En smuk facade

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 aug. 2015
  • Opdateret: 23 aug. 2015
  • Status: Færdig
Der hænger bamser i træerne. Bamser med øjne der glimter. Imellem træerne står et hus, faldefærdigt og gråt. Bag en af sprækkerne kigger han ud på dem, som kommer. Dem som leder efter den bamse, som endnu ikke er død, den bamse som tilhører dem.


[Indeholder groteske sprogbilleder (Ikke sex eller intens vold, mere den der; overnaturlig maniac s**t]

0Likes
0Kommentarer
1041Visninger
AA

6. Smil

Hun kiggede ikke engang tilbage, så ikke mod huset eller dets vinduer.

     Hun rakte op mod den første gren og fik med masen kæmpet sig op. Det var hårdt, urimeligt hårdt. Hun havde aldrig før klatret i træer, aldrig gjorde hun noget så hårdt. Men smerten veg ud af fokus, i baggrunden lagde den sig. Hun ænsede end ikke sin postbudsuniform, der blev mærket af træets våde bark. Hun ænsede ikke andet end dukken, som nærmest glimtede. Dets smukke porcelæn var så hvidt og køligt, at det spejlede hende. Hun så sig selv, hele hendes enorme ulækre figur, klatrende opad, og det var lige før, hun vendte hovedet for at slippe for det.   

      Sammenligningen mellem hende og dukken frastødte Lisa, bare idéen om den midlertidige indprentning af hendes billede i dukkens hud var ganske modbydelig. Men hun kunne ikke lukke øjnene eller se væk, mens hun klatrede højere op, fra gren til gren, hun måtte se på den, dens skønhed. Hvor ville hun dog gerne ligne dukken, hvor ville hun dog gerne være lige så tynd og smuk som dukken. 

     Nu var den tæt på, hun hang sig fra den ene gren og svang ud mod dukken. Hun strakte hånden ud mod dukken. Hun smilede dukkens smil. Få tommer var hun fra den. Hun så ind i dukkens øjne, så sine egne øjne reflekteret. Smilet, huden, millimeter nu. 

     Smilet voksede…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...