Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
32Kommentarer
236686Visninger
AA

56. 54.

 


 

Victoria var stille for en stund, inden hun virkelig forsøgte at få presset sine ord frem. "Jeg...", hun stoppede og tog igen en dyb indånding og fortsatte hurtigt. "Jeg... Jeg var Stephen utro i Thailand Jamie!". Hendes stemme var anstrengt og det virkede som om, at hun bare havde kastet ordene ud, inden hun fortrød det. Jeg var sikker på, at hun kunne høre min kæbe ramme gulvet foran mig, da hun så hen på mig. Mine øjne var blevet så store som tekopper og følelsen af overraskelse skyllede indover mig. What?! Havde hun været Stephen utro? Det kunne jeg slet ikke tro på! Ikke Victoria... Jeg kunne da forstå, hvis det var Stephen, som havde dusket en eller anden random tøs. Men da ikke Victoria... Ikke søde og fornuftige Victoria... "Det er løgn!", kunne jeg ikke lade være med at sige med en høj og skinger stemme uden at tage øjnene fra hende. Hun rystede hurtigt på hovedet og hendes lille og anspændte smil forsvandt brat. "What?!". Jeg rystede hurtigt og kort på hovedet og skulle lige lade den nye information synke ordentlig ind, før jeg faktisk troede på det. Jeg satte mig helt tilbage i sofaen og så tomt ud i luften. Lille søde Victoria havde været Stephen utro! Store og stærke Stephen som med garanti kunne ligge hver en pige ned for at kravle ind mellem deres ben og tilfredsstille dem uden at skulle anstrenge sig. Bare hans udseende og frække øjne ville være nok til at de stønnede hans navn og kom voldsomt under ham. Jeg rettede mig langsomt op igen og vores øjne mødtes. Hun så opgivende ud og sad bare lille og utryg i den store sofa. "Det havde jeg ikke forventet af dig...", sagde jeg stille og hun nikkede længe og langsomt, inden hun sagde: "Det havde jeg heller ikke Jamie og det er derfor, at jeg har dårlig samvittighed... Det går imod alt, hvad jeg kender og tror på. Jeg tror på den store kærlighed og det helt store eventyr... Men...". Hun stoppede op og fortsatte ikke og virkede splittet og urolig. "Hvad?", spurgte jeg blidt og opmuntrende. Hun sukkede så højt, at hele hendes overkrop bevægede sig...

Hun rykkede uroligt på sig ved siden af mig, så jeg kunne mærke det i hele sofaen. Hun kastede kort håret om på ryggen og sank nærmest sammen, da hun svarede lavt: "Ham jeg så ikk...?". Jeg nikkede og viste hende, at hun bare skulle fortsætte. Hendes øjne var urolige mod mine og hun fortsatte: "Ham i Thailand...". Hun så hurtigt hen på Thomas, som sad på den anden side af hende og vippede med overkroppen til musikken, mens han så den anden vej og lod os snakke i fred. "Hvad er der med ham?", spurgte jeg og hun så hurtigt hen på mig igen. Hun rykkede sig tættere på mig og lagde sin kind mod min og sagde forsigtigt: "Han... Jeg tror vist nok, at han har mit hjerte Jamie. Sådan... Rigtigt! Det hele føles bare  rigtigt med ham!". Jeg kunne ikke lade være med at ligge hovedet til side og sende hende et lille skævt smil, mens jeg lagde en hånd over brystet. Aww... Hun var forelsket og hun følte sig splittet i hele denne situation mellem det rigtige og det forkerte. Men hendes hjerte havde allerede valgt for hende og hun følte sig nødsaget til at følge det. Selvom hele historien omkring utroskab var en skidt start, kunne jeg ikke lade være med at føle sympati for hende og jeg håbede, at hun fulgte sit hjerte og gik efter ham. Gik efter sit livs lys og sin store kærlighed... Mine øjne gled hurtigt og kort hen mod Thomas, mens jeg helt uvidende sukkede for migselv og så derefter hurtigt hen på Victoria igen. Jeg drejede mig hurtigt mod hende, mens jeg fægtede med armene og sagde med et kæmpe smil: "Jamen så tag ham da! Hvis han er manden i dit liv, så tag ham dog! Spild ikke et eneste sekund skat! Bare tag ham! Han har ikke været sammen med dig uden grund jo!". Hun sendte mig et lille grin og blev hurtig genert foran mig. Jeg skubbede blidt til hende og vores smilende øjne mødtes igen, mens hun lagde hovedet på skrå. Hun var så sød, som hun sad der og så på mig med funklende øjne. Det var tydeligt at se, at hun netop nu sad og drømte om ham og jeg havde aldrig set hende så drømmende i alt den tid, hun havde været sammen med Stephen og det gjorde hende endnu smukkere. Hendes øjne skinnede for første gang i flere måneder og det klædte hende så ufattelig godt!

"Er han dejlig at drømme om?", spurgte jeg blidt og hun kom tilbage til omverden stadig med et lille smil på læberne. Hun bed sig i underlæben og nikkede langsomt. "Ja...", svarede hun stille og lænede sig mere op af mig. Jeg lagde en arm om hende og lagde min kind mod hendes hår, mens hun lagde sin kind mod min skulder. Hun føltes varm og rolig, mens vi sad sådan et stykke tid og bare nød at kunne mærke, hvordan vores bekendtskab sammensmeltede til et dybere og mere kærligt venskab. Vi var ved at blive mere end bare kollegaer og det havde jeg slet ikke noget imod. Hun ville blive en dejlig veninde, som jeg ville kunne stole på og som jeg allerede nu nød at være sammen med. Jeg rykkede på mig og hun så op på mig. "Hvad stopper dig? Altså med ham her fyren? Hvorfor ikke bare hoppe ud i det?". Hun satte sig op igen og sank igen sammen med et opgivende sind og svarede: "Det er lidt mere kompliceret end det Jamie...". Jeg kunne ikke holde en fnis tilbage og hun kunne ikke lade være med at smile af mig. "Kærlighed er pisse komplicereret, men måske er I meant to be... Hvem ved! Hvad afholder jer så fra at være sammen? Hvis han ikke syntes om dig, så er han da godt nok et skvat!". Hun grinede sit herlige lille grin og rystede kort på hovedet af mig, mens hun lagde hovedet tilbage. "Ahhhh......", sukkede hun højt og så hen på mig igen med et smil. "For det første... Så vil han ikke have mig og for det andet, så er han... anderledes end mig. Han lever på en helt anden måde og har andre prioriteter end mig. Vi er for forskellige Jamie...". Hendes øjne var pludselig triste og tomme for lykke... Jeg skubbede igen blidt til hende og lavede store og åndssvage øjne til hende, som fortalte hende, at hun da var for dum at høre på. "Stop med at pive Victoria...", sagde jeg kærligt og hun lavede hurtigt åndssvage øjne tilbage til mig og jeg grinede. "Modsætninger mødes hele tiden og bliver tiltrukket af hinanden... Og for det første... Hvis han ikke vil have dig, så er han et skvat, som burde få sig et par briller og for det andet... Så lyder han som en eller anden dum popstjerne, som har fået stjernenykker... Og det er kun kendte, som har tilladelse til at have stjernenykker. Så slap af".

Hun lagde hovedet lidt til siden og undgik pludselig mit blik og så hurtigt den anden vej. Jeg rynkede kort panden og lagde hurtigt en hånd over hendes arm og stirrede på hende med et undrende udtryk. "Victoria?", spurgte jeg med en mild stemme. Hun reagerede ikke og jeg ruskede blidt i hendes arm og kaldte på hende igen. Hun undgik stadig mine store og undrende øjne og jeg ruskede lidt hårdere i hende. Jeg forstod... Jeg forstod pludselig, hvorfor hun reagerede, som hun gjorde og hvorfor hun ikke havde fortalt mig om det noget før. Jeg rev hånden til mig og lagde den feminint over mit bryst. "Oh my God!", sagde jeg pludselig højt og skingert og rettede mig op og kunne ikke tage øjnene fra hende, mens vores øjne hurtigt mødtes igen. Jeg rynkede hele panden, så mine øjenbryn nærmest ramte min hårgrænse. "Han er kendt!", sagde jeg overrasket og fik med ét en kæmpe respekt for hende. Hvem fanden havde hun scoret? Jeg hoppede i hele sofaen og klappede hurtigt i hænderne med et kæmpe grin om læberne, mens hun bare sad og gloede på mig med et lille skævt smil. Hendes skuldre var oppe om hendes ører og hun så ud til at have det ubehageligt med hele situationen, selvom det lille smil på hendes læber afslørede hendes forelskelse. Jeg ruskede blidt i hende igen og lænede mig tæt mod hende og hviskede: "Du bliver simpelthen nødt til at fortælle mig, hvem det er! Du kan ikke kravle udenom frøken! Du bliver nødt til at fortælle mig det nu!".

Hun rystede bare grinende på hovedet af mig og jeg kunne allerede mærke, hvordan skuffelsen bredte sig i hele min krop. Jeg måtte vide det! Nu! Jeg lagde en arm gennem hendes og trykkede hende ind til mig, så hun ikke kunne løbe nogen steder uden mig, hvis hun fik lysten til at flygte. Jeg sendte hende mine største hundeøjne og prøvede at se meget uskyldig ud. "Vil du ikke nok fortælle det?", sagde jeg med en lille stemme tæt mod hendes øre. "Please...". Hun grinede igen og stoppede hurtigt, inden hun tog en dyb indånding. "Okay så!", sagde hun endelig og jeg hvinede igen, mens jeg atter hoppede i sofaen af glæde. Hun trak sin arm til sig og rettede sig lidt op, mens hun forsigtigt kørte en hånd gennem håret, inden hun hurtigt sendte Thomas et nervøst blik. Han så ikke hen på os... Han var stadig i gang med danse i sin siddende stilling, mens han sad ned med sin drink i hånden. Hun virkede pludselig nervøs og hendes bevægelser virkede stive og robotagtige, da vores øjne mødtes igen. "Okay!", sagde hun igen og denne gang var det mere for at overbevise hende selv om, at hun skulle fortælle mig det. Endelig efter hvad der føltes som flere timers venten, formede hendes læber sig til et navn, som jeg ikke kunne høre. Jeg kunne se, at det var et navn med 2 stavelser, men at det alligevel var et kort navn. "Hvem?", spurgte jeg højere og lænede mig mere ind mod hende. Hun så på mig med et opgivende blik, da hendes læber igen formede navnet og jeg hørte det svagt. "Harry...". Hendes stemme var lille og nervøs og jeg rynkede hurtigt panden uden at tage øjnene fra hende. Jeg rystede kort på hovedet og forstod ikke hendes nervøsitet. "Harry...?", gentog jeg spørgende og så mere insisterende på hende. Jeg forstod ikke... Pling! Et hurtigt lys gik i for mig og jeg kunne se på hende, at hele mit ansigtsudtryk ændrede sig.

Jeg rejste mig langsomt op fra sofaen uden at tage øjnene fra hende og mine øjne blev store og målløse. "What?!?", skreg jeg højt. Thomas på den anden side af hende reagerede straks og så forvirret op på mig, mens han var ved at hælde sin drink nedover sigselv af bar forskrækkelse. Hele min krop føltes varm og spændt på samme tid, mens jeg kunne mærke mit hjerte dunke hårdt omme i nakken. "Vel ikke Harry som i...?". Jeg blev nødt til at stoppe midt i min sætning og få luft ned i lungerne i et dybt åndedrag. Hun nikkede med et stift drag om læberne og hendes øjne var store og uskyldige mod mine. "Det vil sige, at du har...?" og jeg lavede hurtige fagter med armene, som indikerede et samleje "med ham?!", afsluttede jeg sætningen uden at blinke en eneste gang. Hun nikkede stille og trak derefter kort på skuldrene. "Oh my God!". Min stemme var skinger og høj og jeg vidste, at jeg havde fået fleres opmærksomhed omkring mig. Men jeg var ligeglad... Victoria havde knaldet med selveste Harry fucking Styles! Hun var min fucking helt og aldrig havde jeg haft så stor en respekt for et andet menneske, som jeg havde nu. "Oh my God!". Jeg lagde begge hænder over brystet og kunne mærke gennem min t-shirt, hvor hurtigt mit hjerte hamrede. Det havde aldrig slået så hurtigt som nu! Jeg kunne mærke, hvordan mine kinder blev røde og hele min krop blev ivrig efter at kende til alle hans dybeste og mest nøgne hemmeligheder. Han måtte være et fantastisk syn nøgen! Jeg sukkede længe og lod min fantasi flyve flyvsk ud i natten og hen til en tom strand, som var badet i sol og varme.

Bølgernes brusen var rolige og lyden af dem var som meditation i hele kroppen. Sandet mellem mine tær var varmt, mens jeg gik over det og kunne mærke det lune vand ramme mig op til anklerne. Jeg løftede mit blik og så ham! Harry... Og han var nøgen... Hans smil var stort og smukt ved synet af mig, mens jeg gik imod ham. Hans lange hår var vådt og redt lækkert tilbage, så hans ansigt var frit og åbent, mens hans øjne var lykkelige mod mine og spillede om kamp med den bagende sol. Hans tatoveringer legede under hans muskler over hans bryst, mens han ligesom mig gik i vandkanten og imod mig. Han var gudesmuk! Hele min krop fortalte mig, at jeg ville have ham og jeg vidste, at jeg ikke kunne ligge skjul på min erektion overfor ham. Han så bestemt ikke ud til at have noget imod det... Vi gik imod hinanden og indenfor et par sekunder kunne jeg mærke hans kropsvarme, som var blandet med en maskulin parfume, som ramte mine næsebor. Vi stoppede lige foran hinanden... Mit hjerte bankede hurtigt og jeg ville gøre alt for at mærke ham. Jeg ville lade en hånd køre op over hans kind og derefter op i hans hår, for at gribe hårdt fat i det og lade min læber indtage hans med en iver, som brændte i mig... Jeg sukkede og vendte tilbage til den rigtige verden og sukkede igen og denne gang højere. Heldigvis var drømme gratis og i mine drømme var Harry 100% homoseksuel og 110% forelsket i mig.

Jeg så hen på Victoria, som kunne se, at jeg for et øjeblik havde været et andet sted. Jeg sendte hende et skævt og genert smil, som hun straks gengældte. Jeg var misundelig som bar fanden og ville ønske, at jeg havde været i hendes sko. Ligesom enhver pige i hele verden... Men jeg ønskede kun det bedste for Victoria og hvis dette var lykken for hende, så skulle hun tage imod den eller kæmpe for den. Vi blev ved med at se på hinanden, mens tankerne kørte rundt i hovedet på mig. Hun fortjente intet andet end lykke i hendes liv og hvis Harry ikke ville have hende, var det fordi, han ikke havde sat sig ned og lært hende at kende for den person, som hun var. Hun var jo ikke kun et kønt ansigt med en intelligens, som sagde Spar 2, men hun var ligeså smukt et menneske indeni. Og hvis Harry Styles ikke havde taget sig tid til at se Victoria som et menneske, så havde han mistet noget meget smukt og unikt. Jeg sendte hende igen et lille smil og lagde en hånd over hendes arm. Hun så ned på min hånd og mødte derefter mit blik igen, hvor der nu var en lille gnist. Jeg gav hendes arm et lille klem og hun smilede et smukt smil tilbage. Hun skulle nok klare sig.. Med eller uden Harry...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...