Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
32Kommentarer
236669Visninger
AA

9. 7.

 


 

Jeg havde ventet næsten 2 timer på, at mødet skulle slutte, så jeg kunne finde hende. Hele min krop var helt dirrende efter at finde hende og jeg var pludselig nervøs for, at det ikke ville kunne lade sig gøre. Jeg ville helst ikke indblande en manager eller 2 for at finde hende, når hun kun skulle være en engangsfornøjelse. Mødet var endelig overstået og jeg vidste, at hun måtte arbejde et sted på denne etage, siden det var hende, som havde serveret til mødet. Greg og hende havde virket til at kende hinanden, så måske jeg skulle have fat i ham, hvis hun ikke var til at støve op? Mon han kunne holde mund, hvis jeg spurgte ham?. Hele min krop var i brand for at finde denne pige, så jeg kunne igangsætte min mission. Mission nedlæggelse var sat i gang! Forretningsfolkene omkring mig var i gang med at pakke sammen, da Jamie kom ind og gik hen til Greg, som sad og noterede det sidste på sin bærbar. Jeg rejste mig nonchalant fra stolen og rettede på skjorten, mens jeg så Louis, Niall og Liam forsvinde ud af døren og ud på gangen, mens de lignede nogen, som var lykkelige over, at mødet var overstået.

Jeg så hen på Greg igen, som sad og snakkede med Jamie, som nu sad ved siden af ham og nikkede. Jamie kendte sgu da også hende brunetten! Så ville mine chancer for at finde hende være endnu større… Jeg så mig omkring i mødelokalet og tog min mobil frem, satte mig ned igen og lod som om, at jeg var optaget af nogen mails, mens lokalet blev tømt for mennesker omkring mig. Der blev tavshed omkring mig og jeg rejste mig op og så, at Greg stadig snakkede med Jamie og gik afslappet hen til dem, selvom mit hjerte hamrede på fuld tryk. "Nåh Harry", sagde Greg smilende og rejste sig, mens Jamie havde været i gang med at snakke til ham. Jamie så hen på mig med store øjne og det var tydeligt at se på ham, at jeg havde afbrudt i noget vigtigt, inden det overhoved var begyndt. Jeg så ligeglad ned på ham, mens han blev siddende og kom hænderne i lommerne og smilede tilbage til Greg. "Super godt møde Greg", sagde jeg og nikkede til Jamie for ikke at virke for arrogant, siden jeg havde afbrudt dem. Jamie smilede et afbleget tandpasta smil, mens han rejste sig op og jeg kunne se, hvordan hans øjne pludselig funklende ved synet af mit smil. Nu håbede jeg, at han vidste, at jeg ikke var til hans side? Larry eksisterede ikke! Jeg gøs lidt ved tanken... ”Godt at høre, at du nød mødet”, klukkede Greg og smilede til mig. ”Jeg kunne ellers forestille mig, at de må være drønkedelige for jer drenge, når I er til mange af dem i forvejen”. Han vidste, at jeg løj ham lige op i hans åbne ansigt og jeg kørte en hånd gennem håret og grinede anstrengt til ham. Ham kunne jeg godt lide! ”Der fik du mig Greg”, sagde jeg og klappede ham på skulderen og vi grinede højt sammen.

Jeg så hen på Jamie, som overværede vores samtale og spurgte ham venligt: ”Hvordan går det med de højtalere Jamie?”. Hans smil stivnede, da han hørte mit spørgsmål og jeg fik straks ondt ham. Det var åbenbart ikke lige et spørgsmål, som jeg skulle stille ham nu og jeg kunne netop tyde en bevægelse ved Gregs venstre øje. Det tog Jamie et par sekunder, før han svarede: ”Joooooh… Det går fremad! Der er stadig noget papirarbejde med lufthavnen og myndighederne, som skal være i orden, før de går igennem tolden Harry”. Han stemme lød en smule anspændt og jeg sendte ham et lille smil for at berolige ham og for at vise, at der ikke var noget af hele denne situation, som var hans skyld. Det var bare hans job at sørge for, at det gik som smurt til koncerten, så hele presset lå alligevel på ham. Stakkels dreng! Jeg så hen på Greg, som stod med et stenansigt. Jeg klappede ham let på skulderen og trak ham lidt væk fra Jamie, som pludselig virkede nervøs over, at jeg snakkede privat med Greg uden ham. Jeg trak ham med over i det ene hjørne af lokalet og hviskede: "I gør et skide godt stykke arbejde med de højtalere Greg, så vær nu ikke for hård ved Jamie...". Greg klukkede og sagde lavt tilbage: "Det kunne jeg aldrig drømme om Harry! Det er jo slet ikke Jamies skyld. Kun myndighederne og Skatteministeriet. Så tag du den bare med ro... ". Jeg nikkede... Vi vendte os om og gik hen mod Jamie igen, som virkede nervøs og utilpas. Hans øjne flakkede mellem Greg og mig og jeg sendte ham et oprigtigt smil, som han prøvede at gengælde men uden den store succes. "Skal du med ud?", spurgte Greg mig og jeg nikkede kort. ”Jep!”, svarede jeg glad og gik hen til bordet og tog mine papirer fra mødet for at ligne, at jeg havde fulgt med. Greg grinede bare lavt af mig og vi vidste begge, at det hele var et spil for galleriet.

Vi gik alle 3 snakkende ud på den tomme gang og ned til højre. Hvor der lå kontorer på begge sider. Alle kontorerne havde heldigvis et stort panoramavindue fra gulv til loft, så man kunne se direkte ind på medarbejdere og dette var et held for mig. Greg og Jamie snakkede lystigt, mens jeg grinede de helt rigtige steder, selvom jeg slet ikke lyttede efter i deres samtale. Jeg så i smug ind gennem alle vinduerne til alle kontorerne i håb om at se hende. Vi gik forbi flere kontorer, uden at jeg havde held med at se hende og kunne mærke modet dale, nu tættere på receptionen, jeg kom. Skulle jeg virkelig have fat i en manager for at støve hende op? Åh! Jeg magtede bare ikke deres øjne på mig, når jeg skulle forklare mig ud af endnu en shitstorm i medierne om endnu en af mine erobringer. Min krop reagerede straks, da jeg så noget nøddebrunt hår gennem et panoramavindue og jeg hørte Jamie sige farvel til os begge og hurtigt forsvinde ind af den åbne dør og ind til hende. Greg og jeg gik forbi vinduet, mens jeg skulede ind og kunne se hende sidde foran en skærm og se op på Jamie, da han gik ind af døren. Greg snakkede videre, uden at jeg lyttede efter og bare koncentrerede mig om den kønne pige et par meter fra mig. 3 meter fra mig sad min næste erobring og jeg ville gøre alt i min magt for at få hende under mig. Jeg smilede et skævt smil og kunne høre hende...  Stønne mit navn…

 

Jeg smilede et skævt smil og kunne høre hende... Stønne mit navn...


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...