Don't get too close / FÆRDIG

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2015
  • Opdateret: 25 okt. 2015
  • Status: Færdig
Emma McKenzie og Kyle Hood er bedstevenner, og går på high school i Sydney. De er stræbere og arbejder godt i skolen.
Men da årets store skoleprojekt skal til at gå igang, får deres klasse afvide, at de ikke må vælge deres partnere selv. Emma bliver sat sammen med Luke. Luke Hemmings. En dreng hun ikke snakker med, som måske er flink nok. Men Luke er ligeglad. Ligeglad med skolen og fremtiden, præcis som hans tre bedstevenner, Ashton, Calum og Michael. De satser alle tre på musikken.
Emma er bange for at få dårlige karakterer for projektet, fordi Luke er så ligeglad.
Da de langsomt begynder på projektet, og faktisk begynder at snakke sammen, bliver de begge to overraskede over hinanden. De er ikke som de havde troet.
Men vil det overhovedet blive til noget? Vil de forblive venner efter projektet? Hvad vil der ske med dem? Og hvad med Kyle? Hvordan har han det med projektet og Luke?

Find ud af det i; Don't get too close.

*STØDENDE SCENER OG SPROG KAN FREMKOMME*

47Likes
48Kommentarer
22607Visninger
AA

4. Chapter 2 / awkward silence and parents

”Vågn oooop!” siger jeg og rusker i Kyle. ”Den er tyve over syv, vi skal møde kvart over otte. Du skal sætte hår og spise morgenmad!”

”Jaja, lige 5 min mere.”

”Kyle, jeg slår dig snart. Rejs dig op, din idiot.” jeg kommer hurtigt i tøjet. Jeg har allerede lagt makeup. Meget af min makeup er her. Jeg bor nærmest her og Kyle bor nærmest hos mig. Han sætter sig op. ”Du ligner en zombie.” siger jeg. Han sender mig et dræberblik. ”Nå okay, undskyld queen B. Jeg laver morgenmad.” jeg går ned. Hans forældre er på arbejde. De tager på arbejde klokken 5 eller 6 om morgnen, og er tilbage ved 15-16 tiden. Jeg steger lynhurtigt noget bacon, og tager noget brød med nutella. Han kommer ned. ”Ser jeg fin nok ud?” spørger han. Jeg pifter.
”Du ser fucking godt ud.” Jeg må sige, at Kyle er en flot fyr. Virkelig! Han er sindssygt lækker. Men jeg vil aldrig kunne date ham, no. Det er så forkert på så mange måder.

Vi sætter os til at spise. ”Du gør mig seriøst fed.” siger han. Jeg griner. Han hentyder til nutellaen. Hver gang vi spiser, så propper jeg altid en ske nutella i munden på ham, ellers så skal han spise det på et stykke franskbrød eller noget.

Grunden til, at jeg gør det, er fordi jeg eeeelskede nutella da vi var små. Han gad aldrig at spise det med mig, så nu tvinger jeg det i ham. Om han kan lide det eller ej, I don’t give a fuck.

 

*
 

”Uh, så er det nu.” siger Kyle spændt. Jeg smiler og lukker mit skab. Vi går forbi Ashton. Han er en af de populære drenge. Han går i 3.G, så han er seniorelev.
Jeg sætter mig i skrædderstilling på min stol. Jeg sidder ved siden af Callum. Ikke ham den populære Calum, aka. Ham Kyle troede var asiat. En anden Callum. Ham her staves også med to l’er. ”Såååå venner!” siger Mr. Schue og kommer ind. Han gnider sine håndflader imod hinanden. ”Er I spændte?” spørger han.
”Ja!” er der mange der siger. Jeg vælger ikke at svare, han ved det allerede godt. Jeg ELSKER Mr. Schue. Han spreder altid sådan en positiv energi! Det er nemlig sådan man skal være, som lærer. ”Jeg vil bare læse navnene op, i stedet for det der ’Du er sammen med ham og du er sammen med hende.’ Så det bliver like ’Kyle og Rosie.’ Okay?” Vi nikker. ”Kyle og Rosie. Chloe og Callum. Lauren og Susie. Matthew og Sarah. Jake og Emma K. Tristen og Alexis. Emma Mac og Luke. Josh og Stephany. OG TIL SIDST, MEN IKKE MINDST! Lea og Kayden.” Luke? Er jeg sammen med Luke? Jeg kigger hen på ham. Vi er begge overraskede. ”Jeg ved godt, at det hele kom som et chok venner. Men husk, at der er ingen tabere i det her. Hvis I ikke består, så er det fint nok. I snupper bare en optagelsesprøve og siger fuck det. Sæt jer så sammen med jeres partnere og ellers så har I fri. Husk, at emnet er psykiske lidelser.” Kyle kigger på mig. Jeg går hen til Luke. ”Skal vi gå i gang så?” spørger jeg.

”Øh, jeg ved ikke hvordan vi skal gøre det.” svarer han nervøst. Hvad er han nervøs for?
”Jeg ved det godt, Luke. Kom så kan vi tage hjem til mig og arbejde på det.” jeg får øjenkontakt med Kyle. Det er alt for underligt det her, seriøst. Jeg kan sguda ikke arbejde sammen med Luke! Luke er ligeglad med skolen og det her projekt, hvilket jeg langt fra er!

Klokken er halv fem. Vi fik fri kvart over fire. Tiden går så langsomt.

 

”Hvor bor du?” spørger Luke, for at bryde den akavede tavshed imellem os. Vi er på vej hjem til mig.

”Længere nede af denne her vej og så til venstre. Så skal vi gå lidt der og så til højre. Så er vi der.”
”Oh, okay.” han smiler svagt. Jeg har aldrig oplevet noget mere akavet tror jeg. Luke og jeg har aldrig snakket sammen før. Men det er jo det. Der  er klikker på skolen. Det ødelægger lidt fællesskabet, ifølge mig selv.

Jeg sender en besked til min mor.

’Hey mam, er du hjemme?’ skriver jeg. Hun svarer lynhurtigt tilbage. Morkræfter osv jo.

’Ja det er jeg skat. Men jeg kører over til nogle venner lige om lidt, sammen med far. Hvorfor da?’

’Jeg er på vej hjem. Hvor længe skal I være der?’

’Nok til en gang i aften. Glæder mig til at se dig! Kys og kram.’ Jeg smiler og putter telefonen ned i min lomme igen.

 

Jeg trækker ned i håndtaget. ”Øhm, du kan bare smide dine sko der. Og bare lad som om du er hjemme.” siger jeg til Luke.

”Hej skat!” siger min mor og kommer ned af trapperne. Hun går lidt i chok da hun ser Luke.

”Mor, det her er Luke og -”

”Ej, er han din kæreste? Ej hvor sødt!” Luke griner.
”Mor, nejnej. Vi går i klasse sammen. Vi skal arbejde på et projekt.”

”Når,” siger hun langtrukkent, ”Jamen helt i orden så. Lad som om du er hjemme, Luke!” siger hun og smiler til ham.

”Tak.” siger Luke og smiler. Sødt nok. Far kommer ned. ”Hej lille skat,” han stopper. Jeg sukker.
”Nej far, han er ikke min kæreste, flirt eller noget. Han går i min klasse og vi skal arbejde på et projekt.” siger jeg og smiler svagt.

”Nå, ja okay så!” griner far. ”Luke, lad som om du er hjemme! Vores hus er dit hus.” FAR STOP. Luke griner. ”Tak sir.” siger han. Min far tror, at jeg lyver. Jeg tager Lukes hånd og går op af trapperne. ”Men vi går nu, skat! Hyg jer! Ring hvis I får brug for noget.”
”Jaaaaer.” siger jeg. ”Undskyld, mine forældre er lidt akavede og pinlige. Det er første gang jeg har en dreng, som ikke er Kyle, med hjem.”
”Det er altså også forståeligt. Men de er vildt søde og venlige.” siger han. Jeg kigger på ham og smiler.
”Mit værelse er nok lidt rodet, men se bort fra det.” jeg åbner døren.

”Lidt rodet?!” udbryder han. Jeg griner.

”Undskyld, det er bare alt muligt der flyder. Mine noder, sange, og lektier, lidt makeup og sådan.” siger jeg og samler mine noder op.
”Spiller  du musik?” Er jeg så usynlig? Vi går på samme musikhold, men okay.
”Øh,” jeg kigger på nogle papirer ”ja, jeg spiller klaver.”
”Ej hvor fedt!” siger han og sætter sig på min seng. Jeg smiler.

”Du spiller guitar, ikke?” spørger jeg.

”Jo, det gør jeg. Hvor ved du det fra?” jeg griner.

”Jeg gættede bare.” lyver jeg. Jeg har set ham spille guitar til musik og skrive noder.  Han skriver noder til både den normale undervisning og musik. Jeg finder min macbook frem og sætter mig overfor ham. ”Så.” siger jeg. ”Hvad skal vi skrive om?” spørger jeg.
”Psykiske lidelser.” siger han og smiler stolt. Jeg griner lavt.

”Luke, det ved jeg godt. Altså det er vores overemne. Vi skal have et underemne også.” han ser totalt fortabt ud. ”altså, fx selvskade,” ej Em. Virkelig? Valgte du virkelig det? Ud af alting, så vælger du fandme selvskade? Dumbass Em. ”Hvis vi vælger det underemne, så skal vi undersøge det emne nærmere.”
”Hvilket emne?” spørger han. Jeg sukker.
”Det bliver nogle lange uger..” siger jeg lavt. Han griner.

”Undskyld, jeg er virkelig ikke særlig.. Koncentreret.” siger han.

”Vi har overemnet, og så skal vi have et underemne. Underemnet er et emne som vi vil søge nærmere omkring.”

”Okay, så forstår jeg bedre!” siger han. Jeg smiler svagt.

 

_________________________________________________________________________________________________________

 

Hey venner! Hvad synes I om serien indtilvidere? love u xo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...