Inhale/Exhale - Justin Bieber

Mød Effianna Morris, Justin Bieber og alle de andre.
Effianna er netop flyttet til en mindre by, lidt udenfor New York. Effiannas mor har tvunget hende med, selvom Effi egentlig hellere ville blive i LA med sin far, sin storebror og sine bedste venner. Effi starter som seniorelev på den lokale high school, som hun overhovedet ikke tager seriøst. Her møder Effianna, Justin, som er skolens badboy. Egentlig kan hun slet ikke fordrage ham, men kan hendes intentioner ændres? Og hvem er Jace?
Læs med her, og find ud af hvad der sker i denne AU fanfiction om Justin og Effi

25Likes
10Kommentarer
5819Visninger
AA

1. 1.

*Effi’s synsvinkel*

At min mor havde planlagt at få et nyt arbejde, og at vi derfor skulle flytte fra Los Angeles til en by lidt udenfor New York, var ikke en del af min plan. Så derfor var jeg også virkelig sur, irriteret og ikke mindst trist. Sur og irriteret fordi min mor overhovedet ikke havde spurgt mig om jeg ville flytte. Nej, hun havde bare sagt at jeg skulle sige farvel til mine veninder og pakke mine ting. Trist fordi at jeg så skulle væk fra Los Angeles, min bedsteveninde Bloom, min far og storebror og alle minderne derfra.

Okay, det lød lidt poetisk.

Og nej, jeg er ikke den store fan af poesi.

Jeg er fan af syltede agurker og Coca Cola.

Anyways, jeg var virkelig ked af det, da jeg skulle sige farvel til Bloom. Faktisk græder jeg aldrig – men Bloom var en undtagelse. Jeg har kendt hende siden vi blev født, og vi har altid været bedsteveninder, så hun er nærmest som en søster for mig.

Egentlig ligner det slet ikke mig, at være så følsom. Okay indrømmet, jeg er en bad girl. Svarer lærerne igen, hård facade, flabet attitude, en hurtig tur på toilettet med en fyr ind i mellem, et one night stand hver weekend, ryger, drikker, tager lidt stoffer ind i mellem.

 

Udenfor mine tanker og min høje musik, der spillede ud af mine sorte og guld Beats, kunne jeg høre min mor snakke til mig. Jeg tog irriteret min Beats af og kiggede på min mor. ”Hvad nu?” spurgte jeg, og havde allermest lyst til at hun sagde at vi ikke skulle flytte alligevel. ”Vi er i Binghamton nu,” svarede min mor kærligt og sendte mig et smil, der var til at brække sig over. Jeg kiggede skeptisk ud af vinduet, inden jeg plantede mit blik mod min mobil igen.

Det her var da slet ikke noget jeg gad. Det var slet ikke en by for mig. Ikke at den var lille, men den så kedelig ud. Skolen lignede sikkert alle andre skoler – nå jo, har jeg sagt at jeg allerede skal starte i morgen?

Nej?

Okay, men det skal jeg. Og klokken er 21:47 nu, så der er mindre en 12 timer til at jeg sidder i et gammelt lugtende klasseværelse, igen. Min mor havde heldigvis fået nogle af de der møbelmennesker – whatever – til at indrette værelserne, så jeg skulle ikke vente med at få min seng op. Jeg havde sagt til min mor hvordan jeg ville have mit værelse, og hun havde da også været åben for det jeg gerne ville have.

Faktisk var mit værelse helt klart, når vi flyttede ind. Altså, udover nogle hylder, billedrammer, et enkelt sofabord og et tøjstativ. Det blev nok først pakket ud om nogle dage.

”Følg nu lidt med Effianna, det kan være du ser noget spændende,” lød det fra min optimistiske lillesøster Emily. Hende og min lillebror, Evan, sad og kiggede ud af vinduet og studerede rigtig byen. Ikke lige noget jeg havde lyst til.

Det er ikke fair at Ethan måtte blive i LA.

Og ja, min mor havde haft en underlig idé med at hendes børn skulle starte med E. Og selvfølgelig så jeg skulle have det grimmeste navn. Jeg vil meget hellere bare kaldes Effi.

Det plejede Bloom altid at kalde mig.

Min mor hedder i øvrigt Airica. Jeg googlede det engang, og fandt ud af at det betyder ’hersker over folket’. Det passer meget godt, da min mor hele tiden vil bestemme over mig. Men helt ærligt, jeg er 18, så jeg kan sku godt bestemme over mig selv.

 

”Det er mørkt, der er ikke noget at se,” svarede jeg enkelt og måske en anelse koldt. Ikke at det var meningen, men jeg var bare træt af min mor. Hun kunne lige så godt lade mig blive boende hos min far. Han boede alligevel i Los Angeles, men nej nej, 18-årige Effi Morris blev tvunget til Binghamton – væk fra sin bedsteveninde. Snøft.

”Jeg tror du vil komme til at kunne lide stedet,” lød det denne gang fra min mor. Jeg kiggede skeptisk på hende og rullede øjne. ”Jeg valgte ikke selv at flytte, du tvang mig til det. Men en ting du ikke kan, det er fandme at tvinge mig til at kunne lide det. Det får du mig aldrig til, okay? Jeg gider ikke være her. Jeg vil bare hjem. Hjem til far, hjem til Ethan, hjem til Bloom. Kan du ikke bare forstå det?” snerrede jeg irriteret.
”Snak ordentligt Effianna. Kan du ikke bare give det en chance, det kan være du finder nogle nye venner,” sagde min mor igen. ”Jeg vil ikke have nye venner, mor! Jeg vil bare hjem til Bloom, pigerne, drengene, dem alle sammen. Jeg vil ikke være her, så det er spild af tid, hvis du prøver at få mig til at kunne lide det,” svarede jeg og slog ud med armene.

Jeg tror de alle sammen forstod en hentydning, for de holdt i hvert fald deres kæft.

Tro ikke, at jeg ikke elsker min familie, for det gør jeg. Men nogle gange er de virkelig irriterende. Ligesom nu.

***

Jeg vågnede ved lyden af mit vækkeur der ringede. Jeg har altid hadet den alarmtone. Fuck det. Jeg slog irriteret ud efter vækkeuret, som ved et uheld røg på gulvet og tilfældigvis blev den ved med at ringe. Jeg rejste mig dovent fra sengen, og rakte ud efter vækkeuret. Jeg slukkede det, og satte det tilbage på det lille bord, ved siden af min dobbeltseng. Jeg gik over til mit nye walk in closet, hvor mit tøj var blevet hængt op. Og jeg må sku ærligt indrømme, at der ikke var nogen form for system i mit tøj – men det skulle der godt nok laves om på.

Jeg fandt en sort BH med blonder og matchende g-streng og tog det med mig ud på mit badeværelse.

Ja, jeg havde fået overtalt min mor til at jeg kunne få mit eget badeværelse. I vores gamle hus var der ét badeværelse, og når to piger på henholdsvis 13 og 18 år og to drenge på 16 og 22 år, så kommer det det altså til at tage noget tid.

Nårg jo, min søster skal faktisk konfirmeres efter jul. Og vi er i august nu, så det store samtaleemne herhjemme er Emilys konfirmation.

Jeg kom ud på badeværelset og skyllede mig hurtigt under bruseren. Jeg fik mit undertøj på, lagt makeup – pudder, mascara, tykt lagt eyeliner – og krøllede mine naturlige, lange, blonde lokker og gik igen ind i mit walk in closet. Jeg fandt en rødternet crop top skjorte, et par sorte slidte shorts og en sort lædervest. Jeg fandt et par sorte stiletter med små nitter og tog det hele på. Jeg gik ind på mit værelse igen, og så mine solbriller, iPhone 5s, smøger, lighter, nøgler, høretelefoner osv. ligge på mit skrivebord. Jeg pakkede hurtigt det hele ned i min sorte Gucci skuldertaske, og gik over til mit spejl og tog lidt parfume på. (Link til tøjet i kommentaren)

Jeg svang hurtigt tasken over min skulder og gik ned i køkkenet. Min mor var allerede taget af sted, så hende så jeg ikke noget til før i aften. Emily og Evan var også taget af sted, fordi de ikke gad vente på mig. Men vi skal heller ikke på samme skole, så det gør ikke noget. Jeg fik spist min morgenmad, som bestod af et æble og smed det skraldespanden. Jeg fandt en Coca Cola i køleskabet og lagde også den i min taske. Jeg gik ud i gangen og fortsatte ud af døren, som jeg låste og gik så ned til busstoppestedet.

Jeg satte mine høretelefoner i ørerne og fandt noget musik som var værd at høre.

Jeg nåede stoppestedet og så en masse andre mennesker på min alder. Nogle stod og hviskede da de så mig, men hvad fanden. Jeg kan tag’ det. Hvis de ikke kan lide, så fair nok. Jeg tvinger dem ikke til det.  

Jeg tog min mobil op af tasken og tjekkede den for sms’er.

 BLOOM HAR SKREVET TIL MIG!

*Hvordan er det i New York? Er der nogen lækre fyre? <3*

*Jeg savner dig! <3*

*Kom tilbage skat. Jeg kan ikke uden dig!*

Jeg smilede inde i mig selv over det hun havde skrevet. Jeg savnede virkelig også hende.

*Jeg savner også dig, Bloom. Jeg ved du klarer den, du kan snart komme og besøge mig. <3* skrev jeg tilbage, og mente hvert et ord.

Mens jeg stod der og skrev lidt med Bloom, kunne jeg se bussen ud af min øjenkrog. Den stoppede foran mig og jeg gik ind og fandt en plads nede bag i. Jeg rodede endnu en gang i min taske og fandt mine smøger og min lighter. Jeg hev en af smøgerne op af pakken, placerede den i munden og skulle lige til at tænde den, da jeg hørte nogen snakke til mig. ”Du må ikke ryge herinde, frøken,” sagde buschaufføren gennem en højtaler. Jeg sukkede dybt og tog smøgen ud af min mund og lagde den tilbage i pakken.

Jeg sad i godt og vel 15 minutter før bussen stoppede foran skolen. Jeg gik med hurtige skridt ud og kiggede lidt rundt. En gruppe drenge med basket trøjer stod og snakkede foran indgangen, mens en lille gruppe andre drenge stod lænet op af en sort Porsche. Jeg tog hurtigt mine solbriller op af tasken og satte dem foran mine øjne. Jeg stak endnu en gang min hånd ned i tasken og hev mine smøger op. Det jeg manglede, var bare min lighter. Jeg placerede cigaretten i min mund, så jeg havde begge hænder fri til at lede efter min lighter. Det hjalp dog ikke, så jeg måtte indse at jeg havde glemt den i bussen. Fuck!

Jeg havde virkelig brug for at ryge, så der var vel ikke andet at gøre end at spørge nogle af de andre elever. Jeg placerede min solbriller i mit hår og gik med selvsikre skridt over mod gruppen af basket drenge. De stod og skubbede lidt til hinanden og grinede.

Jeg kom over til dem, uden de havde lagt mærke til det. Jeg prikkede en tilfældig dreng, med brunt hår på skulderen, og han vendte sig hurtigt om. Han kiggede op og ned af mig, og jeg konstaterede hurtigt at han gav mig elevatorblikket.

”Hvem har vi så her?” spurgte han med et smørret smil på læben. Lyden af hans stemme, fik hans venner til at rette deres opmærksomhed mod mig også, men jeg nød det. ”Har du noget ild?” spurgte jeg og sendte ham bare et koldt blik. ”Hvad skal du bruge ild til, du er da hot nok i forvejen?” spurgte han og grinede lidt sammen med hans venner. ”Det der er den værste scorereplik jeg nogensinde har hørt! Anyways, jeg skal bruge ild til mine smøger, har du en lighter?” spurgte jeg, igen med et koldt udtryk i ansigtet. Han var virkelig begyndt at gå mig på nerverne. ”Hvis du skal bruge en lighter så skal du ikke spørge mig. Men du må nok hellere skynde dig ind på kontoret og få dine bøger, hvis du ikke vil komme for sent første skoledag. Jeg kan fornemme at du er ny,” sagde han igen, stadig med det smørrede smil. ”Jeg er sku ret så ligeglad med skolen,” svarede jeg hårdt og gik op af trappen til døren, der førte ind mod helvede.

Jeg åbnede døren og ignorerede alle de blikke der landede på mig. Jeg gik med faste skridt ned for enden af gangen, hvor jeg regnede med at kontoret ville være.

Og jeg fik ret!

Jeg nåede til en brun dør, med et lille skilt hvor der stod ’kontor’, sjovt nok. Jeg gad ikke rigtig til at løfte min arm for at banke på, så jeg gik bare ind. En dame, i 50’erne vil jeg tro, sad og skrev lidt på en computer og kiggede ned i sine papirer en gang i mellem.

Jeg hostede falskt, så jeg fik hendes opmærksomhed. Hun kiggede op på mig, og skulle til at sige noget, da hun blev afbrudt af noget der blev nævnt over højtaleren. ”Justin Bieber bedes komme op på kontoret, omgående!” blev der sagt hårdt ud over højtaleren.

Noget sagde mig at det ikke var første gang han blev kaldt på kontoret.

”Jeg er ny, jeg vil gerne have mine ting,” sagde i et koldt toneleje. Hun kiggede på mig igen, og kiggede olmt på mig. ”Hvad er dit navn?” spurgte hun så og kiggede ned på sin computer. ”Effianna Morris,” svarede jeg kort. ”Ja værsgo. Her har du dit skema, dine bøger, nøglen til dit skab og et kort over skolen. Jeg håber du vil få det godt på Binghamton High School,” sagde hun igen, denne gang i et flinkt – falskt – toneleje.

Jeg tog mine ting som hun havde lagt på bordet. ”Det skal du nok ikke regne med,” mumlede jeg. Jeg ville i den grad ikke komme til at få et godt her. Jeg hadede stedet, byen, menneskerne, omgivelser, alt! Jeg ville bare hjem til Bloom, altså!

Jeg skulle til at trække ned i håndtaget, da jeg mærkede at der blev trukket ned, fra den anden side af døren. Døren åbnede sig og en dreng med brunt hår, brune øjne og tatoveringer op ad armene kom til syne i dør åbningen. Han lignede lidt en badboy type, ikke at det gør noget, for han er lækker og han er lige min type. Han kiggede op og ned af mig og studerede rigtig min krop. Jeg morede mig sku lidt over at alle kiggede sådan på mig.

Jeg gik forbi ham, og stødte med vilje ind i hans skulder, hvilket fik ham til at råbe af mig. ”Prøv lige og se hvor du går!” Jeg grinede lidt indvendigt, men udvendigt stod jeg bare med et koldt udtryk. ”Prøv og få mig til det,” svarede jeg og gik videre ned af den lange tomme gang. Jeg kiggede på nummeret på min nøgle. ”217,” mumlede jeg stille for mig selv.

214, 215, 216, 217.

Jeg låste skabet op og smed bøgerne ind og kiggede på mit skema. Historie i lokale 27, suk.

Jeg tog min historie bog og smed den ned i min taske og ledte efter lokale 27. Jeg tror jeg gik rundt i 10 minutter inden jeg kom til en trappe, hvor der var et skilt som viste, at hvis man gik op, så kom man til lokale 20-30! Det var dog utroligt alle de lokaler og alle de indviklede gange og trapper de har her.

Jeg fandt lokale 27, og gad egentlig ikke banke på, men gjorde det alligevel. Jeg hørte en råbe et ’kom ind’, så jeg åbnede døren og gik ind. ”Hvorfor kommer du først nu?” lød det surt fra læreren. Jeg sukkede, men fik så fortalt mit navn og at jeg var ny. ”Du kan sidde nede bagved og Peyton, du kan vise Effianna rundt i frikvarteret,” sagde han igen, mens jeg var på vej ned bag ved. Jeg smed min taske på gulvet og fandt min mobil frem og skrev lidt med Bloom.

Og lige i det jeg skulle til at svare på en af Blooms beskeder, blev der smidt en sammenkrøllet seddel på mit bord. Jeg kiggede til højre og så ham drengen fra kontoret sidde med et skævt smil.

Jeg foldede papiret ud og så hvad han havde skrevet.

*Du ser godt ud smukke. Skal du med ud og have en tur på toilettet bagefter? <3*

Jeg begyndte at grine. Altså, hvad regnede han med. At jeg er en luder, for så kan han sku godt tro om igen.

Jeg tog papiret mellem mine fingre og kiggede over mod ham. Jeg fik øjenkontakt med ham og rev så forsigtigt papiret i to dele, krøllede det sammen og smed det tilbage til ham.

Han kiggede bare på mig, som om jeg var dum, mens jeg selv smilede flabet.

 

Timen sluttede og jeg rejste mig op og tog min taske over skulderen. Jeg skulle til at gå hen mod hende pigen, som læreren tidligere havde udpeget som min rundviser, da jeg mærkede en tage fat i mit håndled. Jeg vendte mig irriteret rundt og blev mødt af et smørret smil. ”Det skulle du ikke have gjort,” sagde han stille, men med en hård tone. Jeg vil gætte på at han hentydede til det med papiret, for ellers har jeg ingen anelse. ”Ved du hvad? Jeg er ligeglad,” sagde jeg flabet og skulle til at gå igen. ”Det burde du ikke være. Jeg bestemmer her!” sagde han igen i en hård tone. ”Tro om igen, smarte,” svarede jeg bare og kiggede på ham. I det han skulle til at svare, hørte jeg en anden stemme sige noget. ”Justin, lad hende nu være,” lød det fra en pige med noget smukt brunt hår. Det må være hende Peyton. Justin kiggede bare på hende, men slap så min arm.

”Mit navn er Peyton, du må være Effianna?” sagde hun i et flinkt toneleje og begyndte at gå ud af klassen. ”Ja, men bare kald mig Effi, det andet lyder som navnet på en klam kønssygdom?” svarede jeg og gav hende et lille smil. Hun grinede lidt og nikkede så. ”Kom, du skal møde mine veninder,” sagde hun og trak mig med hen mod to andre piger, som også var brunetter.

”Piger, det her er Effi. Effi, det her er Alika og Brianna,” sagde Peyton og pegede på dem, da hun sagde deres navn. ”Hej,” sagde jeg imødekommende, da det kunne være at jeg kunne få nogle veninder ud af det.

Ikke at jeg ønskede mig nogen nye veninder, men jeg blev vel nødt til at få det bedste ud af det, mens jeg er her, ikk?

”Ej, jeg elsker virkelig din navlepiercing,” hørte jeg Alika sige, mens jeg stod og studerede de andre elever lidt. Jeg rettede min opmærksomhed mod hende, og smilede. ”Tak, så er der i det mindste nogen der kan lide den,” mumlede jeg. Hun kiggede undrende på mig. ”Min mor afskyr den. Ligesom hun afskyr at min bror og jeg ryger. Og ligesom hun afskyr at jeg går i shorts og tank tops, fordi hun mener jeg ligner en luder. Alt i alt, min mor kan bare ikke lide mig. Stod det til hende, skulle jeg være en artig prinsesse som får gode karakterer, ligesom min lillesøster,” svarede jeg til Alikas undrende blik og pillede ved mit sorte neglelak.

”Nu du siger at du ryger, vil du så ikke med ud og have en smøg inden næste time,” spurgte Brianna, og fandt en pakke cigaretter i hendes skab. ”Ryger i?” spurgte jeg skeptisk, da de ikke just lignede nogen der røg. De nikkede og sendte mig et smil. ”Jamen, jeg vil gerne med. Jeg har ikke røget siden i går, jeg glemte min lighter i bussen og de der drenge med basket trøjerne havde ikke noget ild, så jeg ikke røget hele dagen,” sagde jeg og lavede sadface.

Vi begyndte at gå ned mod udgangen for at komme udenfor så vi kunne ryge. ”Hvem af drengene fra basket holdet snakkede du med, Effi?” spurgte Brianna og kiggede på mig. ”En med brunt hår. Han virker lidt som en anfører eller sådan noget, og så er han virkelig dårligt til det med scorereplikker,” svarede jeg. De nikkede lidt og lignede nogen der tænkte. Selv gik jeg bare og kiggede på de andre elever, da jeg fik øje på ham fra basket holdet. ”Det var ham der,” konstaterede jeg og kiggede på Brianna, som kiggede over mod ham drenge jeg pegede på. ”Det er Brandon, han er ikke så slem når man lærer ham at kende. Justin derimod, han er virkelig flirtende og til tider irriterende, men han kan også være virkelig sød. Min kæreste er en af hans bedstevenner,” sagde Alika og sendte mig et smil. Jeg nikkede lidt og gengældte så hendes smil.

 

Vi kom udenfor, men i stedet for bare at stoppe ved en bænk, fortsatte de hen mod et cykelskur, hvor der stod nogen drenge og røg.

En dreng med et virkelig bekendt ansigt kom hen i mod os, og stoppede foran Alika. Han kyssede hende på munden, og jeg kunne hurtigt konstatere at det måtte være hendes kæreste. Jeg smilede lidt af dem, da de trak sig fra hinanden. Han gav Brianna og Peyton et kram og flettede så sine fingre ind i Alikas. ”Logan, det her er Effianna. Hun er lige startet i dag, så vær’ sød!” præsenterede Alika i et sødt/strengt tonefald. ”Effi!” ”Logan!” udbrød vi på samme tid og lagde armene om hinanden, mens han løftede mig fra jorden og svingede mig rundt. Han satte mig ned, men holdt stadig om mig, og knugede mig ind til sig. Jeg trak mig fra ham og kiggede op på ham, da han var en del højere end mig, selvom jeg havde stiletter på. ”Hvor er jeg glad for at se dig, men hvad laver du her?” spurgte han i et nærmest lykkeligt tonefald. ”Min mor har fået nyt job, så hun tvang mig med hertil!” svarede jeg. Han nikkede og krammede mig så igen.

”Undskyld jeg afbryder, men jeg tager lige min kæreste tilbage igen,” lød det lidt surt fra Alika, som trak Logan væk fra mig. Jeg grinede lidt af hende. ”Bare rolig, Alika. Han er min fætter, så du har ham helt for dig selv,” svarede jeg grinende og kiggede over på hende. Hun nikkede og lavede et ’ups’-ansigt og smilede til mig, og så var den episode overstået.

”Kom, du skal møde de andre,” sagde Peyton og trak mig hen mod cykelskuret. Hun krammede hurtigt drengene og valgte så at præsentere mig. ”Drenge, det her er Effi. Og Effi, det her er Jason, David og Justin, som du jo har mødt,” sagde hun og smilede til mig. Jeg nikkede som et svar på at jeg havde forstået det.

Jeg fandt mine smøger i min taske, og fik spurgt Peyton om hun havde en lighter. ”Den ligger inde i min taske, men jeg tror du kan låne Jasons?” svarede hun. Jeg gik over til Jason, som stod midt i en samtale med Justin. ”Jason, kan jeg låne din lighter?” spurgte jeg og sendte ham et koldt blik – jeg skal jo vedligeholde mit ’bad girl ry’.  Han nikkede og fandt sin lighter og tændte den smøg jeg havde i munden. ”Kan du ikke se at vi er midt i en samtale?” kom det hårdt og koldt fra Justin. Jeg smilede flabet og svarede så. ”Årh hold op. Du er bare sur fordi jeg ikke gad kneppe dig ude på toilettet!” svarede jeg koldt og flabet og helt uden at fortrække en mine. Jeg tog et hvæs af min smøg og pustede røgen ud i hovedet på Justin.

”Du er måske jomfru?” kom det spydigt fra David, som åbenbart havde fulgt med i vores samtale. Jeg rystede på hovedet, for jeg var bestemt ikke jomfru. ”Du skulle bare vide hvor mange jeg har været sammen med!” grinede jeg og sendte David et flabet smil. ”Og hvor mange er det så? En? To? Måske tre, hvis du er heldig?” kom det denne gang fra Justin. ”Du ville ikke engang kunne tælle til det,” svarede jeg.

”Hvad snakker i om?” kunne jeg høre Logan spørge om, da han kom over til os med de andre. Han lagde sin arm om mine skuldre og havde sine fingre flettet ind i Alikas. ”Vi snakker om hvor mange Effi har knaldet med? Det kunne jo være hun er jomfru, siden hun takker nej til en tur med Justin, ude på toilettet.” svarede David og tog et sug af sin smøg og det samme gjorde jeg. Jeg tog et ordentligt sug og holdt røgen inde lidt, for derefter at puste den stille ud igen.

Logan grinede lidt sjovt og gav så min skulder et klem. ”Årh tro mig! Da jeg boede i Los Angeles og gik i skole med Effi, stod hun og snavede med en ny hver tiende minut, til de fester vi var til sammen. Og hun endte altid med at få et one night stand hver eneste gang, fordi folk følte sig seje, hvis de havde knaldet med hende. Og det skete da vidst også nogen gange at drengene fik en lille tur ude på toilettet. Så at kalde hende jomfru, det kan i sku ikke drenge. Hun er en rigtig bad girl,” svarede Logan og grinede. Han snakkede bare som om at jeg ikke var til stede. Jeg kiggede over på David, Jason og Justin. Jeg frydede mig helt over deres måbende ansigter. Specielt Justins – hans kæbe hang næsten helt nede ved jorden.

”Luk munden Justin, der er fluer,” sagde jeg flabet og tog endnu et sug af min smøg. 

_______________________________________

Så er første kapitel endelig ude.
Husk, at skrive hvad i synes om den.
Like og sæt på favoritlisten, så er i nogle skønlinger ;)
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...