb indånding.

”Jeg var sur en dag. Mere end sur, jeg var rasende. Jeg gik og gik og gik, og ja jeg endte her. Jeg fik en følelse af frihed og jeg er kommet her lige siden.”
”Hvad var du sur over?” spørger jeg nysgerrigt. Han kigger ned.

”Jeg havde denne her.. Veninde. Hun var nok lidt mere end en god veninde.”
”Bedste veninde?” spørger jeg. Han griner.

”Flirt, søde.” griner han.
”Når ja okay.” siger jeg. Han fortsætter.
”Vi var oppe og diskuterer og du ved, jeg er ikke typen som bliver så hurtigt sur. Men hun var simpelthen så provokerende overfor mig og hun ville ikke tage den face to face.”
 ”Så I skrev eller?”
”Ja, vi skrev. Hun havde været til fest og hun havde været mig utro. Men det fik jeg ikke afvide af hende. Jeg fik det afvide af Michael, fordi de var til samme fest.”
”Wow.”

”Yeah. Hun kunne ikke forklare hvorfor hun havde været i  seng med en eller anden dreng og kom med latterlige undskyldninger, hvilket irritererede mig endnu mere og jeg kunne slet ikke holde det ud. Jeg gik for at få noget luft og ja, endte så her.”
”Så der kom vel noget godt ud af det?” han smågriner.
”Ja, det gjorde der vel. Jeg har kun vist det her sted til dig.”
”Hvorfor kun mig?” spørger jeg. Han kigger ned på mig.
”Lad os se at komme hjem. Vi har stadig meget at skrive endnu.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...