Inhale/Exhale - Justin Bieber

Mød Effianna Morris, Justin Bieber og alle de andre.
Effianna er netop flyttet til en mindre by, lidt udenfor New York. Effiannas mor har tvunget hende med, selvom Effi egentlig hellere ville blive i LA med sin far, sin storebror og sine bedste venner. Effi starter som seniorelev på den lokale high school, som hun overhovedet ikke tager seriøst. Her møder Effianna, Justin, som er skolens badboy. Egentlig kan hun slet ikke fordrage ham, men kan hendes intentioner ændres? Og hvem er Jace?
Læs med her, og find ud af hvad der sker i denne AU fanfiction om Justin og Effi

25Likes
10Kommentarer
5790Visninger
AA

6. 6.

*Effi’s synsvinkel*

Jeg vågnede da jeg mærkede en ulidelig smerte skar i mine øjne. Hvilket menneske vover på at vække mig, når jeg har tømmermænd? Jeg tog irriteret fat i en af min puder, og kastede den slapt hen mod døren, velvidende om at den sikkert ikke nåede ret langt. 

”Effi, klokken er 12.30. Du burde stå op nu,” sagde min mor og grinede lidt af mit håbløse forsøg, på at ramme hende med min pude. ”Jeg vil bare sove hele dagen,” mumlede jeg og vendte mig rundt, så jeg lagde med ryggen til hende. ”Det kan du ikke lille skat. Nogle af mine gamle kollegaer fra LA kommer og spiser middag med os i aften,” svarede hun.

”Hvorfor kommer de?” spurgte jeg undrende, og løftede mit hoved lidt. ”Fordi, de vil gerne vide hvordan det er at arbejde i New York. Og så savner jeg dem lidt,” svarede hun og smilede lidt til mig.

”Du savner dem?” spurgte jeg skeptisk, og hun nikkede hurtigt. ”Så fordi du savner dine eks-kollegaer, så må de hellere end gerne komme på besøg i weekenden. Men når jeg spørger om min bedsteveninde, må komme i weekenden, så må hun ikke. Hun er min bedsteveninde, mor! Det kan da godt være at du virkelig gerne ville flytte og have nye kollegaer, men jeg ville ikke flytte. Jeg ville ikke flytte fra Bloom, fordi jeg vidste hvor meget, jeg kom til at savne hende. Og tro mig, når jeg siger, at der ikke er gået en eneste dag, hvor jeg ikke var tænkt på hende. Meningen med bedsteveninder, er at de skal være sammen hver dag, men det har du da så fint ødelagt!” svarede frustreret.

Ja, jeg havde haft et skænderi med min mor i onsdags om Bloom kunne komme og besøge mig, men nej nej. Hun havde alt for travlt med arbejdet i denne weekend, så hun ikke kunne komme.

”Det er ikke det samme lille skat,” sagde hun i et kærligt toneleje, mens jeg bare kiggede på hende. ”Det er da fuldstændig det samme mor! Det er dine kollegaer, men min bedsteveninde. Jeg har kendt hende siden vi gik med ble, og der er ikke gået én eneste dag, hvor vi ikke har været sammen, i hele mit 18-årige liv. Har du lagt mærke til hvor lidt jeg har snakket med dig, Evan og Emily hele ugen? Jeg har næsten ikke sagt en skid, fordi jeg går rundt med det største savn til Bloom. Og det irriterer mig, at du ikke kan se at jeg savner hende så meget. Du tænker altid på dig selv, frem for mig, men det er jo ikke noget nyt,” Jeg prøvede på ikke at råbe, men det gik ikke særlig godt.

”Jeg synes du skal gå nu,” sagde jeg hårdt, og så at hun hurtigt nikkede inden hun forsvandt ud af mit værelse.

Jeg smed mig i min seng, og tog min mobil, der lagde under min hovedpude. Jeg gik hurtigt ind under opkald, og ringede op til Alika.

”Hey smukke, hva’ så?” lød det træt fra hende, da hun havde taget telefonen. ”Jeg har lige været oppe og skændes med min mor, og jeg kunne virkelig godt bruge pomfritter. Så, tænkte på om du ikke vil tage med mig ned på pizzeriaet og æde?” spurgte jeg sukkende. ”Selvfølgelig, trænger til noget at kurere mine tømmermænd med. Kan du hente mig om en times tid?” svarede hun. ”Ja, selvfølgelig. Vi ses,” svarede jeg, og lagde på.

Jeg rejste mig fra sengen, og åbnede mit walk in closet. Jeg fandt en almindelig rød BH og g-streng, og gik ud i bad. Jeg mærkede overgangen fra koldt til varmt vand, flyde ned af min krop, mens jeg lod tankerne få frit løb.

Skænderiet med min mor, kørte på repeat inde i mit hoved, og jeg var ved at blive sindssyg. Jeg mente alle de ord jeg sagde til hende. Og jeg mente det, da jeg sagde at hun altid tænkte på sig selv, frem for mig. Hun har altid været den støttende og kærlige mor overfor Emily, men aldrig overfor mig. Jeg følte mig nogen gange som familiens sorte får. Dog vidste jeg, at det hele havde været helt anderledes hvis jeg boede hos min far. Jeg har altid været min fars pige, og han støttede mig i alt. Min far var der altid for mig, også efter mine forældre blev skilt, og jeg skulle bo hos min mor. Men min far, har det godt nu. Han har fået en ny kæreste, der hedder Mary. Hvor i mod min mor stadig er single, men egentligt forstår jeg det godt.

 

Jeg trådte dovent ud af badet, og fik tørret min krop. Jeg trak mit røde undertøj på, og gik ind i mit walk in closet igen, for at finde noget tøj.

Jeg fandt et par lyse ripped boyfriend jeans, og trak dem op over min røv. Derefter fandt jeg en grå top, og trak den over mit hoved, og bandt en knude foran. Jeg trak en sort cardigan over min arme, og låste et guld halskæde om min hals. Jeg fandt et guld armbånd, og spændte den fast om mit håndled, hvorefter jeg trådte i et par grå kinasko. Jeg tog hurtigt noget mascara og eyeliner på, da jeg ikke magtede andet, og satte så mit hår op i en høj rodet hestehale..

Jeg tog min mobil ud af opladeren, og lagde den i min lomme. Jeg tog min pung og bilnøgler, og smuttede ned af trappen. ”Hvor skal du hen lille skat?” Min mors stemme var til at kaste op over. Hun snakkede til mig, som om at alt var okay. ”Væk herfra,” konstaterede jeg, og hurtigt åbnede jeg døren ud til garagen. Jeg satte mig ind i min Ferrari, og kørte hen mod Alika.

Da jeg nåede til Alikas hus, dyttede jeg hurtigt to gange, og der gik ikke mere end fem minutter, før hun sad ved siden af mig. ”Tømmermænd?” spurgte jeg smilende, efter vi havde sagt hej til hinanden. ”Ja! Er du sindssyg jeg blev fuld i går,” grinede hun og kiggede skeptisk på mig. ”Er du slet ikke bagstiv?” spurgte hun måbende. Jeg kiggede hurtigt på hende og rystede på hovedet. ”Nah, jeg er ved at være vant til det. Plejer bare at sove hele dagen,” svarede jeg smilende.

Alika nikkede lidt, og smilede kort. ”Kan du egentlig huske noget fra i går?” spurgte hun og kiggede på mig. Jeg nikkede hurtigt, da jeg faktisk kunne huske det hele. ”Alt,” konstaterede jeg hurtigt, og fulgte vejen med øjnene. ”Så du husker også, at du knaldede med Justin?” spurgte hun og jeg nikkede hurtigt. ”Ja, og det var virkelig en fejltagelse,” sukkede jeg. Alika kiggede underligt på mig, og sendte mig et mistroisk blik.

”Hvorfor er det en fejltagelse? Jeg troede du kunne lide ham?” spurgte hun, med et underligt ansigtsudtryk. ”Fordi, efter vi havde knaldet og jeg havde snakket med jer, så stod han og ragede på en eller anden blondine. Så jeg havde faktisk ret i min konklusion, om at han ikke kan holde sig til én pige af gangen, og jeg tror måske, at jeg bedre kan lige hans pik, end hans personlighed,” svarede jeg, lettere ligeglad.

Egentlig tog jeg det ikke særlig hårdt, at han havde snavet og raget på hende blondinen. Jeg mener, jeg er virkelig god til at skjule mine følelser, når det kommer til drenge. Jeg tror heller ikke, at jeg sådan rigtigt var forelsket i Justin. Jeg havde ikke de samme følelser for ham, som jeg havde for min eks-kæreste.

 

”Vi kan snakke om Justin på et andet tidspunkt, for nu skal jeg altså have pomfritter,” grinede jeg, da jeg parkerede bilen. Jeg steg ud sammen med Alika og låste bilen. ”Ey, er det ikke Justins bil?” spurgte Alika, da jeg var på vej ind af døren. Jeg så i hendes retning, og så Justins sorte Porsche holde parkeret, ikke langt fra vores. ”Kan vi så ikke tage på Maccen i stedet for?” spurgte jeg, og sukkede hårdt. Alika rystede bestemt på hovedet. ”Nej. Fordi hvis Justin er her, så er Logan her også,” svarede hun og trak mig med ind af døren.

Alika løb hurtigt ned og omfavnede Logan, mens jeg bare gik op til disken. ”Ey, du er Justins dame!” lød det fra fyren bag disken, som viste sig at være Justins fætter. Jeg sukkede lydløst, da jeg virkelig ikke magtede det lige nu.

”Hør… Justin og jeg er ikke kærester, og bliver det heller ikke. Så nu synes jeg bare at du skal passe dit job, og så lave to store pomfritter,” svarede jeg lettere irriteret. Ja, mit humør var ikke særlig fedt i forvejen, på grund af skænderiet med min mor, så hvis folk sagde eller gjorde noget forkert lige nu, så ville jeg med garanti, komme op i det røde felt.

”Wow, easy tiger! Det fandme en sur tøs, du har fundet dig, Justin,” svarede han, henvendt til Justin. ”Hun må sku være en skriger i sengen,” mumlede han, og skrev vores bestillinger ned på en lap papir.

”Lav nu bare forhelvede det mad, jeg er ikke i humør til at snakke,” svarede jeg, og gik over til køleskabet, og tog en coca cola, hvorefter jeg satte mig ned ved siden af Jason. Jeg sukkede hårdt og lod mit hoved hvile på min hånd, og lukkede øjnene. ”Tømmermænd?” Jeg kunne nemt høre at det var Jasons stemme. Jeg åbnede hurtigt øjnene, og kiggede træt op på ham. ”Næh, jeg er træt,” mumlede jeg og lod mit blik ramme den slidte bordplade.

”Her er jeres mad, og så prøv lige at smil. Det klæder dig ikke at være så sur,” sagde Justins fætter, og satte en tallerken med pomfritter foran mig. ”Luk røven,” svarede jeg ligegyldigt, og begyndte at spise mine pomfritter.

 

Jeg skulle lige til at tage den næste pomfrit ind i munden, da jeg mærkede min mobil vibrere, i min bukselomme. Jeg tog den hurtigt op, og så på displayet at det var Bloom, der ringede. Jeg lyste hurtigt op i et smil, og trykke på accepter.

”Hey skat,” sagde jeg smilende, da jeg havde taget mobilen op til mit øre. ”Hey babe, hvordan går det?” spurgte hun med en glad tone. ”Forfærdeligt! Jeg savner dig, af helvedes til,” konstaterede jeg hurtigt, og sukkede.

”Årh skat, jeg kommer snart og besøger dig,” svarede hun kærligt. Ja, Bloom og jeg var bare enormt kærlige overfor hinanden. Når vi skulle sige farvel til hinanden var det ikke kun kram. Nej, det var enten med kys eller korte tungekys. Men, sådan er vi bare. Det er sådan vi viser vores kærlighed til hinanden, dog er vi ikke lesbiske.

”Ja, hvis min mor tillader det,” sukkede jeg stille. ”Jamen, det skal hun. Anyways, gæt hvor vi skal hen på klassetur, på fredag,” sagde hun med en alt for glad stemme. ”I skal sikkert til Chicago eller Atlanta, eller sådan noget,” svarede jeg tøvende. Bloom og jeg har altid været på klassetur sammen, så at det lige pludselig kun var hende der skulle af sted, det gjorde ondt.

”Nej, vi skal Binghamton,” hvinede hun overgearet. Jeg smilede helt vildt, og følte de andres blik på mig. ”Det er løgn!” svarede jeg, måske lidt for højt. ”Nej, det er rigtigt. Vi skal bo på et eller andet hotel, og så skal vi gå i skole sammen med jer, nogle af dagene,” svarede hun, og jeg kunne næsten høre smilet på hendes læber. ”Så synes jeg, at du skal komme hjem og sove sammen med mig, og putte med mig. Jeg savner dig voldsomt meget,” svarede jeg grinende. ”Jeg finder ud af noget, okay? Men jeg bliver nødt til at smutte nu, baby. Vi ses, elsker dig,” svarede hun, og lagde på.

Jeg lagde min iPhone tilbage i min bukselomme, og proppede nogle pomfritter ind i munden. Jeg kunne føle de andres blik på mig, hvilket fik mig til at kiggede op på dem med et undrende blik. Logan sad dog bare og smilede, da han sikkert godt vidste at det var Bloom. De kender jo trods alt også hinanden.

”Hvad siger din kæreste til, at du er ham utro?” spurgte David spydigt. Jeg kiggede mærkeligt på ham. ”Utro?” spurgte jeg undrende. Troede han at Bloom var min kæreste? Åh gud.

”Ja, du snakkede tydeligvis med din kæreste, og du knaldede med Justin i går?” forklarede han. Jeg smilede skævt, og valgte alligevel at spille med på det. ”Nårg. Han er ligeglad, vi har et åbent forhold, så vi må gerne være sammen med andre,” smilede jeg, og kiggede over på Logan der hurtigt havde forstået det. Jeg kiggede rundt på de andre, og så Justins triste ansigt. Hvor var det altså komisk, at de faktisk troede på det.

Jeg kiggede igen over Logan, og man kunne tydeligt se at han ikke kunne holde masken mere. Jeg smilede hurtigt til ham, og der brød han ud i grin. Hans grin smittede hurtigt at på mig, og han løftede sin hånd op, og vi lave hurtigt en high five, mens de andre bare kiggede underligt på os.

”Guys, hun tager pis på jer,” grinede Logan, og de andre kiggede bare endnu mere underligt på ham. ”Det var min bedsteveninde. Jeg har sgu da ikke en kæreste,” grinede jeg, og tog en tår af min cola.

”Hvad havde hun så at sige?” Spørgsmålet kom overraskende nok fra Justin, dog var hans stemme kold og hård, som om at ikke troede på at, det var Bloom jeg snakkede med.

Jeg kiggede hurtigt på ham, og tog en pomfrit i munden inden jeg svarede. ”Det var bare nogle gode nyheder. Virkelig gode nyheder,” svarede jeg kort, og fik et underligt ansigt af Logan.

”Hvilke nyheder?” spurgte Logan undrende, og kiggede mistænkeligt på mig. ”Bare at hele 2. årgang fra LA, skal til Binghamton på klassetur, på fredag,” svarede jeg, som om det var noget ligegyldigt, men faktisk sad jeg og hvinede inde i mig selv. Jeg skulle se Bloom på fredag, og så skulle hun være her, i en hel uge. Det kunne ikke blive meget bedre.

- Eller jo, hvis jeg flyttede tilbage til LA, ville det jo være meget bedre. Men da det ikke var tilfældet, kunne det ikke være meget bedre, end at Bloom kom og skulle være her i en hel uge.

”Du bluffer, right?” spurgte Logan mistroisk. Altså, hvorfor føler jeg, at der ikke er nogle, som tror på mig. Jeg rystede hurtigt på hovedet, og smilede til ham. ”Det er sandt. De kommer på fredag, og så skal de være her i en uge,” svarede jeg smilende, og drak lidt mere af min cola.

”Kommer Joel, Nath, Jay, Gary, James og Noel også?” spurgte Logan igen. Jeg nikkede hurtigt og tog nogle af mine pomfritter i munden. ”Det går jeg da ud fra,” svarede jeg.

”Hvad med Jace?” spurgte han mumlende, og tog nogle af Alikas pomfritter. ”Jace kan rende mig, og hvis han nærmer sig mig, skal jeg fandme personligt, sørge for at han aldrig får børn!” mumlede jeg hårdt, og kiggede ned i bordet. Selvom jeg vidste, at det jeg lige havde sagt var løgn, da jeg på ingen måder turde stå op med Jace, så forsøgte jeg at holde min hårde facade, da de andre ikke skulle se, at jeg var svag.

”Hvad har han gjort, ham Jace?” spurgte Jason, og kiggede indtrængende på mig. ”Ikke noget, der kommer dig ved,” svarede jeg hårdt.

*** 

Jeg var taget med hjem til Logan, da Alika også skulle derhen. Og, jeg magtede simpelthen ikke være derhjemme, og høre på min mors tale om, at hendes kollegaer ikke kunne sammenlignes, med min bedsteveninde.

 Vi sad alle sammen på Logans værelse og snakkede. Eller jeg lagde på maven i hans og kiggede ned i gulvet. Samtalen om Jace havde påvirket mit humør en hel del, og jeg hadede tanken om at han sikkert også kom til Binghamton, med de andre, på fredag.

”Hvad tænker du på, Ef?” spurgte Alika, og lagde sig ved siden af mig. Jeg kiggede hurtigt over på hende, og smilede. ”Ikke noget særligt,” svarede jeg. Jeg ville ikke have at hun skulle tro, at der var noget galt.

”Jeg elsker virkelig den der tattoo,” udbrød Alika pludseligt, og pegede på min skulder, hvor jeg havde en af mine tatoveringer. Faktisk havde jeg syv tatoveringer i alt, de var bare ikke særlig store.

”Den er sgu da vildt fimset og lille,” mumlede Justin snerrende, hvilket fik mig til at kigge irriteret på ham. ”Bare fordi jeg ikke gider gå rundt og ligne en malebog,” svarede jeg, og sendte ham et flabet smil. Han fnøs koldt og kiggede væk fra mig.

”Logan, er Terese ikke stadig tatovør?” spurgte jeg, og kiggede på ham. Han kiggede undrende på mig, men nikkede så. ”Skal du da have lavet en ny tatovering?” spurgte han smilende.

”Jeg har tænkt lidt på det,” svarede jeg og pillede min afskallede neglelak af.

 

Ja, jeg havde tænkt lidt på at få lavet endnu en tatovering. Jeg havde også overvejet at få en mindre tatovering lige under mit højre bryst, hvor der skulle stå: ”Break the rules”. Den mindede mig også meget om Bloom, da vi aldrig gør som der bliver sagt. Bloom og jeg tænker mere: Regler er til, for at blive brudt. Sådan har det altid været, så det kunne ikke være mere perfekt. Men jeg var også bare lidt bange for, at jeg ville komme til at fortryde den, men ellers havde jeg allerede en anden tattoo i tankerne.

 

”Hvad tror du din mor siger til det?” spurgte Logan, grinende. Jeg kiggede ondt på ham, og kastede en pude efter ham. Han skulle altid mobbe mig med, at jeg ikke måtte noget som helst for min mor. Fx Logans mor – min moster – var ligeglad med at Logan ryger, drikker og har tatoveringer. Men min mor var fuldstændig modsat. Nogle gange forstår jeg ikke at de to kunne være søstre.

”Det er min krop, jeg kan gøre hvad jeg vil,” mumlede jeg irriteret. Jeg kunne høre Logan og Jason grine af mig, hvilket fik mig til at sukke hårdt. Jeg fandt mine smøger i min lomme, og skulle til at tænde den, da Logans stemme endnu engang afbrød mig.

”Er du ikke sød, at gå ud på altanen og ryge?” spurgte han, og kiggede seriøst på mig. Altså, hvad fanden var der med alle mennesker i dag. Skal alle bare være pisse irriterende og påtrængende?

Jeg rejste mig sukkende fra sengen, og åbnede døren til altanen. Jeg tændte min smøg, og lænede mig op af rækværket, og kiggede udover haven. Jeg tog et sug af smøgen, og sukkede hårdt.

Det var som om at mit savn til Bloom var blevet større efter jeg havde snakket med hende tidligere. Og jeg havde på fornemmelsen, at denne uge ville blive virkelig lang, nu når jeg vidste at Bloom ville komme på fredag.

Jeg sukkede endnu engang, og sugede røgen godt ned i lungerne. Hvorfor fanden skulle livet også være så kompliceret? Ja, godt nok var jeg ’kun’ 18, men jeg havde ret til selv at vælge hvor jeg ville bo. Men ifølge min mor, måtte jeg først flytte hjemmefra, når hun mente at jeg kunne tage ansvar for mig selv. Det var jo heller ikke fordi at jeg ville bo alene.

”Effianna?”

- Jeg ville bare bo hos min far i LA. Det var der jeg hørte til, og det var der mit liv var. Min far var faktisk ligeglad med at jeg røg, drak osv. Min far vidste hvordan jeg var som person, og han vidste at han ikke kunne ændre mig. Det er sådan her jeg er, og det irriterer mig, at min mor ikke støtter mig i de valg jeg tager. Det er som om at min mor bare ønsker, at jeg aldrig blev født. Som om jeg bare var endnu et af hendes besværlige problemer.

”Effi?”

Da jeg var mindre havde jeg tit manglet den støttende, forstående og omsorgsfulde mor. Min mor havde været der for mig indtil jeg blev fem, hvor alt hendes opmærksomhed blev plantet på Emily. Jeg savnede nogle gange at sidde og snakke om drenge og makeup med min mor, men jeg havde vænnet mig til at hun ikke var her for mig mere. Hvis jeg kendte min mor ret, havde hun ønsket at jeg skulle sidde på mit værelse hele weekenden, for at læse en bog og drikke saftevand. Hun ville have ønsket at jeg fik 12 i alle mine afleveringer, men sådan er jeg ikke. Det er det, der irriterer mig. – At hun ikke kan acceptere mig, for den jeg er.

”EFFI?”

Jeg blev hurtigt revet ud af min tankegang, og kiggede rundt om mig. Jeg så – til min store overraskelse – Justin stå på min højre side. Han kiggede undersøgende på mig, men jeg rystede bare på hovedet.

”Hvad så?” spurgte jeg, og tog et sug af min smøg. Justin rystede hurtigt på hovedet, som om han havde været i sin egen verden.

”Hvad tænkte du på?” spurgte han, og tændte selv en smøg. Jeg kiggede kort på ham, og sukkede. ”Ikke noget vigtigt,” svarede jeg kortfattet, og plantede mit stirrende blik i haven.

”Lad nu vær’ man! En hver idiot kan sku da se at der er noget galt,” konstaterede Justin hurtigt, og kiggede mistroisk på mig. Jeg sukkede og sendte ham et hårdt blik. Kunne han ikke være ligeglad, eller skulle alle i denne lille lorte by bare være så pisse nysgerrige? Jeg kunne brække mig over det.

”Så må du jo være en idiot,” svarede jeg koldt, og satte mig på en af solvognene, der stod på altanen. Jeg sukkede lydløst, og askede min smøg i askebægret ved siden af mig.

”Hvad fanden er der galt med dig, man?!” spurgte Justin, og slog ud med armene. Jeg kiggede koldt op på ham.

”Hør, der er intet galt med mig, okay? Jeg har det, der kaldes privatliv, hvilket betyder at jeg ikke behøver at dele alle mine frustrerende tanker med dig. Det kan fandme godt være at du er nysgerrig, men så begynd at snage i en andens liv, okay?” svarede jeg hårdt, og smed min færdige smøg i askebægret.

”Wow, hvordan kan dine såkaldte venner fra LA holde dig ud?” spurgte Justin spydigt, hvilket fik mig til at kiggede op på ham. Vidste ikke om jeg bare skulle skride, eller holde denne samtale kørende.

”Jeg valgte ikke selv at flytte hertil, okay? Min mor tvang mig, og stod det til mig, så havde jeg boet hos min far i LA. Jeg gider ikke være her, jeg føler mig ikke hjemme, og jeg er fuldstændig anderledes når jeg er her. Jeg føler at jeg har mistet en del af mig selv, ved at flytte hertil. Og inden du dømmer mig alt for hårdt, så tænk lige over at der er en historie bag hver person. Der er en grund til at man er, som man er. Men du kender mig slet ikke, så du skal ikke dømme mig, før du kender min historie. Er du med?” fortalte jeg ud i en lang kører.  Justin stod helt målløs, og bare kiggede på mig, som om han havde set et spøgelse.

 

Jeg rejste mig op, og gik indenfor igen. Jeg gik hurtigt igennem Logans værelse, og fortsatte ned af trapperne. Jeg tog hurtigt mine sko på, og fiskede mine bilnøgler op af min lomme.

”Effi, vent lige,” Jeg kunne tydeligt høre at det var Logans stemme, hvilket fik mig til at stoppe op. Han kiggede underligt på mig, og trak mig ind i et kram.

”Hvad sker der? Du har næsten ikke sagt noget, siden vi snakkede om Jace, på pizzeriaet?” spurgte han, da han lidt efter havde trukket sig ud af krammet.

”Jeg er skide bange for at Jace opsøger mig, nu når han får chancen, det er det der sker. Jeg er pisse bange for Jace, og jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg ved ikke, hvad han kan finde på, og det skræmmer mig fucking meget,” mumlede jeg. 

_______________________________________

Undskyld for den alt for lange ventetid.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...