Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
37Kommentarer
243351Visninger
AA

83. 81.

 


 

Jeg kørte langsomt en hånd gennem håret og manøvrerede bilen væk fra motorvejen med et bankende hjerte og et lille forelsket smil på læberne. Turen havde været lang og uden stop, men jeg vidste, at den ville være det hele værd, når jeg så Victoria om kort tid. Jeg havde impulsivt valgt at tage den lange tur alene til Wales i min bil og overraske Victoria. Selvom hun skulle arbejde, ville det være hele turen værd, hvis jeg bare kunne ligge bag hende om natten og trykke hende ind mod mit bryst. Mærke hendes varme krop mod min og se hendes dejlige smil. Jeg smilede bare ved tanken om hende og et sug i maven fortalte mig, hvor forelsket jeg var i hende. Og det var en hel del... Forelskelsen var en fremmede følelse for mig, men jeg var åben overfor den og tog imod den og omfavnede den. Det var den smukkeste følelse i hele verden og jeg søgte den mere og mere. Jeg kunne ikke vente med at omfavne hende! Men der var jo også det aller vigtigste... Jeg elskede hende... Og jeg havde sådan brug for, at hun vidste det. At hun vidste, at hun var mit livs kærlighed og at jeg ville gå igennem ild og vand for hende. At jeg ville beskytte hende og elske hende. At jeg ville have hende tæt på mig hele tiden og aldrig ville lade hende gå eller gøre hende ondt. Jeg elskede hende! Min Victoria...

Jeg så hen på min gps, da den sagde, at jeg skulle dreje til højre om 150 meter og da jeg kom for enden af vejen, drejede jeg. Det var sent og da jeg så på det digitale ud i instrumentbrættet, sagde den 22.54. Jeg var sikker på, at hende og Stephen stadig sad og arbejdede hårdt og jeg anede ikke, hvor på hotellet hun ville være, eller hvilket rum hun boede på, men jeg regnede ikke med, at det ville ikke blive noget problem at finde ud af. Jeg kørte i 10 minutters tid på en snoet landevej uden at møde forfærdelig mange biler, så jeg gassede op og kørte alt for hurtigt i mørket, indtil min gps endnu en gang fortalte mig, at jeg skulle dreje til højre om 150 meter og det gjorde jeg. For enden af den lange vej foran mig, tårnede byen op og lyset fra de store bygninger lyste op. Enkelte mennesker gik på fortovene og der kom flere og flere biler på vejene, så jeg måtte være på vej det rigtige sted. Jeg lod en finger glide over min hage og så mig om efter The Marriott Hotel, som jeg vidste, ville komme på min venstre side og ganske rigtigt. Der var det... Det tårnede sig højt op over de fleste bygninger og stod majestætisk og flot. Jeg fløjtede kort og så op på det med store øjne, mens jeg kørte forbi det og så nysgerrigt på det. Derinde var hun et eller andet sted... Min Victoria! Min hårdtarbejdende og dejlige kæreste...

Jeg kørte rundt om bygningen og fandt hurtigt indgangen og kørte langsomt. Der var næsten ingen, der skulle aflevere deres biler på dette tidspunkt af døgnet, så jeg kørte lige ind foran indgangen og stoppede bilen. En ung medarbejder kom hurtigt hen til bilen og åbnede min dør, mens jeg hurtigt satte mit lange hår op i en knold for at fjerne det fra ansigtet. Jeg nikkede derefter kort til medarbejderen og gav ham mine nøgler og et par pund og gik op på hotellets fortov ved indgangen, da jeg havde modtaget et bilnummer. Jeg kom hænderne i lommerne på min frakke og så op og håbede inderligt til, at jeg ikke ville blive genkendt og blive stoppet. Jeg var her ikke for at arbejde, men jeg var her kun for private årsager, som ikke skulle i medierne. De automatiske døre åbnede sig hurtigt for mig og jeg trådte forsigtigt ind i en moderne og stor lobby med et undersøgende blik og styrede direkte hen mod Receptionen, da jeg så den. En ældre herre med et smil stod allerede klar med et smil og nikkede pænt til mig. "Godaften", sagde jeg høfligt og så mig kort over skulderen for at se, om jeg havde vækket opsigt. Det havde jeg ikke... "Jeg har booket jeres suite for et par timer siden".

 

Jeg kom hænderne i lommerne på min frakke og så op...


 

2 minutter senere og et nøglekort og en konvolut i hånden, gik jeg uden opsigt ind i elevatoren og åndede lettet op. Jeg svedte under frakken og min nervøsitet hang tungt udenpå tøjet. Jeg var urolig for, at jeg ikke kunne have mit privatliv for migselv, nu hvor jeg gik ud på åben gade alene og havde booket mig ind på et hotelværelse langt væk hjemmefra, uden at The Management var indover. Jeg vidste, at hvis jeg blev opdaget, at jeg ikke ville have noget privatliv og at Victoria ville blive en del af mediernes lys. Det var en chance, som jeg havde valgt at tage for at se hende. Hun var det værd! Jeg sukkede og så hurtigt ind i spejlet, da elevatorens dør lukkede sig. Jeg tørrede mig hurtigt over kinderne med begge hænder og snøftede kort, da jeg rettede på jakken og kunne mærke sveden nedover min ryg. Skulle jeg tage den af og ligge den over armen? Hvad ville Victoria syntes bedst om? Inden jeg kom til en konklusion, lød der et lille ding og elevatordøren åbnede sig lydløst til hendes etage. 2 etage... Etagen var tom og jeg trådte ud og så mig undersøgende om, inden jeg hurtigt gik videre ned af gangen. "Nummer 214... Nummer 214...", mumlede jeg for migselv og så fra side til side på dørene og stoppede hurtigt op, da jeg så nummeret. 3 dør til højre fra elevatoren... Derinde burde hun være, hvis hun ikke stadig arbejdede et eller andet sted. Jeg så mig igen fra side til side og etagen forblev tom og stille, så jeg forsigtigt lagde mit øre mod hendes dør. Der var helt stille derinde. Jeg trådte et skridt tilbage, rømmede mig kort og bankede hurtigt på og ventede. Jeg rettede hurtigt på håret og igen på jakken og ventede... Og ventede... Og ventede... Intet skete. Jeg lagde igen øret mod døren og der forblev tavst derinde, så jeg bankede på igen. Intet skete... Jeg så mig om og tænkte mig om, mens jeg så længe på hendes dør, inden jeg bukkede mig hurtigt ned og skubbede besværligt konvolutten ind under hendes dør og gik derefter hurtigt og uset ned mod elevatoren igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...