Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
32Kommentarer
236669Visninger
AA

94. 92.

 


 

Mine håndflader føltes våde og klamme, mens jeg stod for enden af trappen og ventede på de sidste gæster, som skulle ankomme til mit arrangement. De fleste gæster var allerede ankommet og var af værtinder blevet anvist deres pladser inde i den store og smukt pyntet hall. Jeg syntes, at Jamie havde overgået sigselv denne gang og jeg var virkelig imponeret over hans arbejde! Jeg havde hele tiden vidst, at han var dygtig, men ikke at han var dygtig! Han havde hyret et kendt og ufattelig dygtigt firma, som specielt arbejdede med store eventer. De havde stået for dekorationerne af hele hallen og for udstillingerne omkring på bordene og diverse stedet. Det havde næsten væltet mig helt omkuld, da de 2 store døre havde åbnet sig for mig og jeg vidste, at aftenen ville være vellykket, fordi gæsterne ville føle sig godt tilpas. Her var fantastisk!

Jeg reagerede hurtigt og så op fra gulvet med et nervøst smil og et bankende hjerte, da jeg kunne høre dørene blive åbnet af vagterne. Victoria? Nej... Øv... Et par politikere kom frem i døren og jeg gik frem mod dem med en overbevisende selvsikkerhed og gik hen og gav dem hånden. De præsenterede sig smilende og jeg fik overhoved ikke fat i deres navne og måtte indrømme overfor migselv, at det heller ikke interesserede mig. Hvor var Victoria!? Jeg så kort henover deres skuldre og så hen mod døren, da jeg slog ud med armen hen mod en værtinde, som stod og ventede på dem og som smilede stort. Jeg så hen på hende og så det samme glimt i hendes øjne som tidligere, da vores øjne mødtes. Hendes øjne gled kort nedover mit jakkesæt og op til mine øjne igen, mens hun slikkede sig over læberne. Jeg nikkede kort til hende med et anstrengt smil og så hen mod døren igen og kunne slet ikke koncentrere mig, mens jeg tog en dyb indånding. Jeg tørrede nervøst mine våde håndflader i mine habitbukser og kørte hurtigt en hånd gennem håret, mens jeg tog min mobil frem fra inderlommen af min jakke. Ingen besked fra Victoria... Jeg åbnede mobilen og gik rutineret ind under beskeder for at se, om jeg havde misset en besked fra hende tidligere omkring forsinkelse. Det havde jeg ikke... Jeg rynkede kort panden og kunne mærke uroen ramme mig oveni nervøsiteten. Jeg tog endnu en dyb indånding, gik et par trin op af trappen uden at vende mig om og bed mig kort i læben, mens jeg hurtigt fandt hendes nummer frem, trykkede på det og hørte opkaldet hurtigt gå igennem til ringetonen. Den nåede kun at ringe 2 gange, da jeg igen hørte døren bag mig blive åbnet og jeg vendte mig hurtigt op med en irritation, mens jeg kunne høre Victorias stemme fortælle, at der kunne ligges en besked efter biptonen. Da jeg så op, mistede jeg fuldstændig pusten og lod mobilen dumpe ned mod mit lår uden at slukke for opkaldet og så hende. Victoria...

Min mund stod halvt åbent og jeg kunne ikke tage øjnene fra hende uden at blinke. Hun var smuk! Hun var jo altid smuk... Men nu... Hun tog vejret fra mig! Hun var perfekt! Hun stoppede op for enden af trappen, da hun fik øje på mig og sendte mig det mest fantastiske og mest generte lille smil, som jeg længe havde set. Jeg tog mig ubevidst til hjertet, da hun langsomt så ned af sigselv og slog ud med armene mod mig, som hvis hun viste sigselv frem for mig. Igen fortalte min krop mig, hvor forelsket jeg var i hende og jeg kunne ikke holde et lille forelsket grin tilbage. Vores øjne mødtes igen og jeg gik langsomt de sidste trin ned mod hende, da hun tog et skridt op mod mig. Endelig stod vi på samme trin og jeg kunne ikke tage øjnene fra hende. Jeg havde lyst til at røre hende og holde hende tæt ind til mig og mærke hendes lille krop mod min, men hun vidste også, at jeg ikke kunne. Ikke nu... Ikke fordi jeg ikke havde lyst, men vi var ikke officielt et par, selvom rygterne gik sine egne veje og både planlagde bryllup og familie for os. Vi var lykkelige i vores egen lille verden, som kun vi og meget få mennesker officielt kendte til. Og vi værnede om den!

 

Hun var perfekt!


 

"Hej", hørte jeg hendes søde og lille stemme og mine øjne gled over hendes smukke ansigt, op i det flotte satte hår og ned over hendes krop, som var prydet af en sød lyserød blondekjole. Vores øjne mødtes igen og jeg kunne se i hendes øjne, at hun ønskede mit nærvær ligeså meget, som jeg ønskede hendes. Senere Victoria... Senere... Vi stod overfor hinanden og bare nød udsigten og jeg kunne ikke lade være med at lade en finger stryge varmt og næsten usynligt over hendes håndryg og det smil hun sendte mig, var det hele værd. Jeg så over hendes skuldre og hen på dørmændene, som ikke så hen på os eller sagde noget. Jeg slog langsomt galant ud med armen mod trappen og vi gik ved siden af hinanden op mod den store dør ind til hallen. Min hånd ramte blidt og flere gange hendes og jeg kunne se hendes kinder blive svagt røde, når jeg så hen på hende. Hendes generthed gjorde hende endnu mere uimodståelig og kær, især når jeg vidste, hvilket slags vilddyr hun gemte bag sin facade.

Værtinden stod straks klar og sendte Victoria et kæmpe smil, som straks blev gengældt. "Velkommen! Hvis De vil være så sød at komme med mig, så jeg kan vise dem til deres plads. Har De deres invitation med?". Victoria nikkede kort og fandt den frem fra sin clutch og rakte hende den. Værtinden så på den og nikkede smilende og slog ud med hånden mod døren, som blev åbnet. Jeg kunne igen mærke værtindens blik på mig, men jeg havde kun øje for én og det var ikke hende. Jeg nikkede kort og professionelt til Victoria og kørte en hånd gennem håret og blev stående uden at tage øjnene fra hende. Den pige var min! Hun var fucking min! Hun lignede en Gudinde og jeg vidste, at hun ville få en masse opmærksomhed i dag og hun ville hade hvert et sekund af det. Jeg bed mig hurtigt i kinden for ikke at grine. Victoria sendte mig et lille smil og fulgte med værtinden ind i hallen, hvor snakken blev højere og noget svagt musik lød og inden dørene lukkede sig efter hende, vendte hun sig halvt om og sendte mig et kæmpe smil. Et smil som jeg gengældte med et bøvet og forelsket udtryk og en akavet gestus med hånden. Jeg kom hurtigt begge hænder i lommerne i mine habitbukser og så mod den nu lukket dør og bed mig i underlæben. Aftenens smukkeste pige... Min smukke pige! Jeg var fucking stolt!

Jeg sukkede lydløst og lagde en hånd mod den nu lukket dør, inden jeg kort lagde panden mod den med et stort smil. Jeg blinkede hurtigt og kom hurtigt til migselv og vendte mig brat om. Dørmændene havde ryggen til mig og jeg var helt alene i den store hall. Pyha! Heldigvis! Her stod jeg stadigvæk med et forelsket smil og glinsende øjne, mens jeg kunne mærke, hvordan jeg blev genert. Noget som jeg ikke havde følt mig i mange år, men som var en følelse som dukkede mere og mere op, når jeg var sammen med Victoria. Hun gav mig sommerfugle i maven og hele min krop reagerede på hende, når hun var i nærheden. Hun skulle være i nærheden af mig hele tiden, fordi jeg ønskede hende nær konstant. Jeg lod en pegefinger glide over overlæben, mens jeg smilede for migselv og så ned i gulvet, mens jeg tog et par trin ned af trappen i et langsomt tempo og grinede derefter et lydløst og lykkeligt lille grin. Fuck, jeg var bare forelsket op over begge ører og vidste, at jeg var hårdt ramt! Jeg kørte igen en hånd gennem håret og så op, da døren til udgangen blev åbnet igen til de næste par gæster. Jeg stoppede brat op på det sidste trin og sukkede lydløst, mens jeg bed mig kort i kinden. Shit! Ikke lige den person som jeg havde mest lyst til at se eller blive mindet om. En høj tynd skikkelse med en personlig assistent efter sig på den røde løber... Hvad fanden lavede hun her? Kendall?

 

Kendall?


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...