Fars Pilleglas

Fortalt fra et barns øjne

"Jeg spurgte ham hvorfor der var så mange flasker, men han svarede mig ikke. Han gad ikke snakke med mig. Min ven nede på hjørnet af gaden, siger at det er fordi han er ked af det. Jeg lugtede til flaskerne en gang. De lugter grimt."

0Likes
0Kommentarer
184Visninger

1. Fars Pilleglas

Han var min bedste ven engang, men hver søndag, efter vi begravede mor var der flere og flere tomme flasker, som jeg skulle bære ned til pantautomaten.

Jeg spurgte ham hvorfor der var så mange flasker, men han svarede mig ikke. Han gad ikke snakke med mig. Min ven nede på hjørnet af gaden, siger at det er fordi han er ked af det. Jeg lugtede til flaskerne en gang. De lugter grimt.

Vi plejede at tage i parken, og i biografen. Han plejede at købe is til mig. Og candyfloss. Han plejede at gynge mig, helt op til skyerne.

Min mor spiste piller før vi begravede hende. Så blev hun glad igen.

Mors piller står i skabet på badeværelset. Far rydder aldrig op. Mor har mange glas med piller. 

Jeg spiser nogen gange nogle, og så bliver jeg glad igen.

Måske kan far også blive glad igen. 

Jeg skrev mit navn på et glas - Det jeg spiser af, og så tager jeg et andet glas og skriver "Far" på det. Nu er det fars glas.

Min far sov da jeg fik ideen, så jeg tog hans glas med piller frem. Jeg tog også mit eget glas frem. Far havde et glas på bordet. Jeg kunne ikke sluge piller, så jeg smuldrede min pille ned i glasset, og drak det. Det smagte grimt, synes jeg.

Jeg var mere ked af det om morgenen. Så jeg ville tage to om morgenen, så jeg kunne blive helt glad.

Jeg så på far.

Han var meget ked af det. Han skreg nogle gange, og så slog han mig på kinden.

Jeg så på fars pilleglas.

Jeg så på fars glas.

Jeg fyldte fars glas op igen, med den flaske på bordet.

Jeg smuldrede tre piller ned i glasset, men de forsvandt, og jeg kunne ikke se smuldret mere nede i glasset.

Jeg smuldrede tre nye. De forsvandt også. Så jeg smuldrede seks. De tre af dem var forsvundet da jeg var færdig med at smuldre dem, så jeg smuldrede så hurtigt jeg kunne, 6 nye. Og så vågnede far. Han spjættede, så mit pilleglas faldt på jorden.

Jeg lod dem ligge, og det gjorde far også. Han drak det underlige vand fra sit glas, men jeg tror ikke han synes det smagte grimt, og så så han på mig, og bad mig om at gå i seng.

Far sov på sofaen da jeg vågnede næste morgen, men han så ikke ked af det ud synes jeg.

“Far. Vågn op! Vi skal ud at lege!  Far, jeg bliver 7 år i dag, far! Så skal jeg have is.. Kan du ikke huske det?” Jeg fik ikke is, da jeg fyldte seks år, for der var far ikke glad. Men nu havde far fået de piller der gør ham glad. Så nu kunne jeg få is.

Men far vågnede ikke.

Jeg blev lidt ked af det, over at far ikke vågnede tidligt på min fødselsdag. Også selvom jeg havde taget to piller, som jeg havde samlet op fra gulvet.

Men far så glad ud.

Mine glædes piller lå på gulvet, så jeg kiggede på fars pilleglas.

Jeg så på fars glas.

Jeg fyldte fars glas op igen, med flasken på bordet, og så smuldrede jeg lynhurtigt seks piller ned i det, så jeg kunne blive ligeså glad som far på min fødselsdag.

Jeg drak det der var i glasset, selvom det smagte grimt.

Så hentede jeg en rugbrød i skuffen, og et lys.

Jeg puttede lyset i min rugbrød, og tændte for det, med den som far tænder cigaretter med.

“Far, vil du hjælpe mig med at puste?”

Jeg pustede på min fars hoved, men han pustede ikke tilbage.

Han pustede ikke, overhovedet.

Så jeg pustede selv mit lys ud.

Og så blev der mørkt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...