Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

70Likes
34Kommentarer
230102Visninger
AA

100. 98.

 


 

Jeg lænede mig op af døren med et bankende hjerte og hele min krop var i alarmberedskab. Jeg tog en dyb indånding og pustede ud med en hikkende vejrtrækning, mens jeg hurtigt lagde en rystende hånd over mit bryst. Hold da op, hvor var jeg nervøs. Hvad var der lige sket... ? Det var så uvant for mig, at jeg var gået fuldstændig i stå i parken, mens en vild panik havde overtaget mit indre. For fanden... Jeg så rundt i min gang og prøvede at tage en dyb indånding, som var rystende og hakkende. Jeg blinkede flere gange og rystede overdrevent hurtigt på hovedet og kørte en hånd gennem håret, så det strittede. Jeg kunne ikke sætte ord på, hvordan jeg havde det, for det hele var så uvirkeligt! Harry...

Jeg kastede mig alt for hurtigt ned på gulvet og fumlede febrilsk efter min mobil i min taske og fandt den endelig helt nede i det fjerneste hjørne og fik fumlende og med rystende hænder åbnet den og fandt hurtigt Harrys nummer og skulle til at ringe ham op, men stoppede op i bevægelsen. Min finger var få millimeter over "ring op" knappen, mens en masse tanker kværnede rundt i hovedet på mig men intet skete. Jeg trykkede ikke på knappen og lod endelig alle mine paniske tanker synke langsomt ind, hvad der egentlig var sket. Hvad var der egentligt sket ovre i parken? Hvad det egentlig var, jeg havde sagt ja til og som jeg havde ønsket? Jeg slog koldt vand i blodet og så mig om ude i gangen og kunne mærke, hvordan mit hjerte meget langsomt genvandt sin normale rytme igen. Jeg var hjemme og jeg kunne føle mig tryg igen. Jeg rynkede panden og kom i tanke om, at jeg jo havde ønsket dette og jeg havde ønsket inderligt, vi skulle komme ud med vores forhold i offentligheden og det var sket. Og se nu... Nu løb jeg med halen mellem benene og var allerede i gang med at få et panikanfald, efter at blive genkendt én eneste gang. Én gang! Vor Herre bevares! Det ville jo være én gang ud af de mange, som ville komme. Så hvorfor panikke? Jeg lænede mig op af døren igen med ryggen og satte mig bedre til rette på det hårde trægulv under mig og slukkede for min mobil igen, mens jeg lagde den mod læberne og tænkte. De havde bare været 4 piger, som havde været nysgerrige. Hvor gamle havde de mon været? 16 år? Måske 17? Jeg vidste det ikke, men jeg fik pludselig enormt dårlig samvittighed over, at jeg havde opført mig overfor dem, som jeg havde gjort og ville ønske, at jeg kunne gøre det om igen. Men jeg vidste også, at det ikke ville kunne lade sig gøre. Jeg rejste mig besværligt og lod alle mine ting ligge og gik ind i stuen, hvor jeg dumpede ned i sofaen med min mobil i hånden. Jeg så opgivende på den og åbnede den og gik ind i min kamerarulle og fandt den seneste billede frem af Harry, som jeg havde taget. Det var taget for et par dage siden og jeg kunne ikke lade være med at smile stort, da jeg så det.

"Smil nu ordentlig Harry", grinede jeg og lagde en hånd ved begge hans mundviger for at få ham til at se normal ud. "Lad nu være med at lave en grimasse". Han grinede, da jeg trykkede hans mund sammen, så han nærmest fik en fiskemund. Han rykkede sig tilbage i stolen ude i mit køkken og masserede kort sin ene kind med et grin. "Du kan da ikke bare sige til mig, at jeg skal smile. Det er vildt akavet!", sagde han grinende og lavede en grimasse. Jeg slog med håret og skar en grimasse af ham. "Du gør det da nærmest dagligt til dine skønne paparazzier", sagde jeg med et smil og jeg kunne høre ham sukke. Han hadet dem! Han hadet alle de billeder, som var opstillet og som han var nødt til at stille op til. "Kom nu...", tiggede jeg og jeg kunne tydeligt høre ham sukke opgivende. Han slog ud med hænderne og rettede på solbrillerne i håret. "Så lad gå". Han satte sig bedre til rette på den hårde træstol og satte sit bedste smil på, som gjorde mine knæ bløde som smør. Jeg satte hurtigt min mobil op foran ham og centrerede billedet med ham i midten og tog billedet. Og selvfølgelig lignede han et fjols på billedet. "Harry!?", skreg jeg skingert og så på billedet af ham. Jeg kunne høre ham grine højt af mig, mens jeg så på billedet af ham. "Du er simpelthen så dum!". Jeg så åndssvagt hen på ham, mens han stadigvæk grinede højt og vendte min mobil om og så på billedet.

 

Og selvfølgelig lignede han et fjols på billedet...



Han kastede hovedet tilbage og grinede endnu højere, så det gav et helt ekko i hele min lejlighed. Jeg tog min mobil til mig igen og så ned på billedet med et smil, mens Harry var i gang med at kaste op af grin overfor mig. Jeg sukkede højt og gjorde alt for ikke at blive smittet af hans grin og pressede læberne sammen. Han så hen på mig igen og kastede derefter hovedet tilbage igen af grin.

Jeg sukkede, da jeg slukkede min mobil og lagde den fra mig på stuebordet foran mig og lænede mig betænksomt tilbage i sofaen. Jeg sukkede lydløst igen og så hen mod køkkenbordet, hvor denne herlige situation havde foregået for et par dage siden og jeg kunne ikke holde et lille smil tilbage. Bare tanken om hans grin fik sommerfuglene i hele kroppen til at flyve vildt rundt. Den mand var det smukkeste i mit liv og jeg havde ikke været i tvivl om, hvad jeg havde opgivet for ham, da vores forhold blev offentliggjort. Jeg ville gøre det igen uden at blinke, hvis jeg fik chancen og pludselig grinede jeg for migselv. Jeg gav migselv en dumflad og gemte mit ansigt i hænderne, mens jeg grinede videre. Hvad havde jeg at miste? Intet! Jeg havde kun alt at vinde i min situation og en fremtid, som jeg ville være en dronning værdi! Et stort smil prydede mine læber og jeg tog min mobil fra stuebordet igen og ringede til Harry. Fans eller ej... Vi skulle nok klare den! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...