Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
37Kommentarer
241736Visninger
AA

80. 78.

 


 

Jeg sukkede, da han stødte dybt og langsomt op i mig og jeg vred mig under ham, mens mine øjne var lukket. Hans hurtige vejrtrækning fortalte mig, at han var ligeså påvirket af mig, som jeg var af ham. Jeg ønskede ikke, at følelsen af ham mellem mine ben skulle forsvinde og jeg stønnede lidt højere, da han endnu en gang stødte dybt op i mig. "Åh ja...", hviskede jeg og krammede hele hans hoved mellem mine arme og kyssede det blidt. Duften af ham gjorde mig høj og selvsikker og jeg ville have ham endnu mere end nogensinde. Hans ene hånd gled nedover min hofte og nedover min ene balde, som han løftede blidt, så han kunne trænge dybere op i mig og jeg stønnede igen, da han ramte rigtigt. Jeg lagde mine hænder over hans kinder og lagde grådigt mine læber over hans og kyssede ham varmt og dybt, mens jeg kunne høre ham sukke mellem mine læber. Han stødte igen dybt og igen og igen, som kun han kunne og som gjorde mig vanvittig og følelsen af orgasmen som byggede sig op, blev større og større. Jeg var tæt på... Han lagde mere kraft i kysset og jeg vred mig igen og hans tunge fangede min i et fast og rutineret greb. "Kom for mig Victoria...", kunne jeg høre hans hæse stemme hviske, da hans læber forsvandt fra mine. Jeg lagde mig længere tilbage i sengen og skød brystet frem, hvor jeg straks kunne mærke et par våde læber. Jeg var så tæt på... Så tæt... Jeg kørte mine hænder op i hans hår og krammede det mellem mine fingre og tvang blidt hans ansigt op og så ind i et par smukke blå øjne... Stephen...

Jeg slog straks øjnene op og satte mig op med et sæt med et bankende hjerte og et bankende underliv. Jeg snappede hurtigt efter vejret og lagde en hånd over mine brandvarme pande. Hvor var jeg? Jeg var forvirret... Jeg så mig omkring i hotelværelset, som stadig var oplyst af det gode vejr udenfor og åndede lettet op, da jeg indså, hvor jeg var. Mit hjerte bankede unaturligt hurtigt og jeg kunne mærke, hvordan en panik kravlede indover mig og lagde sig som et edderkoppespind over mig. Jeg skammede mig! Stephen?! Hvad skete der her? Pis! Hvor var den drøm kommet fra?! Mit underliv dunkede løs, mens jeg så mig nervøst omkring for at være helt sikker på, at jeg var alene. Men det var jeg jo... Jeg rejste mig prøvende op med rystende ben og stødte mig mod hovedgærdet på sengen. Mine ben føltes som gele og jeg gik langsomt og ude af balance ud på badeværelset, hvor jeg missede med øjnene, da jeg tændte lyset. Jeg så hurtigt på mit spejlbillede og blev overrasket over at se, hvor opkogt jeg så ud. Svedperler lå over min pande og overlæbe, som jeg hurtigt tørrede væk med en hånden. Jeg tændte hurtigt for vandet og sæbede straks mine hænder ind og vaskede hele mit ansigt, indtil alt min makeup var væk. Mine øjne var store og forvirret at se på, mens vandet gled nedover ansigtet og ramte min bluse. Jeg tørrede hurtigt mit ansigt med en våd hånd for at fjerne tegnene fra min drøm, men mine øjne stirrede stadigvæk panisk tilbage på mig i spejlet. Jeg var bange! Jeg var udmattet! Jeg var dybt panisk! Blodet styrede direkte mod mit underliv, mit hoved gjorde ondt og jeg sukkede lavt, da jeg blev nødt til at stødte mig til håndvasken og satte mig ned på toiletbrættet med et hårdt bump. Jeg var udmattet og ked af det og jeg havde brug for Harry... Jeg savnede ham så inderligt meget og drømmen havde ødelagt hele min kropsbalance og havde vendt op og ned på det hele. Ikke på mine følelser men bare på min krop... Det føltes som om, den var i gang med at splitte min sjæl ad i flere stykker for at samle stykkerne igen til min fysiske form. Jeg sukkede igen og lagde ansigtet i begge hænder og stønnede så højt, at det gav et ekko ud i rummet. Jeg prøvede at koncentrere mig om min vejrtrækning, som var hurtigt og ujævn og tog prøvende en dyb indånding. Jeg hyperventilerede! Stormen rasede i mig og jeg havde brug for at slukke den og den eneste der kunne det, var Harry... Harry...

Hvor var min mobil? ​Jeg orkede næsten ikke at rejse mig op for at gå ind og hente min mobil fra sengebordet. For hvad skulle jeg gøre? Ringe til Harry  og fortælle ham om min drøm? Fortælle ham hvordan jeg havde nydt at have Stephen mellem mine ben i min drøm og hvordan jeg næsten var kommet som aldrig før? Øh nej! Jeg blev nødt til at få ro i mit sind, inden jeg skulle til møde med Stephen og der kunne ikke være længe til, så jeg måtte hellere komme på benene. Jeg hørte pludselig en lyd og jeg farede hurtigt sammen og åndede lettet op, da jeg indså, at det var min mobil, som ringede og jeg fandt kræfterne til at rejse mig op og gå ind i værelset. Jeg tog mobilen op fra sengebordet og mit underliv trak sig sammen, da jeg så hans navn. Stephen... Jeg så på uret og så, at jeg allerede var forsinket til vores første møde. Pis! Jeg havde sovet over mig og det sidste jeg havde brug for, var at sidde i et lille lokale med Stephen. Især lige nu når jeg dårlig nok kunne være i min egen krop pga. ham! Jeg lod den ringe ud, mens jeg stadig så på hans navn og lod derefter mobilen dumpe ned på sengen og gik langsomt hen til vinduet og lod mig falde tungt ned i sengen og lagde en arm over øjnene for at skærme for lyset. Jeg skammede mig og rystede kort på hovedet af migselv, mens jeg kørte hånden over min svedige pande og vidste, at de næste 2 dage bare skulle overstås.

Jeg havde aldrig haft hede drømme om Stephen. Heller ikke da vi var kærester, så jeg vidste ikke, hvor denne drøm var kommet fra. Om det var minder, som jeg havde fortrængt og som nu kom frem, hvor jeg skulle være alene med ham i 48 timer. Eller hvad? Han havde aldrig formået at give mig en orgasme og havde heller aldrig været tæt på. Som i... overhoved ikke tæt på! Men i drømmen havde jeg været tæt på at komme og det havde føltes fuldstændig som Harry, indtil jeg havde tvunget hans ansigt op mod mit. Jeg så hen på min mobil igen, da jeg kunne høre den vibrere. Det kunne kun være Stephen igen og jeg vidste, at jeg var nødt til at komme i gang og være professionel. Jeg var her for at arbejde og ikke for at blive hjemmesøgt af gamle spøgelser eller min fortid. Jeg tog mig sammen, rejste mig hurtigt og gik hurtigt ud på badeværelset og vaskede mit ansigt med en masse koldt vand for at friske migselv op inden mødet. Det bankede pludselig på døren og jeg farede sammen for 2 gang indenfor meget kort tid og inderst inde havde jeg ikke lyst til at vide, hvem det var, for det kunne kun være én person og den person var slet ikke ønsket her eller i mit liv lige nu. Der blev banket forsigtig på igen og jeg kunne høre hans stemme kalde mit navn. Hans stemme virkede fremmed for mig og hans navn sagde mit navn, som gav mig kuldegysninger nedover ryggen. Jeg sukkede og tog en dyb indånding og tørrede mig kort over mit våde ansigt med en hånd og gik hurtigt hen til døren, inden jeg fortrød. Jeg åbnede den på klem og så direkte ind i hans blå øjne. De blå øjne... Farlige blå øjne... Min mave vendte sig og det var ikke på den positive måde!

Vi stod bare og så på hinanden, mens jeg nærmest gemte mig bag døren for ham, mens vi begge var tavse. Han tyggede kort på et tyggegummi og åbnede så munden for at sige noget, men han fortrød hurtigt, da han så på mit ansigt. Hans munden åbnede og lukkede sig flere gang og til sidst kløede han sig kort over hagen og så hurtigt ned af gangen. Han kendte mig for godt og det var tydeligt for ham at se, hvorfor jeg ikke var dukket op til mødet til tiden og vreden i hans øjne forsvandt hurtigt igen. Han så langsomt tilbage til mig igen og sagde så venligt: "Jeg blev i tvivl, om du havde glemt vores møde, så jeg ville bare se om du var ved at være klar...". Jeg nikkede kort og så ned på mine bare fødder. "Men du er på vej, kan jeg se...". Jeg nikkede igen kort og tog ikke øjnene fra mine tær og vippede kort med dem. "Bare giv mig et øjeblik Stephen", hviskede jeg og vores øjne mødtes igen. Hans øjne virkede dybt blå og nervøse, mens han nikkede kort og hurtigt. "Jeg sidder i lokale A10 Victoria", sagde han kort og tyggede kort på sit tyggegummi igen. Vi stod lidt i tavshed igen uden at se på hinanden, da hans stemme forsigtigt sagde mit navn. "Victoria?" og jeg så op igen. Hans blå øjne var milde mod mine og han virkede pludselig ydmyg og nervøs. Han sukkede lydløst og skulle til at sige noget. Jeg ventede... Han fortrød hurtigt og pegede sig over skulderen og sagde kort: "A10. Om lidt ikk...?". Jeg nikkede kort og lukkede langsomt døren foran næsen på ham og kunne høre hans fodtrin forsvinde ned af gangen med hurtige skridt, indtil de forsvandt. Jeg lænede mig op af døren og stønnede lavt og kunne mærke nervøsiteten i hele kroppen, så jeg nærmest rystede over det hele. Det ville blive 2 meget lange dage og jeg ønskede bare, at de ville være overstået indenfor et par sekunder!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...