Don't get too close / FÆRDIG

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2015
  • Opdateret: 25 okt. 2015
  • Status: Færdig
Emma McKenzie og Kyle Hood er bedstevenner, og går på high school i Sydney. De er stræbere og arbejder godt i skolen.
Men da årets store skoleprojekt skal til at gå igang, får deres klasse afvide, at de ikke må vælge deres partnere selv. Emma bliver sat sammen med Luke. Luke Hemmings. En dreng hun ikke snakker med, som måske er flink nok. Men Luke er ligeglad. Ligeglad med skolen og fremtiden, præcis som hans tre bedstevenner, Ashton, Calum og Michael. De satser alle tre på musikken.
Emma er bange for at få dårlige karakterer for projektet, fordi Luke er så ligeglad.
Da de langsomt begynder på projektet, og faktisk begynder at snakke sammen, bliver de begge to overraskede over hinanden. De er ikke som de havde troet.
Men vil det overhovedet blive til noget? Vil de forblive venner efter projektet? Hvad vil der ske med dem? Og hvad med Kyle? Hvordan har han det med projektet og Luke?

Find ud af det i; Don't get too close.

*STØDENDE SCENER OG SPROG KAN FREMKOMME*

47Likes
48Kommentarer
22314Visninger
AA

12. Chapter 10 / the hemmings fam

Jeg sidder og snakker med Liz. Altså Lukes mor. Hun er så skøn, det er ikke til at fatte. ”Hvad fik I egentlig for jeres projekt?” spørger hun og smiler.

”Vi fik 12!” hun taber næsten hovedet.
”12?! Vent, så Luke har også fået 12?”
”Jeps!”
”Wow! Det må jeg da godt nok sige! Du har virkelig påvirket ham på den mest positive måde der findes.” jeg smiler. Hendes bror, Jack, kommer ind. ”Hvad så, Em?” siger han og smiler. De er så venlige, jeg forstår det ikke!
”Ikk’ så meget, vi sidder bare og snakker. What about you?”
”Jeg keder mig egentlig ret meget, så jeg går bare rundt i huset.” jeg griner. ”Satser du også på musikken, som Luke gør?”
”Nah, ikke helt. Jeg spiller og skriver musik, men jeg går ret meget op i skolen.”
”Det er flot, min pige!” siger han og smiler. Min pige? Nurh. How cute. Jeg må sige, at jeg er helt vildt nervøs, men de er ret søde, så jeg ved ikke hvad jeg er så nervøs for. ”Du ser nervøs ud.” griner han.
”Det er jeg også.”
”Ej, hvorfor det? Vi er din anden familie.” Liz nikker.

”Jeg ved det ikke, det er første gang, at jeg møder min kærestes familie. Jeg er vant til, kun at kende min bedstevens familie.”
”Nurh! Ej, du skal slet ikke være nervøs! Vi kan rigtig godt lide dig, og du er rigtig sød! Vi er vildt glade for, at du nu er en del af os og vi håber, at du forbliver en del af os.” jeg smiler. Han trækker mig ind til sig. Luke kommer ned.
”Øh, hvad sker der?” spørger han grinende.

”Din kæreste var bare lidt nervøs og sådan.”
”Still?” siger Luke.
”Nah, ikke så meget mere.” siger jeg og smiler. Ben kommer ind.

”Glæder du dig til at tage med på ferie?” spørger Ben og smiler.

”Ja da. Men I behøver altså slet ikke, at ..” Luke kysser mig. Foran. Hans. Mor. HVAD HAR HAN GANG I. Foran hans familie!!?!? Hvor er det bare super akavet.
”Jo vi gør, skat. Min familie er stadig din familie.” hvisker han. Jeg smiler og rødmer svagt. ”Men hvor tager vi egentlig hen?” spørger Luke og fletter sine fingre i mine.
”Det har vi stadig ikke fundet ud af. Jeg tror det bliver New York.”
”Cool.” siger Luke og smiler. Han trækker mig op af min stol. ”Vi går op.”
”Nå, så det gør vi?” griner jeg. Han griner.
”Jeps.” siger han. Op på hans værelse. ”Hvorfor er du så nervøs for at være her og snakke med min familie?” spørger han, da vi sidder på sengen.

”Jeg ved det ikke,” jeg fletter mine fingre i hans ”jeg er jo ikke vant til den slags overhovedet, Luke. Den eneste anden familie udover min egen, jeg nogensinde har mødt, er Kyles og det er jo meget normalt for mig. Jeg tror bare, jeg skal blive vant til det.”
”Hmm ja. Men jeg håber, at du kan se, at de kan lide dig.” jeg smiler
”det kan jeg i hvert fald. Efter Jacks lille tale, så er jeg slet ikke så nervøs mere. Han har virkelig overbevist mig om det.” Luke fniser og kysser min næsetip.

”Har du egentlig ..” han kigger ned på mine arme.
”Nej Luke, jeg har ikke gjort det længe.” han trækker mit ene ærme op og smiler svagt.
”Det er godt. Jeg er stolt af dig, min skat. Keep it up. ” siger han og kysser min kind. Jeg smiler. ”Men hvordan?” spørger han nysgerrigt.

”Jeg ved det ikke. Jeg stoppede lidt da du opdagede det. Altså jo, jeg har jo gjort lidt, men slet ikke så meget som jeg plejer.”

”Heller’ ikke på hofterne?”
”Nope.” Han smiler stort.
”Det er virkelig flot! Du skal bare blive ved sådan.” jeg smiler og kysser ham.

 

Klokken er halv ni. Luke og jeg ligger egentlig bare i sengen. Han skal over til drengene i morgen tidlig og ja. ”Skat?” siger Luke.
”Ja søde?”
”Der er en fest i morgen. Vil du med?”
”Skal du ikke over til drengene?”
”Jo, der er sguda ikke fest om morgnen.” griner han.
”Nå ja,” griner jeg ”men jeg er ikke rigtigt festtypen.”

”Jo, kom! Eller. Nej måske ikke, men altså! Kom!”
”Luke,” griner jeg ”jeg er ikke typen der drikker.”
”Jamen, du behøver ikke at drikke for at have det sjovt, skat!” jeg griner
”Okay så.”
”Yay!” siger han og kysser min kind.
”Men jeg skal hen til Kyle fra 14 til 20.”
”Fint nok. Du kan bare tage ham med?”
”Nah, han er ikke festtypen.”
”Hm okay. Så henter jeg dig derfra, kvart over 20.”

”Deal. Ved du hvor han bor?”
”Nej.” griner Luke. Dumbass. Jeg griner og vender mig om imod ham. Jeg møder hans smukke blå øjne.
”Ved du hvor tanken er?” Åh tanken. Kyle og jeg tog altid derned om sommeren og købte en masse slik, og åd det i hans have, da vi var små.
”Jeps.”

”Det første hus, til højre for tanken.”
”Til højre med fronten imod tanken eller?”

”Nej, med ryggen imod.”

”Okay! Jeg henter dig derfra så.” jeg smiler. Vi ligger i nattøj. Eller. Luke har intet tøj på, udover boxershorts. Og jeg har hans t-shirt på. Så øh, nattøj og nattøj.

Jeg sætter mig på hans mave. Han stønner lavt. Jeg griner. ”Hvad vil duuuu?” spørger han og griner.
”Jeg vil lave noget! Er du kilden?”
”Nej. Men det er du.” han prikker mig i siden. Jeg hviner lavt og falder ned på sengen igen. Han smiler stort og sætter sig på mig.

”Luke, det er ikke fair!”
”Jo det er!” griner han og begynder at kilde mig. Jeg griner højt.
”LUKE!” griner jeg ”Please!” han griner. ”LEEEWK!” skriger jeg. Han griner højere end før. Han nyder det virkelig!

 

 JACKS SYNSVINKEL

 

Vi sidder bare i stuen, hele familien, udover far og Luke. ”Hvad gør han ved hende?” spørger Ben og griner.
”Jeg ved det sgu ikke. Men de er glade for hinanden.” siger jeg. Mam smiler.

”Jeg kan godt lide hende. Hun får Luke til at være lidt mere positiv og han har fået 12 i sit projekt.”
” Virkelig!?” udbryder Ben. Mor nikker. ”Jeg tror, at denne gang, så holder det længe. Næsten forevigt. De virker lykkelige sammen.”
”Det er de i hvert fald også. Jeg kan mærke det på Emma.” siger mam. Jeg tror også de holder længe. Luke har haft svært ved at finde hans eneste ene, og så ja. Så dukker Emma op, og han er lykkelig. Det er første gang, vi har set Luke være sådan her. Sådan som han er. Glad, positiv, lykkelig. Han har selvfølgelig også været det før, men det er bare meget anderledes med hende her, Emma.

Emma, åh. Sødeste Emma. Hun er seriøst så fandens dejlig! Hende kan jeg rigtig godt lide, selv om hun er så genert. Det er også forståeligt, eftersom vi er den første familie hun har mødt, udover hendes bedstevens.

Emma er meget speciel, synes jeg. Lukes andre kærester, har bare været de samme typer og dem får man bare nok af. Men Emma. Emma er noget helt specielt, hun er helt sin egen! Det håber jeg også hun ved. Ifølge mig, så fortjener Emma alt godt. Hun er så positiv, så glad, så klog, så musikalsk og ja. Egentlig perfekt. Jeg kan sgu godt se, hvorfor Luke forelskede sig i hende. Jeg håber, at de holder for evigt. ”Jeg håber, at de holder for altid.” siger mam. ”Emma er en skøn pige og jeg glæder mig til, at I også kan se det.”

”Det kan vi da også mam.” siger Ben. ”Ikke Jack?” jeg nikker.
”Ja, det ved jeg godt. Men Emma har ikke åbnet sig helt op for jer endnu, det har hun kun for mig. Jeg synes hun er helt igennem fantastisk og I kommer til at elske hende meget mere når hun åbner sig helt op for jer.”
”I can’t wait for that.” siger jeg og smiler.
”Same.” siger Ben.

”Hun er allerede en del af os, og jeg kan mærke, at det vil hun være længe.” siger mor.
”Hvordan kan du være så sikker på det?”
”Det siger min mavefornemmelse bare.” Ben og jeg smiler.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...