Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
37Kommentarer
243130Visninger
AA

71. 69.

 


 

Jeg havde ikke fået lukket et øje i nat, mens Harry havde sovet trygt og tungt, mens vi havde ligget i ske. Nervøsiteten sad udenpå mig og jeg havde ligget uroligt med benene, da jeg følte, at det kriblede i dem hele tiden. Adrenalinen havde pumpet rundt i hele min krop og mine tanker havde kørt på fuld drøn rundt og rundt i mit hoved. Hvad skulle jeg tage på? Hvordan skulle mit hår sidde? Hvad skulle jeg sige til hende? Hvordan skulle jeg sidde? Og disse tanker var kun 1% af alle de spørgsmål, som jeg selv prøvede at svare på i mørket. Det havde ikke hjulpet, da jeg så solen stå op og høre fuglene synge deres morgensang. Jeg fik listet mig ud af Harrys arme og gik ud på badeværelse og missede med øjnene, da jeg tændte lyset. Klokken var kun lidt over 8 og her stod jeg og havde ikke sovet i mere end 24 timer og følte mig overraskende udhvilet. Det var adrenalinen, som gjorde det.

Jeg tog mig et langt og varmt bad for at løsne lidt op i musklerne i min anspændte krop og så ind i et par store og nervøse øjne, da jeg fjernede duggen fra spejlet. Jeg bed mig nervøst i underlæben og åbnede min makeup skuffe og blev hurtigt skuffet, da den ikke indeholdte alverdens forskellige makeup ting, en masse farverige øjenskygger og en masse læbestifter. Der lå min dagligdags makeup, som var meget sparsom og et par enkelte øjenskygger til fint brug. Jeg sukkede og kørte en hånd gennem det våde hår og så igen ind i spejlet og sank kort. Selv at synke føltes anstrengt og min hals gjorde ondt i forsøget. Aldrig havde jeg været så nervøs! At møde hans mor betød alverden for mig og jeg havde ikke set det komme og havde bare levet i nuet og sagt "ja" uden at tænke over det. Og her et par timer efter stod jeg og nærmest ikke kunne hænge sammen af nervøsitet. Spørgsmålene skreg mig ind i hovedet og jeg kunne ikke finde hoved eller hale i dem, så jeg prøvede at overdøve dem med min indre ro. Total forgæves!

"Det skal nok gå... Det skal nok gå...", hviskede jeg for migselv og fandt min tandbørste frem og begyndte at børste tænderne lidt for hårdt og lidt for hurtigt. Jeg spyttede ned i håndvasken og børstede videre, mens jeg mumlede den samme remse om og om igen gennem tandpastaen og prøvede stadig at se for mig hvad for noget tøj, jeg skulle tage på. Bukser? Måske... Nederdel? For koldt endnu... Kjole? For dramatisk... Høje høle? For meget... Flade sko? Måske... Men måske for kedeligt... ​"Ej nej nej...", mumlede jeg og spyttede igen tandpastaen ud og børstede hurtigt og længe videre. Hår oppe? Ahh... Hår nede? Måske... Jeg stønnede lavt. "Ahh... Hvorfor skal det være så svært!?". "Hvad er så svært?", kunne jeg pludselig høre Harrys stemme og jeg farede hurtigt og forskrækket sammen og vendte mig hurtigt om. Mit hjerte sad helt oppe i halsen og jeg havde svært ved at synke det ned på plads igen og mødte hans smukke grønne øjne. Han stod lænet op af dørkarmen med armene over kors kun iført bokseshorts og så på mig med et skævt smil. Han så drønlækker ud! Hvor længe havde han dog stået der? Jeg mumlede noget mellem min tandbørste og tandpasta og Harry grinede bare kort af mig og jeg vendte mig om og spyttede igen og skyllede tandbørste kort, inden jeg vendte mig om. "Godmorgen", sagde jeg blidt og gik hen til ham. Han trak mig straks ind mod sit bryst og jeg kunne stadig mærke varmen fra dynen om ham. "Godmorgen", brummede hans hæst ned i mit hår og vuggede os stille fra side til side. "Har du sovet godt?", spurgte jeg mod hans bryst og lukkede øjnene og jeg kunne mærke ham nikke mod mit hår. "Det kan du tro... Men jeg er mere nysgerrig over, hvad der er så svært, at du står og snakker om det for digselv". Pis også... Han havde ikke glemt det!

 

Jeg mumlede noget mellem min tandbørste og tandpasta...


 

Jeg trykkede mig kort mere ind mod hans bryst og så derefter op på ham og han lagde hurtigt sine hænder over mine kinder og spurgte blidt: "Hvad er det, der er så svært for min smukke og intelligente kæreste, at hun står og mumler for sigselv?". Jeg kunne ikke holde et lille grin tilbage og han sendte mig et lille smil. Jeg trak på skuldrene og sank kort sammen og så ind i hans bryst. "At vi skal... at jeg skal møde... jeg... du vil gerne have... jeg er nerv... jeg skal...". Jeg stammede for meget og kunne slet ikke sætte en simpel sætning sammen og dermed svare på hans spørgsmål. Jeg pustede hurtigt ud uden stadig at se op på ham og kløede mig hurtigt over næsen. Jeg var ved at få hovedpine over at høre på alle mine spørgsmål inde i hovedet og jeg vidste, at jeg ikke havde flere hovedpinepiller liggende herhjemme. Hans hænder mod mine kinder tvang langsomt mit ansigt op og vores øjne mødtes straks. Hans øjne var smilende og oprigtige lykkelige at se på og han sagde blidt: "Du har intet at frygte Victoria! Bare vær digselv...". Jeg kunne mærke en skælven gå gennem mig og Harry så nedover min krop, da han kunne mærke det og grinede et lille grin. Han trak mig ind mod sig igen og krammede mig hårdt ind til sig, så jeg straks følte mig tryg og sikker. "Du ryster jo helt Victoria", sagde han grinende og bukkede hovedet ned, så han kunne ligge sin kind mod min. "Hun er ikke særlig slem hende min mor. Vorten på hendes næse er næsten forsvundet". Jeg grinede og rystede kort på hovedet mod hans bryst. Jeg kunne stadig høre ham grine og jeg så op på ham og hans smil var stort. "Sådan der", sagde han smilende og lod en tommelfinger glide over mine læber og hentydede til mit smil. Han lagde hovedet på skrå og så på mig med smalle og smilende øjne. "Hun vil kunne lide dig fra første øjenkast Victoria..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...