Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

70Likes
34Kommentarer
230292Visninger
AA

97. 95.

 


 

Jeg skulle på toilettet nu og rettede mig pænt op i stolen igen og så mig omkring efter en udgang, hvor der måtte være et toilet. Der var en udgang i den anden ende af rummet. Åh nej! Jeg rejste mig så galant, som jeg nu kunne på de alt for høje hæle og glattede forsigtigt min kjole nedover mine lår uden at se mig omkring ved bordet. Jeg vendte rundt og gik forsigtigt rundt og mellem de andre borde som var fyldt med glade og højrøstede gæster, som morede sig fantastisk meget. Jeg skævede ud til siderne og uden at dreje hovedet på noget tidspunkt og vidste, at jeg ville gå forbi Harrys bord om et øjeblik. Jeg rømmede mig kort og slog kort med håret, som lå over den ene skulder. Jeg var glad for, at jeg havde fået en frisør til at sætte mit hår i dag, når jeg så rundt på de flotte håropsætninger, som var til arrangementet i dag. Gavekortet jeg havde fået i julegave til Primark af Sofie, havde jeg brugt på denne kjole for et par dage siden og skoene og tasken var nogen, som jeg havde fundet bagerst i skabet og vasket rene for støv her til morgen. Heldigvis passede det hele sammen. Jeg pressede min clutch ind mod maven, da jeg nærmede mig Harrys bord. Han sad med ryggen til mig og bevægede sig lidt, så jeg kunne se, at han sad og var optaget af en samtale. Jeg rettede kort på kjolen igen med en enkelt hånd og gik med rystende ben tættere mod hans bord. Men heller ikke for tæt... Men bare lige nok til, at jeg kunne se hans smukke ansigt og muligvis sende ham et lille smil. Mine ben føltes pludselig matte og tunge og jeg syntes, at der pludselig var meget lang vej hen til hans bord, da jeg pludselig så et ansigt, som jeg vidste, tilhørte hans fortid og som jeg kun havde set meget kort i en realityserie på tv. Et par smukke brune øjne så smilende og beundrende på Harrys ansigt, mens et fantastisk smukt smil prydet hendes smukt optegnet læber. Det brune hår sad helt perfekt over hendes skuldre og over hendes lange perfekte krop, sad en kropsnær grøn kjole. Kendall...

Det mod og den lykke som jeg havde bygget op, siden jeg rejste mig fra mit bord, sank ned i maven og ramte mig hårdt. Det ramte mig så hårdt, at jeg kunne mærke en kvalme bane sig vej og jeg havde mest lyst til at vende mig om og gå tilbage til min plads og forsvinde ind i migselv. Men jeg vidste, at det var for sent og at jeg skulle fortsætte. Jeg så hurtigt hen på Harry, mens jeg passerede bordet og kunne til min skuffelse se ham smile stort tilbage til Kendall og hvordan han ikke afviste hende, da hun lagde en hånd over hans arm, som lå henover bordet. Mellem sine hænder legede Harry med sin sorte iPhone og jeg så hurtigt ned foran mig, mens mine skridt blev hurtigere og hurtigere hen mod udgangen. Jeg blev meget pludselig svimmel og havde brug for at komme væk fra den tætpakket luft, som var omkring mig. Jeg gik direkte forbi Harry og Kendall med 4 meters afstand, uden at se hen på dem og styrede direkte mod den åbne dør, hvor der stod et par og snakkede livligt.

Clutchen trykkede jeg stadig ind mod maven og undgik netop at blive væltet omkuld af en fuld gæst, som var blev skubbet væk med et stort grin, som kunne høres flere meter væk i den nu høje musik. Jeg var stoppet op foran gæsten og gik hurtigt udenom ham og drejede ansigtet halvt om og så direkte ind i Harrys øjne, som så efter mig. De fortalte mig ingenting og at se dem se efter mig sådan, gjorde ondt og jeg skulle bare væk fra ham lige nu. Fra dem! Jeg forsvandt hurtigt ud af døren og var ved at skvatte i de høje hæle, da jeg gik rundt om hjørnet i døråbningen og missede med øjnene, da jeg kom ud i en oplyst gang. Toilettet på min højre side gik jeg forbi og kunne kun se en udgang for enden af gangen og styrede direkte mod den, for at kunne mærke den rene luft mod mit ansigt og indsnuse den og dermed fjerne dårlige minder, som netop var brændt ind på min nethinde. Kendall?! Han havde på intet tidspunkt nævnt, at hun ville komme i dag og vi snakkede faktisk ikke så meget om vores tidligere forhold. Selvfølgelig kendte vi godt til hinandens fortid og forhold osv., men det var ikke noget, som vi ville fordybe os i, når vi hellere ville fordybe os i OS! Jeg skubbede hurtigt døren op til friheden og til naturen og så, at solen var ved at gå nedover byen og fuglene var i gang med at synge en sidste sang, inden de ville gå til ro. Jeg stoppede hurtigt op og så mig hurtigt om og lagde armene om migselv og kunne se, at jeg var kommet ud i en hyggelig lille have. En lille have som var afskåret fra byens kolde beton og som indbød til hygge i lækre sofaer og levende stearinlys i forskellige kroge.

 

En lille have som var afskåret fra byens kolde beton...


 

Døren lukkede sig bag mig og jeg så mig kort over skulderen, inden jeg så ud i haven igen. Jeg var åbenbart den eneste gæst, som havde fundet dette sted indtil videre. Ovre i hjørnet var der en halvmåneformet bar, hvor der stod en bartender og tørrede et cocktailglas rent og nikkede kort til mig, da han så mig. Jeg nikkede tilbage med et lille stift smil og gik stadig med armene om migselv hen til den nærmeste sofasektion og lod mig falde ned i de bløde puder. Jeg så hen mod døren og ventede på, at den ville gå op og at Harry ville komme frem og komme med en forklaring. Men intet skete... Jeg pressede læberne hårdt sammen og lod min clutch falde ned ved siden af mig og gemte mit ansigt i begge mine hænder. "Find mig Harry...", hviskede jeg og vuggede stille frem og tilbage. "Harry... Find mig nu... Please...". Men intet skete... Jeg ved ikke, hvor længe jeg sad sådan, mens mine tanker var et virvar af følelser og mørke steder. Tanker om et liv uden Harry og tanker om, hvilken undskyldning Harry kunne have til mig. Hvis han da overhoved ville have nogen? Eller om han overhoved ville se mig igen efter at have set denne smukke Gudinde igen, som kendte til det samme turbulente liv som ham? En som havde ben i samme centimeterlængde som min fulde højde og en som var fuldstændig ligesom ham! Kæk i munden, social, god selvtillid og som ikke var bange for at prøve noget nyt. Jeg lod mine hænder falde slapt ned i mine lår, mens jeg sukkede opgivende, da lyden af en dør som åbnede, straks fik mig til at se derhen.

Jeg rynkede hurtigt øjenbrynene og så et par blå øjne se søgende omkring i haven, indtil de mødte mine og stoppede. Et genert smil ramte både øjnene og læberne og døren lukkede sig bag ham, mens stenene under hans sko knirkede lavt. Zac? Jeg sendte ham et lille smil og lagde han styrede langsomt hen mod mig uden at tage øjnene fra mig. Han stod hurtigt for enden af sofaen og så ned på mig, mens han kom hænderne i lommerne i sine habitbukser. "Det var Victoria ikk?", spurgte han venligt uden at hans smil forsvandt og pegede spørgende på mig. Jeg kunne mærke, at jeg løsnede en smule op over det, som jeg havde set tidligere og nikkede et kort nik til ham, mens jeg prøvede at sende ham et sødt smil. Det virkede åbenbart... Han slog ud med hånden mod sædet ved siden af mig og så spørgende på mig og jeg rykkede lidt på mig for at vise, at han godt måtte sætte sig ned ved siden af mig. Han gned hænderne kort mod hinanden og lagde albuerne mod sine spredte knæ og så ud i haven, inden han drejede hovedet og så hen på mig. Jeg sad igen med armene om migselv og bed mig i underlæben. "Fryser du?", spurgte han og vores øjne mødtes. Jeg trak let på skuldrene og svarede: "Lidt...". Han rejste sig hurtigt op og tog sin habitjakke af og lagde den galant om mig. "Det behøver du slet...". "Det er helt okay Victoria", afbrød han mig med et smil og satte sig igen. "Jeg har en lang skjorte på indenunder jakken, så det er faktisk rart at komme lidt ud af den". Jeg sendte ham et taknemmeligt smil, som han hurtigt gengældte og jeg lukkede jakken mere om mig.

 

"Fryser du?"

 

 

Den duftede af ham. En lækker og maskulin parfume som jeg havde drømt om som teenager og som jeg nu snuste ned i mine lunger og aldrig ville glemme. "Så det er sådan her, Zac Efron dufter?". Jeg lagde kort næsen mod kraven på jakken og smilede et lille smil, mens jeg igen snuste hans frække duft ind. "Har du lyst til noget at drikke?", hørte jeg hans varme stemme og jeg fjernede hurtigt næsen fra hans jakke og så hen på ham. Han sendte mig et skævt smil og jeg vidste, at han netop havde taget mig i at dufte til hans jakke. Jeg kunne ikke holde et lille grin tilbage og nikkede så kort. Han rejste sig og så ned på mig. "Hvad vil du have?". Jeg så op på ham og svarede med røde kinder: "En gin og tonic tak". Jeg så efter ham, mens han elegant gik hen til baren med en enkelt hånd i den ene lomme i sine habitbukser. Skjorten sad perfekt og nystrøget ned i bukserne, som sad godt over hans hofter. Han rettede kort på sit sortternet slips, da han havde bestilt og lagde derefter afslappet begge hænder mod baren. Jeg så hurtigt hen mod døren igen og en sten sank fra mit hjerte og ned i maven ved tanken om, at jeg egentlig ikke ville sidde her med selveste Zac Efron. Men at jeg egentlig drømte om en anden brunhåret mand! Med de smukkeste grønne og livlige øjne som jeg nogensinde havde set og som jeg elskede højt. En mand som kunne få mig til at skælve, når hans finger gled over min kind og som fik mig til at føle mig tryg og varm i hans arme. Men han var ingen steder at se...

"Værsgo", hørte jeg en stemme og jeg tog imod et koldt glas og så Zac sætte sig ned ved siden af mig igen. Han tog en tår af en øl og satte glasset på bordet foran os, inden han lænede sig tilbage og så på mig. Jeg tog et lille sug af sugerøret og holdte om glasset, mens vores øjne mødtes. "Hvorfor er du ikke inde til festen nu? Det er jo nu, alt det sjove sker!", spurgte han og jeg trak hurtigt på skuldrene og rettede på jakken, da den var ved at falde ned over den ene skulder. "Jeg havde brug for lidt frisk luft", svarede jeg ærligt. "Der er lidt varmt derinde". Zac nikkede og tog en ny tår af sin øl uden at tage øjnene fra mig. Vi snakkede lidt omkring arrangementet og at det var min første gang, at jeg var til det. "Hvad syntes du så om det?", spurgte han nysgerrigt, da vi snakkede om auktionen og alle de høje beløb, som var blevet kastet efter de doneret ting. Jeg løftede øjenbrynene med et smil og var næsten nået til bunds i mit glas efter en halv times snakken. "Det hele er så uvirkeligt Zac. At være her til dette arrangement! Men det går til et godt formål. Du købte jo et maleri", svarede jeg ærligt og han grinede overbærende med mig og tog den sidste tår af sin øl, mens han trak genert på skuldrene. Jeg grinede lavt og rykkede på skuldrene, da habitjakken gled nedover min ene skulder igen. Den var for stor til mig, så jeg skulle holde den oppe med en hånd over brystet, så den ikke gled af mig. Zac var hurtig og lagde forsigtigt og meget blidt jakken over min skulder igen, mens hans øjne studerede hans arbejdende hånd for derefter at løfte sine blå øjne og studere mit ansigt med et mildt udtryk.

Jeg rynkede panden og følte med ét, at jeg ikke skulle sidde her alene med ham. At jeg ikke burde sidde her og drikke en drink med ham, for jeg indså nu, hvorfor han sad her. Jeg forstod nu, hvorfor han havde lagt jakken over mig og hvorfor han havde tilbudt mig en drink og stemningen hjalp slet ikke, når vi sad her alene i mørket i levende lys under stjernerne. Jeg bed mig i underlæben og sukkede lydløst. Hvis jeg bare havde haft chancen for et par år siden, så havde jeg taget imod den. Men ikke nu... Ikke mere... Jeg rejste mig langsomt op fra sofaen, mens jeg forsigtigt tog jakken af mine skuldre og rakte ham den med et lille smil. Han rejste sig hurtigt fra sofaen og så på mig med et oprigtigt undrende udtryk. "Tak for lån Zac", sagde jeg hviskende. Jeg hørte lyden af en dør åbne og derefter blive lukket og fulgte lyden af den og så direkte ind i et par grønne øjne, som stirrede på situationen foran sig. Zac tog pænt imod sin habitjakke og lagde den på sofaen bag sig og så hen på Harry og nikkede smilende til Harry. "Hej Harry", sagde han oprigtigt glad og jeg rykkede lidt længere væk fra Zac, som ikke lagde mærke til det. "Hej", sagde Harry en smule forpustet og gik hen til os med langsomme men lange skridt. Hans hænder legede igen med sin iPhone og jeg så hurtigt efter noget i hans øjne. Vrede? Tristhed? Uro? Men jeg kunne ikke sætte ord på det...

Harrys øjne så ned på de 2 tomme glas på glasbordet foran os og han så derefter hen på Zac, som tilbød ham en øl. Harry nikkede kort og med et lille smil, mens Zac så spørgende hen på mig og jeg rystede kort på hovedet. Jeg lagde armene om migselv igen og skærmede mig mod aftenkulden. Harry så efter Zac og så ikke, at jeg stod og frøs. Jeg rykkede uroligt på mig og bukkede mig ned og tog hurtigt min clutch og undskyldte mig, da Zac kom tilbage med et smil og en øl i hver hånd. Jeg ville ikke være skyld i, at noget som helst blev afsløret, som ikke skulle afsløres. "Det var rigtig hyggeligt at møde dig Zac", sagde jeg og gav ham hånden, som han varmt tog imod med et lille smil og øjne som fortalte mig, at han ønskede, at jeg skulle blive. Jeg vendte mig om mod Harry, som stod og så splittet og smuk ud og rakte min hånd ud mod ham. Det føltes helt uvant at stå så langt fra ham og tilbyde ham min hånd, når vi var vågnet op sammen i samme seng efter endnu en hed nat sammen. "Harry...", sagde jeg kort og fastholdte hans øjne, som bønfaldte ham om at tage imod min udstrakte hånd og han adlød straks og det gjorde fandens ondt! Mit hjerte skreg alt sin smerte ud og vred sig indeni mit bryst, mens jeg gjorde alt for ikke at græde foran ham. Hvorfor kunne vi ikke bare være normale og være sammen, når vi var ude? Hvorfor skulle han være så "vigtig" en person, at alt hvad han gjorde, ville pryde alle forsider morgen efter? Og hvorfor skulle han være sådan en satans gentleman og tænke på mit privatliv, når det eneste jeg ville, var at skrige fra det højeste bjerg, at Harry Styles elskede mig?!

Jeg sank og jeg kunne se i hans ansigt, at det gjorde ondt på ham at se mine øjne blive en smule glinsende af tårer over, at vi var så tætte til hverdag, men at vi nu ikke kunne være mere længere væk fra hinanden lige nu, end hvis vi var fremmede overfor hinanden. Han nikkede kort til mig og jeg slap hurtigt hans hånd og gik hurtigt væk fra ham og Zac uden at vende mig om og styrede direkte hen mod døren. Alt det som jeg så med Kendall og alle mine følelser pga. den scene i mit hoved, måtte vi snakke om senere. Ikke nu... Ikke til dette arrangement som havde et andet formål end en normal pige med en normal madpakke og hendes super sexede møghamrende fucking kendte kærestes ukendte forhold. Ikke nu... Ikke i aften!

Jeg kunne pludselig høre et par sko henover gruset på de små sten styre direkte mod mig og en varm hånd ligge sig henover min arm og vende mig hurtigt om. Inden jeg nåede at reagere, så jeg kort et par grønne øjne og kunne mærke et par varme og velkendte læber over mine, mens et par store og stærke arme, trykkede mig ind mod sit bryst. Harry... Hans læber overtog mine med en langsom og smuk følelse og jeg tog imod ham, mens jeg kunne mærke ham åbne sin habitjakke og ligge den om mig, så vi begge havde den på, mens jeg blev gemt i den. Mine hænder lå mod hans bryst, mens hans læber gled forsigtigt rundt om mine, som hvis han ville have min tilgivelse og jeg gav ham den. Selvom kysset var varmt, var det kyskt, men det fortalte, at han gerne ville have mig. Og kun mig!

Han stoppede langsomt kyssede og kom jakken mere om mig, mens han samtidig krammede mig og jeg lagde mit ansigt mod hans skjorte over hans bryst. Han kyssede varmt mit hår og vuggede os fra side til side, da vi begge pludselig kunne høre en stemme sige hviskende: "Det var vist mit tegn til at smutte". Jeg kunne høre Harry grine varmt og det smittede af på mig, mens jeg gemte mit ansigt mod hans bryst. Jeg så hen mod Zac, mens han hurtigt og smilende tog din jakke på og tog sin øl. Han klappede Harry på en ene skulder og sendte mig et smil og aede mig kort på skulderbladet, inden han gik hen mod døren. "Hvis du bare vil lade være med at... Du ved...", sagde Harry og Zac vendte sig om og nikkede hurtigt og forstående. "Selvfølgelig!", sagde han ærligt og lignede en, som mente det. Han sendte os begge et stort smil og forsvandt indenfor med sin øl.

Jeg lagde igen min kind mod hans bryst og puttede mig mere ind mod ham, da jeg igen kunne mærke hans læber mod mit hår. "Hey!", sagde han hurtigt og hviskende og jeg så straks op på ham. Han sendte mig et smil, som jeg straks gengældte, inden han bøjede sig ned og kyssede mig varmt og alt for kort. "Er du i gang med at udskifte mig med en ældre model?". Jeg lagde hovedet på skrå og kneb øjnene sammen med et lille smil, mens jeg rystede på hovedet. "Næh...", svarede jeg kort. "Er du ved at udskifte mig ud med en højere model?". Han grinede oprigtigt og så op i himlen imens, inden han så ned på mig igen. Han rystede kort på hovedet og grinede færdig, inden han svarede: "Jeg ved godt, hvordan det så ud Victoria, men det er slet ikke, som du tror. Så bare rolig! Min model og årgang er helt perfekt til mig!". Jeg bed mig i kinden for at holde et lykkeligt grin tilbage. Harry studerede mit smilende ansigt, mens han lagde hovedet lidt på skrå, inden han sagde ærligt: "Der er intet mellem Kendall og mig Victoria! Forstår du?". Han så indtrængende på mig og blev ved, indtil jeg nikkede ærligt. Han fortsatte: "Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at hun ikke prøvede på noget, men jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg afviste hende!". Jeg bed mig i underlæben og kunne mærke kvalmen vende tilbage på halv kraft. Harry løftede mit ansigt ved at skubbe min hage op med en bukket pegefinger. Hans øjne var store og lysende grønne mod mine, mens hans hviskede: "Hun er ikke dig Victoria... Ikke dig...". Han lagde langsomt og meget varmt sine læber om mine igen og på et splitsekund, fik han på ny mig til at føle mig elsket igen!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...