Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
37Kommentarer
241751Visninger
AA

93. 91.

 


 

Jeg kørte en hånd gennem håret og sukkede lydløst, mens jeg sad ude i haven og så solen stå op over Manchester, mens det eneste der brød tavsheden, var fuglene, som var i gang med at stå op sammen med mig. Klokken var ikke en gang 6 om morgen endnu og her sad jeg med en kop varm the og ude på stenterrassen udenfor min fars hus og nød det. Hele huset lå stille hen og jeg var sikker på, at Max lå med halvt åben mund og snorkboblede højt. Jeg kunne ikke lade være med at smile og rystede kort på hovedet af tanken om ham, når han sov. Min lille basse... Jeg pustede kort ned i teen, mens jeg så udover den grønne have og tog en tår, mens jeg holdte om den store keramikkop med hænder. Det var maj måned og det var stadig koldt i vejret, så jeg havde taget en lang bluse og lange busker på og sad krøllet sammen i en havestol med et tæppe omkring mig, så kun mit ansigt og hænder var ude i det fri. Men jeg frøs ikke... Jeg så op, da jeg hørte en lyd komme fra et af træerne i haven og kunne se grenene bevæge sig, da et egern kom frem fra sit skjul på jagt efter morgenmad. Jeg smilede ved synet af den og fulgte den intenst med øjnene, indtil den forsvandt ind i naboens have.

"Hey... ", hørte jeg en varm og blid stemme bag mig og inden jeg havde vendt mig langsomt om, vidste jeg hvem, det var. "Godmorgen...", hviskede jeg stille, og Harry trådte ud på den våde stenterrasse. Han så sig rundt og hoppede derefter i min fars gamle træsko, hvor der var malerpletter på og gik langsomt hen til mig, mens han kom hænderne i lommerne på sine jeans. Han lagde en hånd om i min nakke, bukkede sig ned og kyssede mig varm på håret, inden han rettede sig op igen. Han så udover haven og sukkede lidt og snuste ligesom mig morgen ind, mens han dovent og langsomt strakte sig, så lang som han var, så hans t-shirt løftede sig over hans mave. Hans tatoveringer kom frem og jeg kunne ikke lade være med at stirre på dem, mens han lagde begge hænder bag nakken uden at tage notits af min savlende mund og mine store øjne. Vi var kun 3 måneder inde i vores nye forhold og den gruppe sommerfugle, som han gav mig i kroppen, blev kun større og større for hver dag, som jeg var sammen med ham. Deres blafren blev kun vildere og vildere og deres vingers vindfang blev større og større... Aldrig havde jeg været forelsket, som jeg var i denne mand og jeg vidste, at følelsen aldrig ville forsvinde. Den ville kun blive større...

 


 

Han så ned på mig og jeg tog hurtigt øjnene til mig igen og så ned i det store krus og så derefter langsomt op på ham. Han sendte mig et lille smil og jeg smilede straks tilbage og tilbød ham min kop, som han tog imod og tog en tår af. Han gik langsomt ud på græsset med min kop i hånden og så sig om, mens jeg nød min udsigt. Af ham... Jeg krammede tæppet mere omkring mig og studerede dette smukke væsen, som gik rundt i min barndomshave... Dette væsen som gik frem og tilbage og frem og tilbage og frem og tilbage... Dette væsen som sparkede let til græsset, så træskoene blev våde i snuderne... Dette væsen som drak af mit krus med the og nød at vågne om i stilhed med mig et sted i et lille hus i Machester... Dette væsen var Harry Styles... Han hoppede pludselig små hop flere gange på samme sted og lagde en arm omkring sigselv, inden jeg forstod, hvor koldt det egentlig var denne maj morgen, da jeg kunne se hans ånde i luften. Jeg rettede mig op i stolen og rejste mig op, mens jeg kom tæppet mere om mig og kaldte hviskende på ham. "Harry...".

Han reagerede med det samme og så hen på mig, mens han tog endnu en tår af den varme the. Jeg vinkede ham hen til mig og åbnede tæppet, så han kunne se, at jeg indbød ham til varme og hygge. Han sendte mig et stort smil og gik henover græsplænen med lange skridt, inden han hurtigt havde stilt krusset fra sig på havebordet ved siden af os og lagde armene om mig. Jeg gøs lydløst, da jeg kunne mærke dem køre indover min bluse henover min lænd og hvor kolde hans hænder var. Jeg kunne høre ham grine lavt ind mod min hals, da jeg lukkede tæppet om os og lukkede kulden ude. Vi stod tæt sammen, mens jeg kunne mærke, hvordan varmen kom tilbage til Harry og hvordan hans anspændte muskler slappede mere og mere af. Han bevægede sig lidt og vores øjne mødtes, mens han gav min ene hofte et lille klem. Jeg kunne ikke lade være med hurtigt at stille mig op på tær og ivrigt ligge mine læber over hans og kysse ham varmt og dybt. Hans hænder lagde sig straks varmt om mine kinder og hans læber overtog mine og jeg sank sammen i hans arme. Han stoppede kysset meget langsomt, mens han hænder stadig var om mine kinder og lagde forsigtigt sin pande mod min og sukkede hviskende: "Victoria...". Jeg bed mig i underlæben og kunne ikke lade være med at smile med lukkede øjne stadig med min pande mod hans. Han trak sig langsomt væk fra mig og kørte en hånd gennem håret, inden han tog min ene hånd og førte mig langsomt hen mod havestolen og satte sig. Han trak mig forsigtigt nedover hans knæ og skubbede mine ben op under mig, så jeg sad i fosterstilling og jeg kunne ikke tage mine øjne fra ham.

Han så meget overvejende ud, mens han så undersøgende ind i mine øjne og jeg rynkede kort panden. "Er alt okay Harry?", spurgte jeg stille og han sukkede hurtigt dybt uden at svare mig lige med det samme. "Det håber jeg", sagde han så og lænede sig mere tilbage i stolen, mens han kom tæppet mere om os begge. "Hvad mener du?", spurgte jeg hurtigt og rykkede uroligt på mig. Han så ud i haven og tog en dyb indånding og det lignede, at han prøvede at finde de helt rigtige ord. "Skal du på turné?", spurgte jeg og kunne mærke, hvordan min lykke dalede en smule ved mit spørgsmål. Han så hurtigt hen på mig og rystede på hovedet med et lille smil. "Nej...", svarede han blidt. "Det skal jeg først igen om 1 år Victoria". Jeg nikkede kort og lagde en hånd over hans bryst og nærstuderede det grå stof på hans bluse. "Jeg bliver nødt til at snakke med dig om noget...". Hans stemme var alvorlig men også blid. Vores øjne mødtes igen og han rykkede på sig, så han sad bedre og kastede kort håret væk fra øjnene. Åh nej! Slår han op? Jeg kunne allerede mærke, hvordan min krop var i gang med at bryde psykisk sammen og hvordan min krop var ved at nedbryde en celle en efter en. Meget langsomt... Og meget smertefyldt... Min krop begyndte svagt at ryste og jeg syntes, at det sortnede kort for mine øjne, mens lysglimt begyndte at flakke ude i siderne. Åh nej! Ikke det! Alt andet end det... Bare bliv hos mig! Please... Bliv!

Han lagde en tommel-og pegefinger over næseryggen og kneb hårdt øjnene i, mens jeg sad og så på ham med store og urolige øjne. "Åh... ! Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få sagt det her!", sagde han pludselig uroligt og rykkede på sig, så jeg blev nødt til at stille mig op. Han rejste sig hurtigt og traskede ud på græsplanen i træskoene, som var for små til ham, mens han begravede sine hænder dybt i sine lommer endnu en gang. Han gik igen frem og tilbage og frem og tilbage i det våde græs, mens han kort så hen på mig nogen enkelte gange med et uroligt sind og urolige øjne. Jeg sank og prøvede at få luft helt ned i mine lunger og blev stående helt stiv på samme sted, hvor han havde efterladt mig. Jeg åbnede munden for at sige noget, men Harry rystede hurtigt på hovedet af mig og sagde så: "Giv mig lige et øjeblik Victoria...". Han stoppede brat op og kørte en hånd gennem det lange hår og fandt hurtigt en elastik frem fra bukselommen og satte sit hår op i en knold og tog derefter en dyb indånding. Han åbnede munden og jeg prøvede at komme ham i forkøbet og det betød, at vi snakkede i munden på hinanden: "Hvis du gerne vil slå op, så gør det hurtigt Harry...". "Jeg var til møde med The Manegement i går, da der nok snart kommer billeder i pressen Victoria!".

Harry rystede hurtigt og kort og meget overraskende på hovedet og så på mig med rynkede pande, mens jeg så på ham med et uforstående udtryk. "Hvad?", spurgte jeg hurtigt overrasket. "Wauw! Hvor kom det lige fra?! Slå op med dig?! Hvad fanden snakker du om?!", spurgte Harry endnu hurtigere og holdte sine hænder op foran sig, mens han hurtigt gik hen til mig uden at tage sine øjne fra mig et eneste sekund. "Billeder?", spurgte jeg, da han stod lige foran mig og jeg kunne mærke mit hjerte banke hurtigt derud af, mens roen også væltede indover mig. "Hvilke billeder?". Jeg kunne føle lettelsen men også panikken ramle nedover mig på samme tid og følelsen af den, var helt ny og meget ukendt. Han ville ikke slå op med mig! Yeah! Men billeder? What?! "Ikke snakke udenom! Slå op med dig! Vil du da slå op?!", spurgte Harry tydeligt frustreret og kløede sig overdrevent uroligt i nakken, mens han stadig fastholdte mine øjne. "What?!", sagde jeg storgrinende. "Nej jeg vil da ej! Og jeg snakker ikke udenom! Det er da dig, som snakker udenom!". Harry holdte igen begge hænder ud foran sig mellem os og tog en dyb indånding, mens han lukkede øjnene i et lille sekund. "Wow! Stop!", sagde han med en alvorlig stemme. Vores øjne mødtes igen og hans øjne så meget alvorlige ud, mens han fortsatte: "Der er ingen og jeg mener ingen, som slår op med nogen i denne have i dag. Eller bare sådan generelt i fremtiden. Forstået?". Jeg rystede uforstående på hovedet og sagde hurtigt: "Men jeg troede at du...". Harry tog et skridt frem mod mig og afbrød mig myndigt: "Forstået?". Jeg nikkede hurtigt og prøvede at kvæle et lille grin, mens han lagde en hånd over sit hjertet og sukkede lettet. "Det må du aldrig nogensinde gøre mod mig igen Victoria!", sagde han åndeløst og tog et skridt tilbage og så op i himlen og jeg kunne ikke lade være med at gå hen til ham og stillede mig hen foran ham igen med et lystigt smil over læberne. "Aldrig! Aldrig! Aldrig!". Han slog med lette stød mod sit bryst flere gange uden at så ned på mig, mens jeg kunne se, hvordan hans ansigt fik farve igen. Jeg lagde mine hænder om hans kinder og tvang det blidt ned mod mit, så han kunne se mit smil.

"Du gjorde mig lige bange et øjeblik Harry...", hviskede jeg og han gjorde store øjne til mig. "Dig bange?", gentog han hurtigt og med rystende stemme, mens han rullede med øjnene, mens et lille smil endelig fandt sin vej til hans smukke og fyldige læber. "Jeg tror lige, at mit hjerte stoppede et øjeblik". Jeg grinede lykkeligt og lagde hurtigt armene om ham og han gjorde straks det samme om mig og trykkede mig hårdt ind mod sit bryst. "Du skal ingen steder uden mig Victoria...". Mine arme om ham blev strammere og jeg lagde mit ansigt ind mod hans hals, mens jeg kunne høre han sukke et lettelses suk. Jeg løsnede mit greb om ham og vi så på hinanden, mens jeg bed mig nervøst i underlæben. Han rystede kort på hovedet og lukkede øjnene, da han lagde sin pande mod min og vi stod sådan i flere minutter og lod det synke ind, hvor meget vi egentlig ville hinanden. Hvor meget vi ikke ville være foruden hinanden... Jeg kunne høre ham sukke igen og jeg hviskede blidt: "Snak med mig Harry...". Hans pande mod min forsvandt og vores øjne mødtes igen. Hans grønne farve var smuk og så undersøgende på mig, som hvis han prøvede at finde den rette indgangsvinkel. "Snak med mig...". Jeg lod mine hænder glide over hans bryst og lagde dem varmt om begge hans kinder og han lukkede kort øjnene i imens. "Jeg elsker dig Victoria". Hans stemme var blid og varm og jeg kunne ikke holde et lille smil tilbage, mens jeg hviskede: "Og jeg elsker dig Harry...". Han smilede et stort smil tilbage og hans greb om mine hofter blev strammere og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. Han kneb kort læberne sammen til en lille streg og jeg kunne ikke tage øjnene fra ham, mens jeg kunne mærke uroen brede sig i hele kroppen igen.

"Hør her...", sagde han alvorligt og trak mig langsomt ud foran sig og holdte mig ud i strakte arme uden at tage øjne fra mig. Han pustede ud og tog derefter en dyb indånding uden så meget som at blinke eller stadig at tage øjnene fra mig. Han kløede sig kort i håret og fortsatte: "Pressen og vores fans har fået nys om dig". Hvad? Jeg rykkede mig overrasket tilbage og væk fra ham, men hans hænder om mine skuldre holdte mig frem mod ham, så vores afstand ikke blev større end højst nødvendigt. Var han bange for, at jeg ville gå? Var det derfor, at han holdte fast i mig? Jeg så ned på hans ene hånd, som havde et fast greb om min skulder og derefter ind i hans øjne igen. De virkede urolige... De så... undersøgende på mig. Han sank og pustede igen ud og pressede derefter læberne hårdt sammen. "Hvordan er de...?", prøvede jeg, men han rystede bare på hovedet og sagde: "Jeg ved det ikke Victoria... Jeg ville ønske, at jeg vidste det, men det gør jeg desværre ikke. De...". Han gav slip på mine skuldre og slog ud med den ene hånd mod mig. "De finder altid ud af det på en eller anden måde. Om det er folk, som snakker eller om det er billeder, der er blevet taget diverse steder. Jeg ved det ikke...". Jeg nikkede og så ud i haven med et tomt blik, inden jeg kørte en hånd gennem håret. Var jeg klar til at blive offentlig kendt pga. et forhold med en fantastisk dejlig mand, som jeg skulle dele med resten af verden? Jeg bed mig kort i underlæben og kunne mærke uroen ulme i maven. Jeg så ud i haven igen og var i gang med at forsvinde ind i migselv, da jeg kunne høre Harrys varme stemme. "Hey...". Jeg så op på ham og hans arme omkring mig gav mig et lille klem og jeg sendte ham et lille nervøst smil. "Det behøver ikke være nu Victoria okay?". Jeg nikkede kort og han trak mig varmt ind mod sit bryst, som hvis han prøvede at beskytte mig for omverden, mens jeg lod hele nyheden synke rigtigt ind. Var jeg klar? Var jeg klar til at mit liv skulle ændre sig fra den ene dag til den anden og var jeg klar til, at hele min hverdag skulle omhandle Harry og vores forhold?

Jeg rykkede uroligt på mig og havde mest af alt lyst til, at give migselv en lussing for det spørgsmål. Jeg vidste jo, hvad jeg var gået ind til, da jeg havde mødt ham bare første gang. Og selvfølgelig ville det ske på et eller andet tidspunkt! Jeg sukkede lydløst og lukkede øjnene i og nød Harry. Nød den Harry som jeg kendte og som jeg elskede. Ikke Harry Styles fra One Direction.. Men bare Harry... Skøre og enormt milde Harry som elskede en helt almindelig pige fra Manchester. Jeg kunne mærke hans hånd under min hage og vippe den op, så vi så på hinanden. Han nærstuderede meget intenst mine øjne, som for at finde et tegn på bekymring og jeg tror, at han så den, hurtigt men med vilje ikke nævnte noget. I stedet for sagde han: "Der er det her arrangement om 14 dage, som jeg holder". Jeg sendte ham et stort smil og grinede lavt og sagde blidt tilbage: "Jaaa... Det høre jeg ude i byen". Han grinede et sødt smil og slog noget hår væk fra øjnene, mens han kinder blev røde. Var han pludselig genert? Jeg blev varm om hjertet, da jeg vidste hvorfor. "Vil du med?", hørte jeg ham spørge og jeg sendte ham det største og mest lykkelige smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...