Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
32Kommentarer
236667Visninger
AA

49. 47.


 

Jeg kørte frustreret en hånd igennem det halvvåde hår, mens jeg så på migselv i bakspejlet i bilen. Jeg stønnede lidt for højt og lidt for opgivende og faldt slapt tilbage i sædet. Der var varmt i bilen, mens temperaturen viste -7 grader udenfor. Typisk London! Jeg slukkede hurtigt for bilens motor og lagde en hånd på bilens dørhåndtag for at åbne den, men foretog mig intet. Mit hjerte bankede hurtigt i mit bryst og jeg kunne fornemme en mærkelig nervøsitet brede sig i hele min krop ved tanken om, at jeg sad i Black Ribbons private parkeringshus i kælderen. Jeg var i samme bygning som Victoria og jeg ville kunne støde på hende når som helst og hvor som helst deroppe på kontoret. Hele min krop skreg efter at se hende og se hende smile til mig. Mit mod sank hurtigt ved tanken om hendes flotte og muskelløse kæreste. Han havde været helt perfekt at se på og det var tydeligt at se i sommers, at han forgudede hende og elskede hende højt. Måske nok lidt for meget! Jeg sukkede højt igen og rykkede uroligt på mig i sædet og ønskede inderligt, at jeg ville kunne have en dårlig undskyldning til at se hende. Til at snakke med hende... Måske jeg skulle spørge specifikt efter hende, når budgetterne til arrangementet skulle laves? Åh Gud... Jeg var i vildrede...

Jeg skulle op til et møde indenfor meget kort tid med Greg og Ben Andersson. Ben Andersson var en meget anerkendt og en meget skarp velgørenheds ambassadør i England, som jeg havde hyret til at hjælpe mig med et arrangement, som stod mit hjerte meget nært og som jeg ønskede skulle afholdes til juni. Hans ry for at være den dygtigste i sit fag, afspejlede sig også i hans timeløn, så jeg håbede, at han levede op til alle mine forventninger og lavede jobbet til UG! Jeg greb fat i bakspejlet med begge hænder og lænede mig frem og nedstirrede migselv. Jeg kørte igen hurtigt en hånd gennem håret og prøvede igen at rette lidt på de vilde våde lokker og tog en dyb indånding, mens jeg langsomt slog mig på kinderne for at få noget af den kedelige engelske vinterfarve i ansigtet væk. Skjorten var nystrøget og mine jeans sad som malet på mig. Alt hvad jeg havde taget på, var nøje udvalgt til i dag og jeg havde gået med en masse tanker og ideer om, hvordan jeg tilfældigvis kunne støde ind i Victoria. Bare for at se hende... Men nu var jeg blank og helt tom for ideer...

Jeg åbnede hurtigt bildøren, inden jeg fortrød det mulige møde med hende og flåede min skuldertaske til mig og gik ind mellem de andre parkeret biler. Jeg skuttede mig, da jeg hurtigt gik ind i den varme elevator og dørene lukkede i efter mig. Jeg undgik at se migselv i spejlet i elevatoren for at rette på håret for 20 gang indenfor 5 minutter og så bare ned foran mig i stedet og prøvede at holde fokus på mødet og ikke tænke på Victoria. Det var besværligt, for jeg havde ikke bestilt andet de sidste par måneder.

Elevatordørene gik op og jeg gik hurtigt ud og så straks Ben i Receptionen, hvor han stod og snakkede lavmælt med Greg. Jeg rystede hurtigt nervøsiteten af mig og fandt min største og mest selvsikre smil frem og tog hænderne ud af lommerne på min frakke, mens jeg gik raskt hen mod dem. Greg slog ud med armene, da han så mig. ”Harry min dreng! Velkommen til!”, sagde han smilende og jeg gik straks hen og tog imod hans udstrakte hånd og gav derefter hånden til Ben. ”Er du klar til mødet?”, spurgte Greg oprigtig glad og lagde en arm på min ene skulder og styrede mig ned af den lange gang med Ben på min anden side. Jeg nikkede kort med et stort smil. ”Jeg er altid klar Greg!" og kunne høre dem begge klukke over mit svar. Vi gik kun et kort stykke ned af gangen, inden jeg blev vist ind i et stort og tomt mødelokale og anvist en plads. Jeg lagde jakken over den store læderstols ryg og satte mig ned og så afventende på dem begge, mens de gjorde klar til mødet, mens jeg lod mine tanker vandre længere ned mod en anden gang og ind på et kontor og ind til den smukkeste pige på jorden.

Mødet var langt og meget krævende, men jeg vidste, at det var et arrangement, som ville gøre en verden til forskel for kræftramte børn. Et velgørenhedsarrangement som skulle øge opmærksomheden på den forfærdelige sygdom og hvor vi kunne indsamle en masse penge til medicinske forsøg og undersøgelser. Et arrangement som jeg vidste, at Black Ribbon ville være de bedste til at arrangere. Også arbejdede Victoria her jo også... Stop så! Vi arbejdede hårdt og længe, da jeg havde mange ideer, som vi skulle have på skrivebrættet og som jeg inderligt ønskede, kunne blive en realitet. Jeg lænede mig tilbage i stolen og lod en hånd glide over ansigtet, mens jeg kunne mærke trætheden melde sin ankomst. 5 timers intenst arbejde var gået hurtigt og smertefrit, men det havde tæret meget på mine kræfter og jeg havde brug for en pause. Jeg lavede en hurtig krusedulle i hjørnet af papiret og stønnede lavt, da jeg satte mig anderledes i kontorstolen. Mit haleben sov, efter at jeg havde siddet i samme stilling for længe og mine ben havde brug for at røre på sig. Jeg bankede med kuglepennen ned i blokken, mens en bærbar var åben ved siden af mig, hvor alle mine ideer var nedskrevet på flere sider. Greg og Ben var i gang med at ligge et hurtigt budget, som skulle sendes videre til firmaets revisorer, inden vi ville afslutte mødet for i dag. Vi var slet ikke færdige endnu, for arrangementet var stort og lovende.

Jeg rejste mig langsomt i et suk og strakte mig, så lang som jeg var og kunne mærke, hvordan mine muskler blev strukket dejligt og behageligt ud. Jeg gik derefter langsomt og med lange skridt hen til vinduet med hænderne i lommerne på mine jeans. Jeg så ud på det kolde og grå januarvejr og kunne se, at det allerede var ved at blive mørkt, mens jeg lænede mig op af den brede vindueskarm med hoften. Menneskerne nede på gaden var små at se på fra denne højde, mens de gik hurtigt gennem mylderet af mennesker, som var på vej hjem fra arbejde eller på vej til et sted i verden, som jeg aldrig ville kende til. Jeg så ned på vindueskarmen foran mig og sukkede igen lavt og lagde armene over kors og stod i mine egne tanker, da jeg pludselig kom i tanke om… Jeg drejede langsomt ansigtet og så udover mødelokalet og over på det store aflange bord og kunne ikke holde et lille smil tilbage og så hurtigt ud af vinduet igen. Det var her, det hele var startet og det var først gået op for mig nu. Det var her... Jeg havde siddet på nøjagtig det sted de sidste par timer, hvor jeg havde taget Victoria i min besiddelse for første gang. Stedet hvor hun havde givet efter for mig for første gang uden tøven. Jeg grinede et lille og lydløst grin og bed mig hårdt i underlæben for ikke at grine højt, mens der stadig blev arbejdet koncentreret bag mig. Jeg vendte mig langsomt om og lænede mig igen op af vindueskarmen og så igen hen på bordet og på stedet. Jeg kunne høre hende stønne lavt, mens hun vred sig under mig. Hendes varme og blide læber mod mine, mens vores tunger langsomt søgte hinandens. Jeg kunne mærke hendes kærtegn nedover min nøgne ryg og ned til mine balder, som prøvede at støde mig dybere og dybere og dybere og…

”Harry?”. Jeg farede sammen og kunne mærke en snert af røde kinder, da jeg så hurtigt og forvirret op og hen på Greg, som sad og så på mig med et lille smil. Han virkede ikke til at ligge mærke til, at jeg psykisk var et andet sted. Pyha! Jeg tog en dyb indånding i mit stille sind og var nok inderst inde lykkelig over, at jeg var blevet afbrudt i mine tanker, da en erektion allerede var på vej. Jeg rykkede uroligt på mig, inden jeg vendte mig helt om og så hen på dem begge. Ben var i gang med at pakke alle sine noter og sin bærbar ned i sin taske. Mine øjne gled ven til Greg igen. "Jeg syntes, at vi har fået en rigtig god start på hele dette projekt. Syntes du ikk?". Jeg nikkede kort og gik hen og satte mig henslængt i kontorstolen igen for ikke at virke distraheret over mit dagdrømmeri. "Bestemt!", svarede jeg og begyndte at lukke mine programmer ned på min bærbar. "Skal det bare videre til projektlederen og revisoren nu inden næste møde?". Jeg så op over min skærm og hen på Greg igen. "Ja! Jeg tænkte, at vores partner i firmaet, kunne se på budgettet", svarede han og drak det sidste af sin kaffe. Victoria var bestemt ikke partner her i firmaet og jeg tænkte, så det knagede, hvordan jeg kunne få hende til at være indover projektet med mig, da Greg ligesom afgjorde det for mig. "Jeg indkalder Stephen til et møde om 15 minutter til projektet og tænker, at vi kan snakke om detaljerne inde på mit kontor". Han havde allerede rejst sig med sin bærbar under den ene arm og noterne i den anden og ventede bare på Ben og mig. Jeg smilede anstrengt og nikkede kort, mens jeg rejste mig langsomt. Pis! Stephen? Hvem fanden var han? Han var garanteret en eller anden oldnordisk gammel tør revisor, som havde været 20 år for længe på arbejdsmarkedet. Jeg kunne mærke, hvordan hele min krop blev anspændt og tøvende, da jeg nu vidste, at Victoria ikke ville blive en del af projektet. Jeg havde været for langsom og for tavs... Jeg vidste, at jeg bare skulle nævne hendes navn og jeg ville få mit ønske opfyldt, men jeg ville heller ikke skabe opmærksomhed omkring os eller have nysgerrige og undrende øjne på mig. Så jeg forblev tavs...

Vi kom ind på Gregs kontor, hvor Ben og jeg satte os i stolene overfor hans store kontorbord og så afventende på Greg, mens han fandt sine noter frem igen og læste dem kort og hurtigt igennem. Jeg kunne mærke en lydløs brummen i den ene lomme i mine jeans og fik den besværligt op og så på skærmen. Kendall... Jeg sukkede lydløst og tog den ikke og lod den ringe ud. Hun prøvede heldigvis ikke at ringe igen. Jeg åndede lettet op og blev overrasket over at kunne mærke en brummen, da en SMS tikkede ind. "Kendal... Lad nu være..." sukkede jeg i mit stille sind og kørte frustreret en hånd gennem håret. Jeg lagde hurtigt mobilen tilbage i lommen uden at se på den, da jeg kunne høre Greg snakke og jeg så hen på ham, mens jeg kunne høre ham kalde på sin receptionist via sin telefon på sit bord. Det så ikke ud til, at han fik noget svar og han så undrende hen på Ben med et lille smil. "Stella?", prøvede han igen og lagde derefter på og prøvede så igen. Men det så ikke ud til, at han fik et svar. "Giv mig lige et øjeblik", undskyldte han sig med et nik mod os begge og rejste sig og gik ud af døren. Ben og jeg så på hinanden og grinede begge et lille lydløst grin til hinanden. "Det bliver et godt arrangement Harry", sagde han så venligt og jeg gengældte hans smil. "Det håber jeg virkelig også Ben", sagde jeg ærligt og venligt tilbage og lænede mig mere tilbage i stolen. Jeg foldede mine hænder i nakken og fortsatte: "Det skal bare spille og køre på skinner, så er jeg bare lykkelig!". Ben nikkede og vendte sig halvt i stolen mod mig og sagde oprigtigt ærligt: "Det kommer til at være perfekt Harry! Alle de rigtige mennesker kommer og de vil donere en masse penge til projektet. Så bare rolig!". Jeg nikkede med et stort smil til ham og jeg kunne høre Greg snakke ude foran kontoret. Han havde åbenbart fundet denne Stella og jeg sukkede længe og vippede med den ene fod, mens uroen hang over mig. Victoria... Jeg kørte en hånd gennem håret og kunne mærke, at det faldt nedover begge mine kinder efterfølgende.

"Jeg beklager afbrydelsen Mr. Andersson og Mr. Styles", hørte jeg Gregs stemme og jeg drejede ansigtet mod hans stemme og stivnede i min bevægelse, da jeg mødte et sæt uensfarvede  øjne. Victoria! Mit hjerte stoppede straks med at slå og jeg sank hurtigt, mens jeg kunne mærke lykken brede sig i hele min krop. Hvordan den blev fyldt med varme og glæde over at se så smukt et lille væsen, som jeg kunne havde set i mine drømme de sidste par måneder. Hendes øjne mod mine virkede store og urolige og jeg ønskede inderligt, at hun ville se på mig med smilende og lysende øjne. Jeg sad i helt samme stilling, som jeg var stivnet og følte, at jeg var taget med bukserne nede. Hvordan sad mit hår? Var min skjorte blevet uglet efter alt arbejdet? Mine øjne gled hurtigt fra hendes og hen til... Hendes kæreste?! Fucking lort mand! Min lykke i kroppen forsvandt hurtigt og følelsen af blodet som forsvandt fra mit ansigt, var tydelig, mens en kold fornemmelse overtog varmen igen. Ham havde jeg lige lykkeligt glemt i et split sekund. Hans blå øjne virkede smalle, mens han hurtigt kom begge hænder ned i lommerne på sine perfektpresset habitbukser og så derefter hurtigt hen på Greg, som var i gang med at skrive noget på et stykke papir. Jeg søgte straks Victorias øjne igen og kunne igen mærke følelsen af lykke og varme ramme mig, som hvis jeg stod under et varmt vandfald. "Hej Victoria...", fik jeg endelig sagt og min stemme virkede mere nervøs, end jeg egentlig var vant til. Hele hendes kropssprog virkede urolig og anspændt og jeg kunne ikke lade være med at føle en trang til at tage hende ind i mine arme og holde om hende, indtil følelsen i hende forsvandt. Hun rykkede uroligt på sig og lavede en underlig bevægelse med skuldrene, mens hun ikke kunne tage øjnene fra mig. Jeg kunne fornemme, at hende kæreste så ned på hende, mens vi ikke kunne løsrive os fra hinanden. Vores øjne var fastlåste og jeg havde ikke lyst til at bryde kontakten mellem os, for jeg kunne mærke følelsen af hende i hele lokalet. Og det var en fantastisk følelse, som jeg havde higet efter de sidste 4 måneder og som jeg ikke havde lyst til at slippe igen, nu hvor jeg endelig havde fundet den igen. Bare synet af hende gjorde mig oprigtig lykkelig...

Synet af hende gjorde mig tør i munden og jeg fugtede forsigtigt og ubevidst mine læber. Hendes øjne fulgte min tunges bevægelse, indtil de ramte mine grønne øjne igen. Jeg skilte læberne let fra hinanden og overtalte min krop til at blive siddende og ikke til at overfalde hende og ligge mine læber mod hendes smukke og rosafarvet læber. Hun løsrev pludselig sine øjne fra mine og jeg trak mine øjne til mig og vendte mig hurtigt om igen, mens jeg bed mig i underlæben. Fuck! Jeg håbede ikke, at nogen havde set det! Jeg lænede mig helt tilbage i stolen igen og prøvede at virke upåvirket og professionel ved hendes nærvær, mens Greg kaldte hende til sig og stod med en seddel i hånden. Jeg bed mig nervøst i kinden og så bare ned i kanten af Gregs kontorbord foran mig og lod som ingenting, mens jeg kunne høre hendes stødvis og hurtige åndedræt. Hun var usikker af helvede til! Åh Gud Victoria...

 

Hun løsrev pludselig sine øjne fra mine...


 

"Victoria?", hørte jeg igen Gregs stemme og denne gang mere insisterende end før. Jeg rykkede uroligt på mig for at sidde bedre og lagde hurtigt en fod over knæet, mens jeg lod en finger glide over overlæben og nedover hagen, mens jeg kunne mærke hende nærme sig. Hendes friske parfume ramte mig hårdt og jeg så hurtigt den anden vej, da hun kom mellem Ben og mig. Jeg bed mig hårdt i kinden for ikke at gribe fat i hendes håndled og hive hende ned på mit skød, mens jeg knyttede den ene hånd for at ligge bånd på migselv. Det var fandens svært at have hende så tæt på uden at kunne gøre noget med hendes kæreste og Greg og Ben i rummet. Jeg kunne svagt høre Gregs stemme et sted i rummet, som jeg dårlig nok registrerede, mens jeg kort lukkede øjnene, da jeg kunne mærke varmen fra hende, som forsvandt hurtigt igen. Jeg så ligefrem igen og kunne fornemme, at hun stod bag mig igen og med ét var hun ude af døren. Jeg sukkede og kunne mærke, hvordan hun havde taget mit hjerte med sig og var på vej væk med det... Uden selv at vide det...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...