Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
37Kommentarer
243131Visninger
AA

85. 83.

 


 

Harrys fingre gled kærligt over min bare skulder, mens min kind lå mod hans nøgne bryst. Vi var begge 2 helt nøgne under den store dobbeltdyne, som omsluttede os med sin varme og jeg lå helt op af hans side og havde et ben mellem hans ben. Efter en time med hed og varm gensyns sex lå vi udmattet og tæt sammen og prøvede begge at finde vores normale vejrtrækning. Hele min krop føltes mat og svævende efter endnu et par orgasmer under hans magiske berøring og jeg vidste, at jeg ville sove godt i hans arme i nat. Natten lå tungt over byen og hele suiten henlå i mørke og i stilhed, mens vi bare lå i den store seng og nød hinanden. Harrys fingres kærtegn var blide og rolig og kørte i den samme monotone rytme, som føltes perfekt mod min varme og nøgne hud. Lyden af hans hjerte mod mit øre, gjorde mig rolig og nærmest lullede mig i søvn. Lyden af hans hjerte var smukt og var et tegn på, at han var en del af denne verden og en del af mit liv. Og jeg elskede ham...

Jeg lukkede kort øjnene i og smilede et lille forelsket smil for migselv, mens jeg lod det synke helt ind i hjertet, at jeg elskede ham. Jeg elskede ham, som en kvinde elskede en mand og som en kvinde elskede sin livspartner. Han var min partner og mit lys! Min Harry Styles... Jeg lagde mig bedre til rette op af ham og lod min kind synke ned mod hans nøgne bryst igen, da jeg kunne mærke ham røre på sig. "Ligger du okay?", hørte jeg hans varme stemme. Den lød nærmest som en hvisken, men den var smuk og rolig. Jeg nikkede kort og gav en lille tilfreds lyd fra mig og lagde en hånd over hans ene svale over hans bryst, så den næsten forsvandt under min håndflade. Jeg sukkede veltilfredst og lukkede øjnene i og nød bare at have ham nær mig. Selvom vi kun havde været fra hinanden i små 24 timer, føltes det for mig som en evighed og jeg elskede tanken om, at han var taget så langt for at se mig. Ville han mon blive her til i morgen aften, hvor jeg alligevel skulle hjem? Det håbede jeg inderligt... Jeg sukkede igen og puttede mig mere ind mod ham og lagde min kind bedre tilpas mod hans bryst og holdte mine øjne lukket, da jeg kunne mærke hans læber mod mit hår, som formede sig til et varmt og langt kys. "Har du savnet mig?", hørte jeg ham spørge og jeg lagde hurtigt hele min arm fra hans bryst over hans mave og hofte og strammede mit greb om ham, mens jeg nikkede hurtigt. Han klukkede lykkeligt, mens han igen kyssede mit hår og jeg så storsmilende op på ham.

Hans smil var stort og lykkeligt og hans øjnene glinsede at lykke mod mine, da de mødtes. Jeg kunne ikke holde et lille grin tilbage over hans smil og gemte kort mit ansigt mod hans bryst og grinede lavt videre. Jeg kunne høre ham grine sit herlige grin og det var et grin, som var den smukkeste lyd i hele min verden og som jeg håbede aldrig ville stoppe. Hans greb om mig blev strammere og jeg puttede mig grinende ind mod ham igen. "Tak fordi du er her...", hviskede jeg og så op på ham igen. Han så igen ned på mig og fjernede langsomt noget af mit hår over min pande og lod derefter sine fingre glide gennem mit hår over ryggen. Jeg fik kuldegysninger nedover rygraden... "Det var så lidt Victoria...", hviskede han blidt tilbage. Hans pegefinger gled langsomt over min kind og kort over mine læber. Jeg smilede et genert smil op til ham, som han straks gengældte og kyssede mig derefter kort og varmt. Han lagde sig godt tilbage i puden igen og lagde en arm under hovedet, mens han sukkede veltilfredst. "Jeg køre gerne så langt igen for at se dig...", hviskede han og jeg lagde min hage over hans bryst og studerede ham, mens han lukkede sine øjne og sukkede veltilfreds.

Som han lå der nøgen under dynen, rodet hår og et afslappet drag over ansigtet, elskede jeg ham endnu mere og jeg elskede den Harry, som han var uden at være en rockstjerne. Jeg elskede at se ham ligge så afslappet og så normalt som alle andre mennesker og bare nyde livet fuldt ud, som var det den mest normale ting i verden. Det var som om, at han aldrig havde bestilt andet end at ligge her og være min kæreste... Han virkede så... normal og det virkede så... naturligt for ham. Og jeg elskede det...

Jeg lå i flere minutter og bare studerede denne smukke mand og smilede for migselv, da jeg straks stivnede ved hans pludselig spørgsmål. "Har det været slemt med Stephen?". Men han lagde heldigvis ikke mærke til det... Jeg sank hurtigt og nikkede bare kort, mens jeg hurtigt lagde min kind mod hans bryst igen. Jeg kunne mærke uroen i hele min krop brede sig og havde slet ikke skænket Stephen eller episoden en tanke, siden Harry var dukket op. Mine øjne så uroligt udover det store soveværelse og jeg rykkede uroligt og kort på benene. Pludselig var jeg ikke træt mere! "Det går okay", svarede jeg kort for hovedet. Åh nej... Skulle jeg fortælle ham, hvad der var sket i mødelokalet? Hvad Stephen havde gjort? Jeg tøvede længe... Lidt for længe... Harry rykkede på sig og jeg blev liggende i helt samme stilling uden at se op på ham. "Er alt okay?", spurgte han pludselig og jeg bed mig hårdt i underlæben. Jeg rystede kort på hovedet uden at sige noget og kunne mærke følelsen af at være uren igen vælte op i mig. Mine læber føltes med ét ru igen efter min skrubben af dem i badet og hans aftegn fra hans hånd under min hage, brændte allerede gennem min hud. En kuldegysning gik gennem mig, som jeg ikke kunne holde tilbage og følelsen af, at jeg skulle kaste op, greb om mig. "Victoria... Se på mig...". Hans stemme var meget blid og varm, så jeg reagerede langsomt og vores øjne mødtes endelig igen.

Hans øjne var gyldne grønne og viste tegn på uro. Jeg sagde ingenting og han så bare afventende på mig og jeg sank kort og anstrengt. "Stephen kyssede mig i dag...", hviskede jeg så næsten lydløst og kneb øjnene hårdt sammen og jeg kunne mærke tårer presse sig på, mens jeg satte mig hurtigt og ubesværet op i sengen. Han blev kort liggende stille og rykkede derefter på sig og satte sig op ved siden af mig. Jeg bed mig i pegefingerneglen og så væk fra ham og ud i det mørke soveværelse. Jeg skammede mig over noget, som ikke var min skyld og over noget, som jeg ikke selv havde haft kontrol over. Jeg var bange for at miste ham... Harry... Jeg var bange for, at han ville blive sur og komme op med alverdens måder, som jeg kunne have gjort for at undgå netop denne situation. Jeg kunne mærke ham rykke sig tættere på mig, så jeg sad mellem hans bukkede ben og varmen fra hans nøgne bryst ramte min bare skulder. Jeg sad lille og krøllet sammen og følte mig ussel og uren. Worst feeling EVER! Jeg så hen på ham over min skulder, mens han så eftertænksomt på mig uden at sige noget. Han virkede stadig afventende og jeg så ned på dynen over hans knæ. "Jeg hadet hvert et sekund Harry...", hviskede jeg og så på ham igen. Mine øjne blev hurtigt fyldt med tårer, som hurtigt gled over mine kinder og han lagde hurtigt sine hænder om mine kinder og lagde sin pande mod min. Jeg græd lydløst, mens han holdte mit ansigt i et fast greb med lukkede øjne. Jeg snøftede kort og fortsatte hviskende: "Han tog bare fat i mit ansigt og kyssede mig...". Hans greb om mit ansigt blev strammere og jeg kunne høre hans hjerte gå i 1000 stykker. "Det hele gik så hurtigt og jeg gengældte det ikke og jeg hadet...". "Shh...", afbrød han mig hviskende roligt og rystede meget langsomt på hovedet stadig med sin pande mod min. "Du skal ikke undskylde Victoria... Det er ikke din skyld... Det er ikke din skyld...".

Hans pande forsvandt fra min og jeg åbnede mine våde øjne og mødte hans. Han lod en hånd glide over mit hår, mens han studerede mit ansigt og de våde kinder, hvor tårerne blev ved med at glide over. "Det er ikke din skyld Victoria... Forstår du det?". Han lagde igen sine hænder over mine kinder og fastholdte mit blik. Jeg snøftede kort og så hurtigt ned mellem os igen. "Forstår du?", spurgte han igen varmt men nu mere insisterende. Vores øjne mødtes igen og jeg nikkede næsten usynligt. Han lagde hurtigt armene om mig og trykkede mig ind mod sit varme bryst og jeg lagde hurtigt armene om hans skulderblade og trykkede mig ind mod ham. Jeg tog imod hans varme og kærlighed og lod stadig mine tårer strømme lydløst over mine kinder, men en ro lagde sig også indover mig. En ro som jeg havde håbet på, jeg ville opnå, hvis Harry reagerede på denne måde og ikke på en negativ måde. Og følelsen var dejlig og forløsende. Han kyssede igen varmt mit hår og blev ved med at trykke mig ind mod sig og hviskede så varmt: "Det er ikke din skyld, at du er så fandens dejlig!". Jeg kunne ikke holde et lille fnis tilbage og tørrede hurtigt øjnene og så op på ham. Han sad med et skævt smil, selvom hans øjne virkede en smule sorgmodige. "For du er pisse dejlig!". Han lagde hovedet lidt på skrå uden at tage sine øjne fra mine. Jeg snøftede kort igen og lagde langsomt min pande mod hans bryst og sukkede.

Roen faldt indover mig og jeg vidste, at det var overstået og at han vidste, at det ikke var min skyld noget af det. Jeg kunne ånde lettet op og netop det gjorde jeg og lukkede mine øjne og lod mine hænder køre op over hans kinder og nedover hans bryst og lod dem blive der. Hans hjerte under min højre hånd bankede hurtigt og uregelmæssigt og jeg var overrasket over, at det bankede så hurtigt og hans åndedræt lød hurtigt og ude af takt. Jeg snappede efter vejret, da jeg pludselig hørte ham hviske de 3 ord. De 3 største ord en pige i min alder kunne høre og ord, som jeg havde drømt om og som jeg inderst godt vidste, at han besad. Og nu var de fremme... "Jeg elsker dig... Jeg elsker dig Victoria...". Han hev næsten efter vejret, mens han sagde det og jeg kunne derefter mærke ham kysse mit hår varmt og længe. Hans greb om mig blev strammere og jeg blev trykket mere ind mod has bryst. Han tog en dyb indånding og pustede kort ud i mit hår, som hvis han var lettet over endelig at få det sagt. At det endelig var ude af hans krop og ude i det fri, som hvis han havde gået inde med det i lang tid. Jeg kunne ikke lade være med at løfte ansigtet og se op på ham og kunne ikke holde et lille smil tilbage, som han straks gengældte. Hans kinder var svagt røde og hans øjne var gyldne og smukke som altid. Men hele hans aura havde en glød, som jeg aldrig havde set før. Han virkede... strålende! Han virkede til at være i sit es og til at have det helt perfekt med, hvad han netop lige havde sagt. Han så lykkelig ud og jeg lagde hurtigt min pande mod hans bryst, mens jeg grinede genert og jeg kunne høre ham grine oprigtig lykkeligt, mens hans greb om mig igen blev stramt og beskyttende. Jeg kunne mærke ham ligge sine læber mod mit hår igen, som formede sig til endnu et varmt og langt kys. Aldrig havde jeg følt mig mere sikker, som jeg gjorde nu. Aldrig! Han var så meget den rigtige for mig! Mit livs udkårne... Jeg elskede ham! "Jeg elsker dig Harry...", hviskede jeg så endelig tilbage. Jeg var alt for genert til at se på ham og han kendte mig godt nok til at vide det, så han klukkede bare løs med et genert grin. Hans kærlighed og varme fik mig til at føle mig elsket og ren. Aldrig havde min sjæl været så ren som nu og fra det ene øjeblik til det andet, gik jeg fra at være en pige til en kvinde... På et øjeblik... Pga. Harry...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...