Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
37Kommentarer
241963Visninger
AA

76. 74.

 


 

"Har du husket det hele?", spurgte Harry, da jeg stod ude i køkkenet og var i gang med at tage min sommerjakke på. Jeg så hen på ham, mens han lænede sig op af væggen med armene over kors og så på mig. Jeg nikkede tavst, mens jeg rettede på min krave. "Er du sikker?". Jeg blev pludselig i tvivl, når han spurgte på den måde og hans toneleje fortalte mig noget andet. Jeg klappede på mine lommer for at checke, at min mobil og nøgler lå i lommen. Det gjorde de... Jeg så forvirret hen på ham og han sendte mig et stort smil og jeg åndede lettet op med et smil. "Stop med at drille mig", sagde jeg og gik hen til ham og han lagde straks armene om mig og så ned på mig med lysende øjne. "Du er dum...". Han grinede højt og lagde hovedet tilbage, mens hans arme stadig var om mine hofter. "Du er så sød, når du prøver at bande Victoria!", grinede han og så igen ned på mig. Han så oprigtig lykkelig ud og jeg var glad for, at han ikke havde hængt sig i, at jeg skulle arbejde tæt med Stephen de næste 2 dage efter vores snak i går morges. Jeg lod mine fingre glide over hans skuldre og om i nakken til hans hår i hovedbunden og foldede dem om hans nakke. "Hvad skal du lave de næste 2 dage?", spurgte jeg og lagde hovedet på skrå. Han trak på skuldrene og svarede: "Åh du ved... Det sædvanlige... Invitere damer over og bare hygge... Av!". Jeg havde nevet ham kort i maveskindet og han grinede højt, mens han bukkede halvt sammen foran mig. Han tog sig til maven og jeg grinede af ham, mens jeg rystede på hovedet af ham. "Du kan lige vove på det!", sagde jeg og skubbede blidt til ham, så han var ved at falde, mens han stadig stod halvt bukket forover. "Du kan tage opvasken...". Jeg pegede på mit køkkenbord og han rettede sig hurtigt op og så på mig med et ligegyldigt udtryk. "Mig?", spurgte han og pegede på sigselv og jeg nikkede med et smil. "Great...". stønnede han kort og jeg bed mig i kinden for ikke at grine højt af ham. Ja, jeg havde ingen opvaskemaskine, så han måtte være opvaskemaskinen i dag, mens jeg var ude og tjene penge.

 

"Mig?"


 

Jeg gik ind i stuen og hen til sofaen, hvor min weekendtaske lå åben. Jeg lynede den og tog om den og gik ud i gangen, hvor Harry nu stod. Han tog hurtigt om tasken og stillede den på gulvet ved siden af sig og rettede sig op. Han var dejlig høj og jeg elskede at stille mig på tær for at kysse ham. Og netop det gjorde jeg... Han lagde hurtigt sine hænder om mine kinder og lagde sine læber om mine med et smil. Jeg ville få svært med at skulle undvære Harry i 2 dage, nu hvor han næsten lige var kommet hjem efter 4 dage i Barcelona. Men arbejde var arbejde og jeg vidste, at det skulle overstås. Og Stephen skulle overstås... Jeg sukkede mellem hans læber og han stoppede blidt kysset og lagde sin pande mod min, mens hans fingerspidser kærligt legede om mine kinder. "Det er snart overstået Victoria", hviskede han. Jeg nikkede kort med lukkede øjne og kunne mærke lysten til at forsvinde ind i vores egen verden og glemme alt om turen til Wales. Med Stephen... Jeg så hen på ham og han åbnede sine øjne og så på mig, mens et lille smil prydet hans læber. "Det skal nok gå...". Jeg nikkede kort igen og tog ikke øjnene fra hans smukke ansigt, som virkede oprigtig roligt og smilende. Jeg tog en dyb indånding og så hen på uret på væggen i stuen og pustede hurtigt ud. Stephen ville snart være her, så jeg måtte hellere komme ned og vente på ham.

Jeg så ned på min weekendtaske og rykkede ikke fødderne for at tage afsked med Harry. Jeg for sammen ved lyden af pludselig en banken på min hoveddør. Harry og jeg så hurtigt på hinanden med rynkede pander og jeg gik hen hurtigt hen og så ud gennem spionhullet. Stephen...? Jeg vendte mig hurtigt om og så hen på Harry med store øjne og mimede lydløst: "Det er Stephen!". Harry lavede store øjne og lagde en finger over læberne og tyssede lavt, mens han langsomt rystede på hovedet. "Jeg er her ikke...", hviskede han og gik hurtigt men lydløst baglæns, mens han sendte mig et luftkys og et smil og forsvandt ind i mit soveværelse og lukkede døren efter sig. Jeg så på den lukket dør og mit hjerte faldt ned i maven på mig. Ingen vidste, at vi var et par og vi ville gerne holde det sådan for ikke at vække opmærksomhed på nogen måde. Men at jeg ikke kunne få sagt farvel, inden jeg tog afsted, gjorde sindssygt ondt indeni mig. Jeg bed mig i kinden og en banken mod min dør, brød igen tavsheden i lejligheden og jeg vidste, at mine 2 dage i helvede startede, ligeså snart jeg åbnede døren til helvedes porte. Åh nej! Jeg kom til migselv, rømmede mig og rettede mig op, mens jeg lod hænderne glide flyvsk over min sommerkjole og kom mit bedste pokeransigt på. Jeg åbnede derefter langsomt døren og så Stephen stå der.

Det virkede underligt og fremmede for mig at have ham stående i min dør igen efter så mange måneder fra hinanden. Og han passede slet ikke ind i mit liv mere, som Harry gjorde. Han virkede for... lille... i højden og for... bred... i vidden. Han var den forkerte for mig! Han rettede sig hurtigt op og så på mig, mens han havde været i gang med at rette på sin t-shirt under en hættetrøje, som stod helt åbent. Hans lyse hår stod helt skarpt og perfekt og hans jeans sad tæt over hans hofter og fremhævede hans trænet lår. Vi stod i et par sekunder og bare så på hinanden i tavshed. Ingen af os havde lyst til at være den første til at sige noget, men han var en gentleman og brød tavsheden. "Godmorgen Victoria...". Hans stemme virkede åndeløs og han rykkede uroligt på skuldrene og stillede sig på en anden måde. "Er du klar?

Hans blik gled hurtigt nedover mig og jeg rykkede uroligt på mig og trådte et skridt til siden, mens han hurtigt så væk. Han rømmede sig kort og kørte flyvsk en hånd gennem siden af det perfekte hår.  "Ja", sagde jeg med rystende stemme og vendte mig om uden at se på ham. "Jeg er klar". Nej jeg er ej! Jeg vidste ikke, om han fulgte mig med øjnene, men jeg følte mig overvåget, som en høg overvåger en mus på en stor flad mark. Jeg tog en dyb indånding og så hen mod den lukket dør ind til mit soveværelse. Der var helt stille derinde... Det var kun en dør, som adskilte Harry og Stephen og Stephen vidste intet. Intet! Og jeg ønskede inderligt, at det ville blive ved dette... Harry og jeg havde det alt for godt til at dele vores forhold med nogen overhoved og Stephen skulle slet ikke vide det. Nej! Jeg var sikker på, at jeg ville kunne høre en knappenål falde derindefra. Stephen trådte prøvende ind i min gang og lukkede forsigtigt døren efter sig uden at sige noget. Jeg vendte mig om, da jeg kunne høre døren lukke sig bag ham og kunne mærke nervøsiteten kravle over mig som en edderkops spind. Tænk hvis Harry troede, at vi var gået og han ville komme frem?! "Jeg mangler en læbepomade", sagde jeg lidt for skingert og lidt for højt. Mon Harry hørte mig? Stephen så hen på mig og nikkede kort og gik langsomt ind i min stue og så sig om. Han havde hænderne i lommerne på sin hættetrøje og så sig om og indsnuste sig vores gamle minder ind og en gysen gik gennem mig. Minder som jeg havde fortrængt og som jeg ikke ønskede at mindes nogensinde igen. Jeg var i gang med at skabe nye minder. Med Harry...

Jeg bed mig i underlæben og blinkede en enkelt gang, mens jeg fulgte ham med øjnene. "Det ligner helt sigselv", kunne jeg høre ham sige roligt og gulvet knirkede let under ham, mens han gik lidt rundt. Han vendte sig om og et lille smil prydet hans læber og som han stod der, kunne jeg se den Stephen, som jeg kendte og som jeg havde elsket. Havde elsket... Ikke mere... Jeg elskede Harry... Min mave slog koldbøtter ved tanken om Harry og et lille smil dukkede op på mine læber. Stephen troede, at jeg smilede til ham og smilede tilbage til mig. Jeg trak kort på skuldrene og så mig om inde i stuen, mens jeg gik derind. Han havde ret... Intet havde ændret sig i min lille lejlighed og jeg elskede den. Den var min og jeg elskede selskabet, som ofte var her. Harry... Jeg så hen på Stephen igen og hans blå øjne se store og undrende på mig. De virkede uskyldige og som om, de kunne se direkte igennem mig og jeg brød mig ikke om det. Jeg rettede lidt på min sommerjakke og så hurtigt ned foran mig og sagde hurtigt: "Jeg henter lige min læbepomade". Han nikkede hurtigt og blinkede hurtigt og kom til sigselv.

Jeg vendte mig hurtigt om og gik ind i soveværelset og så straks Harry sidde på den uredte seng med fødderne på gulvet og albuerne hvilende på knæene. Han vendte sig straks om, da han hørte døren lukke sig bag mig. Hans grønne øjne var store og smukke, mens solens morgenstråler ramte hans ansigt. Han var smuk og han tog vejret fra mig, mens han rejste sig op fra sengen. Jeg mistede hurtigt pusten og sendte ham et lille genert smil. "Nu ved jeg, hvad det er, jeg har glemt", hviskede jeg og listede hurtigt over gulvet og hen til ham. Han rettede sig op og så undrende på mig. "Hvad?", hviskede han nysgerrigt tilbage og rynkede panden, da jeg stillede mig op på tær og så ham dybt i øjnene. Jeg lagde en arm over hans nakke og smilede. "Dette...", hviskede jeg og kyssede ham varmt og længe. Han lagde straks armene om mine hofter og trykkede mig ind mod sig, mens han sukkede lavt og sank et stykke. Mine læber overtog hans og jeg kunne mærke, hvordan han smeltede sammen mellem mine arme og jeg kunne ikke lade være med at smile mellem hans læber og han stoppede kysset. Han vuggede os langsomt fra side til side, mens vores næser ramte hinanden og vi smilede begge stort og lykkeligt til hinanden. "Du er så dejlig...", hviskede han og kørte sin næse om min, inden han hurtigt lagde sine læber om mine igen og straks gjorde kysset dybt.

Jeg sukkede lavt og lod hans tunge invadere min og trykkede mig ind mod ham og stønnede barnligt. Hans greb om min ene hofte blev strammere og hans voksende erektion mod min mave fortalte mig, at han var klar til mig. Åh Gud... Jeg var ligeså klar! Hans tunge legede vildere og vildere om min og jeg havde svært med at følge hans rytme og kørte mine hænder op i hans hår og stillede mig mere på tær for at mærke ham endnu tættere mod mig. "Åh Victoria...", hviskede han, da jeg gned mig op af ham og lod den ene hånd glide fra hans hår, nedover hans bryst og nedover hans erektion og op igen. Og sådan blev jeg ved, mens erektionen voksede sig større og hårdere under min håndflade... Hans stønnen mod mine læber, fik mig til at vride mig mod ham, mens hans hånd lagde sig om mit hår og greb fat i det med et fast greb. Vores tunger legede vildt tagfat om hinanden, mens hans varme tungespids virkede lille og spids mod min. Hans greb om mit hår blev hårdere og han tvang mit ansigt fra hans i en fast og blid bevægelse og så på mig. "Skynd dig hjem til mig!", hviskede han og lagde hurtigt sine læber om mine igen. Jeg knugede mig til ham og lod hans tunge kort fange min igen og jeg sukkede, da jeg tvang mine læber fra hans og gik, mens hans arme omkring mig forsvandt. Jeg lagde en hånd over mine læber, som smilede og gik hurtigt hen mod døren med matte ben og lagde hånden over håndtaget og vendte mig om, inden jeg åbnede den. Harry stod og snappede efter vejret og virkede forpustet, mens et lille skævt smil spillede på hans læber. Jeg kvalte et lille lykkeligt hvin og forsvandt ud i gangen igen.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...