Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
37Kommentarer
246719Visninger
AA

55. 53.

 


 

Jeg så uroligt hen på Victoria, som sad og så mut ud i den anden sofa overfor mig. Hun sad med en lækker kold drink i hånden og spyttede nærmest i den og tog ikke notits af nogen af de 5000 dansende og glade mennesker, som fyldte stedet. Hun havde været stille, siden vi var ankommet efter et par hyggelige timer i hendes lejlighed. Jeg var urolig for hende og havde været det, siden Stephen og hende var gået fra hinanden. Hun var nærmest blevet en skygge af sigselv og vidste ikke, hvilket ben hun skulle stå på og hendes gyldne hudfarve og de livlige øjne, forsvandt mere og mere. Så jeg havde taget hende under mine vinger i håb om, at hun snart ville blomstre og ville blive den Victoria, som jeg vidste, hun gemte på. Jeg tog en tår af min drink og kunne ikke tage øjnene fra hende, mens hun så tomt udover de dansende mennesker, mens den høje musik og hårde bass kunne mærkes i hele kroppen. Hun sad rank og lille og alene i den alt store sofa og lignede mest en, som ville væk herfra. Jeg havde aldrig fortalt Victoria det, men jeg havde aldrig været den store fan af Stephen. I mine øjne var han stolt og arrogant af helvede til og hans stenansigt viste aldrig et smil, medmindre han havde fået noget alkohol indenbords. At han var faldet for Victoria, var slet ikke kommet bag på mig, for hun var bestemt den kønneste pige på hele kontoret. Men at hun var faldet for ham, havde blæst mig helt omkuld af overraskelse. Jo, han var da en super flot og atletisk fyr, som pigerne knækkede deres kønne nakker på for at se efter ham med store bambiøjne. Men han var jo stolt og højrøvet af helvede til og havde et ry for at være en hård partner i firmaet, som ikke var bleg for at fyre folk på stribe, hvis de ikke gavnede firmaet. Han lignede en, som brugte ligeså meget tid foran et spejl som mig for at sætte sit hår, men jeg havde den undskyldning, at jeg var homoseksuel. Ikke ham! Men mig!

De havde bestemt været et smukt par og Victoria havde været oprigtig lykkelig og var kommet smilende på arbejde hver dag i deres forhold. Stephen til gengæld lignede stadig den tørre og arrogante skid, når han var mødt ind. Men hvad der skete bag kulisserne, vidste jeg jo intet om, men af hvad jeg fik fortalt af Victoria, var det en helt anden Stephen, end den jeg kendte til fra arbejde. Det skar i mit bryst, da jeg tænkte tilbage på hendes forgrædte ansigt for 2 uger siden. Hun havde siddet lille og ynkelig på det kolde marmorgulv og set så fortabt ud, mens hendes 2 farvede øjne havde været fyldt til randen med tårer. Jeg havde ikke spurgt, for jeg vidste, at det kun kunne være pga. Stephen, som havde fået bægeret til at flyde over. Stakkels pige! Jeg vidste, at hun bare havde brug for et knus og for en masse kærlighed og det havde jeg netop givet hende en masse af. Deres brud havde været præget af hemmeligheder. Hemmeligheder som jeg ikke kunne blive klog på og mange hemmeligheder, som jeg ikke troede på. Fra snakken i krogene havde jeg hørt rygter som: Utroskab, manglende tid, skænderier, forsvundet kærlighed mellem hinanden, jobopsigelse og Anna fra Salgsafdelingen. ​Jeg kunne ikke finde hoved og hale i det, men jeg spurgte aldrig og ventede bare på, at Victoria selv ville fortælle mig det en dag... Men jeg måtte indrømme, at jeg var brandhamrende nysgerrig efter at vide sandheden om deres brud. Hvad fanden var der gået galt mellem dem?

Jeg så udover det fyldte rum og kunne mærke, at stemingen var høj blandt alle gæsterne. Arrangementet var igen i år en succes og jeg havde ikke behøvet at lave særlig meget i aften eller være særlig meget på, da det hele bare spillede perfekt blandt de ansatte, som jeg havde hyret til de forskellige jobs. "Hvad sker der for hende din lille veninde", hørte jeg Thomas spørge mig med sin feminine stemme. Jeg så kort hen på ham og sendte ham et lille og anstrengt smil. Et smil som han straks gengældte og som gav mig sommerfugle langt ind i maven. Jeg så hurtigt hen på Victoria, som stadig sad og lignede en, som hellere ville hjem og sove. Jeg så hurtigt tilbage på Thomas og lagde min kind mod hans og svarede ærligt: "Hjertesorger...". Thomas så langsomt hen på Victoria og jeg kunne se, hvordan hans brune øjne blev triste ved synet af hende. Jeg kunne se, hvordan han straks fik ondt hende og ville ligesom mig tage hende under sine vinger. Han kastede med sit lange mørke pandehår, rettede hurtigt på det og fugtede sine læber, som var fyldige og kysseklar. "Stakkels pige...", sagde han blidt og lagde feminint en hånd over sit bryst og kunne ikke tage øjnene fra hende. Han rynkede sine perfekt plukket øjenbryn og jeg kunne ikke lade være med at smile et lille hemmelighedsfuldt smil, mens jeg bare sad og studerede ham tæt på. Thomas og jeg havde lært hinanden at kende gennem et par fælles venner og var blevet tætte venner de sidste par år. Vi ringede sammen flere gange om ugen og erobrede diverse bøssebarer omkring i London med stil hver weekend. Han var min bedste ven og min partner in crime men... De sidste par måneder havde jeg udviklet følelser for ham. Forbudte følelser... Følelser som jeg havde prøvet at ligge låg på og følelser, som jeg ikke ønskede, at jeg havde. Men de var ikke til at slippe af med! Jeg var begyndt at elske ham mere som en potentiel kæreste og livspartner og ikke bare elske ham som den ven, som han var. Dumflad! Jeg havde flere gange taget tilløb til at fortælle ham om mine følelser for ham, som voksede sig større og større hver dag, men jeg frygtede et afslag og dermed en ende på vores venskab. Vores venskab var gnidningsfrit uden typiske bøsseudbrud med gensidig respekt. Vi ville være perfekte for hinanden...

 

Et smil som han straks gengældte...


 

Jeg sukkede lavt og tog øjnene til mig, da han så tilbage på mig. Jeg tog endnu en tår af min drink og fortsatte, indtil jeg hurtigt nåede bunden af glasset. Hele min krop reagerede på hans nærvær og den ville have ham tæt på. Meget tættere på...  Jeg havde brug for mere alkohol og så hurtigt langt efter baren, som var et stykke fra vores sofasektion og gjorde alt for ikke at se hen på Thomas igen. En bevægelse ved siden af mig fortalte, at Thomas rejste sig op og jeg fulgte ham hurtigt med øjnene og studerede ham intenst, mens han gik rundt om bordet og gik hen og satte sig ved siden af Victoria. Hun så på ham, mens han satte sig ned og de snakkede kort sammen. Jeg kunne intet høre af deres samtale i den høje musik og studerede dem bare imens. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg så hende smile over noget, som Thomas havde sagt. Et smil som blev til et oprigtigt stort grin. Det var godt at se hende smile igen, også selvom det kun var for en kort stund. Jeg så langt efter baren igen og lod en hånd køre over panden og rejste mig langsomt op, mens samtalen så ud til at blive sjovere og sjovere i den anden sofa. Jeg gik udenom bordet og satte mig på den anden side af Victoria, så hun sad mellem Thomas og mig. Jeg stillede det tomme glas fra mig og lænede mig ind mod dem, så jeg kunne høre dem.  

"Søde skat...", hørte jeg Thomas sige med sine feminine stemme, mens han rettede blidt på hendes hår med en velplejet hånd. Hvor ville jeg ønske, at han ville røre sådan ved mig en dag. Gerne i dag... ​Følelsen af forelskelsen fløj rundt i min krop igen og jeg var lykkelig over, at der var en smule mørkt, så ingen af dem kunne se, hvor meget mine kinder brændte. Jeg var forelsket i den mand... "Fortæl din Onkel Thomas, hvorfor du er så trist. Jamie her siger, at det er hjertesorger...". Victoria så hurtigt hen på mig med et overrasket udtryk og mine sommerfugle i maven over Thomas, forsvandt på et splitsekund. Jeg smilede prøvende et stift smil og tog begge hænderne op som for at vise, at jeg totalt overgav mig og havde mest lyst til at sparke Thomas over skinnebenet, men han sad for langt væk og jeg ville ikke vække Victorias opmærksomhed endnu mere. Hun sendte mig et lille smil og trak på skuldrene, mens hun tog en dyb indånding. Hun tog endelig en stor tår af sin drink og lavede en grimasse, da hun nåede bunden med den stærke alkohol. Hun stillede hurtigt glasset fra sig og prøvede at virke upåvirket af den stærke smag. "Thomas...", sagde jeg forsigtigt og sendte ham et blik, som sagde: "Lad vær!". Han slog hurtigt og ligegyldigt ud med en hånd mod mig og rystede kort på hovedet med et ligegyldigt blik. "Lad ikke kærestesorger overtage dine følelser. Rejs dig op og vis ham, hvad han har mistet...", fortsatte han og jeg kunne ikke lade være med at vende øjne af ham med et skævt smil på læberne. Han var så sød, når han var en smule dramatisk! Victoria så hen på mig igen uden egentlig at ænse Thomas og sagde så kort: "Det er et overstået kapitel Thomas, så det kan være lige meget nu". Hun tog om sit glas igen og tømte det helt. "Hjertesorger er aldrig et overstået kapitel, hvis man ikke er kommet over det endnu søde skat", sagde Thomas venligt, mens Victoria blev ved med at fastholde mit blik. Hvad var hun i gang med at fortælle mig og hvorfor virkede hun pludselig så alvorlig? Hun trak pludselig øjnene til sig igen, mens jeg blev ved med at stirre på hende. Hvad? "Jeg har ikke hjertesorger...", hørte jeg hende pludselig sige og vores øjne mødtes igen. Hendes øjne så triste og forvirret ud, mens jeg rynkede panden og hun rystede kort på hovedet og igen trak hun øjnene til sig. Hun så udover de dansende gæster og jeg kunne se, hvordan hun tog en stor indånding og hvordan hun var i vildrede. "Jeg har dårlig samvittighed...", sagde hun endelig. Hendes blik var stadig udover gæsterne uden at hun egentlig registrerede dem. Hendes hår hang smukt over hendes ene skulder og de forskellige farvede lys ramte hendes ansigt, så det blev lyst op og fremhævede hendes smukke træk. Hun havde ingen ide om, hvor smuk hun var!

 

Hendes blik var stadig udover gæsterne...


 

Jeg kunne fornemme, at Thomas så hen på mig bag Victorias ryg og jeg lænede mig lidt tilbage og vores øjne mødtes. "Dårlig samvittighed?", mimede han og jeg trak hurtigt på skuldrene for at vise ham, at jeg overhoved ikke anede, hvad hun snakkede om. Han pegede lydløst på mig og derefter på hende med en pegefinger og jeg rystede hurtigt på hovedet. Han pegede endnu mere insisterende på Victoria og jeg rystede igen hurtigt på hovedet, mens jeg mimede et stort "nej". Jeg ønskede ikke at blande mig i hendes tanker og problemer, hvis hun ikke selv ønskede det. Og da slet ikke her! Jeg kunne pludselig mærke et hurtigt og kort slag i baghovedet og blev overrasket over, at Thomas havde givet mig en dumflad i baghovedet. Jeg så hen på ham med store og overrasket øjne, mens jeg tog mig til baghovedet. Jeg sendte ham et ondt blik, som han lod som om, han ikke så og pegede hårdt på Victoria igen. "Kom i gang!", mimede han hårdt og lænede sig frem, så jeg ikke kunne se ham mere. Jeg tog mig til nakken igen og sukkede og håbede, at han havde ret. Thomas skulle meget få en skideballe af mig senere... Jeg håbede, at hun ville tage imod min bekymring som en god veninde. Jeg tog en dyb indånding og rykkede mig forsigtigt tættere på Victoria og spurgte blidt: "Hvad mener du med... dårlig samvittighed?". Jeg rykkede uroligt på mig og prøvede at undertrykke min nysgerrighed, som var ved at æde mig op indefra. Jeg prøvede at sidde afslappet i sofaen, mens jeg kunne mærke mit venstre ben kæmpe for ikke at ryste hele min nysgerrighed ud af mig. Hun reagerede ikke på mit spørgsmål og blev ved med at se udover alle menneskerne, som alle hyggede sig med en drink i hånden ude på dansegulvet. Tag dig sammen Jamie! Her sad den sødeste pige, som havde hjertet i sine hænder og jeg var alt for galant til ikke at spørge ind til hendes kærlighedsliv. Hvad for en slags homoseksuel var jeg dog?! Jeg tog en dyb indånding og kunne mærke roen langsomt ligge sig over mig og jeg smilede et lille skævt smil for migselv. Jeg gav hendes skulder et prøvende lille bump med min egen skulder og hun så endelig hen på mig gennem halvmørket og de mange forskellige lys fra diskjockey pulten. Hun lagde ansigtet i hænderne og rystede hurtigt og kort på hovedet og så derefter hen på mig igen, mens der var kommet et lille smil på hendes læber. Jeg kunne ikke lade være med at smile tilbage til hende og så bare spørgende på hende. Kom nu... Jeg er for nysgerrig til at vente på, at du kommer over dit dårlige selvværd, som din ekskæreste ligefrem ikke hjalp dig med at komme over. Dumme stodder! Fortæl mig det nu Victoria... Åben dit smukke hjerte for mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...