Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
37Kommentarer
241736Visninger
AA

78. 76.

 


 

Jeg vendte mig langsomt om og lagde armene over kors, da Victoria lukkede døren efter sig ind til soveværelset og holdte vejret, mens mine kinder brændte og mit hjerte slog hurtigt af lykke. Hun gjorde mig fandens lykkelig! Jeg lyttede hurtigt efter, hvad der skete ude i gangen. Gulvet ude i gangen knirkede lavt og jeg kunne kun svagt høre Victoria sige, at hun var klar og hendes toneleje var nervøst og reserveret overfor Stephen. Jeg fik helt ondt i maven over hendes situation og jeg vidste, at hun bestemt ikke havde det godt. Hun havde sovet uroligt og dårligt hele natten og havde bevæget sig så meget, at jeg til sidst havde lagt mig bag hende, lagt en arm om hende og holdt hende fast, så hun bare kunne få lidt søvn. Jeg havde holdt mig vågen, indtil hun endelig var faldet i søvn og havde ligget og tænkt i mørket, mens hendes vejrtrækning havde været dybt og roligt. Det Victoria og jeg havde sammen, havde været uundgåeligt fra første gang, vi havde mødt hinanden. Med eller uden kærester... Englene havde sat 2 mennesker på jorden, som var bestemt for hinanden og vi var derfor blevet draget af hinanden og det var uanset hvor i verden, vi nærmest havde befundet os. Universet ønskede os sammen og havde sat alt ind, for at det netop ville ske og det skete. At vi begge havde såret et par mennesker på vejen, havde bestemt ikke været en del af planen, men som sagt havde vi været uundgåelige. Vi skulle være sammen. Vi skulle...

Jeg kunne svagt høre døren i opgangen gå i og jeg gik hurtigt hen til vinduet og skubbede gardinet lidt væk med hånden, mens jeg lænede mig op af vindueskarmen med skulderen og så ned på parkeringspladsen. En snert af irritation gik gennem mig, da jeg så Stephen gå med ryggen til med hendes weekendtaske i hånden, mens hun gik ved siden af ham med 1 meters afstand. De lignede begge 2 nogen, som fandt hele denne situation akavet og hellere ville være et andet sted end sammen og jeg kunne ikke lade være med at føle, at jeg havde vundet over ham. Stephen... Perfekte Stephen som havde en trænet overarm, som var på størrelse med mit lår. Hans hår sad helt skarpt og tøjet sad godt til og perfekt. Han lignede en model og en charmetrold, som kunne charme trusserne af alle pigerne omkring ham. Undtagen Victoria... Et lille smil spillede om mine læber, da jeg vidste, at hun ville have ben i næsen nok til at afvise ham. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at hun kun ville mig. At hun kun ville have mig. At hun elskede mig... Hun elskede mig... Jeg kørte en hånd gennem det lange hår og kunne ikke lade være med at grine lidt for migselv ved tanken om hende i går. Jeg vidste, at hun elskede mig... Jeg kunne mærke det i hendes kærtegn og hendes varme kys. Hendes ord og se det i hendes smil... Hun elskede mig... Jeg var ikke et sekund i tvivl om det og jeg måtte indrømme, at jeg nød tanken om at vide det! Jeg nød at vinde... Stop så for helvede... Det er ikke en fucking konkurrence! Jeg fulgte intenst Victoria med øjnene og lænede mig mere mod vindueskarmen for at kunne se hendes bevægelser, som var stive og uvante. Hun gik hen til passagersiden af en sort nyvasket golf og så hurtigt op over bilens tag og op mod vinduet, hvor jeg stod og så derefter hen på Stephen, som sagde noget, mens han var i gang med at ligge hendes kuffert i bagagerummet. Hun svarede kort tilbage og nikkede så, inden hun så op mod vinduet igen. Stephen var i gang med at rode med noget i bagagerummet og jeg vinkede kort og hurtigt til hende og hun sendte mig et lille smil, som gav mig bløde knæ.

Denne smukke pige elskede mig og ville for intet i verden gøre mig ondt. Hun gjorde alt for, at jeg skulle have det godt og hun havde det bedst med, at ingen kendte til vores forhold. Jeg kunne stole på hende og betro mig til hende, uden at hun gik videre til medierne med det. Hun var min partner og jeg elskede hende... Mine tanker stoppede! Hvad fanden... ?! Jeg rystede kort på hovedet og kneb hårdt øjnene sammen, mens mine tanker pludselig begyndte at køre på højt blus. Jeg elskede... What?! Jeg åbnede hurtigt øjnene igen og så ned mod parkeringspladsen igen. Hun var jo... Hun var jo... Jeg elskede... Jeg elskede hende... Jeg havde elsket hende i lang tid, uden egentlig at kende til den følelse for en pige før nu! Og hun elskede mig og jeg havde kunne mærke og se det på hende, uden at jeg havde givet os begge den tilfredsstillelse og sagt det til hende! Jeg havde aldrig sagt til en pige, at jeg elskede hende, fordi jeg aldrig havde elsket en pige. Men Victoria... Hende elskede jeg og jeg vidste, at jeg ville sige det til hende, når hun kom hjem fra Wales igen. Pis os! Skulle jeg have sagt det i går? Sommerfuglene begyndte at blafre i maven på mig ved tanken om, at jeg havde de 3 små ord til gode. Det var nyt og spændende for at mig og det betød smadder meget for mig, at hun vidste det snart. Hun gjorde mig lykkelig...

Victoria satte sig ind i bilen og lukkede døren efter sig og mit blik gled hurtigt hen på Stephen og missede med øjnene mod ham. Jeg kunne ikke lide det blik, som han havde i øjnene, da han så ind i bilen. Han lukkede til bagagerummet og kørte hurtigt en hånden gennem håret som for at rette på det og skubbede hætten lidt mere om i nakken, mens han hurtigt rettede på blusen. Han virkede lidt for stadset ud til at skulle hente sin ekskæreste... Og jeg kunne ikke lide tanken om, at Victoria skulle være alene med denne fyr i 2 dage. Men hvad fanden kunne jeg gøre? Det var hendes arbejde og hun elskede det og jeg ville på intet tidspunkt forbyde hende at arbejde. Ligesom hun aldrig ville forbyde mig i at arbejde...

Stephen satte sig galant ind i bilen ved siden af Victoria og jeg krummede tær ved tanken om, at de skulle sidde alene i en bil så tæt sammen i flere timer nu til Wales. Jeg lagde hurtigt armene over kors igen og bed mig hårdt i kinden for at holde vreden tilbage. Jeg sank besværligt, mens jeg så, hvordan bilen bakkede langsomt og rutineret ud af båsen og den forsvandt i lidt for højt fat ned for enden af vejen og væk i myldret mellem de andre biler på den større vej. Jeg tørrede mig hurtigt over overlæben og vendte mig om og lyttede til en tom og stille lejlighed. Her var stille... Alt for stille... For stille når Victoria ikke var her til at fylde den med sin varme og sit herlige grin, som gjorde mig lykkelig og varm indeni. Jeg sukkede, mens jeg satte mig ned på sengen igen med et bump og lod hænderne falde ned på madrassen mellem mine ben og så ud af vinduet igen med et tomt blik. Jeg tænkte for meget over hendes tur til Wales og jeg vidste, at jeg skulle få mine tanker på noget andre ting, ellers ville jeg drive migselv til vanvid og få en masse ideer oppe i hovedet, som ville få mig til at gøre skøre ting. Min mobil brummede pludselig i lommen og jeg tog den hurtigt op og kunne ikke lade være med at smile, da jeg så Victorias navn. Hun fucking elskede mig...

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...