Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
37Kommentarer
243127Visninger
AA

73. 71.


 

"Hej det er mig!", hørte jeg en frisk pigestemme råbe ude fra hoveddøren, som hurtigt blev åbnet og lukket i igen med et smæk. Den underlig følelse af det ukendte strøg gennem min krop og jeg så automatisk hen på Harry og det virkede til, at han et kort sekund ikke registrerede noget, mens han så koncentreret ned i sin iPhone. Alt den uro i kroppen som jeg endelig havde fået rystet af mig, nu hvor jeg endelig var begyndt at slappe af i Annes selskab, blev hurtigt bragt op til overfladen igen ved lyden af en ny og ukendt stemme. "Hej skat", råbte Anne tilbage og så ud mod køkkenet og ud i gangen, hvor lyden af et par sko blev smidt hårdt på gulvet og en knirken fortalte, at personen bevægede sig. "Vi er inde i stuen!". Jeg så hen mod den åbne dør ud til det mørke køkken og kunne høre og mærke mit hjerte banke hårdt omme i nakken, mens jeg rykkede uroligt på mig. Jeg havde været forbedret på at møde Harrys mor og hans stedfar og havde set frem til denne aften og lærer dem bedre at kende. Men hans søster? Puha... Harry havde godt fortalt en del om hans søster og jeg havde fået det indtryk, at de var meget tætte og de snakkede tit sammen i telefonen, når vi var sammen. Så jeg ville da tro, at hun kendte til mig? Men at gå fra at være et spøgelse og til at få ansigt på denne person, var ligesom at blive kastet for løverne uden nogen former for advarelse. Forældre var én ting... Men en søster som Harry var ufattelig tæt med, var en helt anden ting og det var for mig det værste og jeg frygtede det og havde mest lyst til at kaste migselv ud af det nærmeste vindue og blæse hjem med vinden, som en heks gjorde på sin kost. Hun ville være den hårdeste dommer af dem alle og jeg var sikker på, at hendes mening betød meget for Harry.

Jeg så hen på Harry igen og prøvede at synke mere ned i den bløde sofa ved siden af ham og så op på ham, mens han pludselig sendte sin mor underligt et blik henover stuebordet og med øjenbrynene helt oppe i hårgrænsen, som jeg ikke helt forstod. Anne slog uskyldigt ud med armene mod ham, et neutralt ansigtsudtryk og trak på skuldrene med et lille og akavet fnis. "Du kunne bare ikke holde din kæft", hviskede han smilende og rystede på hovedet af hende, mens de grinede lavt sammen. Han lagde tungt sit ansigt ned i en hånd og grinede kort, inden han så hen på mig med et undskyldende udtryk og slog ud med en hånd mod min mor. "For helvede... Sladdertanten her kunne åbenbart ikke holde munden lukket, så nu vil min søster åbenbart også se giraffen". Giraffen? Hvilken giraf? Mig? Ohh pis! Anne rystede hurtigt på hovedet og det var tydeligt at se, at hun var blevet taget med bukserne nede, over at hendes søn åbenbart kendte hende så godt til at vide, hvorfor hans søster netop var trådt ind i huset. Hun prøvede at formulere et par stammende ord, mens hun hurtigt rystede på hovedet men forgæves og slog til sidst ud med den ene hånd mod mig og prøvede at se uskyldig ud og jeg kunne ikke lade være med at grine et lille grin til hende, som hun gengældte med et stort og undskyldende smil. Harry lænede sig helt frem i sofaen og lagde sin mobil fra sig på stuebordet foran sig og kørte begge hænder gennem håret stadig med et lille smil på læben. Han drejede ansigtet og så på mig henover sin skulder og bed sig i underlæben, mens han prøvede at kvæle et lille grin. Han så pludselig og hurtigt hen mod køkkendøren og jeg kunne tydeligt høre lette fortrin ude i køkkenet, som nærmede sig mere og mere og mit hjerte slog hurtigere og hurtigere i brystet, inden en blond og meget køn pige trådte frem i døren. Gemma! Hans storesøster!

Hun så sig om i stuen og lod sine øjne glide henover situationen i stuen og lod sine kønne øjne hvile et sekund længere ved mig, mens Harry rejste sig langsomt op og med et spillende smil henover læberne. "Hej lillebror!", sagde hun glad og lettere forpustet, mens de gik hinanden i møde og gav hinanden et kæmpe og varmt kram. "Hvor ser du godt ud...", sagde hun kærligt og lagde begge sine hænder over hans kinder og studerede hans smukke ansigt med lykkelige og skinnende øjne. De var enormt tætte! Ohh pis også! "Godt at se dig H! Syntes, at det har været en evighed siden sidst". Hun så kort hen på mig med et glimt i øjet og derefter op på sin lillebror igen og sendte ham et lille smil. Han rykkede uroligt på sig og så hurtigt ned i gulvet mellem dem i et splitsekund og kørte en hånd gennem det lange hår. "Du er blevet klippet", sagde Gemma varmt, netop ligesom sin mor havde gjort og kørte en hånd over det, mens hun blev ved med at smile til ham. "Det ser godt ud!". Harry nikkede og lagde en arm over begge hendes skuldre og trykkede hende ind mod sit bryst, mens han kyssede hende varmt på håret. Han havde savnet hende! De trak sig lidt fra hinanden og jeg så Anne gå hen og kysse sin datter og aede hende derefter over håret og roste det, som hvis hun også netop havde fået en ny frisure. De grinede kort sammen og jeg skulle næsten til at føle mig som det 3 hjul, da Harry vendte sig om og gik hen og stillede sig foran mig og så ned på mig, mens han rakte en hånd frem mod mig, som jeg tog imod. Jeg rejste mig forsigtig og uden en lyd og skubbede noget hår op i nakken, som jeg var bange for, var faldet ud af min hestehale. Det var der ikke... Jeg fumlede hurtigt og nervøst ved kanten af min bluse med den anden hånd, mens Harry holdte godt fast i den anden, mens vi så lydløst på hinanden. Han studerede hele mit ansigt og mimede lydløst: "Du ser dejlig ud...". Jeg sendte ham et stort smil, inden han overraskende hurtigt lagde begge hænder over mine kinder og kyssede mig varmt og alt for kort, inden vores øjne mødtes igen. Han drejede ansigtet og så sig over skulderen, mens han tog om begge mine hænder, inden han vendte sig om. Hans ene hånd slap min og jeg knugede mig til hans arm, mens vi så Anne og Gemma snakke livligt og grinende sammen.

Jeg lagde hovedet på skrå og kunne mærke en misundelse og en ærbødighed kravle indover mig over deres mor-og datter forhold. Selvom jeg for længe siden var kommet over min mors død og havde et fantastisk mor-og datter forhold med Elizabeth, misundte jeg deres iver overfor hinanden. Deres samhørighed og deres tætte forhold var helt sikkert tydeligt for alle og enhver omkring dem og jeg ville pludselig ønske, at jeg var en del af det... En del af Anne og Gemma... At være en del af dem og være accepteret og elsket af dem. At være en del af Harrys familie... Jeg så op på Harry, mens hans store hånd holdte om min og jeg holdte om hans arm med den anden. Hans ansigt var smukt og roligt, mens han så hen på sin mor og søster og han virkede helt rolig og på hjemmebane. Og det var han jo også! 

Åh pis! Hun kommer hen mod mig! Hun kommer hen mod mig! "Hej! Du må være Victoria?", sagde Gemma venligt, da hun pludselig stod foran mig og gav mig hånden. Jeg tog hurtigt imod den og nikkede og sendte hende et lille genert smil. Harry så ned på mig og sendte mig et charmerende smil, da jeg så op på ham. "Hej...", sagde jeg venligt. Hendes smil bare flot og perfekt med et lille smilehul i venstre kind. Akkurat ligesom Harry! Jeg kunne mærke mine kinder blive røde... "Hvis min kære lillebror ikke har fortalt dig det, så har han altså en storesøster ved navn Gemma og det er så mig!". Hun rakte hånden frem og nev kort i Harrys kind og kyssede ham på den anden, inden han kunne nå at få vristet sig fri. Hun slap hurtigt hans kind og han tog sig til den med et grin, mens han så på hende. Jeg kunne ikke lade være med at grine af dem, da de allerede var i gang med at drille hinanden, som kun søskende kunne gøre det. "Jeg har fortalt Victoria om dig søs", sagde Harry sødt, mens han på en irriterende og selvsikker måde begyndte at skubbe hendes lange hår op og uglede det kort, mens hun bare stod og så åndssvagt på ham med armene over kors. "Hvis du skulle være i tvivl Victoria... Så er det mig, som er storesøsteren!", sagde hun smilende og så på mig gennem hendes hår, mens hendes ansigt forsvandt mere og mere bag hendes hår, som blev mere og mere rodet. Hun prikkede pludselig Harry hårdt i maven og han bukkede hurtigt sammen og tog sig til maven og grinede højt, mens hun skubbede det uglede hår helt væk fra ansigtet og så igen hen på mig. Der var et lysende drag over hendes øjne. Et lys som jeg tit og ofte så hos hende bror, når han virkelig var lykkelig og som gjorde dem endnu mere ens, som kun søskende kunne være.

"Harry siger, at du læser til revisor, Victoria?", sagde hun venligt og hun slog hurtigt og hårdt til Harrys finger, som kom snigende ind fra siden uden at hendes øjne veg fra mig. Hun kendte ham alt for godt og jeg kunne ikke lade være med at se op på Harry med et smil, som slap min hånd og kort ruskede hende i håret, inden han gik ud i køkkenet til hans mor. Jeg sank og tog lydløst en dyb indånding, nu hvor jeg stod alene med Gemma inde i stuen. Jeg så hurtigt efter Harry og bed mig i underlæben og svarede pænt: "Ja, jeg har netop afsluttet 2 semester og starter på 3 semester efter sommeren". Hun begyndte at gå hen mod sofasektionen og jeg fulgte automatisk med, mens jeg rettede på min bluse, da hun satte sig uden at se på mig et kort øjeblik. Jeg satte mig langsomt og pænt ned ved siden af hende, mens hun slængede sig hjemmevant i puderne. "Det lyder spændende!", sagde hun optimistisk og oprigtig nysgerrigt til mit. "Er du glad for det?". Jeg nikkede energisk af hendes spørgsmål og hun kunne ikke holde et lille sødt grin tilbage. Vi sad kun med et par centimeters adskillelse mellem os og studerede hinanden og jeg kunne fornemme hendes væsen. Og det var et dejligt væsen, hun indeholdte og jeg håbede og ønskede inderligt, at hun ville lade mig komme hende nærmere, så vi kunne lærer hinanden rigtig godt og kende. Vi sad i et par sekunder i tavshed, mens vi bare så hinanden an, uden at det faktisk virkede akavet. Vi målte hinanden og skille se, hvor vi havde hinanden, inden vi åbnede os. Jeg så ud mod køkkenet, da jeg kunne høre Harrys oprigtige grin og jeg kunne ikke lade være med at smile stort og se ned i mit skød. Gemma rykkede på sig ved siden af mig og jeg foldede hænderne om hinanden. Stadig med et smil på læberne...

"Det er rigtig rart at...", sagde hun pludselig og slog ud med hånden mod mig og gjorde ikke sætningen helt færdig lige med det samme. Jeg så straks hen på hende og lagde hovedet på skrå, mens jeg satte mig bedre til rette uden at tage øjnene fra hende og afventede. Hun sendte mig et lille smil og hun tog derefter en dyb indånding og bed sig kort i kinden, mens hun overvejede, om hun egentlig skulle afslutte sætningen. "Hvad?", spurgte jeg blidt og kunne ikke skjule min nysgerrighed. Jeg rykkede uroligt på mig og hun så kort ud mod køkkenet, hvor vi begge kunne høre, at der blev rumsteret en smule. "Det er bare rigtig rart at få et ansigt på dig Victoria... Det er rart at få et ansigt på den pige med de 2 farvede øjne, som jeg har hørt så meget om de sidste par måneder".

Jeg kunne slet ikke lade være med at smile stort og bed mig hurtigt i underlæben og så igen ned i mine lår med brændende kinder. Jeg trak skuldrene op over ørerne og kunne mærke varmen brede sig i hele min krop. Snakkede han virkelig om mig? Med sin søster? Hvad fortalte han hende? Kunne jeg tillade mig at spørge hende? Nej... Jeg så hurtigt hen på hende og hun sendte mig et smil, som jeg kun kunne gengælde. Vi så begge hen mod køkkenet, da Harry og Anne kom frem med noget mere kage og the til os. Gemma tog en dyb og lettet indånding, mens hun så hen på Harry, da han satte sig ned ved siden af mig og rejste sig op og satte sig hen i stolen for enden af stuebordet, så der var bedre plads til Harry og jeg. Jeg studerede hende hurtigt og kort. Hun var en rigtig køn pige og Harry omtalte hende tit som "Oraklet", fordi hun havde været æresstudenten, da hun blev færdig på Universitetet. Jeg havde lagt mærke til, at det var hende, som Harry søgte råd hos, hvis han var i tvivl om noget omkring vigtige ting i sit liv. Hendes mening betød ufatteligt meget for ham og dette gjorde mig nervøs! Jeg skulle gøre et godt indtryk hos hende! Jeg skulle!

Jeg så hen på Harry, da han lagde en arm over mine skuldre og trykkede mig ind til sig og kyssede min pande, inden vi så lykkeligt på hinanden. Han lagde derefter en hånd over mit ene knæ og jeg kunne ikke lade være med at ligge min kind mod hans skulder et par sekunder, inden jeg så forelsket op på ham igen. Hans hånd gav mit knæ et lille klem og jeg så hen på Gemma, som satte sig bedre til rette med sin mobil i hånden og rettede derefter sin fulde opmærksom mod os. Hun smilede, da hun så os sidde tæt sammen og hun så længe på sin lillebror, som bare så ned på mig med lykkelige øjne. Hun lagde sin mobil fra sig på stuebordet og sagde pludselig kækt: "Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan du har kunne score sådan en køn pige som Victoria. Oh my God mand... Du er godt nok skudt i den pige!".

Jeg kunne mærke Harry stivne helt ved siden af mig og der kom ikke en lyd fra ham, som jeg nok havde forventet. "Gemma!", sagde Anne spidst men bagved kunne jeg høre hende smile. "Hvad mor?", spurgte hun højt og uskyldigt, mens hun grinede højt. "Han er jo helt væk i hende!". Jeg kunne mærke, hvordan mine kinder begyndte at brænde og jeg pressede læberne sammen for ikke at grine. Jeg så hen på Harry og kunne se, at han ligesom mig sad med røde kinder og undgik mit blik, mens han bare så fremfor sig og ned i gulvet under stuebordet, mens hans hænder var foldet. Han kløede sig kort i det lange hår og rystede næsten usynligt på hovedet, mens han fugtede læberne og derefter smilede lidt genert. Han vidste, at jeg så på ham og han kunne ikke få sigselv til at se tilbage på mig. Han var genert! Meget genert endda! Hans søster kunne af alle mennesker gøre ham utilpas, genert, lykkelig, sur osv... Og han elskede hende for det... Hun havde magten i sin hule hånd og hun brugte den med kærlighed i stemmen og i sit hjerte mod ham og han nød det!

 

"Oh my God mand!"

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...