Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
32Kommentarer
236690Visninger
AA

77. 75.

 


 

Jeg parkerede bilen i en ledig bås på parkeringspladsen foran Victorias opgang og stoppede hurtigt motoren. Jeg tog nøglen ud af tændingen og tog en dyb indånding, mens min mave føltes tom, fordi jeg ikke kunne få noget morgenmad ned efter min løbetur her til morgen. Hele min krop var anspændt og urolig og jeg havde nærmest ikke lukket et øje i nat pga. arbejdspres og… Victoria. Jeg så mig kort i spejlet og rettede kort på mit hår med en rystende hånd og så ind i de blå øjne, som stirrede tilbage på mig. De virkede for store og blanke pga. for lidt søvn og jeg syntes selv, at jeg virkede bleg her til morgen. Jeg havde arbejdet endnu hårdere og trænet ligeså hårdt, siden Greg havde annonceret for 2 dage siden, at jeg skulle afsted med Victoria til Wales. Det havde tæret på mig psykisk og jeg havde haft svært med ikke at tænke på hende! Hvad fanden skete der for mig? Jeg rystede på hovedet af migselv og så hurtigt væk fra spejlet og sukkede højt, mens jeg lagde hænderne om rattet. Mine håndflader blev helt hvide, da jeg strammede mit greb og mine sår fra min boksetræning om nogen enkelte knoer blev helt hvide og jeg var bange for, at de skulle springe. Jeg tog hurtigt hænderne til mig og vred dem nervøst om hinanden. Skulle jeg gå derop og hente hende? Fuck! Hvad skulle jeg gøre? Jeg tog en hurtig beslutning, inden jeg fortrød og åbnede bildøren og gik ud i den friske morgenluft. Det var allerede en smule varmt denne maj morgen og solen stod højt og smukt på himlen. Jeg låste bilen på fjernbetjeningen, mens jeg gik hen mod opgangen og så automatisk op mod hendes soveværelsevindue. Jeg skubbede døren op til opgangen og den velkendte lugt af det gamle træværk fra trappen, ramte mig hårdt og jeg kneb kort øjnene sammen, inden jeg gik den lange vej op til 2 sal.

Nu tættere jeg kom på hendes lejlighed, nu mere nervøs blev jeg og jo tættere jeg kom på hendes lejlighed, nu mere ondt gjorde det indeni mig og i mit hjerte. Alle de gode og dårlige minder dukkede op indeni mig og jeg skubbede dem hurtigt væk og glemte dem igen. Jeg stod alt for hurtigt ved hendes dør og stoppede op og stod længe og så på hendes navn, som stod skrevet med en sirlig skrift på den sædvanlige guldplade på den gamle trædør. Victoria Black… Det smukkeste navn… Jeg kørte begge hænder gennem håret og kunne mærke et jag I brystet, da mindet om vores første kys fløj for mine øjne. Det var mit smukkeste minde om hende og et minde, som jeg havde valgt at beholde og se tilbage på med en masse smukke følelser og tanker. Hun havde indtil videre været min største kærlighed. Hvis hun ikke var min største kærlighed! Jeg sukkede højt og bankede hurtigt på, inden jeg fortrød og kom begge hænder i lommerne på min trøje og ventede med bankende hjerte. Jeg følte, at jeg ventede i en evighed og rettede hurtigt på min t-shirt for små krøller, da jeg hørte låsen blive slået fra og døren foran mig gik langsomt op og der stod hun. Hun tog vejret fra mig og jeg hadet migselv for, at hun stadig kunne give mig sommerfugle i maven og give mig de følelser, som hun gav mig. Jeg hadet migselv for, at jeg stadig elskede hende og at jeg ikke kunne glemme hende, selvom jeg ønskede det så inderligt. Jeg fucking elskede hende stadig… Jeg kunne ikke tage øjnene fra hende, som hun stod der foran mig og lignede en engel, som netop havde åbnet døren til himlen og tog imod mig. Hun var fantastisk smuk! Hendes 2 farvet øjne var uskyldige og smukke, men jeg også kunne se hendes nervøsitet over hele situationen. Situationen var akavet, så jeg brød hurtigt tavsheden med et spinkelt: ”Hej Victoria…” og rykkede uroligt og hurtigt på mig. Jeg ville gerne skifte stilling, men turde på en eller anden måde ikke. ”Er du klar?”. Jeg anede ikke, hvad jeg ellers skulle sige og mine øjnene gled automatisk nedover hendes sommerkjole, som jeg vidste gemte på en smuk og slank krop. Det kløede pludselig i mine hænder for at komme mellem benene på hende og jeg så hurtigt væk og håbede på, at hun ikke så mig rødme.

Jeg kørte nervøst en hånd gennem håret, mens jeg rømmede mig og havde mest lyst til at vende mig om og prøve at glemme hende, som jeg havde prøvet siden vores brud. Og det det var slet ikke gået som planlagt. Hun hjemmesøgte mig med sit smukke smil, hendes fantastiske øjne, hendes dejlige grin og hendes perfekte krop. Hun drev mig til vanvid og selv i mine drømme hjemmesøgte hun mig og jeg kunne ikke skubbe hende ud af mit hjerte, uanset hvor meget jeg kæmpede for det. Det var en kamp, som jeg prøvede at vinde, men som jeg var tæt på at tabe. ”Ja”, svarede hun forsigtigt til mit spørgsmål og hun vendte sig nærmest robotagtigt om og fortsatte: ”Jeg er klar”. Hun så stadig ikke på mig og hendes bevægelser virkede stive og unaturlige, mens hun gjorde sig klar. Hun havde ikke inviteret mig ind, så jeg blev stående ude i opgangen og så ind i en lejlighed, som jeg tidligere havde kendt så godt og som jeg havde brugt mange timer og lykkelige stunder i. Jeg tog et prøvende skridt ind i gangen og endnu et og stod pludselig og lukkede forsigtigt døren efter mig. Victoria vendte sig hurtigt om og så på mig med lidt for store øjne. "Jeg mangler en læbepomade", sagde hun pludselig hurtigt. Jeg prøvede at virke upåvirket over hendes stivhed og nikkede bare og gik forsigtigt ind i hendes stue, hvor duften af hende ramte mig. Jeg snuste den velkendte og hjemmelige duft af hende og hendes hjem ned i lungerne og kunne ikke lade være med at smile et lille smil.

"Det ligner helt sigselv", sukkede jeg og blev overrasket over, at jeg havde sagt det så højt, at hun kunne høre det. Det var mere en tanke for migselv, men som var kommet til udtryk i ord. Jeg kunne mærke, hvordan jeg fik varme og røde kinder og jeg gik rundt i ring og så mig omkring i stuen og nød udsigten og de vante omgivelser. Jeg nød at se, hvordan alle rammerne stod og hang de helt samme steder og hvordan alle møblerne, var de samme. Selv hendes tæppe over sofaen lå foldet på samme måde på det samme sted. Jeg vendte mig om, da jeg kunne høre hendes skridt bag mig og jeg mit hjerte hoppede en ekstra, da jeg så hendes smil. Det smil som jeg elskede over alt på jorden og som jeg ville give min højre arm for at se igen. Og her var det! Jeg kunne ikke stoppe med at smile tilbage til hende og jeg ønskede i netop dette øjeblik, at jeg kunne skrue tiden tilbage og forhindre hende i at tage til Thailand. Forhindre hende i at være mig utro, for så vidste jeg, at vi stadig ville være sammen. Victoria virkede pludselig endnu mere nervøs og stod og vejede fra det ene ben til det andet, uden at hun egentlig selv lagde mærke til det. Jeg lagde hovedet lidt på skrå og kunne ikke tage øjnene fra hende. Dette smukke lille væsen! Men der var noget i gære og jeg kunne ikke sætte en finger på det og jeg ville ønske, at jeg kunne hjælpe hende. At jeg kunne tage hende i mine arme og spørge hende og guide hende gennem det. Jeg ville elske hende og hjælpe hende. Hun rettede på sin sommerjakke og sagde hurtigt: "Jeg henter lige min læbepomade" og forsvandt hurtigt ind i sit soveværelse, hvor hun lukkede døren efter sig.

Jeg så længe på den lukket soveværelsedør, inden jeg vendte mig om og så rundt i stuen igen. Alle minderne fra denne lille lejlighed væltede hurtigt indover mig og jeg kunne se Victoria for mig siddende i sofaen med sit tæppe over sig og vente på, at jeg kom hjem fra træning. Jeg smilede et lille skævt smil og så ned i gulvet, mens mine tanker gled over til, når jeg havde studeret hende, mens hun havde sovet. Hvordan jeg havde studeret hver en fregne og hver en form i hele hendes gudesmukke ansigt! Jeg kendte hvert et hjørne på hendes krop og de sad printet på min nethinde. Hun sad stadig dybt i mig og jeg kunne ikke andet end at mærke en følelse af opløftende lykke og kærlighed. Jeg sukkede og vendte mig om med et smil og kørte en hånd over hagen, mens jeg langsomt gik ud i gangen, mens jeg tog et sidste kig rundt i stuen. Måske vi kunne prøve igen? Lad nu være for helvede Stephen... Du ved jo, at det aldrig kommer til at gå mellem jer med jeres fortid. Men hvad hvis vi snakkede alt igennem og startede helt forfra med at date og se tiden an? Ideerne kørte igennem mit hoved, mens jeg langsomt gik helt hen til hoveddøren og smilede stadig, da det hurtigt forsvandt. Hvad fanden?!

 

Hvad fanden?!


 

Hele min krop sank og blev med ét anspændt! Jeg rynkede panden og så mere intens ned på gulvet blandt Victorias sko ved hoveddøren. Hvad?! Blandt dem stod der et par herresko. WTF?!? Jeg rystede hurtigt og kort på hovedet og kunne ikke rigtig tro mine egne øjne og kunne ikke tage øjnene fra dem. Jeg så hurtigt og kort hen mod soveværelset, hvor døren stadig var lukket og der var helt stille derindefra. Jeg kunne høre mit hjertes rytme suse for mine øre, som blev til en ringen, da jeg så ned på skoene igen og derefter hen på den lukket dør igen og ned på skoene igen og skubbede blidt til dem med den ene fod. Det var bestemt herresko med den størrelse og de så halv nye ud og var i ægte skinnende læder. Vreden steg med det samme op i mig og det samme gjorde en tristhed. Det var et tegn på, at hun var kommet videre og havde fundet en anden. Selvfølgelig havde hun det... Måske de tilhørte en ven? Som om Stephen! Tag dig sammen! Den eneste rigtige drengeven som hun havde, var Jamie og han brugte i hvert fald ikke denne store skostørrelse og jeg havde aldrig set ham i denne type sko.

Vreden steg op i mig og jeg kunne ikke tage øjnene fra skoene og prøvede at gå en masse ideer igennem, hvem det kunne tilhøre. Hvem?! Jeg sukkede og lod begge hænder glide tungt over mit ansigt og skoene forsvandt for mine øjne, men da jeg åbnede dem igen, var de der stadig. Jeg så mig hurtigt om i gangen og kunne ikke se andet end hendes ting, som fortalte mig, at det var Victorias. Jeg så hen mod soveværelset igen og rettede mig hurtigt op, da Victoria kom frem i døren med røde kinder. Hun lukkede døren efter sig og bed sig i underlæben, da vores øjne mødtes og sendte mit et lille smil. Mit hjerte smeltede igen og jeg sank nærmest sammen foran hende. Men skoene?! Jeg kunne ikke tage øjnene fra hende, da hun bukkede sig ned og tog om sin lille kuffert og rettede sig derefter op igen. "Så er jeg klar", sagde hun. Hendes stemme var lille og lød nærmest som en hvisken. Men skoene?! Jeg ville alligevel hjælpe hende... Jeg ville være tæt på hende... Men skoene?! Jeg gik hurtigt hen til hende og tog om håndtaget på hendes kuffert og vores fingre strejfede let hinanden og vores øjne mødtes kort og jeg kunne se en masse minder i hendes øjne, som omhandlede os. Vores første kys... Vores første date... Vores hede elskov... Vores lykke sammen... Vores fremtid sammen... Hun tog hurtigt hånden og øjnene til sig og jeg var meget usikker på, om hun følte sig tilpas i mit selskab, så jeg rettede mig hurtigt op og rømmede mig kort, mens vi gik tavst hen mod hoveddøren. Jeg åbnede den let for hende og lod hende gå ud først, mens jeg holdte døren for hende og sendte herreskoene et mistænksomt blik, inden jeg lukkede døren efter mig.

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...