Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
34Kommentarer
230540Visninger
AA

61. 59.

 


 

Det var egentlig meget rart at få en bås til festen, så jeg ikke stod til udstilling for de 5000 mennesker, som alle vidste, hvem jeg var. Jeg var her for at feste igennem med mine venner og få slappet lidt af fra arbejdet og ikke for at blive genkendt og få taget billeder og skrive autografer. Så da jeg endelig satte mig i midten af båsen med mine venner på begge sider, var det med en lettelse i hele kroppen, som jeg havde haft brug for. 2 flotte værtinder kom hurtigt frem med en sølvbowle hver, som var fyldt til randen med is og flasker og stillede dem foran mig på bordet, mens den ene bukkede sig lidt for dybt foran mig, så jeg havde udsigt til hendes kavalergang. Hun så op fra bowlen og sendte mig et frækt blik, som jeg gengældte med et skævt smil. Hendes let bølget nøddebrune hår faldt over hendes skuldre og jeg lagde ubevidst hovedet lidt på skrå og studerede det. Jeg havde altid været til blondiner, men her på det sidste, var jeg blevet mere fascineret af brunetter og søgte dem nok mere og mere end tidligere. ”Sig endelig til hvis du har brug for noget mere…”, sagde hun med en stemme, som lød så sød, at den kunne give mig huller i tænderne. Hendes brune dådyrfarvet øjne ramte mine og jeg kunne ikke holde et lille grin tilbage og fugtede læberne og sagde venligt tilbage: ”Det skal jeg nok tak!”. Hun blinkede frækt til mig og vendte sig om i sin meget stramme sølvkjole og valsede væk med en meget fræk og elegant bevægelse, så hele hendes røv svingede fra side til side. Vi alle 7 gutter sad og så efter hende i tavshed, indtil hun forsvandt i mængden af gæsterne og vi så derefter rundt på hinanden med et fjoget grin hver og en hujen kom fra de fleste. Jeg sad bare og smilede skævt, mens der blev skubbet til mig fra begge sider. Jeg var vant til at få den opmærksomhed, men jeg måtte også indrømme, at det kunne være trættende i længden. Det var lidt for nemt til tider…

Benjamin var hurtig om at få knappet den første flaske op og fik serveret drinks i lange baner til os alle, mens musikken var høj omkring os. Alle var i godt humør og hele stemningen var i top. Det var sgu noget af et arrangement, som Jamie havde fået stablet på benene og jeg overvejede stærkt, om han også skulle stå for mit arrangement om et par måneder. For dette var virkelig imponerende! Benjamin og drengene var i højt humør og skålede flere gange, mens de fortalte historier med armfagter og lyde. Jeg kunne ikke lade være med at grine af dem og bare læne mig tilbage og bare nyde at være normal for en gangs skyld. Bare nyde at være sammen med en masse gamle venner, som holdte af mig, for den jeg var før One Direction. Jeg vidste, hvor jeg havde dem og de vidste, hvor de havde mig og vi havde været der for hinanden, siden vi var teenagere. Udover drengene fra bandet var disse gutter mine bedste og nærmeste venner og jeg vidste, at alt hvad jeg fortalte dem, aldrig kom videre end hertil. De var til at stole på!

”Her!”, sagde Carl og gav mig mit eget glas, som nu igen var fyldt op til randen med sodavand og vodka. Jeg skulle passe lidt på, når det var ham, som blandede. Han havde tildens til at lave 50/50 og jeg blev simpelthen fuld af det hurtigt. Og jeg ville godt kunne huske bare lidt af denne aften. Eller i hvert fald bare den første time af den… Jeg tog en tår og hostede tørt pga. den skarpe smag af alkoholen og tog endnu en tår, inden jeg stillede glasset fra mig på det lave bord foran mig. Alkoholen blandede sig i mit blod og varmen bredte sig rart og behageligt i hele min krop som et varmetæppe. Der var da ikke sparet på sprutten i min drink. Carl sendte mig et kæmpe smil, inden han gav drinks videre til de andre, som alle reagerede på samme måde som mig.

Frøken dådyrfarvet øjne værtinden vendte tilbage efter en lille halv times tid og spurgte, om vi manglede noget. Alle drengenes øjne hvilede på hende, mens hun fyldte sølvbowlen med en flaske whiskey og mere sodavand, mens hun gjorde sig mere umage med at presse brysterne halvt ud af den stramme kjole netop lige foran mig. Jeg satte mig helt tilbage i sofaen og så hen på Carl, som bare sad og nød udsynet, mens Benjamin som havde fast kæreste på, så hen på mig med et fjoget grin på læberne. Jeg gengældte det og vi prøvede begge at ikke at flække af grin over hele situationen over, at hun gjorde sig så meget umage. Men hun vidste jo ikke, at jeg allerede havde sorteret hende fra. Jeg var ikke i humør til noget frækt, men jeg kunne da godt nyde udsigten lidt endnu. I aften handlede det om at hygge med drengene og intet andet. Hun rettede sig langsomt op og satte sine hænder mod sine perfekte hofter og så hen på mig. "Er der andet, I mangler?". Det var tydeligt, at hun kun henvendte sig til mig og at hun mente sigselv. Hvad var hun? En champagnepige eller hvad? Forventede hun, at hun ville komme til at sidde ovenpå mit skød? Jeg var jo ikke Hugh Hefner for Guds skyld! Jeg sendte hende et bredt smil og rystede kort på hovedet. Jeg kunne se glimtet i hendes øjne forsvinde et kort øjeblik, inden hun smilede tilbage til mig og forsvandt igen. Jeg tog en dyb indånding og pustede hurtigt ud, da hun var forsvundet igen. "Hun er godt nok villig hva?!", sagde Benjamin med øjenbrynene helt oppe i hårgrænsen, mens han rystende på hovedet tog en tår af sin drink. Han skar ansigt, da han sank og stillede den hurtigt fra sig igen. Jeg grinede igen og krummede selv tær, da jeg tog en tår af min egen drink. Hvad fanden var Carl, siden han altid drak 50/50? En svamp eller hvad?

Der gik ikke mange minutter, før et par piger stod i åbningen til båsen og spurgte, om der ikke var plads til dem og alle kunne se, at det var pga. mig. De blev blankt afvist af Carl og jeg sendte ham et lille smil, som han gengældte ved, at vi alle sammen skålede. Benjamin og jeg så hen på hinanden og vidste, at hvis det fortsatte sådan her, at vi ville ende i det vildeste hegn et eller andet sted. Der gik igen ikke mange minutter, før der igen stod en i åbningen. Carl snakkede med ham og jeg så op og genkendte straks Jamie og smilede straks til ham. "Jamie!", sagde jeg glad og nikkede glad til ham. Carl var allerede i gang med at sætte sig ned, da han kunne se, at jeg kendte ham. "Er du tilfreds med båsen?", spurgte han venligt og med et kæmpe smil. Alle gutterne udbrød hurtigt i glædesbrøl, da de straks forstod, at det var ham, som havde sørget for båsen og for den frie sprut. Jamie var bestemt aftenens helt! Jeg grinede af dem og nikkede til ham og tog igen en tår af min drink. Fuck! Hvorfor blev jeg ved med at glemme, at den smagte dårligt. Jeg rystede på hovedet og så til, mens Carl takkede Jamie for det hele og gav ham et skulderklap. Jeg tørrede mig over overlæben og foldede derefter mine hænder og mødtes Jamies blik, som var lykkeligt, men samtidig virkede han afventende. Jeg rynkede panden og sagde hurtigt: "Jeg overvejer faktisk Jamie, om det er dig, som skal stå for mit arrangement senere på året. Hvis du altså skulle være interesseret i det?". Hans kæmpe smil fortalte mig det hele og hans øjne skinnede af stolthed og lykke, da jeg havde sagt det. "Det vil være mig en ære!", sagde han feminint  og lykkeligt, mens han lagde en hånd over kinden og hvinede, mens han hoppede lidt på stedet. Jeg kunne ikke lade være med at sende ham et kæmpe smil. "Fedt!", sagde jeg. Jeg vidste, at han var den rette mand til at arrangere det. Det ville blive smadder godt! Jeg så mig hurtigt omkring på gutterne, som sad og snakkede i munden på hinanden og mit blik mødte hurtigt Jamies igen, som intenst fastholdte mine. Det virkede som om, at han ville mig noget. Jeg lagde hovedet på skrå og så spørgende på ham. Han bed sig i kinden og pustede længe ud og så op i loftet med et opgivende blik og derefter tilbage på mig. Han havde taget en beslutning og jeg indgik åbenbart i den og han havde vakt min nysgerrighed. Jeg så spørgende på ham igen og han pegede derfor hurtigt og lydløst over sin ene skulder og mimede noget, som jeg ikke forstod. Jeg rystede kort på hovedet og rynkede panden. Han slog meget forsigtigt med hovedet bagud og pegede så med en pegefinger langs maven og mimede noget igen. Jeg forstod stadig ikke og behøvede ikke at gøre noget, da han allerede forstod det. Han sank nærmest halvt sammen og så igen hurtigt op i loftet og vendte sig halvt om og en hånd i hans kom frem. Mine øjne fulgte fra et par hvide høje pumps, over et par gylden brune lange ben, over en sød hvid sommerkjole der sluttede lige over knæene og over noget gyldent brunt hår og op i de smukkeste øjne, som jeg havde set før...

 

De smukkeste øjne som jeg havde set før...


 

Jeg genkendte hende med det samme! Hele min krop genkendte hende med det samme og slaget i brystet fik mig til at tabe pusten. Knoerne på mine foldede hænder blev helt hvide, fordi jeg spændte fingrene om dem så meget og jeg gjorde alt for at have en jævn vejrtrækning. Selvom det kun var få uger siden, jeg havde set hende sidst, var slaget i maven en påmindelse om, hvor smuk hun var. Jeg glemte aldrig hendes skønhed og jeg ville gøre alt for, at denne skønhed foran mig, blev min. Jeg lagde slet ikke mærke til, at alle gutterne omkring mig var blevet helt stille, da Victoria trådte frem. Hele hendes skønhed fyldte hele båsen op med vibrationer, som vi alle kunne føle på. Jeg havde svært ved at holde hendes øjenkontakt, fordi jeg var bange for at vise hende, at hun var den, som jeg ville have. Hun havde jo kæreste på! Dette havde hun givet udtryk for og hun havde afvist mig. Og jeg ville respektere hendes valg, selvom det var svært for mig. Jeg så hurtigt hen på Jamie, som stod og vejede situationen og han var tydeligt splittet mellem fornuften og uvidenheden. Han havde nok håbet på, at gensynet var andeledes. Det samme ville jeg...

Jeg blev pludselig opmærksom på stilheden i båsen og så mig hurtigt omkring og så, hvordan alle gutterne sad med store øjne og åben mund. Frøken dådyr brunøjet værtinden var fuldstændig glemt... Jeg så hen på Victoria igen, mens hun så sig omkring og hele hendes ansigtsudtryk var anspændt og nervøst. Hun havde det ikke godt med at blive fremstillet på den måde, som hun var blevet gjort. Jeg var ikke et eneste sekund i tvivl om, at det ikke var Jamies hensigt. Slet ikke! Men det var sådan, det var gået til nu... "Sig noget... Sig noget...". Men jeg var tavs... Jeg kunne ikke få et eneste ord frem, nu hvor jeg havde chancen. Det eneste jeg kunne, var at studere hende og hendes smukke sind. Hele min krop vibrerede af lykke, fordi hun var mig så nær og jeg kunne bare rejse mig og røre ved hende, ved at række armen ud mod hende. Men jeg blev siddende og bare studerede dette smukke og uskyldige lille væsen. Åh Victoria... En smerte kom hurtigt frem i mig, da hendes øjne hurtigt blev blanke og hun vendte sig hurtigt om, mens Jamie stod fastfrosset til gulvet og så efter hende med triste øjne. Han vidste, at han havde fejlet. "Victoria!", råbte jeg og rejste mig i en fart. Jeg hoppede hurtigt indover Benjamin og væltede over hans fødder og faldt halvt ned på gulvet og ramte bordet, som knækkede i siden og væltede indover drengene på den anden side. Jeg forsøgte at rejse mig hurtigt op og knaldede hoften ind i bordet og en drink tiltede og flød indover min sorte t-shirt, mens jeg rejste mig op. "Victoria!", råbte jeg igen og skvattede på ny over Carls fødder. "Fuck!", stønnede jeg hårdt og skubbede mig op fra gulvet med glasskår under mig og kom endelig på benene. Jeg løb ned af de 2 trin og ned blandt gæsterne og så mig omkring og kunne netop se hendes hvide kjole. "Victoria!", råbte jeg igen og hun satte i løb. Pis os! Jeg gik hurtigt og undskyldte mig flere gange overfor gæsterne, uden at tage øjnene fra Victoria, indtil hun forsvandt ud i hallen, også satte jeg i løb efter hende...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...