Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
32Kommentarer
236680Visninger
AA

72. 70.

 


 

Jeg kunne ikke holde et lille smil tilbage, mens jeg lænede mig helt tilbage og smugkiggede fra køkkenet og ind i spisestuen, hvor Harry sad sammen med Victoria. Han sad godt og roligt tilbage i stolen og med armen over hendes ryglæn, mens de sad tæt sammen og snakkede lavt. Der var ikke meget afstand mellem deres stole og Harry skulle hele tiden have fysisk kontakt med hende på den ene eller den anden måde. Om det var ved at holde hendes hånd i sin, nusse hendes fingre eller have armen over hendes ryglæn og nusse hendes ryg, som han netop gjorde nu. Jeg ventede bare på, at kaffen skulle blive færdig, mens jeg skar noget hjemmelavede kage ud og anrettede det pænt på et porcelænsfad. Harrys yndlingskage... Den duftede fantastisk, da jeg skar den i skiver og minderne om ham, da han var lille, skyllede indover mig og jeg kunne se ham for mig stå i køkkenet.

Han havde været 7-8 år gammel, da han var kommet snøftende ind i køkkenet og jeg havde straks været over min lille triste dreng. Han var blevet væltet af cyklen af en større dreng længere nede af vejen og var gået hjem uden sin cykel, mens cykelhjelmen havde siddet skævt nedover hans lille våde kind. Han havde fået sig et lille sår over det ene knæ og jeg satte ham straks op på en stol og rensede såret, mens jeg hørte på historien, hvad der var sket. Jeg havde fjernet hans tårer fra hans små kinder og havde kysset blidt på plasteret, da jeg havde sat det på og sendt ham mit største smil. Synet af hans triste øjne som var livet op, da jeg havde pakket den lune kage ud af sin form, var et minde, som jeg havde med mig verden rundt og som jeg ville tage med mig i graven. Min lille dreng... Min elskede lille dreng som nu var blevet en voksen mand og som for flere år siden, var vokset mig over hovedet. Min lille dreng som nu arbejdede med det, som han elskede mere end noget andet og som havde gjort ham til den, som han var i dag. Selvom han nu var med i et verdensberømt band, havde han heldigvis formået at holde begge ben på jorden og stadig vide, hvor han kom fra. Han kom tit hjem og spiste og sov her og han fortalte livligt om alle sine rejser fra sine turnéer og viste billeder frem. Han var det rette sted i sit liv og jeg priste mig lykkelig over, at han var den person, som han var. Min lille dreng...

Jeg lænede mig meget langsomt mere bagud og kiggede ind i spisestuen igen og så hen på Harry, som sad og studerede Victoria, mens hun fortalte ham noget. Han var helt opslugt af hende og studerede bare hele hendes ansigt, mens hun sad og grinede og forklarede ham noget. Et smil ramte hans øjne, som jeg aldrig havde set før og som fik mig til at føle en kærlighed for den fremmede pige, som sad ved siden af ham. En kærlighed som en mor kun mærker, når deres barn er oprigtigt lykkelig af kærlighed. Aldrig havde jeg set min søn være forelsket før og aldrig havde jeg set ham være så glad og smilende, som efter han havde mødt Victoria. Jeg lod mine øjne glide hen til Victoria og kunne mærke følelsen af stolthed. En stolthed over at min søn havde fundet en pige, som var så smuk og så intelligent som hende og faktisk ville holde på hende. Det var tydeligt at se, at de kom fra hver deres verdner og havde forskellige værdier, men værdier som ville ende det samme sted på et tidspunkt ude i fremtiden.

Jeg havde stået ude i køkkenet og gjort klar til besøget, mens jeg hele tiden havde holdt øje med, hvornår Harrys store Range Rover ville ramme vores lille indkørelse ude foran huset. Og da den endelig landede i indkørelsen, kunne jeg ikke holde et smil tilbage og stillede hurtigt den halvtomme kaffekop fra mig. Jeg lænede mig lidt indover køkkenbordet og skubbede forsigtigt det nederste gardin til side og så ud, mens Harry hurtigt gik ud af bilen og smækkede døren efter sig. Han gik hurtigt rundt om bilen, mens han forsigtigt så sig omkring efter pressen, men jeg vidste, at de ikke var til at se nogen steder på vores villavej i dag. Han åbnede forsigtigt døren til passagersiden og stak halvt hovedet ind og sagde noget. Jeg så ind gennem forruden, men solen strålede højt på himlen og lavede et reflekterende lys, så jeg ikke kunne se ind i bilen. Gud, hvor var jeg dog nysgerrig efter at se hende! Jeg var da blevet præsenteret for de fleste af hans kærester. Men hende her... Hun måtte være noget helt særligt, siden han havde lydt så nervøs, da han havde fortalt mig, at han ville tage en pige med hjem. Jeg trippede utålmodigt med den ene fod mod det lille gulvtæppe på trægulvet, mens jeg blev ved med at se ud. Han blev ved med at stå i den åbne dør og jeg kunne se, at han let stillede sig på tær, som hvis han kyssede hende og jeg kunne ikke holde et lille grin tilbage.

Jeg blev allerede varm helt indeni, mens jeg skubbede gardinet på plads og gik ud i gangen og åbnede hoveddøren. Harry reagerede straks på lyden op så hen på mig, mens han stadig havde en hånd inde i bilen. "Hej mor", sagde han lykkeligt og vinkede hurtigt til mig. Han småløb hurtigt hen til mig og lagde armene om mig og trak mig ind mod sit bryst. Min lille dreng! Jeg så op på ham og kærtegnede kort hans kind. "Dejligt at I gad og komme", sagde jeg smilende og så op på hans lange rodede hår. "Du har fået klippet spidserne siden sidste uge". Han kørte en hånd gennem håret og nikkede hurtigt. "Er det for kort?", spurgte han åndeløst og jeg rystede på hovedet og svarede ærligt. "Det er helt perfekt!". Han gav mig endnu et varmt kram og mumlede kort: "Er Robin stadig i Berlin?" og jeg nikkede kort. "Han kommer hjem i morgen efter mødet", svarede jeg og han sendte mig et stort smil, inden vi begge reagerede på lyden af en bildør, som smækkede henne fra bilen og han vendte sig om, mens jeg så forbi hans arm og så hen mod lyden. Og der stod hun! Jeg kunne mærke overraskelsen ramme mig hårdt og jeg så hurtigt op på Harry, som slet ikke registrerede mig og så hurtigt tilbage på den yndige pige, som stod usikkert henne ved bilen. Var det...? Var det hende? Jeg havde bestemt forventet en køn pige, men hun var jo... yndig! Så køn og så lille og fin! Harry gik straks hen til hende, bukkede sig ned og hviskede noget til hende, som fik hende til at smile det sødeste og generte smil, som smittede af på mig. Jeg sendte hende mit største smil, da hun kom hen til mig og gav mig meget velopdragent hånden og præsenterede sig som Victoria. En smuk pige med et smukt navn! Da jeg havde inviteret hende ind, havde jeg sendt Harry et kæmpe smil i døren, som han straks gengældte med røde kinder. Drengen var jo hamrende forelsket!

 

Hun var jo... yndig!


 

Som aftenen var skredet frem, havde jeg ikke kunne lade være med at tænke på de andre piger, som Harry havde introduceret Robin og mig for de sidste par år og jeg var bestemt blevet overrasket over, at hun var typen, som Harry havde taget med hjem. Jeg var ikke skuffet! Tværtimod! Hun var jo enhver svigermors drøm! Jeg havde ikke kunne lade være med at give hende elevatorblikket flere gange, for jeg vidste, at hun var af en helt anden kaliber end de andre piger. Hendes øjne skinnede lystigt mod mine og hendes lige hvide tænder sad som perler på en snor. Hendes mørke og lange hår indrammede hendes smukke ansigt og de høje kindben og fremhævede de uens farvede øjne, som jeg med vilje ikke nævnte, da jeg var sikkert ikke den eneste, som havde set dem og hun var sikkert træt af at høre kommentarer om dem. Når hun snakkede, lød hun veluddannet, velopdraget og meget velovervejet og til at starte med var jeg bange for, at hun var en lidt for anstrengt person, som ikke slappede af. Men nu mere jeg snakkede med hende, nu mere kunne jeg fornemme, at hun slappede mere og mere af og hun åbnede sig mere og mere. Stakkels pige... Hun havde sikkert været smadder nervøs! Jeg kunne ikke lade være med at mærke en varme bedre sig i brystet ved tanken om hende ved Harrys side. De var et smukt par og jeg vidste lige, hvor et billede af dette smukke par skulle stå her i stuen.

Lyden af kaffemaskinen som var færdig, fik mig ud af min nedstirren af Victoria og Harry og jeg gjorde det hele klar og gik ind i spisestuen med kaffekanden i den ene hånd og kagefadet i den anden. Victoria rejste sig hurtigt op, da hun så mig og hjalp mig med at tage kagefadet, så jeg kunne skulle balancere med kaffen. "Tak", sagde jeg venligt og nikkede smilende til hende. Hun stillede fadet foran Harry, som straks så hvilken kage, det var. Vores øjne mødtes og jeg blinkede kærligt til ham med det ene øje. Han smilede tilbage til mig og derefter hen på Victoria, mens han pegede på kagen. "Det her Victoria... Er den bedste kage, du nogensinde kommer til at smage!". Han var allerede i gang med at dele tallerkenerne ud til os. "Ahh...", sagde jeg anspændt og kunne allerede mærke presset blive klemt nedover mig. "Måske ikke den bedste! Men Harry kan i hver fald godt lide den, så derfor laver jeg den". Victoria og jeg så på hinanden og smilede. Hun lænede sig indover fadet og så på kagestykkerne, mens hun bed sig smilende i underlæben. "Den dufter i hvert fald godt Anne", sagde hun venligt og Harry serverede allerede et stykke for hende med et smil. Derefter placerede han et stykke på min tallerken, inden havde allerede havde slugt sit eget stykke. Victoria så grinende op på ham og han sendte hende et stort og forelsket smil. Mit moderhjerte blev varmt... Hun skar et stykke af kagen med gaflen og spiste det pænt. Harry og jeg sad afventende og så på hende, mens hun tyggede godt på stykket uden at sige noget, mens hun koncentreret så ned på kagen. Harry og jeg så tavst og kort på hinanden, da Harry udbrød: "Hvad syntes du? Du er simpelthen alt for stille!". Jeg grinede højt af ham og skar selv et lille stykke ud og spiste den. Den smagte fantastisk! "Den smager rigtig godt Anne", sagde hun så og sendte mig et genert smil og jeg smilede stort tilbage. En fantastisk sød pige!

Efter kage og kaffe fik Harry og jeg et øjeblik for os selv, da Victoria var gået på toilettet. Vi havde nu sat os ind i stuen i sofaerne og så tavst på hinanden. Harry prøvede at gemme et lille smil og satte sin albue op på ryglænet af sofaen og stødte hovedet i hånden. Jeg satte mig bedre til rette og kom fødderne ind under mig og lænede mig godt tilbage i puderne bag mig uden at tage øjnene fra ham. Han virkede afventende uden at sige noget og jeg trak pinen ud, indtil han efter 1 meget langt minuts tavshed sagde lavt og smilende: "Bare kom med det mor...". Jeg sendte ham mit største smil og kunne ikke holde et lille selvtilfredst grin tilbage. Han så overraskende hen på mig med et smil og vi kvalte begge et grin, mens Harry så ud mod gangen og toilettet. "Mor for helvede!", hviskede han grinende. Jeg lagde hovedet tilbage sofaen og prøvede at grine helt lydløst og tog så en dyb indånding. "Hun er fantastisk Harry! Det er hun virkelig...", hviskede jeg så endelig. Jeg kunne se, hvordan hans skuldre sank og den uro, som han havde siddet med de sidste par timer, var endelig væk. "Mener du det?", spurgte han storsmilende. "Ja!", svarede jeg hurtigt og ærligt. Han kørte en hånd gennem håret og stønnede kort. "Anderledens end dine andre kæreste. Men på den gode måde og det kan jeg rigtig godt lide! Hun får dig lidt mere ned på jorden Harry... Det trænger du også til!". Han grinede og så igen ud mod gangen. Der var helt stille derude...

Han lænede sig frem og satte albuerne mod sine knæ og sagde lavt: "Det er hun også mor. Altså anderledens... Hun giver mig modstand uden selv at vide det, også behandler hun mig som... mig! Ikke som Harry Styles! Men som mig...". Han lagde en hånd over brystet, da han sagde den sidste sætning. Det havde været de smukkeste ord i mine ører og jeg elskede hende allerede for at gøre min søn så lykkelig og for at være den normale person, som hun var. Hun var ikke en kendt model eller en kendt popstjerne. Hun var jo bare Victoria, som var revisorelev i et firma og som havde en helt normal hverdag med normale problemer uden pressefolk omkring sig. Hun var lige det, som Harry havde brug for og jeg håbede inderligt, at han ville fortsætte deres forhold, for jeg var allerede vild med hende! Jeg vidste, hvor vigtigt det var for ham, at være elsket for den, som han var og ikke som et bandmedlem. Mit hjerte var ved at spring af lykke, da jeg så hans øjne lyse på den helt specielle måde igen. Aldrig havde min søn været så smuk, som han var nu. Han var lykkelig! Enormt lykkelig! "Hun er pisse ligeglad med, hvem jeg er på arbejde. Hun kan lide mig... for mig...", fortsatte han. Jeg lagde hovedet lidt på skrå og smilede et kæmpe smil til ham og var sikker på, at han kunne fornemme min glæde på hans vegne og han smilede ligeså stort tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...