Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
37Kommentarer
239743Visninger
AA

86. 84.

 


 

Jeg så eftertænksom ud af vinduet og ud på markerne, som passerede hurtigt og forvirrende for øjnene af mig. Følelsen af tomhed og dårlig samvittighed fyldte min mave helt ud og gav mig konstant en kvalme, som jeg ikke var vant til. En kvalme som hele tiden fyldte min mave ud, gav mig åndenød og som gjorde mig svimmel. Jeg satte hurtigt albuen mod kanten i vinduet og satte hagen i hånden med et lille suk uden at tage øjnene fra markerne, mens jeg hurtigt sank. Der var helt stille i bilen og det eneste der summede svagt, var den kraftige motor fra Harrys store Range Rover Sport. Jeg snappede kort og lydløst efter vejret, da kvalmen kort og alt for hurtigt ramte min hals og kravlede op i min mund. Jeg sank hurtigt og lagde hurtigt panden mod det kolde vindue og lukkede øjnene i, mens jeg prøvede at glemme, at jeg sad i en bil, som bevægede sig, mens jeg stadig kunne mærke min kvalme og mit ubehag i kroppen. Kulden mod min pande føltes rar og dejlig afkølende, men kvalmen sad stadig helt oppe i halsen på mig uden at gøre mine til, at den overhoved ville forsvinde... Puha! Kørelsen gjorde det slet ikke bedre og jeg kneb hårdt øjnene sammen og sukkede lidt for højt. Jeg kunne hurtigt mærke en varm og kærlig hånd over mit lår og jeg åbnede straks øjnene og så hen på Harry, som så en smule uroligt hen på mig og derefter ud på vejen igen og hen på mig igen. Jeg prøvede at sende ham et lille smil, men jeg kunne mærke, at det kun blev til en grimasse og så hurtigt ned på hans hånd uden at sige noget. Hans hånd var stor og maskulin mod mit lår og følelsen af den, var fantastisk... Men den hjalp ikke på min kvalme eller på mit ubehag.

Jeg sank kort igen og kunne mærke de typiske tegn på, at jeg skulle til at kaste op. Min mund løb i vand og min mave vendte sig flere gange og jeg tog en dyb indånding og gjorde alt for at glemme det, men følelsen var larmende og skar igennem knogler og marv. Harrys hånd fra mit lår forsvandt og han drejede langsomt og rutineret den store bil af ved den næste rasteplads og parkerede bilen et godt stykke væk fra de andre biler. Inden han overhoved havde fået stoppet bilen og slukket motoren og set hen på mig, væltede jeg nærmest ud af bilen og vaklede ind på fortorvet med rystende og usikre ben, indover græsset og hen mod den nærmeste busk. Jeg tog flere dybe indåndinger for ikke at hyperventilere og bukkede mig frem og stødte med begge hænder mod mine knæ og hostede tørt. Jeg var dårlig... Jeg var rigtig dårlig! Det ville kun være et spørgsmål om sekunder, før jeg så min mad fra i går blande sig mellem bladene i den store busk foran mig og det sidste jeg havde lyst til, var at skabe opmærksomhed omkring Harry og mig. Og jeg havde heller ikke lyst til at mærke, hvordan min mave ville trække sig sammen og skubbe rester af mad og syre op gennem mit spiserør, så jeg til sidst ville kunne smage og lugte den beske syre i min mund. Min mave trak sig hurtigt og hårdt sammen og jeg åbnede automatisk munden for at kaste op, men intet kom op. Jeg kunne hurtigt mærke et par hænder ligge sig om mine skuldre bagfra i et fast greb, så jeg ikke skulle falde forover, mens den ene hånd skubbede mit hår væk fra ansigtet. Åh Gud, hvor var det dog ydmygende lige nu! At Harry skulle se mig, når jeg følte mig mindst værd og mindst sexet. Åh Gud! Ikke nu... Nej... Nej... Lad mig ikke kast...

Min mave trak sig hårdt sammen og krøllede hele min mavesæk sammen og smagen af gammel mad og syre ramte mig hårdt, da jeg kastede en smule op. Harrys hænder mod mine skuldre forsvandt hurtigt og jeg kunne svagt høre ham løbe hen mod bilen og åbne bagagerummet. Jeg hostede kort og kastede endnu mere op, da min mave på ny trak sig sammen og vendte sig i mellemgulvet på mig. Hvorfor skulle det gøre så helvedes ondt i hele kroppen, når man kastede op? Alle mine muskler spændtes og jeg var ustabil i min balance, da jeg foroverbøjet prøvede at træde et skridt tilbage, da lugten af mavesyre ramte mig hårdt endnu en gang. Ej nej nej nej... Jeg trådte endnu et skridt tilbage, da jeg kunne mærke Harrys arm i et fast greb omkring mine skuldre og en flaske vand kom frem foran mig. Jeg tog hurtigt imod den uden at sige noget og åbnede den straks og tog en tår og spyttede vandet ud i græsset igen. Uroen i min mave var næsten ikke-eksisterende nu og jeg trak vejret helt ned i lungerne for første gang i flere minutter og stod stadig foroverbøjet uden at se op på Harry. Det var alt for pinligt! Han holdte igen mit hår væk fra ansigtet og jeg blev overrasket over, at manden stadig var en gentleman, selv når jeg stod og var i min ømmeste situation nogensinde midt på en rasteplads, hvor flere familier sad 100 meter fra os og nød deres medbragte frokost på bænkene omkring os. Jeg lagde en hånd over munden og sank noget af vandet fra den anden tår af flasken, jeg tog og sukkede kort, da jeg kunne mærke Harry trække mig op og jeg lystrede modvilligt. Jeg havde ikke lyst til at se op på ham, mens vi gik hen mod bilen og jeg fjernede kort de tårer henover kinderne, som havde fundet sin vej under min opkastning. "Sæt dig her", hørte jeg hans varme og rolige stemme og han henviste til den nederste klap på sin Range Rover, som han havde klappet helt ned, så jeg kunne sætte mig. Jeg måtte helt op på tær for at kunne nå klappen og Harry lagde sine hænder om mine hofter og hjalp mig forsigtigt op. Jeg satte mig bedre til rette og så ned på mine fødder, som var adskillige centimeter over jorden og vippede kort med det ene ben, mens jeg knugede flasken mellem mine hænder.

Jeg kunne mærke ham sætte sig helt op af mig og jeg lukkede kort øjnene i, mens hans stemme sagde varmt og roligt: "Har du det bedre nu Victoria?". Jeg kunne mærke en finger stryge blidt over min kind og jeg nikkede kort og næsten usynligt, mens jeg blev ved med at se fremfor mig. "Victoria?". Jeg bed mig i kinden. "Hmm", svarede jeg kort som svar og jeg kunne mærke Harry rykke på sig ved siden af mig. Hans hånd lagde sig om min hage og han tvang kærligt mit ansigt til side, så vores øjne mødtes. "Gem dig ikke for mig...", hviskede han og sendte mig et skævt og charmerende smil. Jeg kunne ikke lade være med at gengælde det og han trak mig straks ind mod sit bryst, hvor jeg lagde min kind og lukkede mine øjne, mens han lagde ansigtet ned i mit hår. Hans parfume ramte mine næsebor og duften af ham, var maskulin blandet med en sød duft, som jeg forbandt med ham. En duft som jeg ville kunne genkende med bind for øjnene og en hal fyldt til bristepunktet med mennesker. Han var min! Jeg kunne mærke hans læber mod mit hår, uden at han tog ansigtet væk fra det efterfølgende, mens han begyndte at vugge os fra side til side i et rolig og behagelig tempo. Fuglene pippede lystigt omkring os og solens stråler ramte os varmt og dejligt, som fortalte os, at sommeren endelig var kommet tilbage til landet for at blive de næste par måneder. Harry rykkede forsigtigt på sig og jeg sagt mig langsomt op, mens vores øjne mødtes. Han sendte mig et lille smil, som jeg hurtigt gengældte, mens han lod en finger glide nedover min ene kind. Han studerede mit ansigt med lysende grønne øjne, da han sagde varmt: "Du bekymre dig for meget... Det skal nok gå... Det lover jeg!".

Selvom han netop havde sagt, at det nok skulle gå, så var jeg bange for, at jeg ville fortryde mit valg. Jeg sad helt stille og mit ben var stoppet med at svinge frem og tilbage og jeg tog en dyb indånding uden at puste ud igen og lagde ansigtet i hænderne og sukkede lavt og opgivende. Hvorfor skulle det være så svært, når jeg inderst inde vidste, at det var det rigtige valg? Harry lagde igen en arm om mig og trak mig ind mod sit bryst og kyssede varmt mit hår. Jeg ville aldrig kunne gå på arbejde uden at se mig om hjørnerne efter Stephen og han ville gøre nøjagtig det samme. Vi ville ikke kunne sidde i samme rum og overvære et møde uden at skule hen på hinanden. Det ville kun blive værre med tiden og jeg ønskede ikke, at det skulle komme så vidt! At sige op på en arbejdsplads som gjorde mig så lykkelig og som var et sted, hvor jeg havde rykket mig enormt meget mentalt og et sted, hvor jeg havde fundet en endnu større kærlighed til tal, var noget, som jeg aldrig havde set komme. Men jeg ønskede også at komme videre og se frem mod min fremtid og ikke se tilbage på min fortid. Jeg måtte videre og væk fra Black Ribbon og finde en ny arbejdsplads til resten af min uddannelse. Men jeg elskede jo mit job hos Black Ribbon og jeg holdte virkelig meget af mine kollegaer og ønskede ikke at skulle væk fra det hele pga. noget så dumt som et forlist forhold, som ødelagde det hele for mig. Jeg kunne mærke Harrys arm give mig et klem og jeg bare tog imod hans kærlighed og varme.

"Victoria...", kunne jeg høre hans varme stemme og jeg reagerede straks og så op på ham over hans bryst. Vores øjne mødtes og jeg kunne se, at han grinede lidt med lykkelige øjne, mens han så ned på mig, mens jeg stadig lænede mig op af hans bryst. Jeg sendte ham et ligeså lykkeligt smil og rettede mig langsomt op uden at tage øjnene fra ham. "Vi skal nok finde et andet job til dig...". Jeg elskede, at han sagde "vi". At "vi nok skal klare den" og at "vi skal nok finde et andet job til dig". At "vi" og at "vi" og at "vi". Det var sød musik i mine ører og jeg ønskede inderligt, at han aldrig ville stoppe med at sige det! Det gjorde mig sindssygt blød i knæene! "Er du sikker på, at du vil sige op?", spurgte han så. "Altså! Jeg mener... Det er helt det rigtige at gøre, hvis du føler det og jeg støtter dig 100%, men lad være med at tage en beslutning, som ikke er gennemtænkt. Er du sikker? Er det det, som du vil?". Jeg hørte ham højt og tydeligt og jeg lagde min kind mod hans bryst igen og puttede mig godt ind til ham. Han lagde begge sine arme om mig og krammede mig varmt ind til sig, mens han igen kyssede mit hår og afventede mit svar. Men jeg var sikker! Det var det rigtige at gøre, så jeg nikkede bare lydløst og Harrys greb om mig blev strammere og varmere. "Så er det det, som vi gør Victoria", sagde han hviskende og jeg nikkede igen mod hans bryst. Jeg græd ikke, men sad bare og nød hans varme og hans kærlighed, som var blandet sammen med solens stråler, mens vi sad udenfor i offentligheden, uden at nogen lagde mærke til, at Harrys Styles var i gang med at trøste sin ukendte kæreste midt på en rasteplads et sted i England.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...