En smuk facade

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 aug. 2015
  • Opdateret: 23 aug. 2015
  • Status: Færdig
Der hænger bamser i træerne. Bamser med øjne der glimter. Imellem træerne står et hus, faldefærdigt og gråt. Bag en af sprækkerne kigger han ud på dem, som kommer. Dem som leder efter den bamse, som endnu ikke er død, den bamse som tilhører dem.


[Indeholder groteske sprogbilleder (Ikke sex eller intens vold, mere den der; overnaturlig maniac s**t]

0Likes
0Kommentarer
1038Visninger
AA

13. Søn

Han hørte en lyd og et knirk, et støn og et åndedrag. Han vendte sig. 

    Hans far stirrede på ham. 

     “Far?”

     “Hvad mener du?”

     “Far?”

     “Undskyld, men du er ikke min søn.”

     “Far?”

     “Min søn er normal.” 

     “Men far, hvad betyder dét?” Han lo ved Eriks ord. En lyd som var en slags hæsen, ikke farens normale latter.

     “Det burde du jo vide Erik. At lyve Erik. Vi lyver, og det vil du aldrig. Ved du hvorfor du ikke er min søn?”

     “Nej,” og blæsten meldte sig i stemmen.

     “Fordi du har afmeldt mig. Man kan vælge sin familie, men man kan også fravælge den. Jeg prøvede. Er det derfor, at du kom? Fordi du ville vide hvorfor jeg slår dig?” Han løb. Væltede sin far. Slog ham, mens han fortsatte så roligt. “Fordi jeg prøver Erik. Jeg kunne have forladt dig med din mor, da du slog hende ihjel, mens hun fødte dig. Jeg har altid hadet dig Erik.” Erik slog. “Men jeg prøvede.” Og slog. “Også selvom du har ødelagt hele mit liv, så prøvede jeg at være din far.”

    “Du lyver” råbte stormen.

    “Nej for en gangs skyld lyver jeg ikke Erik,” sagde hans far, kun afbrudt af slagene i munden. “Hvad søger du Erik? Alle der kommer her søger noget, nogle søger skønhed, andre Gud, er det mig du søger?”

    “Nej!”

    “Er det sandheden? At jeg slår dig af samme grund, som du kastede den stol? At jeg er et menneske og ikke en far?” Erik kunne ikke holde ham ud mere, måtte tilintetgøre stemmen, der altid, altid havde lydt inden i ham. 

    “Hold nu op!” råbte Erik og tog kvælertag på det, der ikke var hans far. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...