Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
37Kommentarer
239632Visninger
AA

60. 58.

 


 

Jamie havde et fast greb om min hånd, mens han trak mig gennem gæsterne og ud på gangen, hvor fulde mennesker støttede sig til væggen for ikke at snuble over deres egne ben. Der var stadig varmt i gangen og jeg kunne svagt høre mine skridt under mig over gulvtæppet. Jeg kunne ikke holde et lille fnis tilbage, da Jamie foran mig hamrede sin skulder ind i en pige, som gik imod os. Han ænsede hende slet ikke, da hun nærmest blev væltet omkuld og var tæt på at lave et hovedspring mod gulvet. Jeg vendte mig halvt om og så efter hende og så, hvordan hun meget besværligt kom på benene med hjælp fra en veninde. Jeg derimod dinglede hurtigt efter Jamie og prøvede at ikke at falde efter ham og undgik med nød og næppe at vride om på min hæl, da han drejede os om hjørnet og ind skubbede hurtigt døren op til toilettet, som var fyldt til randen med kvidrende tøser. Jamie slog hurtigt og feminint med hånden til en fuld pige, som sad på den eneste stol i hjørnet og sagde noget til hende, som jeg ikke kunne høre og hun flyttede sig hurtigt uden at modsige ham. Bøsser og deres løse håndled kunne til enhver tid skabe fred i verden!

Jeg faldt halvt ned i stolen, mens han hurtigt satte sig på hug foran mig og pludselig tog min taske ud af hånden på mig og rodede rundt i den. ”Hey!”, sagde jeg langsomt og kunne dårlig nok løfte min arm for at hive min taske til mig. Jeg så surt op på ham og tog min taske til mig, da han opgivende havde lagt den i mit skød. ”En lipgloss?”, sagde han hurtigt og åndeløst og viftede med den foran mit ansigt og så åndssvagt på mig. ”Ja Jamie! Det er en lipgloss!”, sagde jeg kækt og så ligeså åndssvagt på ham. Jeg undrede mig over, hvorfor han spurgte mig, om det var en lipgloss, når jeg var sikker på, at han havde et hav af dem derhjemme, til når han tog til Gay Parade eller gik i byen. ”Har du slet ikke andet make up med end en fucking lipgloss?”, spurgte han provokerende og så dumt på mig. Jeg så ligeså dumt tilbage på ham og rystede kort på hovedet. ”Hvorfor skal jeg tage hele min make up pung med i byen Jamie?! Jeg er altså ikke en pudderdåse!”. Jeg så hurtigt rundt på pigerne omkring os og krummede tær i frygt for, at de havde hørt mit udbrud. Det havde de heldigvis ikke...

Han vendte opgivende øjne af mig og studerede mig i tavshed, mens jeg sad og prøvede på at holde balancen for ikke at falde af stolen. Han kørte en hånd over siden af sit hår og så op i loftet, mens han sukkede højt. Han rejste sig pludselig om og vendte sig om og så hen på de fulde piger omkring os, som ikke tog notits af, at der faktisk stod en fyr blandt dem ude på dametoilettet. Men hey! Det strålede ud af ham, at han var homoseksuel, så han var så godt, som fredet og en del af pigegruppen. Jeg blinkede flere gange for ikke at se dobbelt, mens jeg rettede mig op og lagde armene over kors for ikke at se alt for fuld ud. Kørte rummet ikke meget rundt? Jaime blev ved med at se rundt på pigerne, som hvis han ledte efter noget, inden han hurtigt vendte sig om og igen satte sig på hug foran mig. Han rettede hurtigt på min kjole og puffede den flot op og sagde venligt: ”Vi bliver simpelthen nødt til at have dig til at se bare en smule anstændig ud Victoria. Det går simpelthen ikke, at du ser sådan her ud. Ikke nu…”. Det lød nærmest som om, at han sagde det til sigselv, men jeg hørte ham højt og tydeligt. Jeg nåede ikke at spørge, hvorfor han pludselig var sådan her, da han rejste sig op igen og vendte sig om og så sig omkring igen. Han gik pludselig hen til en pige, som stod henne ved det ene spejl og begyndte at snakke med hende. Han fik noget af hende og kyssede hende feminint på kinden, inden han satte sig foran mig igen og begyndte at duppe puder i mit ansigt med en pensel. Puder?! Var det pigens puder? ”Hvad sker der?”, spurgte jeg kort, mens jeg prøvede at vifte penslen væk fra mit ansigt, mens han fortsat duppede den over mit ansigt og jeg trak mig lidt væk fra ham, mens han studerede mit ansigt. ”Stop Jamie!”, sagde jeg højt og prøvede igen at vifte den væk. ”Bliv nu siddende Victoria!”, sagde han irriteret og kom mere pudder på penslen. Jeg rejste mig overraskende hurtigt og så på ham med store uforstående øjne. Jeg var på ingen måde sur på ham. Jeg var forvirret… Hvad skete der her? Wow... Gulvet sejlede under mig! Jeg støttede mig hurtigt til væggen og så på ham igen med rynkede øjenbryn.

Jamie stoppede op og kunne se, at jeg mente det. Jeg var ikke som alle hans andre veninder, som bare hoppede med på en ide, som jeg ikke kendte til. Jeg følte mig utryg, når jeg ikke vidste, hvad der skete og skulle have svar. Jeg kørte hurtigt begge hænder gennem det filtret hår uden at tage øjnene fra Jamie. ”Hvad sker der Jamie?”, spurgte jeg sukkende og med en mild stemme. ”Vil du ikke bare godt være sød at fortælle mig det? Så lover jeg at sætte mig i stolen igen og lade dig gøre…” jeg viftede med hænderne foran pudderen ”… det der med mig”, afsluttede jeg. Jeg kunne se, at Jamies skuldre sank lidt og han havde en indre kamp med sigselv, mens han tænkte sig godt og grundigt om, inden han svarede. Han sank og sagde så endelig blidt: ”En af mine venner er kommet og jeg vil rigtig godt have, at du møder ham…”. Jeg stod helt stille og så på ham med et neutralt udtryk og følte mig pludselig en smule smigret. Jeg kunne se et lille smil spille sig på hans læber og hans fortsatte: ”Jeg tror faktisk, at han kunne være lige noget for dig Victoria…”. Jeg vred nervøst mine hænder om hinanden og bed derefter i min pegefingernegl uden at tage øjnene fra ham. ”Jeg siger ikke, at han er din eneste ene”, grinede han og jeg kunne ikke være med at grine af ham. Hans grin var så smittende og sødt… ”Jeg tror ærlig talt bare, at han kunne være lige noget for dig. Og omvendt…”. Jeg så fra ham og rundt på alle de snakkende tøser, som slet ikke lagde mærke til os. Han valgte mig fremfor dem! Mig fremfor bugende kavalergange og lange ben! Jeg var smigret! Jeg så tilbage på Jamie igen, som bare stod afventende med pudderen i den ene hånd og stadig med penslen i den anden og så på mig med et lille og afventende smil. Jeg var stadig meget overrasket og syntes nu alligevel, at det var rigtig sødt af ham, at han gjorde dette for mig og ville friske mig op, så jeg ikke lignede en stiv tøs, som næsten ikke kunne stå på sine egne ben. Jeg kløede mig i håret og sukkede blidt og satte mig forsigtigt i stolen, mens Jamie igen langsomt satte sig på hug foran mig, mens han prøvende strøg penslen over min ene kind uden at tage øjnene fra mine. Utroligt var han kunne gøre ved et opkogt og rødt ansigt ved bare at låne en smule makeup af forskellige piger ude på et varmt dametoilet til en kæmpe fest.

10 minutter senere lignede jeg heldigvis stadigvæk migselv men bare mere frisk. Promillen var stadigvæk skyhøj, men jeg følte mig underligt nok lidt mere stabil på benene, da jeg rejste mig. En lånt børste (forhåbentlig uden lus) gennem håret havde fået det til at blive mere luftigt, efter at jeg havde siddet i varmen i de sidste 3 timer. Men kjolen var stadig en smule krøllet, der hvor jeg havde siddet på den og over maven, men det ville ikke blive meget bedre end dette. Jeg kunne allerede mærke genertheden melde sin ankomst, men jeg ville ikke bakke ud. Det var spændende og selvom det ikke blev til noget, kunne det være sjovt at møde en, som muligvis kunne være noget for mig. Også en af Jamies venner... Det skulle nok blive spændende! Jamie så på mig og slog ud med armene mod mig og spurgte sødt: "Er du klar?". Han virkede en smule nervøs, eller var det bare mig, som var for fuld til at tyde ham? Jeg rettede pænt på kjolen og nikkede så. Jamie smilede stort og sagde så: "Du er simpelthen sød Victoria...". Jeg sendte ham mit sødeste smil og han vendte smilende øjne af mig og tog min hånd, inden vi gik ud på gangen igen.

Endnu en gang ramte varmen mig hårdt og musikkens høje lyd, virkede næsten for høj, efter at vi havde siddet ude på dametoilettet i mere end 15 minutter. Nervøsiteten fik mig til at ryste af spænding og jeg så hen på Jamie med et lille smil, som han ikke så, da han virkede for fokuseret for at finde vej hen til sin ven. Jeg så mig hurtigt omkring på de forskellige ansigter omkring os og ventede bare på, at han snart stoppede op foran en sød fyr, som syntes om, hvad han så foran sig. Hvis han ikke var noget for mig, kunne jeg vel bare kysse lidt på ham for en aften. Kunne jeg ikke? Jeg havde aldrig været typen, som kyssede på fyre for en aften. Aldrig! Men i aften kunne vel være den første... Eller 2 gang! Harry havde jo... Stop så! Puha... Jeg var vist stadig godt fuld... Jamie førte mig længere og længere ind blandt gæsterne og der blev varmere og varmere omkring os, indtil han pludselig stoppede foran en privat bås, som var halvt gemt af halvvægge og 2 trappetrin op til en bred indgang. Jeg kunne allerede se et par unge fyre sidde derinde og grine og have det sjovt. Der blev hældt drinks op i glassene og skålet og humøret var højt blandt dem alle. Jamies tag om min hånd var fast og vi gik hen til de 2 trin og han vendte sig halvt om og så på mig med store øjne og lignede mest en, som var i gang med at fortryde hele situationen. Jeg kunne mærke, hvordan jeg pludselig var bange for, at han ville fortryde det og stirrede bare tilbage på ham med ligeså store øjne. Han skulle til at sige noget, men stoppede op og sank så og vendte sig om og vi gik det første skridt op. Jeg kunne se et par fødder under det lave bord, som bevægede sig lidt i mørket, når der blev skålet frem og tilbage mellem dem og når de skulle snakke indover bordet. Jamie stoppede op, da en fyr var på vej ud af båsen og nikkede genkendende til ham og de snakkede kort sammen, mens fyren pegede ind båsen. Jamie smilede til ham og fyren sendte mig et hurtigt elevatorblik med et glimt i øjnene, inden han forsvandt ned mellem gæsterne. Jeg så hurtigt forbi Jamies baghoved og ind i båsen og så kort et par ukendte og smilende ansigter. Jeg gemte mig bag Jamie igen og bed mig i underlæben og så ned i det mørke gulv under mig, inden jeg igen smugkiggede ind mellem hans arm og hofte. Jeg kunne se hænder bevæge sig, som hvis der blev forklaret en masse og vilde bevægelser fortalte sjove historier. Men i midten af det hele var der et par rolige foldede hænder, som ikke bevægede sig det helt store. Hvis de endelig bevægede sig, var bevægelserne velovervejet og rolige og maskuline... Hænderne var flotte og brede og et par ringe og en enkelt tatovering prydede den venstre hånd. Jeg følte mig straks draget af ham, som var ejermand af disse hænder og håbede inderligt, at Jamie kendte mig så godt, at han ville præsentere mig for Hr. Lækkerhånd.

 

Hænderne var flotte og brede...


 

Jeg så hurtigt ned af min kjole og prøvede at glatte den pænt ud for folder og krøller og tog en dyb indånding og pustede langsomt ud. Jeg syntes, at jeg stod her i en evighed, da jeg endelig kunne høre Jamie snakke med en, som han kendte. Sommerfuglene i maven begyndte at blafre og jeg kunne høre Jamie grine og et mørk stemme brød igennem. En stemme som gav mig en varme i hele kroppen og som hurtigt blev fokuseret i mit underliv og bredte sig langsomt til mit bryst. Den følelse havde jeg ikke haft siden... Jamie hev forsigtigt i min hånd og jeg gik det sidste skridt op og kom frem i åbningen til båsen og løftede langsomt mit blik og mødte de mest smukke og grønne øjne, som jeg nogensinde havde set før... Jeg rynkede panden og tog en dyb indånding og snappede derefter hurtigt efter vejret. Seancen foran mig virkede helt unaturlig og ikke ægte og det var tydeligt at se, at de grønne øjne heller ikke kunne forstå, hvad der skete foran ham. Mit hoved var helt tom for tanker og følelser og det gik endelig op for mig... Harry...

Jeg løsrev mine øjne fra hans og så mig omkring på alle hans venner, som sad omkring ham og så tavst op på mig. Jeg følte mig som en udstillingsdukke i netop dette øjeblik... Som et bytte der blev udset sig, inden det skulle nedlægges og dermed ædes. Alles øjne var på mig og jeg brød mig bestemt ikke om denne situation. Mine øjne søgte mod Harrys igen og jeg kunne se, at han så ligeså forvirret på mig og heller ikke helt forstod, hvad der skete lige foran næsen på ham. Jeg så hurtigt hen på Jamie og jeg kunne se på ham, at han allerede fortrød denne ubehagelige situation, som han havde sat mig i. Jeg ville aldrig tilgive ham for dette... Han kendte historien... Eller næsten... Men alligevel... ! Jeg så hurtigt hen på Harry igen og kunne mærke, hvor stakåndet mit åndedræt var og hvordan mit hjerte bankede så hurtigt og så hårdt, at jeg kunne mærke det i hele min krop. Panikken var med ét oppe i mig og hele min hals trak sig sammen, så jeg ikke følte, at jeg kunne trække vejret optimalt. Harrys grønne øjne fastholdte mine og jeg kunne mærke, hvordan tårer gjorde mine øjne blanke og jeg vendte mig hurtigt om og gik hurtigt ned af de 2 trin.

Jeg kunne høre mit navn blive råbt og glas, som blev væltet bag mig, da jeg hurtigt gik gennem de dansende gæster. Jeg skubbede mig frem mellem folk og var pludselig ligeglad med, om de fandt mig irriterende og fuld. Jeg skulle bare væk! Jeg kunne igen høre mit navn blive kaldt og jeg satte halvt i løb uden at se mig tilbage og løb hen langs væggen og hen mod indgangen. Igen hørte jeg mit navn blive kaldt og jeg ignorerede fuldstændig den kaldende stemme, som jeg var sikker på, var Jamie. Jeg ville aldrig tilgive ham! Aldrig! Hvorfor? Hvorfor havde han sat mig i denne situation? Kunne han ikke lide mig? Havde jeg gjort ham ondt? Mange spørgsmål fløj gennem mit hoved, som jeg ikke selv kunne svare på og som Jamie nok heller ikke selv ville kunne svare på, da han ikke vidste, hvor ondt det gjorde indeni mig. Det gjorde så ondt, at jeg havde lyst til at kaste mig ud fra en klippe for at få smerten indeni mig til at forsvinde. Jeg havde aldrig glemt Harry og havde kun med nød og næppe ikke tænkt på ham de sidste par dage. Det havde været benhårdt men nødvendigt... ! Jeg løb gennem aulaen og dørmanden fik ikke åbnet døren for mig, før jeg selv havde skubbet den hidsigt op for at forsvinde ud i natten...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...