Tusinde stykker

Hvordan håndterer man det, når ens elskede Farmor er ved at dø? Man skriger så højt man kan.





2Likes
1Kommentarer
300Visninger
AA

1. Tusinde stykker.

                                                                 Tusinde stykker        

 

Hun kan høre den knirkende lyd fra sneen under hendes fødder. Lyden er irriterende, men hun er ikke irriteret. Det er bare som alt andet. En ligegyldighed. Hun er altid ligeglad. Ligeglad med skolen, ligeglad med at stå op om morgenen og gå i seng om aftenen. Hun er ligeglad med ting, som hun plejede at gå op i. Men lige nu og her er hun mest af alt ligeglad med sneen og de gennemblødte sko. Hun er så endegyldigt ligeglad, at hun ikke engang gider at skænke de ellers så nydelige sko en tanke. Alligevel. Hun fik dem sidste år til jul af Farmor.  Kortet står tydeligt i hendes hukommelse:  

 

Kære Freja. Jeg har valgt at give dig disse sko, fordi jeg synes, at de er så fine. Ligeså fine som dig, min engel. Jeg ønsker dig den bedste start på det nye år. De varmeste hilsner Farmor. 

 

Skoene er slet ikke så fine mere, som hun beskrev. De er helt mudrede, og bunden er slidt. Det har hun selvfølgelig ikke fortalt farmor. Hun skal ikke se, hvor ødelagte de er.  Men Farmor kan nok alligevel ikke huske dem. Ligesom alt andet. Farmor er ved at forsvinde. Hun er blevet gammel, og hendes hukommelse er svag. Alle siger, at hun er døende, men det vil Freja ikke tænke på. Faktisk er hun på vej over til hende nu. Farmor får hende altid i bedre humør. Især på de ensomme dage. Dem er der mange af efterhånden. 

 

Hun stiller skoene ved døren, mens hun lister sig ind i stuen. Farmor sidder i sin lænestol med lyden fra tv'et foran sig. Freja skruer ned for lyden og sætter sig på en lille taburet ved siden af sengen. Farmor åbner langsomt øjnene og kigger på Freja med forvirring i øjnene. "Jeg tænkte, at jeg lige ville besøge dig, farmor. Nu når det er så lang tid siden." Siger Freja stille. Farmor bliver ved med at kigge på hende med et tomt blik. Hendes øjne lyser aldrig mere, altid tomme. Freja kigger den anden vej, for at forhindre tårerne, der presser sig bag øjenene. Hun får øje på maleriet på kommoden. "Kan du huske, da vi malede det sammen?" Spørger hun. Intet svar fra de tomme øjne.  "Farmor..." Freja begynder at ryste.  "Kom nu, kan du slet ikke huske det?" Farmor svarer ikke. Tårerne presser sig for alvor på nu. Endelig efter at have stirret på Freja i lang tid, åbner farmor endelig munden, og spørger: "Hvem er du?" Freja gisper. Det var det, der ikke måtte ske. Ordene rammer hende som en tung sten i hjertet. Nu græder hun for alvor, og hun kan slet ikke stoppe igen.  "Jeg er din engel, ikke? Kan du da slet ikke huske mig, farmor?" Farmor stirrer igen. "Jeg er jo lige her," siger hun med kraft i stemmen. Hun rejser sig med et brag. "Farmor! Sig nu noget! Selvfølgelig kan du da huske mig?! Jeg er jo Freja!" Farmor lukker øjnene. "Du skal ikke sove nu! Du skal huske! Jeg vil have, at du husker alle vores minder!" Da farmor ikke reagerer, stormer Freja ud af døren. Hun når lige at tage skoene med, før døren smækker. Hun løber og løber som aldrig før. Vinden i hendes hår, gør det svært at se. 

Da hun når til parken, kaster hun skoene på jorden. De skal dø. Ligesom Farmor skal. De skal hives i tusinde stykker, ligesom Frejas hjerte.  Hun hiver og flår i skoene med hendes bare hænder. Skoene vil ikke gå fra hinanden. Freja skriger ud i den tomme park. Hun kaster skoene ned i jorden, så hårdt hun kan. Hendes negle er helt ødelagte nu. Hun skriger og flår og skriger og bider igen og igen og igen, til hun er helt fuldstændig udmattet. Hun lægger sig på jorden med de stadig intakte sko i hænderne. Hvorfor kan de ikke bare gå i stykker? Hvorfor kan de ikke bare blive som Freja?  

 

Kirkeklokkerne ringer, og hele kirken er fyldt med folk, der vil sige farvel til Farmor. Hun kendte flere, end nogen anden. De fleste græder. Men ikke Freja. Hun er tom for tårer. Der vil blive ensomt, når hun er væk, det er helt sikkert. Måske så ensomt, at hun ikke kan sove om natten, eller måske så ensomt, at hun aldrig kan vågne igen. Hun vil savne hende hver dag, men Farmor er et bedre sted nu. Nu er hun en engel, og måske en dag kan Freja blive en engel igen. Hun vil ihvertfald rense skoene, når hun kommer hjem. Det går jo ikke, at de er så beskidte. Vel Farmor?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...