Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
37Kommentarer
243135Visninger
AA

52. 50.

 


 

Jeg væltede ind i min gang og smækkede døren hårdt efter mig, mens jeg vaklede usikkert på de høje hæle og smed hårdt min taske fra mig på gulvet. Mine kinder var våde af tårer og alt min make up var forsvundet fra hele mit ansigt. Jeg tørrede mig barnligt over næsen og derefter over begge mine kinder og tørrede dem så tørre for tårer i min frakke. Jeg snøftede højt og vaklede på usikre ben ind i min stue og faldt grædende om i min sofa og hulkede højt med ansigtet gemt i mine arme. Hele min krop rystede og jeg var bundulykkelig og følte mig alene. Sofaens varme stof tog imod mig som et par kærlige arme og lod mig frivilligt synke dybt ned i den mellem dens bløde puder. Jeg følte mig kold og udstødt af ikke bare Stephen men også af Harry! Jeg hulkede løs uden at bevæge mig og lagde ikke mærke til, at jeg stadig havde min varme og lange vinterfrakke på. Jeg krøb sammen i fosterstilling for at stå imod de psykiske slag, som haglede nedover mig og som jeg prøvede at modstå. Det var hårdt, men jeg var stærk nok, selvom kampen var hård og brutal. Jeg lod mig blive indhyllet af min sorg og tristhed over mit valg og over mit tab af Stephen. Jeg kunne ikke tænke klart og forsvandt mere og mere væk fra migselv i håb om at få Stephens tilgivelse. Men jeg vidste, at dette ikke ville ske, selvom jeg ønskede den mere end noget andet.

Jeg kunne pludselig ane min mobil ringe et sted fra lejligheden, men registrerede det dårlig nok og hulkede bare højere for at få lyden til at gå væk. Efter er par ring stoppede ringetonen og jeg vidste, at telefonsvaren endelig tog over og fortalte, at der kunne lægges en besked efter biptonen. Jeg orkede ikke at snakke med nogen og sukkede dybt og længe, da min hulken pludselig stoppede brat. Jeg snøftede et par gange og blinkede hurtigt for at få tårerne væk, så jeg kunne se klart igen. Jeg tog prøvende en dyb vejrtrækning og kunne endelig trække vejret normalt igen og kunne mærke liv ramme mine lunge og give mig styrke i min svære tid, som jeg troede, jeg havde lagt bag mig. Jeg tog endnu en dyb vejrtrækning og igen og igen og igen indtil den var regelmæssig og rolig. Jeg åbnede langsomt mine øjne og så ned på gulvet ved siden af sofaen og kunne se solens sidste stråler fra solnedgangen ramme gulvtæppet under stuebordet. Jeg lå i flere minutter og bare stirrede tomt på skyggerne, som de skabte foran mig som et skyggespil. En masse forskellige historier udfoldede sig, som de havde suget til sig i løbet af dagen og nu viste mig. Jeg lå og stirrede på dem og så, hvordan de forsvandt mere og mere, indtil det blev helt mørkt i lejligheden. Jeg lod mørket ramme mig og indhylle mig i dets ro og hemmeligheder og sank endelig ned i en behagelig og dyb søvn. En søvn hvor jeg drømte om det smukkeste smil og den dejligste latter.

 

Jeg tog prøvende en dyb vejrtrækning...


 

Et par hænder løftede mig let og langsomt op, så mine fødder ikke ramte gulvet under mig. Hele min krop var fyldt med lykke og mit hjerte bankede hurtigt, mens mine kinder gjorde ondt af at smile stort. En varme bredte sig i mit bryst, mens jeg studerede ansigtet under mig. Hans ansigt! Det var smukt og med rene linjer, som fortalte mig, at han var ung og stadig havde et langt og lykkeligt liv foran sig. Han drejede os rundt, mens hans afskilte læber viste et stort smil og hans tænder sad lige og hvide. De lysende øjne lyste smukke og lykkeligt tilbage mod mine og jeg kunne høre migselv grine og ligge hovedet tilbage, mens vinden tog fat i mit lange hår og legede blidt med det. Mine fødder ramte blødt jorden under mig og jeg åbnede langsomt mine øjne og så op i hans smilende ansigt, inden vores øjne igen mødtes. De var grønne og livlige og dødens hamrende charmerende og de tilhørte Harry! Han så lykkeligt ned på mig og studerede hele mit ansigt, mens jeg kunne mærke hans arme trække mig mere ind mod sit bryst i et fast men kærligt greb. Jeg lod mine hænder glide over hans bryst og rundt om hans nakke og bed mig i underlæben, da han meget langsomt bukkede sig ned og lagde varmt sine læber om mine...

Jeg vågnede med et sæt og slog hurtigt øjnene op og stønnede højt. En uro fra i går sad stadig i hele min krop og havde desværre ikke sluppet sit tag i mig endnu. Lyset fra solens morgenstråler stod ind af stuens vinduer og fortalte mig, at det var en ny dag med nye muligheder. Muligheden for en ny start... Drømmen sad stadig dybt i mig og jeg kunne huske hvert et sekund af den og hver en lille detalje, som hvis det havde været sket i virkeligheden. Hver en duft og hvert en lyd af hans grin... Den havde været smuk og den havde føltes så ufattelig ægte! Jeg lå i helt samme stilling, som jeg var faldet i søvn i går og rørte ikke på mig, mens mine tanker gled hen til drømmen og lod den blive der længe. Lod mig synke ned i en dagdrøm, hvor min hverdag og mit liv så anderledes ud end nu. Et sted hvor intet gjorde ondt og hvor hele min krop var fyldt med oprigtig kærlighed og lykke.

Selv efter et smertefuldt brud med Stephen, drømte jeg stadig om Harry. Jeg drømte mig ofte langt væk til Thailand og vores tid og nætter sammen. Jeg tænkte stadig på ham og ville ønske, at verden omkring mig så anderledes ud. Jeg ønskede, at jeg var hans og at han ville have mig ligeså meget, som jeg ville have ham. Men jeg vidste, at hverdagens brutale ansigt så helt anderledes ud og at det aldrig ville komme til at ske i min livstid. Harry... Min krop skreg efter ham, selvom jeg konstant prøvede at nedtone det og fortælle den, at jeg skulle komme videre og glemme ham. Men den havde svært med at slippe sit tag på ham, men jeg blev nødt til det. Denne storm i min krop skulle væk, så jeg kunne blive oprigtig lykkelig igen. Så jeg kunne komme videre og ikke drømme om en, som aldrig ville se min vej. Jeg skulle slippe tankerne og drømmene om vores nætter sammen, som jeg ikke var sikker på, var ægte mere. Harry... Jeg sukkede kort og lukkede kort mine øjne og så straks hans grønne øjne for mig. Jeg åbnede dem hurtigt igen og sank og vidste, at jeg måtte komme videre for at glemme ham. Bare for et minut... Harry... Jakken omkring mig lå varm og trygt om mig og jeg blinkede dovent og sukkede, da jeg igen kom tilbage til omverdenen og kom i tanke om mit arbejde. Hvad var klokken egentlig? En hovedpine hang tungt over mig og jeg vidste, at den ville udvikle sig til en migræne, hvis jeg skulle sidde flere timer foran en skærm.

Jeg løftede mig langsomt op i mine arme og stønnede svagt, da jeg kunne mærke en let smerte i mine skuldre, da jeg bevægede mig. Jeg trillede langsomt om op siden og satte mig så langsomt op, mens jeg langsomt svang benene udover sofaens puder. Jeg ømmede mig, da jeg bevægede mine tær i de høje spidse sko og skubbede dem langsomt af med begge fødder. Jeg vippede fødderne for at at få blod til dem og kørte en hånd gennem håret, mens jeg kunne mærke, hvordan hovedpinen blev værre ved bare at bevæge mig. Jeg stønnede igen og lagde ansigtet i den ene hånd og lukkede langsomt øjnene og vidste, at jeg ville melde mig syg fra arbejde i dag. Alle de indtryk i går været for meget for mig og jeg var slet ikke færdig med at græde. Ikke endnu...

Jeg rejste mig langsomt og med besvær op og følte, hvordan hele min krop virkede stiv og kold af at have ligget uden en dyne på. Jeg gik med små skridt og ømme tær ud i gangen og fandt min mobil og undgik at se, hvem som havde ringet og sendt SMS'er i løbet af de sidste 12 timer. Jeg ringede direkte til Greg og meldte mig syg, satte mobilen på lydløs og lagde den tilbage i tasken igen. Der ville jeg lade den blive resten af dagen og kun sørge for migselv, så jeg kunne blive klar til arbejde på mandag igen. Heldigvis var det fredag i dag, så jeg ville ikke miste voldsomt meget arbejde i løbet af de næste 3 dage. Jeg tog alt mit tøj af, lagde det til vask og gik i bad, hvor jeg først vaskede alle de dårlige indtryk fra den tidligere dag af min nøgne krop. Jeg vaskede og vaskede og vaskede, indtil jeg havde røde plamager flere steder på kroppen i håb om, at minderne ville forsvinde. Minderne om Stephens hadefulde øjne og Harrys ligegyldige blik... Men forgæves... For efterfølgende krøb jeg sammen til en lille kugle midt i brusekabinen og græd med vandet piskende nedover mig og lod igen alt min sorg og mit tab komme til overfladen... Endnu en gang...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...