Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

70Likes
34Kommentarer
229878Visninger
AA

58. 56.


 

Efter at Jamie var gået i baren, sad jeg tilbage med en ukendt fornemmelse i mig. En fornemmelse som jeg ikke havde været bekendt med nogensinde og som var kommet bag på mig. Jeg havde altid set på migselv, som en meget opmærksom person, men jeg havde vist høje tanker om migselv. Det var gået op for mig, at jeg ikke var den eneste omkring mig, som til hverdag kæmpede en brav kamp for at holde hovedet over vandet og for at overleve en masse dumme følelser, som kludrede hele kroppen til. Jeg havde de sidste par måneder kun set folks smil og lykke. Jeg kunne se deres perfekte hverdag for mig! Men jeg havde aldrig tænkt over, om der lå en sorg bag deres ellers så perfekte smil, som jeg nu kunne se, var anspændt og falsk. Hvad gik mine kollegaer og venner hjem til efter arbejde og skole? En skilsmisse? Syge børn? Eller utroskab? Jeg vidste det ikke! For jeg havde aldrig spurgt… Hvor havde jeg dog været i disse par måneder? I dvale? Åbenbart!

Jeg tog hurtigt et stort sug i mit sugerør og ramte brat bunden og hostede hårdt, da jeg fik de sidste dråber galt i halsen.  Jeg rømmede mig og lagde pænt hånden over munden for ikke at virke uopdragent eller ville se dum ud foran en masse fulde mennesker, mens jeg sad her og var ved at blive kvalt i mit eget spyt blandet med alkohol. ”Hold da op!”, hørte jeg Thomas sige med et grin, mens han satte sig ved siden af mig og slog mig forsigtigt på ryggen. Jeg viste med et håndtegn, at han ikke skulle fortsætte sin ellers meget venlige gestus og hostede færdig, mens han bare så på mig med et smil. Klare du den?”. Jeg nikkede kort og svarede meget halvkvalt et lille ”ja” og tårer i øjnene. ”Jeg klare den Thomas… Tak…”. Jeg smilede til ham og lænede mig tilbage i sofaen og tog en dyb indånding og hostede en enkelt gang. Han lænede sig ligesom mig tilbage, så vores skuldre ramte hinanden og jeg kunne stadig mærke rummet køre rundt om mig. Jeg havde brug for en drink… Jeg vidste, at jeg var alt for fuld, men jeg var slet ikke færdig med at blive endnu mere fuld! ”Hvor er Jamie?”, spurgte Thomas og jeg pegede med en tommelfinger over skulderen hen mod baren uden at svare, mens jeg hostede kort igen. Han nikkede og tømte forsigtigt sit glas på den mest perfekte og elegante måde og stillede glasset fra sig på bordet foran os, inden han lænede sig tilbage igen. Han rettede på sit lange sorte pandehår og stønnede af velbehag og så på mig med et smil. ”Hvor længe har du kendt Jamie?”, spurgte jeg venligt. Åh åh… Pas på Victoria. Du er ude på dybt vand… Thomas tænkte sig godt om og smilede, da han svarede: ”Hmm… I 4 – 5 år vil jeg tro!”. Jeg nikkede… ”Han er min bedste ven!”. Jeg satte mig mere ret op og rystede på hovedet, så håret faldt over mine skuldre og over mit bryst. ”Så I kender hinanden ret godt?”, spurgte jeg og han nikkede hurtigt, inden han svarede. ”Selvfølgelig! Vi ved alt om hinanden! Vi bruger super meget tid sammen i løbet af ugen og snakker nærmest flere gange om dagen! Vi snakket om alt”. Åh… Hvis han bare kendte sandheden… Jeg havde mest lyst til at ryste Thomas frem og tilbage og råbe ham direkte ind i ansigtet, at hans bedste ven elskede ham så inderligt højt, at jeg kunne se smerten i hans øjne. Det kan godt være, at Thomas var en super sød fyr, som havde hjertet på det helt rigtige sted, men han havde ikke stået forrest i køen, da intelligensen blev uddelt. Han var ikke den hurtigste knallert på kajen!

Hele rummet sejlede stadig rundt og jeg faldt tilbage i sofaen igen og så op i det høje loft i hallen, hvor der hang store mørke industrilamper. De hang ikke stille over mig og jeg lukkede øjnene for at få ro og få rummet til at stå stille. Nu kørte sofaen bare rundt! Jeg åbnede hurtigt øjnene og reagerede ved, at jeg hørte Jamies meget insisterende stemme bede Thomas om at flytte sig fra mig. Nej, jeg har ikke sagt noget til ham. Slap nu af! Jeg kunne svagt høre ham sige mit navn gennem den høje musik og jeg rettede mig besværligt op i sofaen for bedre at kunne høre ham. Han lænede sig hurtigt indover mig og sagde noget til mig gennem musikken, som jeg kun kunne høre som en mumlen. Hans hænder var hurtige og pegede på et tidspunkt mod baren. Jeg rystede sløvt på hovedet for at vise, at jeg ikke kunne høre ham. ”Hvad?”, sagde jeg højt for at overdøve musikken og lænede tættere mod ham for at få hans skikkelse til at stå stille. Puha… Han smilede og han snakkede ivrigt og pegede igen og jeg rystede igen på hovedet for igen at vise, at jeg ikke kunne høre ham. ”Jeg kan ikke høre dig Jamie!”, sagde jeg højt og vise ved at pege på mit øre, at musikken overdøvede ham totalt. Han skar en grimasse og pegede med en udstrakt arm op mod baren og skreg højt: ” Toiletterne! Nu! Afsted!”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...