Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

70Likes
34Kommentarer
230428Visninger
AA

69. 67.

 


 


Oh my God! For første gang nogensinde ønskede jeg ikke at være på turne! Jeg ønskede ikke at sidde her og glo ud af vinduet og jeg ønskede ikke at skulle ud og underholde en helvedes masse mennesker med et smil på læben, når mine tanker var et helt andet sted! Den sidste måneds tid havde været igennem fantastisk og aldrig havde jeg været så meget sammen med en pige, som jeg havde med Victoria. Jeg havde aldrig ønsket at være sammen med et andet menneske så meget, som jeg ønskede netop nu! Jeg var bundhamrende hovedkulds fucking forelsket i den pige og jeg vidste, at hun havde revet hele min verden op med rødder og jord og vendt hele min verden på hoved og havde vist mig hvor smuk, verden kunne være. Og jeg fucking elskede det! Jeg vidste, at det ville blive svært at undvære hende, men det blev jeg nødt til. Allerede nu følte jeg raskløsheden melde sin ankomst og den blev ikke bedre af at sidde i dette lille privatfly med drengene på vej på turné, som alle var i højt humor og klar på turnéen. Jeg ønskede for første gang nogensinde at blive hjemme i sengen og endda med den samme pige nøgen ved siden af mig og bare slappe af med hende i mine arme og bare tilfredsstille hende. Mærke hende under mig... Høre hende stønne... Høre hende komme...

Jeg sukkede højt og kørte frustreret en hånd gennem håret, inden jeg så ud af vinduet og ned mod jordens overflade, som var halvt gemt bag skyerne. Solens stråler kunne ikke komme igennem pga. skyernes tykke masse. Men heroppe over skyernes smukke og bølget hvide masse, skinnede solen smukt fra en blå og skyfri himmel. Endnu en turné og endnu et liv på landevejen med en masse musik, piger, fester og alkohol var netop startet... Det perfekte liv for en rockstar som mig... Men jeg havde ikke lyst til det. Mit energiniveau var ikke til det og jeg følte mig svag og urolig i hele kroppen, som hvis jeg skulle til at have en ordentlig omgang influenza. Men jeg vidste, hvad det skyldtes og det var ikke sygdom! Men Victoria... Min forelskelse... Jeg smilede ved tanken om hende og åbnede for min mobil og bladrede hurtigt mine billeder igennem, søgte straks et bestemt billede og kom hurtigt til mit absolutte yndlingsbillede af hende. Et billede som altid tog vejret fra mig, hver gang jeg så på det og som fik mig til at smile et lille forelsket smil. Et billede hvor hun bare var min søde Victoria med let rodet morgenhår og et forelsket lille smil på hendes smukke fyldige læber. Hun var dejlig afslappet på billedet og lykken strålede ud af de 2 farvede øjne. Hun var smuk!

 

Min forelskelse...


 

Det var fra vores første date! En rigtig første date! Eller sådan da... En hurtig omgang brunch i centrum af London med solbrillerne godt nede i ansigtet og kasketten langt nedover panden i et hjørne på en alt for tidlig hverdagsmorgen, hvor der ikke var et øje at se på cafeen. Men hun havde strålet som solen hele tiden og det havde fået mig til at smile i flere dage efter og givet mig en varm fornemmelse i hele kroppen. Hun havde ikke klaget og hun havde heller ikke nævnt noget omkring min camouflage eller den alt for korte tid sammen på cafeen. Hun havde bare været lykkelig! Jeg kunne ikke holde et lille smil væk og lod ubevidst en finger glide let over hendes ansigt, som hvis hun sad fysisk foran mig. Gud, hvor var hun dog smuk! Den smukkeste skabning som jeg nogensinde havde lagt mine øjne på. Jeg ville aldrig blive træt af at se på hende og var lykkelig over, at hun var min! Jeg slukkede hurtigt for skærmen, da jeg kunne mærke nogen sætte sig i sædet ved siden af mig og så op. Louis...

Han så på mig med lidt for små øjne og et smil, der viste: "Jeg-så-godt-det-billede-Hr-Styles". Jeg lod som ingenting og sad helt stille med mobilen i hånden i et fast greb. Jeg havde intet fortalt ham eller nogen anden om Victoria... Ikke endnu... Jeg ville gerne have hende lidt for migselv. Bare lidt endnu... Lidt endnu... Louis nikkede kort til mig og så ned på min mobil og sagde lavt: "Er din mobil meget blød, siden du sidder og aer den sådan?". Pis! Han satte sig bedre tilpas, mens han lænede sig ind mod mig og satte en fod mod det hvide lædersæde foran sig. Han tyggede lidt for smart på sit tyggegummi og blev ved med at se på mig, mens jeg kørte min hjerne tom for tanker og smarte replikker. Jeg var helt blank og havde derfor intet svar, så jeg trak bare kort på skuldrene og sendte ham bare et smøret smil. Han lænede sig ind mod mig og spurgte hviskende: "Hvorfor fanden har du ikke sagt, at du er begyndt at se en? Det plejer sgu da ikke at ligne dig!". Han lød overraskende såret over, at jeg ikke havde involveret ham i mit privatliv og jeg så på ham med rynket bryn og svarede hurtigt: "Hvem siger, at jeg gør det?". Lidt for hurtigt... Jeg rykkede uroligt på mig. Lidt for uroligt... Louis løftede det ene øjenbryn og nikkede mod min mobil og vores øjne mødtes igen. Jeg rettede mig helt op i sædet og bed mig i tommelfingerneglen, mens jeg hurtigt så ud af det lille vindue igen og tænkte, så det bragede. "Hvem er det?", kunne jeg høre hans sukkersøde stemme lidt for tæt på. Hans kropsvarme fortalte mig, at han netop var for tæt på og jeg så bare hen på ham igen og rystede grinende på hovedet. "Ikke nogen som vedkommer dig", svarede jeg kækt tilbage. Endelig fik han det modspil, som han havde ventet på. Han så ned på min mobil igen og mit greb om den blev strammere, så mine knoer blev helt hvide. Han så det straks og et spillende drag gled over hans øjne. "Sig det nu!", hviskede han grinende og skubbede kort til mig og jeg rystede bare smilende på hovedet.

Han skubbede kort til mig igen og jeg grinede og skubbede ham tilbage. "Det er ikke nogen!", grinede jeg og kørte derefter en hånd gennem håret. Han begyndte at tygge hurtigt på sit tyggegummi igen og sendte mig et farligt smil, som jeg vidste, indebar en snu plan. Og inden jeg så mig om, gav ham mig et slag på skulderen, som lammede mig helt ned til albuen. "Av for helvede!", hylede jeg op i et stort grin og hamrede ham straks en tilbage uden det store held med at ramme rigtigt. Louis grinede højt og rejste sig hurtigt og væltede indover mig, mens jeg trak benene op over mig for at skærme mig mod hans vægt i et kæmpe grin. "For fanden Harry!", grinede han højt og gav mig endnu en lammer, som igen ramte rigtigt og jeg kunne ikke andet end at grine og prøvede at få ham væk ved at skubbe til ham. Men total forgæves... Og med et skidt udfald... Min mobil... Han fik vristet den ud af hånden på mig og åbnede den, mens han hurtigt gik ned af midtergangen og jeg kom hurtigt og besværligt på benene. "Louis for helvede...", sagde jeg højt og prøvede at holde et grin tilbage, selvom jeg indeni havde en underlig følelse. Følelsen af at hun skulle blive en del af de mennesker, som jeg arbejdede så tæt med, gik mig overraskende meget på. Jeg ønskede hende for migselv lidt endnu og ikke til offentlig skue i omverden. Hun var min sikkerhed og hos hende følte jeg mig hjemme og som migselv. Og det var noget, som jeg værdsatte og ikke ville undvære. Jeg prøvede at tage min mobil ud af hånden på ham over hans skulder, men han undveg i sidste øjeblik min hånd og holdte den længere ud foran sig, så jeg ikke kunne nå den, da Victorias søde ansigt poppede op foran os begge. Hendes smil sendte med det samme kuldegysninger gennem hele min krop, som skød varme ud gennem mine blodårer. "Hvad fanden!?", udbrød Louis overrasket og langsomt og jeg fik hurtigt vristet min mobil ud af hånden på ham og fik hurtigt slukket den, inden jeg havde vendt mig om og satte mig hurtigt igen. Vi havde allerede fået Liams og Nialls opmærksomhed og de så undrende på mig og derefter hen på Louis. "Hvad sker der?", spurgte Liam nysgerrigt, som rejste sig dovent fra den anden ende af flyet. Jeg kunne mærke mit hjerte i nakken og usikkerheden steg fluks op i mig. FUCK mand!

Liam gik med et smil ned mod os, mens Niall hang bøvet udover sit sæde og så afventende på os. Åh nej! "Der sker ikke noget", svarede jeg en smule anstrengt og så ned på Niall, mens jeg smilende og ligegyldigt slog ud med hånden mod Louis. Jeg rystede på hovedet og grinede en smule anstrengt og selv Liam lagde mærke til det. Han lagde hovedet på skrå og hans øjne mødte Louis. Louis nikkede kort ned mod mig og sagde: "Harry her har vist fået sig en kæreste!". Niall var straks oppe på benene og stod hurtigt mellem Liam og Louis og alle deres øjne hvilede på mig. Afventende... Jeg kunne allerede mærke, hvordan luften blev trykket ud af mine lunger og en panik lagde sig hurtigt om mig, så jeg kunne fornemme, at mine kinder blev røde. Lad nu være... Lad nu være... Jeg sukkede kort og sagde så stammende: "Jeg... Jeg jeg... Nej! Glem det!". Jeg slog ud med hånden mod dem og så ud af det alt for lille vindue. Var der ikke enormt varmt herinde i flyet? Louis var hurtig og skreg grinende: "Du er så fuld af løgn! Hvorfor fanden har du ikke fortalt os, at du ser Victoria?!". Jeg var så meget busted lige nu! Bare hendes navn gav mig en mavepuster og straks kunne jeg se hendes smukke øjne for mig, som mest gav mig lyst til at lave koldbøtter af lykke. Jeg sukkede og undgik at se hen på dem. Jeg kunne ikke lade være med at smile et lille smil, da jeg kunne forestille mig 3 unge gutter, som stod på rad og række og så afventende på mig. Og ganske rigtigt... Da jeg så hen på dem, stod de netop sådan... Niall havde dog svagt munden åben, Louis tyggede hurtigt på sit tyggegummi og Liam smilede et kæmpe stort smil til mig. De så alle afventende på mig, som hvis jeg skulle hoppe nøgen frem for dem. Jeg trak på skuldrene og så fra den ene til den anden og til den tredje i tavshed. De ventede et svar her og nu. "Hun er bare ikke...", startede jeg forsigtigt og slog kort ud med hånden. Jeg sukkede lydløst og lagde hovedet på skrå. "Hun er bare... Victoria er... Jeg... Hun...". Jeg kunne ikke sætte ordene rigtig sammen, uden at det skulle lyde forkert overfor mine 3 bedste venner i hele verden. De af alle mennesker ville forstå det, så jeg sukkede igen og sagde lavt: "Hun er en del af mit privatliv og jeg kan rigtig godt lide at lade hende blive ved det... Det er bare....". Jeg lagde hurtigt hånden over ansigtet og tog opgivende en dyb indånding for ikke at sige eller gøre noget dumt. Fandens også! Jeg ville gøre alt i verden for, at hun var i sikkerhed for mit arbejde og for pressen. For vores fans og for at blive ydmyget.

 

Fandens også...!


 

Hun var bare fandens dejlig og jeg ønskede på ingen måde at ødelægge hende eller såre hende... Jeg ønskede ikke, at vores forhold skulle lide last under mit arbejde og alt min rejsen. Hun var min sikre havn, som jeg lagde ind til, når jeg skulle hjem... Hun var den første, jeg ville se, når jeg slog øjnene op og den sidste jeg ville se, inden jeg lukkede dem igen. Jeg bed mig kort i kinden og så hurtigt hen på Louis og jeg kunne straks se, hvordan han fik dårlig samvittighed. Hele hans ansigtsudtryk ændrede sig hurtigt og hans øjne blev triste, da han indså sin fejl. Havde han vidst det, havde han ikke lavet så stort et show ud af det og havde ladet mig sidde i fred med min mobil og mine tanker. Louis kløede sig hurtigt i håret. "Det må du sgu undskyld Harry...", startede han kort og jeg slog det hurtigt hen. "Det er okay Louis". Jeg sendte ham et stort smil, som han prøvede at gengælde, men smerten kunne stadig ses i hans øjne. Han satte sig hurtigt i sædet ved siden af mig uden at tage øjnene fra mig.

Jeg sagde ikke noget og både Liam og Niall satte sig ned overfor os. "Har du lyst til at snakke om det?", spurgte Niall venligt og oprigtigt trist over, at han var hoppet med på bølgen i ivrighed og nysgerrighed. "Vi vil jo gerne lære hende at kende, når I jo er...". Han stoppede op og pegede afventende på mig, indtil jeg nikkede med et skævt og genert smil. Ja! Hun var min! Ja! Jeg var hendes! Ja! Vi var et par! And I fucking loved it! Jeg rystede kort på hovedet med et smil og så hurtigt ud af vinduet igen for at skjule min forelskelse. Selvom disse drenge var som mine brødre, blev jeg utilpas i deres selskab, når det vedkom noget så særligt som Victoria. Hun gjorde mig forfjamsket og kluntet og det var de ikke vant til at se og det ville jeg gerne lade blive ved med. Der var helt stille omkring mig og jeg så hen på Louis først og derefter Niall og Liam, som alle stadig sad og så på mig, men nu havde de alle 3 et lille smil på læberne. Jeg rykkede lidt uroligt på mig uden at tage øjnene fra dem og kørte hurtigt en hånd gennem håret, da jeg pludselig blev opmærksom på, hvorfor de alle sad, som de gjorde.

Jeg var knaldhamrende rød i hovedet og sad og fumlede febrilsk rundt med min mobil på en kluntet og akavet måde. Pis! Jeg var blevet taget med fingrene i kagedåsen. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, da Liam heldigvis kom mig i forkøbet. "Du overrasker mig sgu Harry". Han smilende stort og daskede mig kort på skulderen, så jeg rykkede kort tilbage i sædet. Jeg så hurtigt hen på ham og kunne ikke holde et lille grin tilbage og han fortsatte: "Hun må være fantastisk, siden du holder hende meget for digselv". Min hurtige hjertebanken fortalte mig, at hun netop var enormt fantastisk og at hun gjorde mig lykkelig helt indeni. "Det er hun også...", sagde jeg med et lille og forelsket smil og inden jeg kunne se mig om, kunne jeg høre dem alle 3 grine højt, mens der blev rodet i mit hår og der endnu en gang blev dasket til min skulder flere gange fra alle vinkler.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...