Out of Style

Hvad sker der, når den intelligente og milde Victoria Black brat får væltet sin ellers så rolige hverdag og normale madpakkeordning pga. et tilfældigt møde med One Directions mest populære og rebelske medlem, Harry Styles? Udover 1 nats lidenskab og spænding mellem 2 mennesker, giver det Harry blod på tanden for endnu en nat med denne smukke pige med det smukke sind, mens mødet med Harry får Victoria til at træde ud af sin skal og finde sigselv i et virvar af følelser for Harry og dermed et skridt tættere på at gå fra pige til kvinde... Med Harry pustende i nakken...

71Likes
37Kommentarer
243131Visninger
AA

44. 42.

 


 

Jeg vågnede op med et sæt og var helt forvirret. Lyden af min mobil, som ringede et langt sted fra, havde vækket mig, mens jeg havde sovet en dyb og drømmeløs søvn. Jeg bevægede mig lidt og brummede stille, mens jeg puttede den varme dyne mere om mig og prøvede at ignorere lyden. Ringetonen blev ved og jeg tvang mine øjne op og jeg så undersøgende ud i det mørke soveværelse. Den mørke verden udenfor fortalte mig, at det måtte være sent og at jeg havde sovet alt for mange timer. Lyden fra min telefon blev ved og kom inde fra stuen og jeg kom i tanke om, at mobilen stadig lå i min håndtaske inde i stuen. Jeg kastede stønnende dynen af mig og svingede benene udover sengekanten og vaklede rundtosset ud i gangen og gik efter lyden. Ringetonen stoppede, da jeg fik fat i min taske. Typisk! Jeg åbnede den og fiskede min telefon frem i mørket og trykkede på skærmen. Jeg missede mod det skarpe lys fra skærmen og kunne se, at det var Stephen, som havde ringet. Klokken var 2.47 om natten… Hvorfor ringede han dog til mig så sent? Det plejede han aldrig at gøre…

Jeg satte mig opgivende ned i sofaen og trykkede ind på mine beskeder og læste et par ulæste beskeder igennem. Jeg hørte pludselig et højt klonk mod min hoveddør og jeg blev forskrækket og sprang en halv meter op i luften i sofaen. Lyden mod døren kom igen og jeg trak benene ind under mig og satte mig helt ind i hjørnet og strakte hals ud mod gangen. Lyden kom igen og jeg farede kort sammen, da jeg kunne høre et par nøgler fumle med låsen, men der blev ikke åbnet. Lyden af et sæt nøgler som ramte betongulvet i trappeopgangen, fortalte mig, at de var blevet tabt. Jeg rynkede panden og rejste mig langsomt og listede hen til spionhullet og kiggede ud. En mørk skikkelse stod derude og svajede fra side til side. Skikkelsen så op og jeg kunne nu tydeligt se, at det var Stephen, som var derude...

 


 

Jeg låste langsomt døren op og så ud på ham, mens han nu lå på alle fire foran mine fødder for at finde sine nøgler. Han havde ikke registreret, at jeg stod foran ham og så ned på ham. En stærk lugt af alkohol og røg ramte mine næse og jeg tog ubevidst et skridt bagud ved lugten. Han fandt endelig nøglerne og fandt med stor besvær den rette nøgle med koncentreret øjne, stillede sig på knæ for at sætte nøglen i nøglehullet, men så derefter op på mig. Han lignede en, som havde været ude og drikke sig en ordentlig skid på. Hans ellers så perfekte slipset sad skævt og løst under kraven og der var pletter fra drinks ned af hans skjorte. Hans hår strittede ud til alle sider og hans øjne var røde og glinsende, mens han læber virkede røde. Han smilede et skævt smil og rejste sig med besvær op, mens han støttede sig til dørkarmen og så på mig med kærlige øjne. "Victoria...", sagde han lalleglad og lagde sin kind mod dørkarmen, mens han så drømmende på mig. "Min Victoria...".

Han lagde en hånd om min kind og kærtegnede den akavet og ude af rytme, inden han lænede sig ind og kyssede mig varmt og blidt. Jeg rynkede næsen, da en skarpt lugt at spiritus og røg igen ramte mine næsebor og jeg trak mig hurtigt væk fra ham og så på ham med store øjne. Det virkede ikke som om, at det gik op for ham, at jeg havde trukket mig væk og han slog langsomt øjnene op. Han stod stadig med et smøret smil om læberne og stod igen med kinden mod dørkarmen. "Jeg elsker dig...", sagde han med en barnlig stemme og fumlede efter min hånd og tog om den og kyssede den vådt. "Sådan helt ind i hjerte". Han pegede på sit hjerte med en pegefinger og så ned på sin skjorte. "Hov!", fortsatte han barnligt. "En plet!". Jeg sukkede og rullede med øjnene af ham... Han skubbede sig pludselig væk fra dørkarmen og gik forbi mig og ind i lejligheden. Jeg så bekymret efter ham, mens jeg lukkede døren og hørte ham gå ind i stuen på usikre ben. Han var ved at falde over sine ben og fandt hurtigt balancen igen og vendte sig om mod mig.

Han gik rundt om sigselv med spredte arme og snuste stedet ned i lungerne, mens han så sig om i min stue. "Jeg kan godt lide at være hjemme hos dig Victoria...", snøvlede han og henviste til min lejlighed, mens han bankede på sin næse med en finger og så på mig. Han stod og svajede og blev ved med at se på mig med sine glinsende røde øjne. Han gik på usikre ben hen til mig, mens hans øjne kærtegnede mit ansigt, da han fortsatte i en helt anden boldgade. "Du er såååååå smuk!". Han tog det sidste skridt mod mig og slog voldsomt armene om mig, så mit ansigt røg ind mod hans bryst. Jeg var ved at falde og jeg kunne mærke en skarp smerte brede sig på undersiden af min underlæbe... Han lagde sit ansigt i mit hår og snøvlede videre: "Jeg eeeeeeelsker dig  meget Victoria... Så meget!". Han skubbede lidt for hårdt mit hår væk fra ansigtet og prøvede at studere det, mens hans øjne ikke kunne fokusere. "Men... Du gjorde mig ondt! Din lille bavian!". Han pegede på mig med et lille smil på læben og gik et usikkert skridt bagud. Jeg sank... "Men jeg elsker dig alligevel!", sagde han i en høj latter og så på mig med drilske øjne. Han trådte hen til mig igen og lagde begge hænder om mit ansigt og vi så på hinanden. "Du er fuld Stephen...", sagde jeg stille. Han nikkede og smilede stort. "Jep!", sagde han højt og slog med tungen. "Men du er  vidunderlig!", fortsatte han og fastholdte vores øjenkontakt. "Men du gjorde mig ondt Victoria... ondt...", hviskede han meget lavt.

Hans øjne så pludselig bedrøvet ud, mens de fastholdte mine. Jeg kunne se smerten i hans øjne og kunne mærke tårer komme frem i mine øjne. Jeg lagde hurtigt mine hænder over hans, som stadig lå om mine kinder og så ned mellem os, mens jeg bed mig i underlæben. "Stephen...?", hviskede jeg lavt og så op på ham igen. Jeg kunne nærmest høre hans hjerte gå i stykker, mens han stod der foran mig. Vi stod i flere sekunder og så på hinanden, da han langsomt og varmt lagde sine læber om mine og jeg tog straks imod ham. Mine hænder gled op i hans hår og jeg trak hans ansigt tættere på mit for at mærke ham og hans varme mod min krop. Hans vejrtrækning blev hurtig, mens han holdte mig stramt ind til sig og hans læber kørte blidt om mine, mens han fastholdte mit ansigt mellem hans hænder. Hans tunge fandt min, mens han trak vejret dybt og stønnede mellem mine læber. Jeg kunne mærke hans kærlighed og hans smerte på én og samme tid og det virkede som om, at han var splittet mellem de 2 følelser. Hans greb om min hofte blev pludselig lidt for stramt, mens hans læber mod mine var blide.

Han tog et par skridt frem mod mig og skubbede mig hårdt op mod væggen, så jeg gav et lille støn fra mig, da jeg knaldede baghoved ind i væggen bag mig. Han gjorde vores kys dybere og dybere, mens hans ene hånd gled over min hofte og nedover min bluse og ind under min nederdel. Hans greb i mine trusser var hårdt og fast og gjorde ondt, da han rev for meget i dem for at komme til mellem mine ben. "Stephen...", fik jeg mumlet mellem vores kys. Jeg prøvede forsigtigt at stoppe ham, men han hørte mig ikke. Hans tunge var over alt i min mund og hans hånd mellem mine ben blev mere og mere insisterede på at komme mellem dem. Jeg skar en grimasse, da det blev ved med at gøre ondt og jeg rykkede uroligt på mig for at få ham væk. "Stephen...", prøvede jeg igen. Hans hånd kom ind under mine trusser og fandt vejen frem mellem mine ben og hans finger gled op i mig, mens han stønnede af lyst mellem mine læber. Jeg lagde mine hænder mod hans skuldre, hvor jeg lagde alle mine kræfter i og skubbede til og fik ham væk fra mig.

Jeg fik vredet mig ud af hans arme og stod op af væggen med bankende hjerte og røde opsvulmet læber og så på ham med alt for store øjne. "Stop!", sagde jeg højt. Stephen så forvirret på mig og var i gang med at finde sin balance efter mit skub. Jeg tog mig til panden og hviskede forpustet: "Stop Stephen...". Han stod med begge hænder ud til siderne og så overrasket på mig med undrende øjne. Han havde ikke lagt mærke til, at jeg havde modsat mig og kunne dermed ikke forstå, at jeg havde skubbet ham væk. "Det gør ondt...", hviskede jeg så og skubbede forsigtigt og meget ydmygt min nederdel over mine lår igen og lagde beskyttende armene om mig. Mine øjne blev fyldt med tårer igen, da vores øjne mødtes. Han rystede på hovedet og slog ligeglad med en hånd mod mig og fnøs højt. Han vendte sig om og snøvlede: "Vil du vide, hvad der gør ondt?". Åh nej! Here we go again... Han pegede hårdt på mig med en pegefinger og hans øjne var pludselig smalle at se på og fyldt med tårer. "Det der gør ondt, er at den pige, som man elsker, har kneppet med fucking Harry Styles!". Han lagde hårdt en flad hånd over brystet og knyttede den så hurtigt. "Også afviser du mig! Din kæreste... For at komme mellem dine ben!". Jeg rykkede uroligt på mig og pressede mig op af væggen for at slippe for hans hårde ord. Hvor var den mand, som jeg elskede og hvem var denne mand, som stod foran mig?

"Jeg har ikke tænkt mig at være sammen med dig lige nu, når du er så fuld Stephen", hviskede jeg og prøvede at fastholde hans smalle øjne. Hans læber blev til en lille tynd streg og han nikkede kort. "Er det pga. ham?", spurgte han så sammenbidt. Jeg rullede hurtigt med øjnene af ham og vidste, hvem han hentydet til igen og svarede ham kort for hovedet: "Hørte du slet ikke, hvad jeg sagde tidligere?! Det har intet med ham at gøre! Jeg vil have dig! Bare ikke når du er fuld og dårlig nok kan stå på dine ben Stephen!". Jeg slog en hånd ud mod ham og han fnøs bare koldt af mig igen. Jeg tog et skridt mod ham og sagde blidt: "Vil du ikke nok gå hjem og sove? Så snakkes vi ved i morgen...". Han slog fuldt ud med hånden mod mig for at vise, at han ikke gad høre mere på mig og balancerede hen mod døren. Han roede med låsen og fik den åbnet døren meget kluntet og var ved at miste balanen, da den åbnede for hurtigt mod ham. Han mumlede surt et eller andet på vejen ud i opgangen og jeg kunne mærke hele min krop nærmest falde sammen. "A´hva sagde du?!", spurgte jeg forsigtigt og gik hurtigt hen mod døren, hvor han stod med en hånd mod dørkarmen for at holde balancen. Han så ned i betongulvet foran sig uden at svare, så jeg prøvede igen. "Hvad var det, du lige sagde?".

Min stemme var lille og bange og jeg ønskede inderligt, at det ikke var dét, som jeg havde hørt, som min hørelse havde opfanget. Hans øjne mødte langsomt mine og en smerte viste sig i dem, som jeg aldrig havde set før. Han gentog det ikke igen og jeg rystede bare meget langsomt og uforstående på hovedet, mens jeg langsomt trak mig væk fra ham. "Hvorfor Stephen?", hviskede jeg uden at tage øjnene fra ham. Han svarede mig stadig ikke, men smerten i hans øjne fortalte mig, at det var sandt. Jeg sank anstrengt og gik endnu et skridt bagud og længere væk fra ham, da han endelig hviskede tilbage: "Fordi, du gjorde mig ondt Victoria... Og det gør stadig helvedes ondt...". Vi stod og så på hinanden i flere minutter, uden at nogen af os sagde noget, indtil han langsomt lukkede døren mellem os og afsluttede os. Vores fremtid...

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...