Non Strega

Angel er født heks, men lever og bor blandt menneskerne. Hun er allerede blevet opdaget et par gange, og den næste skole er hun også hurtigt væk fra igen. Hendes mor er ved at ha fået nok af hinde og sender hinde på kost skole på en ø, her møder hun folk som sig selv, og opdager at hun nok endelig er Non strega

2Likes
2Kommentarer
712Visninger
AA

8. efter skole

Uden for kontoret stod Sam “hey” sagde han da han så mig komme ud. “hvad laver du her?” spørger jeg, jeg kiggede mig omkring på den tomme gang, stilheden var bedøvende, det var som selv vinden stoppede. "jeg er her for at følge dig hjem” svarede han som om det er det mest naturlige i verden “burde det ikke være Even?”, det undre mig lidt, siden at jeg mødte Sam har jeg ikke set nogle af de andre, det undre mig endelig ikke at jeg ikke har set Jams, men Even skulle jo vise mig rundt, og Candy, hende regnede jeg bare med “ Even skulle træne, så han spurgte om jeg kunne finde dig” svarede han. Jeg stoler på Sam det er ikke det, men det virker bare lidt mærkeligt...

Måske jeg jeg bare lidt paranoid, "hvordan vidste du at jeg var her?" min taske er gledet ned af min skylder, og jeg skubber den op med en med en forsigtig bevægelse, "jeg overhørte træneren snakke i telefon med med miss Wanderloo, så endelig var det nok bare et skud i tågen" miss Wanderloo er inspektøren. Tom ser en i gulvet og trækker hånden gennem håret på en meget charmerene måde, og alt min mistro forsvinder. "nå, vi må hellere komme afsted, de andre er sikkert bekymret" han begynder at gå, så om helvede var efter ham, men han måtte ikke løbe. der er et eller andet mærkeligt ved den her skole, og det er altså begyndt at skramme mig. 

Jeg blev nød til at små løbe for at nå Tom. Skolen er ikke et sted du har lyst til at være når der er tomt, men det hjalp skam ikke at komme udenfor. Det var som om alle farver gik to nuancer ned, alt var går, dunkelt og tomt. Der var ingen stemmer, ingen fugle sange, og ingen raslen i bladene efter et vindpust. Jeg stod længe og kiggede ud over det døde land, og hadede mig selv for at elske det. "her, skynd dig nu op, du vi ikke fanges tro mig!" han sagde med en hvis stress og frygt, som fik mig til at hoppe op på den kost han holde frem mod mig. Jeg satte forsigtigt det ene ben over, på dan anden side af den skræmmende nye ting jeg nu havde i hænderne. Der skete ingen ting. og panikken begyndte hurtigt at brede sig i min krop. "Tom, hvordan gør jeg!" jeg nærmest råbte det, men han var allerede over alle bjerge. Jeg prøvede mig lidt frem med et par "flyv" og "op" men det virkede ikke. Til sidst forstillede jeg mig at kosten var højt oppe i luften, og så fløj den. Men den fløj uden mig. "FUCK" ordet sneg sig ud af min mund og sindsyge tanker kom og gik i min hjerne. En blev længere end de andre, for hvad nu hvis jeg kunne. Jeg har altid gjort mig i det små, og det er altid blevet stort, men hvad nu hvis jeg prøvede noget stort ville det så være en normalitet ?

Om alle omstændigheder ville jeg prøve, jeg lukkede øjnene og spæde benede en smule, og  tænkte på mig i egen høje person stå ude foran hus nr. 738. mit hår begynde at svæve let fra mine skuldre, og mine fødder hang få centimeter over den grove træ altan forand skolen. jeg mærkede kraften svæve omkring mig. Og suset da min krop fløj gennem luften og ente med et brag forand hovede døren på hus 738, jeg ånde lettet ud og åbnede døren til huset.            

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...