Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

70Likes
34Kommentarer
230102Visninger
AA

47. 45.

 


 

Siden mit sidste møde med Victoria var der gået 1 måned… 2 måneder… 3 måneder… 4 måneder… Tiden gik alt for langsomt, men jeg gjorde alt for at glemme hende. Alt for glemme hendes øjne og hendes læber. Jeg gjorde alt for at glemme hendes søde smil og hendes varme krop mod min. Jeg savnede hende! Jeg havde arbejdet hårdt og intenst med bandet på vores turné for at få hende ud af mine tanker og jeg havde desværre også været så dum og indledt en kort og hed affære med Kendall Jenner, som var blevet blæst op i medierne. Den havde været ligeså hurtigt overstået, som den var startet, men det havde været uundgåeligt at holde det hemmelig for pressen. Og jeg havde inderligt fortrudt den! Hvad hvis Victoria så det? Selvfølgelig gjorde hun det! Der havde været billeder over alt og som havde vist os på ferie sammen og i hede omfavnelser! Not good!

Jeg lænede mig godt tilbage i flysædet og sukkede lavt, mens jeg gemte ansigtet i den ene hånd. Turen fra Miami og hjem til London var lang og ulidelig og jeg følte mig som et totalt dumt svin lige nu. Endnu en ny følelse som Victoria havde vækket i mig og som jeg havde lært at kende bedre og bedre de sidste par måneder. Jeg sukkede igen og så hurtigt op, da den private stewardesse gik forbi mig og forsvandt ind af en dør og vendte sig om og sendte mig et for stort smil, som jeg hurtigt gengældte, inden hun forsvandt. Jeg så ud af vinduet og ud på den blå himmel med et uroligt sind og nød det private fly og nød, at jeg kunne sidde alene i mine tanker uden at blive afbrudt. Jeg var helt alene i flyet, udover 2 stewardesser og 2 piloter, som fulgte med flyet, da jeg havde hyret det til hjemturen. Min dagbog lå foran mig på bordet og ventede bare på, at jeg skrev mine tanker og mine følelser ned i den, men jeg havde ikke haft den åben i flere måneder nu. Jeg havde ikke haft den åben siden min åbenbaring med mine følelser overfor Victoria. En åbenbaring som jeg ikke havde skrevet ned i min ellers så kære dagbog eller fortalt nogen om. Det var en følelse, som jeg stadig efter så mange måneder var i gang med at bearbejde i hele min krop for at få styr på den. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg var dødhamrende smaskforelsket i Victoria… Mit hjerte fortalte mig det, mens min krop skulle lige vende sig til denne store og nye følelse i kroppen, som var så ukendt for mig.

Følelsen af forelskelsen var stor og smuk og jeg havde svært ved ikke at smile, når jeg tænkte på Victoria og det var et smil, som Kendall desværre for tit havde set og som hun desværre havde troet, var til hende. Et smil som tilhørte en anden end hende… Kendall havde derefter sendt mig et hjerteknuser smil, som kunne slå benene væk under enhver mand, men som fik mig til at stå solidt plantet til jorden. Hendes smil var stort og forelsket, når hun havde set på mig og jeg havde bare spillet med for ikke at vække nogen mistanke hos hende. Men efter 3 måneders forhold havde hun flere gange taget mig i at sidde for migselv med et nedtrykt sind og bukket hoved halvt bukket indover mine lår med albuerne mod mine knæ. Hun havde igen igen igen og igen spurgt mig, hvad der trykkede mig og jeg havde til sidst ikke flere løgnagtige svar til hende og til sidst havde jeg bare brummet som svar. Jeg kunne se hendes uro og hendes smerte i hendes øjne, når jeg var sådan og jeg prøvede at spille lykkeligt forelsket. Men efter et par dage røg jeg tilbage til mine tanker og til min forelskelse, som jeg foretrak i mine tanker end det rigtige liv. Det gjorde ondt i hele min krop og jeg var begyndt at sove mere og mere uroligt pga. mine tanker blev ved med at flyve til London… og til Victoria…

Jeg skar en grimasse, da jeg igen så Kendalls smukke ansigt for mig. Hvordan hendes øjne var blevet fyldt med tårer og hvordan hendes læber var begyndt at bæve langsomt, da jeg fortalte, at jeg blev nødt til at afslutte vores forhold. Hun var begyndt at græde hurtigt og havde rejst sig op i sit overdådige soveværelse i sin lejlighed og jeg var straks fulgt efter hende. Jeg stoppede for fodenden af hendes seng, da hun lagde sig i den og krammede en pude ind mod sit bryst og hulkede ned i den. ”Kendall…?”, sagde jeg forsigtigt og så på hendes med triste øjne. Hun reagerede ikke og jeg sukkede blidt og gik langsomt over det bløde gulvtæppe og om på den ene side af sengen og satte mig forsigtigt tæt på hende og lagde prøvende en hånd mod hendes hofte. Hun rykkede sig hurtigt væk fra mig og så op på mig med forgrædte øjne og jeg tog hurtigt min hånd til mig. Hun lagde ansigtet mod puden igen og græd igen videre. Jeg kunne mærke en tomhed i maven og havde slet ikke lyst til at gøre hende ked af det og da slet ikke slå hendes hjerte i stykker. Slet ikke nu, hvor jeg selv kendte følelsen af det… "Kendall…”, prøvede jeg stille igen og rykkede mig tættere på hende og lagde mig langsomt ned ved siden af hende, så vores ansigter var lige ud foran hinandens. Jeg fjernede langsomt noget af hendes hår og hun rykkede ikke på sig eller så på mig. ”Jeg holder virkelig meget af dig…”, hviskede jeg og fik en klump i halsen, som jeg hurtigt sank. Jeg kunne mærke mine øjne blive fyldt med tårer, da jeg kunne høre hendes hjerteskærende gråd og jeg snøftede hurtigt. Mit hjerte gjorde ondt!

 

"Kendall...", sagde jeg forsigtigt...

 


 

”Kendall…”. Jeg blev liggende i flere minutter og hørte hende bare hulke og hulke, mens jeg lå med dårlig smag i munden og håbede og bad til, at hun snart ville se på mig. Jeg kørte hurtigt og frustreret en hånd over ansigtet og lagde mit hoved bedre til rette på puden og lod hende komme ud med alt sin smerte og ventede tålmodigt. Endelig så hun på mig med store brune og forgrædte øjne. Jeg lod forsigtigt men varmt en hånd køre over hendes lange brune hår. Hele hendes ansigt fortrak sig igen i smerte og hun græd igen, mens jeg langsomt lagde min pande mod hendes og lod hende igen bare græde. ”Du er fantastisk…”, hviskede jeg lavt og lagde en hånd over hendes nakke, så vores pander blev trykket mod hinanden og hun ikke kunne komme fri. "Helt utrolig fantastisk... Jeg fortjener dig ikke...". Jeg mente hvert et ord og jeg håbede inderligt, at hun troede på mig. Hun var en god pige og en ærlig pige, som gav mig luft og frihed til at være migselv, men hun var ikke Victoria... Hun var ikke pigen, som jeg drømte om hvert sekund, jeg kunne komme til det. Hun var ikke pigen, som gav mig sommerfugle i maven eller gjorde mig mat i knæene bare ved at tænke på hende. Hun var jo Kendall... Ikke Victoria...

"Tilgiv mig...". Jeg kunne høre min stemme knække sammen og jeg stoppede og tog en dyb indånding og lagde hurtigt mine læber over hendes og kyssede hende længe og varmt. Hun tog straks imod mig og lagde begge sine hænder om mit ansigt og trak mig mere ind til sig og hun udviklede kysset til et dybt og vådt kys. Hendes våde kinder mod mine fortalte mig, at hendes smerte stadig var stor og jeg kunne ikke bære hendes smerte sammen med min egen og trak mig væk fra hende. Jeg stoppede hurtigt kysset, mens jeg stadig havde en hånd over hendes nakke og lagde igen min pande mod hende og hviskede forpustet: ”Kendall… Jeg kan ikke…”. Jeg trak mig lidt fra hende og vores øjne mødtes. Hendes øjne var brune og våde og sidst men ikke mindst… bønfaldende…

Mine øjne undersøgte hele hendes ansigt og de fulgte den ene tåre efter den anden, som ramte hendes kinder. Jeg fjernede et par af dem med en tommelfinger og så bedrøvet ind i hendes øjne. ”Det er ikke din skyld…”, hviskede jeg. ”Ikke din skyld…”. Hun skubbede mig overraskende og pludselig væk fra sig og lagde en hånd over sine øjne, mens jeg rykkede uroligt på mig, for at komme længere væk fra hende, så jeg ikke var i hendes komfortzone. ”Svar mig ærligt…”, hviskede hun snøftende stadig med en hånd over øjnene og jeg nikkede, selvom hun ikke kunne se det. Hun rykkede på sine ben og fjernede sin hånd fra øjnene og mødte mine og de bar præg af, at hun ville vide sandheden og den ville jeg give hende. ”Er der en anden?”. Jeg stivnede over hendes spørgsmål og satte mig meget langsomt op i sengen med ryggen til hende uden at svare. Jeg så udover soveværelset og ned på mine fødder og bed mig i kinden og ønskede, at hun havde stillet mig alle andre spørgsmål end netop det. Men jeg vidste, at jeg blev nødt til at svare hende. Med sandheden… Jeg trak halvt på skuldrene og sad stadig med ryggen til hende. Jeg kunne mærke, at hun rykkede på sig og hun gentog sit spørgsmål uden at jeg egentlig registrerede det og nikkede så bare monotont og langsomt. Sandheden var fremme og jeg vidste, at den ville ramme hende som en kniv i hjertet. Hendes gråd var igen hjerteskærende og satte sine spor i mig. Spor som jeg aldrig ville glemme og som jeg ville kunne høre og mærke for evigt. Jeg vendte mig langsomt om og så hende ligge med ryggen til mig og hulke. Hele hendes krop rystede, mens hun græd og hun så lille og uskyldig ud, som hun lå der alene i den store seng i det store smukke soveværelse. Hun var en pige, som havde alt og som kunne købe alt, hvad hendes smukke hjerte begærede. Bare ikke min kærlighed… Den tilhørte en anden… Min kærlighed var ikke til salg…

Jeg fjernede hurtigt et par tårer, inden de ramte mine kinder og skulle til at ligge en hånd over hendes hofte igen, men tøvede et par centimeter over den og tog den til mig igen. Jeg sukkede lydløst og snøftede kort og rejste mig langsomt uden at tage øjnene fra hendes ryg. ”Jeg…”, startede jeg og stoppede hurtigt op og sank. ”Jeg har aldrig været dig utro Kendall… Aldrig…”. Jeg vendte mig tøvende om og gik meget langsomt hen mod døren ind til stuen og vendte mig om med hånden på dørhåndtaget. Hun lå stadig med ryggen til mig og et par enkelte snøft fortalte mig, at hun nu græd meget stille. Jeg åbnede langsomt døren, da jeg hørte hende hviske: ”Fysisk har du aldrig været mig utro Harry… Men psykisk har du…”. Hendes stemme knækkede over og jeg kørte frustreret en hånd gennem håret og skulle til at sige noget, da hun fortsatte stadig i en hvisken: ”Vil du ikke godt være sød at gå… Bare gå…”. Hun vidste det! Hun vidste, at mine følelser lå et andet sted og at jeg psykisk havde været et andet sted end hos hende, selvom jeg burde have koncentreret mig om Kendall og ikke om Victoria. Jeg burde ikke have spildt 3 måneder af hendes liv og derefter efterlade hende med et knust hjerte grædende i sin seng. Men jeg havde gjort det, da det netop var det, som jeg kendte bedst til. At være sammen med en pige i et par måneder, stoppe forholdet og hoppe videre til den næste. Men denne gang var det anderledes og for første gang nogensinde, ønskede jeg mere.

Jeg lukkede mine øjne og hele min krop fortalte mig, at jeg skulle ligge mig bag hende og ligge min arm om hende og skærme hende mod mig. Jeg skulle give hende varme og kærlighed, men jeg vidste også, at dette ville være forkert af mig og ville vise de forkerte tegn. Også vidste jeg også, at hun ikke ville finde sig i det og ville skubbe mig væk. Så jeg lyttede efter og åbnede døren og forsvandt ud af hendes liv… Selv med et knust hjerte…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...