Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

70Likes
34Kommentarer
230317Visninger
AA

63. 61.

 


 

Varme tårer gled over mine kolde kinder og jeg kvalte et hulk, mens jeg halvt løb gennem regnen og væk fra Harry. Hele min krop føltes tung og tom... Aldrig havde jeg følt mig så nøgen, som jeg gjorde nu. Og så kold... Hele min krop fortalte mig, at jeg var i gang med at bryde sammen, hvis jeg ikke snart tog mig sammen. Hvorfor var han så svær at glemme?! Stephen havde slet ikke været halvt så slem at komme over og med Harry tog det en evighed og jeg vidste, at jeg ikke var kommet et eneste skridt nærmere min frihed. Jeg skulle have ham på afstand og lukke helt ned for mine følelser for ham. Jeg skulle glemme ham og jeg skulle overvinde disse stærke følelser for ham og jeg skulle komme videre. Snart! Jeg småløb stadig og havde en hånd hårdt presset over mine læber for ikke at hulke højt og snøftede kort, da jeg igen kunne høre hans fodtrin gå efter mig med lange og målrettede skridt. Min krop gav snart op og jeg havde mest lyst til at falde sammen som en stor tung bylt og give mig hen til ham en sidste gang for derefter at forsvinde ind i migselv og blive til en skygge af den Victoria, som jeg havde været. Jeg var bange for, at jeg ville forsvinde ind i en labyrint, som ikke havde nogen udgang. Jeg ville være fanget i mine dystre og mørke tanker uden en jordisk chance for at kunne finde migselv igen. Jeg ville forsvinde... "Lad mig være Harry...", hviskede jeg gennem regnen og bedte inderligt til, at han hørte mig og efterkom mit ønske, men min bøn virkede ikke. Hans greb om min arm var blidt men fast og jeg stoppede automatisk hurtigt om uden at vende mig om. Vi stod i flere sekunder sådan i tavshed, mens jeg lukkede mine øjne og prøvede psykisk at komme væk fra ham. Jeg prøvede psykisk at lukke ned for mit sind og vendte mig hurtigt om og råbte så: ”Nej Harry! Lad mig være! Stop så!”. Hans udtryk i ansigtet overraskede mig og det løb mig koldt ned af ryggen, da jeg hørte hans hårde stemme: ”Nej! Du skal fucking stoppe Victoria! Bare stop for helvede! Pis!”.

Han kørte en hånd gennem det våde og lange hår og jeg kunne ikke andet end at blive stående og se op på ham med store uskyldige øjne. Min krop var træt... Psykisk træt og udmattet... Han tog en dyb indånding og slog opgivende ud med hånden mod mig og stønnede lavt uden egentlig at sige noget, mens han langsomt rystede på hovedet. Han tog endnu en dyb indånding og satte begge hænder i sine hofter og så op i den mørke himmel og jeg så, hvordan regndråberne ramte hans smukke ansigt, som var oplyst af gadelampen nær os. De ramte hans kinder og gled derefter nedover hans hals og ned mod hans våde t-shirt, som jeg vidste gemte på tatoveringer og muskler, som jeg havde følt og mørket mod min nøgne hud. Jeg kunne stadigvæk mærke hans varme bryst mod mine hænder, som gled op over hans varme hud... Nej! Stadig med hænderne mod hofterne rystede han igen på hovedet og bed sig i læben, mens han så ned mellem os med bukket hoved. ”Jeg…”, startede han lavt  og opgav hurtigt uden at se på mig og lagde hovedet til siden. Han kneb hårdt øjnene i og kørte igen en hånd gennem håret og musklerne i hans overarm fortalte mig, at han var begyndt at træne mere. Jeg gøs og sank hurtigt, da hans øjne langsomt ramte mine igen med en intensitet, som fik mit hjerte til at gå i flere stykker. Han virkede så... splittet! Jeg fastholdte hans øjenkontakt og prøvede at finde svar i hans øjne, men kunne ikke se andet en uro. Han kneb igen hårdt øjnene sammen og da han åbnede dem igen, var de gavmilde at se på, men inderst inde kunne jeg også skimte en panik. Han pustede hårdt og kort ud, som var han nervøs og prøvede igen. ”Det har altid…”. Han slog ud med armen mod mig, som om jeg skulle forstå hans halve og intetsigende sætning. Jeg stod helt ubevægelig og afventede bare resten af hans sætning med et tomt blik. Hans grønne øjne blinkede nervøst mod mine og han stod stiv og anspændt foran mig, mens hans muskler arbejdede på højtryk under hans våde t-shirt, som sad tæt over hans bryst. Han så op med himlen igen og stønnede højt: ”Ahh! Hvorfor skal det være så fucking svært!”. Han kørte begge hænder gennem det våde hår og krammede hårdt om det, mens han virkede frustreret. ”Fuck det!”, stønnede han pludselig åndeløst og tog pludselig fat om mit ansigt med sine hænder i et fast men blidt greb og lagde sine læber om mine. De var bløde og varme og passede perfekt over mine og jeg kunne ikke andet end tage imod ham. Hans duft slog mig omkuld og jeg fik flashback til alle vores nætter sammen, som jeg så hårdt havde prøvet at fortrænge. Alle minderne omkring ham og mig fløj rundt i min krop og blev til minderne, som jeg hadet at elske.

Jeg sank mellem hans arme og han holdte mig oppe og lagde mere i kraft i kysset og jeg tog ivrigt imod ham som altid og trykkede mig mere ind mod hans bryst. Han var mit narkotikum og jeg var afhængig af ham og ville have mere af ham og havde svært ved at sige nej. Han gjorde mig høj og lykkelig og jeg ville altid have mere af ham, selvom min krop fortalte mig noget andet. Jeg lagde hurtigt armene i et fast greb om hans nakke og lod mine læber blive indtaget af hans i et fast greb, mens hans tunge invaderede min mund. Jeg sukkede mellem hans læber og lod mine hænder glide op i hans våde hår og nærmest krammede hele hans hoved mellem mine arme. Men som han var mit narkotikum, måtte jeg også løsrive mig fra ham og blive fri for ham, så jeg kunne leve mit liv uden at leve i en rus, som kun var for et øjeblik og som jeg vidste, var en parallel verden af den verden, som jeg kendte så godt. Jeg sank mellem hans arme igen, da jeg kunne høre ham stønne mellem mine læber og jeg var sikker på, at jeg kunne høre ham sukke åndeløst. Mit greb om hans hoved blev strammere og det sidste, jeg havde lyst til, var at give slip på ham og lade ham forsvinde ud af mit liv igen, indtil jeg pludselig så ham igen. Vores tunger legede vådt og hurtige om hinanden, mens jeg gned mig mere og mere op af ham, da jeg pludselig kunne mærke ham skubbe mig hårdt op af husmuren bag mig. Jeg gav et lille støn fra mig og stønnede endnu højere, da hans læber gled fra mine læber og nedover min våde hals, hvor regndråberne fandt sin vej mod mit kraveben. Hans hænder gled hurtigt ned over mine hofter, hvor hans greb blev hårdt og fast og da han endnu en gang trykkede mg mere ind mod sig, kunne jeg mærke en erektion i hans bukser. Hans ene hånd gled igen op til mit ansigt og fandt min kind og hans læber fandt sin vej til mine igen og jeg sukkede lavt mellem dem. Hans pressede mig mere op af væggen bag mig og på et øjeblik fandt jeg styrken til at ligge mine hænder mod hans bryst og skubbede ham langsomt og modvilligt væk. Jeg måtte ligge kræfter i for at løsrive ham fra mig og hans læber forsvandt fra mine og han åbnede hurtigt sine øjne og så stakåndet på mig. Hans læber var røde og let hævet efter vores vilde kys og hans hår sad sexet og uglet tilbage i regnen. Hans øjne gled hurtigt ned til mine læber og han skulle til at ligge en hånd over mit ansigt igen og kysse mig, da jeg igen lagde en hånd over hans bryst og fik stoppet ham. Han forstod straks...

Min afvisning viste sig som en smerte i hans ansigt og han så hurtigt ned mellem os, mens hans hænder forsvandt fra mit ansigt og min hofte og forsvandt ned i hans lommer på sine jeans. Noget af hans hår faldt nedover hans ansigt og han skubbede det hurtigt tilbage med hånden og vores øjne mødtes igen. "Undskyld...", hviskede han og lukkede øjnene i, mens han langsomt rystede på hovedet. "Det var ikke meningen, at jeg skulle... Du ved...". Han slog kort ud med hånden mod mig og lod den falde slapt nedover sit lår. "Det er bare det at... Fuck!". Han vendte sig hurtigt om og gik med store skridt væk fra mig og vendte sig hurtigt om igen, da han var et par meter væk fra mig. Han så op mod himlen og det lignede, at han kæmpede en brav kamp med sigselv, for at få ordene ud, men han tavs. Han lagde frustreret en hånd over ansigtet og stønnede så opgivende: "Fuuuuuuuuck...". Han vendte sig om igen og gik endnu et par skridt væk og stoppede så hurtigt op igen og vendte sig igen om og så på mig. Han stod med knyttet hænder og vores øjne mødtes igen, da han sagde højt gennem regnen: "Jeg ved godt, at jeg har været en fucking idiot overfor dig Victoria...". Mine øjne blev triste mod hans og han lavede en grimasse, som viste en stor smerte, da han så mine øjne. Tårer trillede hurtigt nedover mine kinder og blandede sig med regnen og han gik hurtigt et enkelt skridt frem mod mig, men stoppede hurtigt igen. Hans hænder var knyttet igen og han lignede en, som mest havde lyst til at holde om mig og trøste mig og jeg havde brug for det. Jeg havde brug for, at han holdte om mig og fortalte, at det hele nok skulle blive okay og at smerten snart ville forsvinde igen. "Vær sød ikke at græde Victoria...", hviskede han åndeløst og lagde begge sine hænder over sit ansigt og vendte sig om og stod med ryggen til mig, mens jeg kunne høre ham stønne lavt. Jeg snøftede lavt og tørrede mig barnligt over mine kinder for tårer og regn. Jeg snøftede igen og så nervøst ned på mine hænder, som rystede pga. kulden og mit bryst føltes som om, at det skulle sprænge i stykke af sorg.

Jeg reagerede ikke ved lyden af Harry, som vendte sig om mod mig igen og blev bare ved med at se ned foran mig, mens jeg snøftede lavt. Jeg lagde langsomt armene om migselv og skærmede mig mod kulden og jeg kunne høre hans fodtrin komme nærmere og et par arme lagde sig om mig i et fast greb. De føltes beskyttende og varme om min lille krop og jeg stod helt stille, mens Harry krammede mig ind mod hans våde bryst. Hans greb blev strammere og jeg kunne mærke hans kind mod mit hår, mens han langsomt begyndte at vugge os fra side til side. Jeg lagde langsomt og forsigtigt mine hænder over hans bryst og lukkede mine øjne i og lod igen mine tårer få frit løb. Jeg græd stille og lydløst, mens Harrys vuggen virkede beroligende på mig. Hans arme omfavnede mig trygt og varmt og jeg følte, at jeg blev gemt i en hule og gemte mit ansigt ind mod hans bryst. Jeg kunne mærke hans læber mod mit hår og jeg lagde mine hænder henover åbningen i hans t-shirt og knugede den mellem mine fingre. Jeg gav ubevidst et lille hulk fra mig og hans greb om mig blev fastere og varmere, mens hans læber mod mit hår formede sig til et kys. Jeg snøftede hurtigt og jeg kunne mærke en hånd langsomt glide over mit hår og nedover min ryg. Hans kærtegn over min ryg fortsatte og jeg nød at være så tæt på ham, mens regnen havde gjort os drivvåde og mørket gemte os for hele verden omkring os. "Victoria...", hørte jeg pludselig og hans stemme var varm og blød. Jeg kunne mærke varmen fra hans hvisken mod mit våde hår og jeg nikkede langsomt og kort som svar, at jeg hørte ham. Jeg lagde mit ansigt bedre til rette mod hans bryst og kunne høre hans hjerte slå i en hurtigt og panisk rytme mod mit øre. "Se på mig...". Jeg tørrede mig hurtigt over mine øjnene og snøftede kort, mens hele min krop stivnede og jeg bed mig i underlæben for at undertrykke en sukken og løftede derefter meget langsomt mit ansigt og mødte hans grønne øjne. De var lyse og triste at se på og hans våde hænder lagde sig over mine kinder, som hans tommelfingre varmt og langsomt begyndte at kærtegne. Hans øjne studerede længe hele mit ansigt, som hvis han søgte svar på livets spørgsmål og som han håbede at få svar på. Han sukkede kort og lagde forsigtigt sin pande mod min og vi stod sådan længe i tavshed. Meget længe... Han virkede usikker og splittet på én og samme tid, mens vi begge havde lukket øjne og lyttede til regnen.

"Undskyld...", hviskede han endelig et flere minutters tavshed mellem os. "Undskyld...". Et så lille ord med så stor en betydning, som jeg ikke havde tænkt over, ville betyde så meget for mig at høre. Han vuggede os igen fra side til side og han kyssede mig pludselig varmt på håret igen og mit greb om hans halsåbning strammes, mens tårer blev ved med a glide over mine våde kinder. Jeg græd lydløst i hans arme og hans greb om mig blev igen fastere. "Undskyld Victoria...". Jeg kneb mine øjne hårdt i og sukkede mod hans bryst og gemte mit ansigt i det. Hans hjerte bankede stadig hurtigt og panisk under hans våde t-shirt og her indså jeg, at han var ligeså påvirket af denne situation som mig. Selvom han ikke græd, fortalte hele hans kropsholdning mig, at han var ked af det. Han ønskede på intet tidspunkt at gøre mig ondt og han ville ønske, at han aldrig havde sat mig i denne situation, som vi begge havde været med til at skabe. Begær til hinanden havde skabt rod i mit liv, mens han havde været upåvirket og havde levet sit liv videre som altid. Han havde aldrig skænket mig eller mine følelser en tanke. Ikke før nu... Vores øjne mødtes igen, da hans hænder igen lagde sig om mine kinder og løftede forsigtigt mit ansigt. Hans tommelfingre fjernede blidt mine tårer, mens hans øjne så meget undersøgende ind i mine og han sukkede lydløst og opgivende. Hans øjne søgte væk og fandt derefter hurtigt mine igen, mens han lignede en, som var i gang med at bearbejde en masse ord og sætninger i hovedet. Jeg sukkede lydløst og skulle til at ligge panden opgivende mod hans bryst, men hans tag om mine kinder var fast og vores øjne mødtes igen. Jeg rynkede panden og fjernede hurtigt en tåre, som fandt sin vej over min kind og snøftede lavt. Han lukkede så sine øjne langsomt og længe i og pustede ud og tog derefter en dyb indånding.

"Det er vildt dårlig timing det her", sagde han stille og jeg rynkede endnu mere panden og så uforstående på ham. Jeg rystede stille på hovedet og sagde hviskende: "Jeg forstår ikke Harry...". Harry fugtede sine læber og lagde hovedet til siden og kneb læberne sammen til en streg og tog derefter en dyb indånding. "Jeg er faldet for dig Victoria... Det har altid... Det har altid været dig...", hørte jeg pludselig hans rystende stemme, som var blid og varm. Hele mit ansigt forandrede sig til en underen og mine tårer stoppede straks med at ramme mine kinder. Mit hjerte vågnede op fra sin lange døs og gav genoplivende stød gennem hele min krop og vækkede mig til live for første gang, siden vores første møde. Livet strømmede gennem kroppen og pulserede rundt til hver en molekyle og hvert et sted i min krop, som var drænet for energi og kærlighed og fyldte det ud. Følelsen var smuk og varm og jeg lagde hurtigt mine hænder over hans mod mine kinder, da han igen lagde sin pande mod min, mens hans øjne igen var lukket. Et smil fandt sin vej til mine læber og blev større og større foran ham, da han sukkede: "Det er en fucked op timing Victoria... Fucked op!". Han gav hurtigt slip på mig. Så hurtigt, at jeg trådte et skridt frem og hurtigt måtte finde balancen for ikke at falde. Jeg følte mig med ét kold, nu hvor hans arme ikke var omkring mig mere og jeg så forvirret efter ham med store øjne. Lykken havde været kort og alt energi og kærlighed, var suget ud af min krop igen og jeg stod nøgen og forladt tilbage i regnen. "Du har jo en kæreste!", sagde han højt, mens han stoppede et par skridt fra mig med ryggen til mig. "Fuck!", sagde han lavt men hårdt og kørte frustreret en hånd gennem håret uden at vende sig om. "Hvis jeg bare... Hvis jeg bare havde...". Hans stemme lød pludselig svag og han færdiggjorde ikke sætningen, men lod den hænge for derefter at lade den forsvinde op mod himlen og væk fra os. Han slog opgivende ud med armene foran sig uden at vende sig om.

Et lille smil fandt igen sin vej til mine læber og følelsen af lykke overvandt min krop igen og jeg kunne ikke lade være med at lave et lille lydløst rejehop i regnen, mens jeg hvinede indeni af lykke. Jeg smilede stort og lagde hænderne over mine læber, for ikke at grine højt og lykkeligt! Hele min krop føltes varm og lykkelig og føltes levende og svævende. Min drøm var ægte! Ægte som i ægte! Jeg prøvede at kvæle mit grin, men en lille lyd forrådte mig og Harry vendte sig langsomt om med triste øjne, som forandrede sig langsomt ved synet af mig. Jeg tog hænderne fra læberne og så på ham med et kæmpe smil, mens jeg langsomt rystede på hovedet og foldede hænderne mod mit bryst. Han rynkede panden og lignede et kæmpe spørgsmålstegn, mens jeg blev ved med at smile og et lille lykkeligt grin kom frem. Et lille suk kom fra ham og jeg grinede kort og lykkeligt igen, mens lykken strålede ud af mig. Det var tydeligt at se, at han var forvirret og jeg kunne se en smule irritation i hans øjne. Jeg trak på skuldrene og sagde varmt: "Jeg har ikke nogen kæreste Harry". Jeg trak kort på skuldrene og bed mig i underlæben, mens jeg prøvede at undertrykke en lille fnisen, men forgæves. Hele hans ansigt forandrede sig og han kunne ikke tyde situationen, som skete foran ham, mens jeg bare stod og smågrinede foran ham. Hvor havde han dog fået den ide fra? Kæreste? Stephen havde jo været et overstået kapitel i flere måneder nu. Jeg lagde en hånd over læberne og prøvede igen at undertrykke min fnisen. Harry lagde uforstående hovedet til side og trådte et skridt tættere på mig, mens hans øjne så meget undersøgende ind i mine øjne. Han lignede ikke en, som troede på det, som han havde hørt. Han trådte endnu et skridt tættere på mig, mens jeg kunne mærke hele min krop skrige efter at mærke hans varme igen. Mærke hans arme ligge sig i et fast greb om mig og se ind i hans smilende øjne. Vores øjne veg ikke fra hinandens, indtil han stod lige foran mig. Hans øjne undersøgte derefter hele mit ansigt og et lille skævt smil kom endelig frem på hans læber og mit hjerte smilede. Hans selvsikkerhed var kommet op i ham igen. "Sig lige det igen!", sagde han kækt og slog kort med hovedet mod mig. Hans smil var charmerende og selvsikkert og det var tydeligt at se, at det var sød musik i hans ører, da jeg gentog det: "Jeg har ikke nogen kæreste Ha...". Jeg nåede ikke at sige hans navn færdigt, før han havde lagt sine hænder om mit ansigt og lagt sine læber varmt om mine og jeg sank ind i min drøm. Som var ægte...

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...