Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

70Likes
34Kommentarer
230308Visninger
AA

50. 48.

 


 

Jeg drejede langsomt ansigtet og så hen mod den lukkede dør, mens min pegefinger ramte mine læber. Pegefingeren fulgte mine læbers form, mens mit hjerte bankede hurtigt og hårdt i mit bryst over en vis pige, som netop havde forladt dette kontor. Hendes smukke øjne... Jeg sukkede lydløst, da jeg stadig kunne dufte hendes friske parfume i rummet, som hang over mig som en tung sky. Jeg gjorde alt for at sidde helt stille, så jeg ikke skabte opmærksomhed omkring migselv og Victoria. Jeg vippede ubevidst og hurtigt med den ene fod, så hele benet rystede og jeg slikkede mig hurtigt om læberne, mens Ben og Greg snakkede livligt om arrangementet. Jeg havde fuldstændig mistet fokus nu, efter Victoria var kommet ind på kontoret. Jeg havde ikke forventet at se hende netop her, men havde haft en forestilling om, at jeg tilfældigt, ville dumpe ind på hendes kontor, eller tilfældigt ville støde ind i hende på gangen. Min fod blev ved med at vippe nervøst og jeg tog lydløst en dyb indånding og skulede meget forsigtigt hen mod Stephen, som sad professionelt ved siden af mig i sit jakkesæt og foldet hænder.

Han havde ikke sagt et eneste ord under hele mødet og havde bare overværet vores samtale uden at tage noter. Jeg nærstuderede ham kort og så en ung flot fyr i midt 20´erne og jeg måtte huske at give Victoria et klap på skulderen for hendes gode smag. Han lignede en, som gik op i sin træning og sin kost og som havde styr på sit job og sit liv. Undtagen sin kæreste… Jeg bed mig hurtigt og hårdt i underlæben, da følelsen af en dårlig samvittighed lagde sig over mig som et tungt tæppe. Jeg rystede nærmest usynligt på hovedet og prøvede at skubbe følelsen af mig, at jeg havde været sammen med en andens mands kæreste. Jeg havde ligget mellem hans kærestes ben og fået hende til at stønne mit navn. Min berøring mod hendes nøgne hud sad som tatoveringer over alt, uden at han kunne se dem. Jeg havde givet hende orgasme efter orgasme og fået hende til at tigge efter mere og jeg havde givet hende mere… Uden at blinke... Jeg var ar på hendes krop, som ikke ville hele og som han ville kunne mærke, hvis han mærkede rigtigt efter. Den dårlige samvittighed krøb hurtigt indover mit sind igen og gjorde det mørkt og dystert. Hvornår fanden var jeg blevet sådan et menneske, som ikke tænkte på andre folks følelser eller smerte? At vide noget som kunne være så skadende, at det kunne ødelægge et andet menneske? Jeg lukkede igen kort øjnene i og lagde kort og hurtigt en hånd over panden og prøvede at ryste min dårlige samvittighed af mig. Jeg var skuffet over migselv, at jeg flere gange havde udnyttet hans kæreste og dermed havde nydt hans uvidenhed og at jeg vidste, at jeg kunne få hele hans verden til at bryde sammen bare ved at åbne kæften forkert et par sekunder.

Bill og Greg sad stadig og snakkede om planlægningen til eventen, mens Stephen og jeg var tavse. Stephens øjne mødte pludselig mine og jeg sendte ham hurtigt et prøvende smil og trak øjnene til mig, inden jeg kunne nå at se, om han smilede tilbage til mig. Jeg rømmede mig lidt og skiftede siddestilling og prøvede at se koncentreret ud, mens Ben forklarede om diverse ideer. Jeg var helt tabt i deres samtale nu og lod igen mine tanker vandre deres egne veje. Mod Victoria… Det gav et stik i mit bryst, da jeg tænkte på hende og skubbede hende hurtigt ud af hovedet og skulede igen hen mod Stephen, som så en smule sammenbidt ud. Jeg rynkede panden og blev pludselig nervøs over, om jeg var gået glip af noget vigtigt under mødet, siden han så sådan ud. Jeg lyttede hurtigt med i samtalen, men det lød ikke til at være noget vigtigt, som jeg havde misset. Mine øjne gled nedover hans jakkesæt, som sad perfekt og nypresset. Jeg sukkede og kørte en hånd gennem mit halvlange hår og kunne tydeligt se og mærke forskellen mellem ham og mig. Den var kolossal… Selvfølgelig ville en pæn pige som Victoria vælge den pæne fyr i flokken, som havde styr på alt og som kunne give hende alt, hvad hun ville have. En stabil hverdag med et hus i provinsen, hvor alle 3 unger ville løbe rundt ude i haven på den perfekte og grønne græsplæne. Her sad jeg med længere hår end han nogensinde ville kunne gro ud i løbet af 10 år, tatoveringer forskellige steder på kroppen, alt for lange arme og ben og med et job, som krævede alt min tid. Jeg ville aldrig kunne give hende det, som hun ønskede i livet, men jeg havde fundet ud af, at jeg gerne ville. Jeg ville gerne give hende alt, hvad hendes smukke hjerte begærede og jeg ville for alt i verden prøve at vippe hendes fuldkommen perfekte kæreste af pinden. Med alle kneb og med de mest beskidte tricks, hvis det var det, som skulle til… Jeg prøvede igen at ryste min dårlige samvittighed af mig og jeg fik en dårlig smag i munden over mine tanker og over min ærlighed overfor migselv. Jeg måtte stoppe disse tanker og disse drømme, som ville spolere Victoria endnu mere og jeg ønskede ikke, at give denne fremmede fyr et psykisk slag i nyrerne. Jeg ville aldrig kunne tilgive migselv.

Jeg blev revet ud af mine tanker, da Ben og Greg rejste sig op i et grin. Jeg kom lidt hurtigt på benene og jeg kunne se ud af øjenkrogen, at Stephen kom ligeså hurtigt på benene som mig. Jeg så hurtigt uforstående hen på ham og så ham lukke en knap i sin jakke og rette på slipset. Han ænsede mig ikke, men jeg kunne se hans kæbeparti arbejde på højtryk. Han virkede anspændt og ukoncentreret og det overraskede mig. Når jeg så nærmere på ham, så han så pisse perfekt ud! Men han virkede konstant så anspændt! Hvordan kunne Victoria være sammen med en som ham, hvis han gik og var så anspændt hele tiden? Jeg håbede for hende, at han var helt anderledes, når de var alene, for her på kontoret virkede han ikke til at være den mest tiltalende type. Greg grinede stadig og gik rundt om sit bord og slog ud med hånden mod sin dør. ”Skal vi ikke komme ned og se på det layout, så vi kan få brygget det budget sammen?”, sagde han og smilede oprigtigt til mig og jeg nikkede. Han åbnede døren for os og vi gik alle 4 ned af gangen. Stephen og jeg gik halvt ved siden af hinanden på den tomme gang, mens Ben og Greg gik et par meter foran os og snakkede. Stephen gik med hænderne i lommerne på sine bukser og så betænksom ud i tavshed. Hans hår sad perfekt og skarpt og hans bumsefrie hud havde en varm og brun glød. Jeg sank og følte, at jeg blev nødt til at bryde tavsheden mellem os, selvom det egentlig var hans job at få firmaets kunder til at føle sig godt tilpas. Jeg slog et kort smæld med tungen og sagde kækt: ”Jeg tror, at det bliver et skide arrangement, firmaet får stablet på benene”. Der kom ingen reaktion fra Stephen og jeg prøvede igen: ”Tror du ikke?”. Der kom en lille brummen fra ham og vores øjne mødtes kort, da han nikkede kort og han så lige frem. Okaaaay... Han var måske ikke lige den mest snaksagelige type... Jeg sukkede lidt for højt og så ind gennem vinduerne til de forskellige kontorer og vidste, at Victorias kontor lå på en anden gang og at vi ikke ville komme derned på noget tidspunkt. Jeg spidsede læberne og begyndte ubevidst at nynne en ukendt melodie, mens jeg kørte en hånd gennem håret. Stephen var stille... Alt for stille... Jeg så hurtigt ud af vinduet og ud på det kolde vejr. Hey! Man kan da altid snakke om vejret! "Det er da noget af et lortevejr hva?", sagde jeg friskt og hurtigt. Vores øjne mødtes hurtigt og jeg sendte ham et stort smil, som han ikke gengældte. Jeg blev oprigtigt overrasket, da han hurtigt så sig omkring og derefter blidt lagde en hånd over mit bryst og stoppede os begge. Han tørrede sig kort over læberne og så ned af gangen og vi så begge Ben og Greg forsvinde om et hjørne, da han stillede sig foran mig og havde et alvorligt drag over øjnene.

Han satte en hård finger mod mit brystben og en stikkende smerte bredte sig, da han havde ramt midt i mit solar plexus. Jeg sendte ham et forvirret blik og var ved at falde kort bagover i gulvtæppet pga. mønsteret under mine nye sko og fordi han havde stoppet mig så hurtigt. Hans blå øjne gennemborede sig gennem mine, så jeg kunne mærke dem i nakken og jeg måtte have set meget forvirret på ham, for jeg kunne høre en hvæsende hvisken komme fra ham: ”Jeg er fucking ligeglad med, hvem du er Harry… Jeg er fucking ligeglad med, om du er fra Rolling Stones eller om du er Præsidenten af fucking USA. Men hvis du så meget som kigger efter Victoria, så smadre jeg dig”. Jeg tog hurtigt et skridt tilbage og så uforstående på ham og først nu kunne jeg se, hvor vilde og arrige hans øjne var. De var udspilede og virkede røde og alle hans muskler i hans overkrop arbejdede på højtryk for ikke at overfalde mig midt på gangen. Jeg tog hænderne op foran mig og havde ikke lyst til at skabe en scene og sagde hurtigt lavt: ”Jeg ved ikke, hvad du snakker om Stephen. Jeg er her for at lave et arrangement og…”. Han afbrød mig: ”Jeg ved udmærket godt, at du har kneppet Victoria!”. Jeg stoppede helt med at trække vejret og vidste ikke, om han tog pis på mig eller om han rent faktisk mente det. Jeg ville ikke skabe en situation, som kunne få Victoria i fedtefadet, så jeg rystede hurtigt på hovedet og sagde hurtigt og med bedste overbevisning: ”Jeg ved ikke, hvad du snakker om Stephen. Jeg...". ”Stop!”, afbrød han mig lavt men hårdt. ”Stop med at lyve mig op i mit åbne ansigt… Hun har fortalt mig det! Så du stopper lige nu!”.

Fuck! Shit! Pis! Lort! Alle disse ord passede perfekt til, hvor rodet mit indre var netop nu og jeg ville for alt i verden ønske, at han ikke kendte til det. Hvor meget vidste han? Hvor meget havde hun fortalt ham? Havde hun fortalt om vores første nat sammen inde i mødelokalet? Hotellet her i London? Thailand? Hvor meget vidste han? "Jeg ved ikke hvad...", prøvede jeg igen og jeg kunne hurtigt mærke et kort men hårdt skub mod mine skuldre, så jeg ramte væggen bag mig med et hårdt bump. Hans pegefinger mod mit bryst var igen hård og stikkende. "Er du døv, siden du ikke hørte mig første gang?!", sagde Stephen hårdt og skubbede til mig igen, så jeg mine skulderblade ramte væggen bag mig igen. Av! "Jeg mente, hvad jeg sagde. Rør hende og jeg smadre dig! Og det er jeg ikke bange for Harry...". Hans ansigt kom nærmere mod mit, så det kun var få centimeter fra hinanden. Hele hans ansigt virkede opkogt og rødt. "Det kan jeg forestille mig med de guns, som du render rundt med", sagde jeg kort og med rystende stemme og hentydet til hans overarme. Måske ikke lige det bedste tidspunkt og fyre en joke af Harry... Jeg klappede hurtigt i som en østers og kneb læberne hårdt sammen og så ned i gulvet mellem os. Jeg havde ligefrem ikke lyst til at få smækket min næse om i nakken, men vidste, at det var tæt på. Og jeg var egentlig også ret glad for mine tænder... Jeg satte hurtigt hænderne op foran mig, som for at vise, at jeg overgav mig og skubbede ham meget langsomt væk og så ned af gangen. Der var ikke nogen... Godt!

"Okay! Okay!", sagde hurtigt og gik lidt til side, så han ikke havde mig trængt op i en krop. Jeg kunne mærke nervøsiteten sidde i hele kroppen og en svag rystelse gik gennem mig, mens han fastholdte mit blik med en intensitet, som gennemborede mig og som jeg vidste, ville hjemmesøge mig de næste mange nætter. "Det var kun 1 gang Stephen... 1 gang... Det var min skyld og ikke Victorias og jeg er bestemt ikke stolt over det. Det må du fandeme undskyld!". Hans øjne blev ved med at gennembore sig mine og han gik langsomt nærmere mod mig og jeg gik automatisk et skridt bagud og satte igen hænderne beskyttende op foran mig. "Det var kun den ene gang Stephen! Vi var begge lidt for fulde til fredagsbaren og... Du ved...". Jeg skar en hurtig grimasse ved tanken og havde mest lyst til at bide tungen af migselv. Han var endelig stoppet op, men hans øjne lynede stadig mod mig og jeg kunne se "mord" i dem. Og jeg var nu ret glad for mit liv... Hele hans ansigtsudtryk ændrede sig pludselig og en sorg gled hurtigt over hans øjne. Jeg lagde hovedet på skrå og så længe på ham med rynket pande og forstod ikke hans pludselig ændret kropsholdning. Min tavshed og mine undrende øjne, fik ham til at tøve og gå et skridt tilbage, mens hans drag om øjnene ændrede sig igen. Han kørte en hånd gennem sit ellers så perfekte hår, så det pludselig sad rodet og han tog en dyb indånding. Hvad skete der?

Uden at se på mig, sagde han afkræftet: ”Så Thailand var ikke første gang at I…”. Han stoppede hurtigt igen og jeg forstod lige med det samme, hvad jeg faktisk havde fortalt ham. FUCK! Dobbelt FUCK! Hun havde jo fortalt mig i Thailand, at hun havde en kæreste og ikke tidligere... Jeg kørte frustreret en hånd gennem håret og kæmpede en ihærdig kamp for at få ord frem, men jeg kunne ikke og stod bare og så på ham, mens jeg så ham blive mere og mere nedbrudt foran mig. Og jeg kunne intet gøre… Han hævede meget langsomt sit blik og vores øjne mødtes og nu så jeg hans svaghed i dem. Victoria… Han elskede hende højt og ville gå igennem ild og vand for hende og nu havde jeg ødelagt alt for ham. Jeg rystede hurtigt på hovedet og prøvede at redde stumperne af ham. "Jeg... Vi... Altså vi... Hvad?", stammede jeg og lagde hurtigt hænderne over hofterne og kneb læberne hårdt sammen og så uskyldigt på ham. Jeg ville til enhver tid forsvare Victoria og nu havde jeg gjort værre værst for hende og jeg kunne ikke andet end at se efter ham, da han vendte sig om og hurtigt gik ned af gangen uden et ord. Jeg stod alene tilbage og så ryggen af en nedbrudt mand med hjertet i sine hænder. Et hjerte som han skulle redde og få til at hele igen. Om det blev med hjælp fra Victoria, vidste jeg ikke, men jeg vidste, at jeg aldrig havde haft det så dårligt, som jeg havde det i netop det øjeblik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...